POLITIK. Middelfart Kommune fastholder ambitionen om at være selvforsynende med grøn strøm i 2030. Det står fast i en ny tillægsaftale om vedvarende energi, som et bredt flertal i byrådet står bag. Det er alene vejen til målet, der bliver justeret, med tidligere inddragelse af borgerne og et skarpere blik for, om projekterne reelt kan gennemføres.
Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Alternativet og løsgænger Kaj Piilgaard Nielsen, der underskrev den 16. juni. Den bygger videre på den oprindelige VE-aftale fra 2024 og tillægget fra 2025, og baggrunden er, at både energibehovet, arealhensynene og erfaringerne med lokale processer har tegnet sig tydeligere siden den første aftale. »Vi holder fast i målet og justerer vejen derhen. Det er vigtigt, at et meget bredt flertal i byrådet står sammen om den grønne omstilling, for det er beslutninger, der rækker mange år frem. Med aftalen siger vi tydeligt, at Middelfart Kommune fortsat vil tage ansvar for mere grøn energi, men også at borgerne skal tidligere med, så de i den helt tidlige fase kan være med til at påvirke, hvordan et projekt bliver udformet,« siger borgmester Anders Møllegård.
En af de mere konkrete ændringer er selve produktionsmålet. Det justeres fra de tidligere 500.000 MWh til 394.000 MWh i 2030, hvilket afspejler nye nationale prognoser for energiforbruget. Med en nuværende produktion på omkring 50.000 MWh skal de kommende projekter dække de resterende cirka 344.000 MWh.
Aftalen peger på en række navngivne projekter, der skal bringe kommunen i mål. De besluttede projekter i Fyllested og Kingstrup ventes at bidrage med yderligere 178.000 MWh, mens den resterende effekt blandt andet skal hentes fra projekter med sol og vind ved Staurby og Kærsgård. Derudover kan forvaltningen arbejde videre med indledende undersøgelser af et solcelleprojekt ved Fjelsted, et vindprojekt ved Ejby og et vindprojekt ved Tybrind.
Et bærende element i aftalen er, at borgerne skal med tidligere i forløbet. Hvor inddragelsen før kunne komme, når et projekt allerede var langt fremme, skal dialoggrupper og en lokalsamfundskonsulent fremover sikre, at lokale hensyn kommer i spil, mens projekterne stadig kan formes. Konsulenten skal ikke forhandle på naboernes vegne, men understøtte processen og skabe en mere ligeværdig dialog mellem borgere, kommune og projektudviklere.
Samtidig bliver der stillet skarpere krav til dem, der vil opføre anlæggene. Kommunen vil fremover se nærmere på projektudviklernes økonomi, organisering og evne til rent faktisk at føre projekterne ud i livet, så seriøse aktører prioriteres. Vindenergi får større vægt i de kommende projekter, mens sol fortsat indgår, og aftalen åbner desuden for andre teknologier som blandt andet tidevandsenergi, hvor det vurderes relevant.
Aftalen lægger også vægt på, at den grønne omstilling skal kunne mærkes lokalt. Midlerne fra den såkaldte Grøn Pulje skal i størst muligt omfang gå til de lokalsamfund og de borgere, der bor tættest på anlæggene, og fordeles med udgangspunkt i lokalsamfundenes egne udviklingsplaner. »Når et lokalområde bidrager til den grønne omstilling, skal det også kunne mærkes lokalt. Grøn Pulje skal bruges til projekter, der giver konkret værdi dér, hvor påvirkningen er størst. Det kan være fælles faciliteter, forbedringer af lokalområdet eller andre initiativer, som lokalsamfundene selv peger på,« siger Anders Møllegård.
Blandt forligspartierne er der bred tilfredshed med justeringerne. Venstres gruppeformand Line Thingberg fremhæver kravene til opstillerne og kalder det »gennemsigtighed og ordentlighed«, mens Socialdemokratiets Johannes Lundsfryd Jensen ser ændringerne som fornuftige og tidssvarende. Hos SF lægger Linda Johnsen vægt på den stærkere lokale forankring, og Enhedslistens Lasse Schmücker betegner aftalen som et skridt mod en mere ansvarlig og demokratisk omstilling. Løsgænger Kaj Piilgaard Nielsen peger på, at naboers og lokalsamfunds interesser nu er en klar førsteprioritet.
Aftalen skal evalueres årligt, og hvis ny statslig regulering ændrer vilkårene, så byrådet løbende kan følge udviklingen frem mod 2030.
