Sandheden skal ikke pakkes ind – den kan gøre ondt. Det er sundt og her kommer den:
Med et nyt byråd, der i vid udstrækning består af gamle, trætte travere, forventer jeg ærligt talt ikke store visioner. Jeg forventer omkostninger. For når manglende visioner og erhvervserfaring bliver en undskyldning for vanetænkning, stopper udviklingen, før den overhovedet er begyndt.
Fredericia har et sjældent stærkt kort med store muligheder: byturisme, sejlerturisme, auto-camperturisme, kunst og kultur – og en ny Kanalby midt i det hele. Alligevel er vi i fuld gang med at udvikle en by med udsigt til vandet, men uden liv ved vandet.
Kanalbyen burde være motoren, der trækker midtbyen fremad. I stedet risikerer den at ende som et pænt boligområde, hvor man sover, parkerer og kører igen. Det er ikke byudvikling – det er en soveby med ekstra kvadratmeterpris.
Sejlere og auto-campister er ikke støj. De er omsætning. De handler lokalt, spiser ude, går ture, bruger byen og skaber synligt byliv. Men i dag sejler og kører mange ganske enkelt forbi Fredericia. Ikke fordi de ikke vil stoppe – men fordi vi ikke rigtig inviterer dem indenfor, ja nogle politikere har direkte skræmt dem væk.
Andre havnebyer har forstået det. De har investeret i gæstehavne, autocamperpladser tæt på centrum og aktive havnefronter. Resultatet er mere liv, mere handel og stærkere byidentitet. Det er ikke raketvidenskab – det er praksis.
I Fredericia kunne vi inden for få år gøre det samme:
• Udvig og opgradere gæstehavnefaciliteter i Kanalbyen og Gl. havn
• Etablere centrale autocamperpladser tæt på by og vand
• Skabe levende promenader og midlertidige byrum
• Sikre tydelige forbindelser mellem Kanalbyen og midtbyen
Dette bør tænkes sammen med klimasikring. Stormflod og højvande er ikke fremtid – det er nutid.Men klimasikring behøver ikke være grå beton og lukkede kanter. Den kan formes som grønne zoner, hævede opholdsarealer og attraktive byrum, der både beskytter og forskønner byen.
Valget er egentlig ret enkelt: Vil Fredericia være en levende handels og havneby med gæster, liv og omsætning – eller en stille bolig-soveby, hvor man kan høre mågerne, men ikke kunderne? En dag kan ADP ikke betale regningen alene – derfor skal handel og turisme tilbage i byen.
