11.9 C
Copenhagen
tirsdag 5. maj 2026

Færdselsuheld ved vejarbejdet i Seest: Lastbilchauffør undveg personbil og ramte vejskilte

0
Færdselsuheld ved vejarbejdet i Seest: Lastbilchauffør undveg personbil og ramte vejskilte

KRIMI. Et færdselsuheld natten til tirsdag på motorvejen ved Seest endte med, at en lastbil kørte ind i en række vejskilte i siden af vejen.

En lastbil kørte i sydgående retning med omkring 80 kilometer i timen, da en personbil i samme retning og med omkring 60 kilometer i timen ville skifte fra anden til tredje vognbane. I forbindelse med vognbaneskiftet kørte personbilen ind i siden af lastbilen. Lastbilchaufføren forsøgte at undvige og endte med at køre ind i vejskiltene. Der var vejarbejde på stedet.

Der skete kun materielle skader ved sammenstødet. Vejskiltene blev efterfølgende fjernet, og der blev ryddet op på stedet.

Føreren af personbilen var en 68-årig mand fra Sommersted, mens lastbilen blev ført af en 59-årig mand fra Hedensted.

Det oplyser politikommissær Claus Andersen fra Sydøstjyllands Politi.