16.2 C
Copenhagen
fredag 12. juni 2026

Store transporter kører gennem Fredericia når broer skal monteres 

0
Store transporter kører gennem Fredericia når broer skal monteres 

TRAFIK. Fredericia Kommune får søndag den 21. juni monteret to broer som led i projektet i Sjællandsgade. Arbejdet kommer til at fylde en stor del af dagen, og borgerne kan forvente både trafikafspærring på stedet og transport af store køretøjer gennem byen undervejs.

Efter den foreløbige tidsplan begynder dagen mellem klokken 7.30 og 8.00, hvor trafikafspærringen stilles op. Klokken 9.00 ankommer kranen og den første bro, hvorefter der forberedes til det første løft frem til klokken 11.00. Her ankommer den anden bro, og i tidsrummet fra klokken 11.00 til 12.00 løftes den første bro på plads. Den anden bro løftes efter planen mellem klokken 13.00 og 14.00.

Den foreløbige rute for transporten af broerne går ind i Fredericia sydfra ad Strandvejen, op ad Vester Ringvej og videre ad Prangervej mod krydset ved Sjællandsgade, hvor broerne skal monteres.

Kommunen tager forbehold for ændringer i tidsplanen, hvis noget undervejs driller.

Selve transporten af broerne kommer til at ske ad en fastlagt rute gennem Fredericia. Efter den foreløbige plan kører køretøjerne ind i byen fra syd ad Strandvejen langs havnen og videre op mod Vester Ringvej, inden turen fortsætter ad Prangervej mod krydset ved Sjællandsgade, hvor broerne skal monteres.

Trafikanter i området bør være opmærksomme på, at både afspærring og de store transporter kan påvirke fremkommeligheden i løbet af dagen.