Endnu en rapport om samspillet mellem nogle af samfundets aktører er netop udgivet – DJØFs Dybvad-rapport om ”Bedre samspil mellem Folketing, regering, embedsværk og medier”. Det er godt, for debatten herom må aldrig dø ud. Debatten er evig aktuel, for samfundet er i evig forandring. Debatten bør dog udvides til at omhandle alle aktører, store såvel som små, både humane og non-humane aktører, i samfundet. Debatten skal omhandle hele den verden og det univers, som vores samfund kun er en begrænset del af. Det handler om et holistisk og bæredygtigt samspil. Det handler denne uges artikel om.
Samspillet mellem alle aktører
Samspillet mellem alle aktører i samfundet er af den mest afgørende faktorer for den bedst mulige samfundsudvikling hen imod det samfund, vi ønsker os. Det gælder os alle, både som individuelle aktører og de netværk, foreninger, organisationer, virksomheder etc., som vi indgår i på kryds og tværs. Det gælder både de humane og non-humane aktører, herunder de styrings-teknologier, de politiske rammebetingelser og de økonomiske forestillinger og anvendte teorier, der alle er i konstant forandring og udvikling.
Samfundets og dermed samspillets kompleksitet gør samfundsudviklingen til en meget dynamisk, uforudsigelig og nærmest ustyrlig proces. Derfor kommer samspillet mellem aktørerne til at finde stadigt nye veje. Et eksempel herpå er de afledte konsekvenser af dannelsen af flertalsregeringen og dens regeringsgrundlag, som indeholder mange nye reformtiltag, der får indflydelse på dette komplekse samspil. Aktørerne skal finde vej gennem et helt nyt politisk fundament og positionsspil, et stadigt mere højkoncentreret erhvervsliv, en velfinansieret lobbyisme, forældede økonomiske modeller og mediernes, herunder de sociale mediers, kommercielle styring af brugernes opmærksomhed. Alle til rådighed værende ressourcer bliver nødt til at bidrage til nye og mere effektive samspil, når vi vil lykkes med den demokratiske og bæredygtige samfundsudvikling.
Det demokratiske samspil er allerede i dag domineret af den hastige teknologiudvikling og det globale marked for varer, kapital og arbejdskraft. It-giganternes forretningsmodeller med udnyttelse af borgernes egne data har også ændret de økonomiske magtforhold i erhvervslivet – nationalt, regionalt og på verdensplan. De vigtigste beslutninger om produkter, råvarer og arbejdspladser verden rundt træffes nu af en international elite af ejere, topchefer og eksperter. Overskud og vækst er ingen garanti for flere arbejdspladser, og ofte er resultatet i de enkelte lande flere lavt betalte jobs og bedre forhold for overklassen og den højere middelklasse.
Vores hidtidige debatter viser, at spillereglerne for samspillet ikke kun trænger til en justering, men også på flere områder kræver nytænkning. For det nuværende samspil er baseret på forældede og utidssvarende regelsæt, handelsaftaler og stiafhængigheder. Og hvorfor ikke udnytte det store og uforløste potentiale, der ligger i et fornyet samspil mellem det offentlige, de private aktører/fonde, og borgerne. Vi har stadig brug for en debat om, hvordan vi kan udnytte alle de gode intentioner, som popper op – ofte nedefra i dagens samfund.
Dybvad-rapporten
Dybvad-rapporten er et godt, men desværre kun et begrænset bidrag hertil. Rapporten giver et godt historisk overblik over og et aktuelt indblik omhandlende fire af samfundets hovedaktører. Men vi savner alle de andre aktører, hvor flere af dem har væsentlig større indflydelse på samfundsudviklingen, eksempelvis borgerne og erhvervslivet, samt den regionale og kommunale side. Vi savner også anbefalinger til flere konkrete tiltag i lyset af den nye politiske virkelighed, qua den føromtalte dannelse af flertalsregeringen og dens regeringsgrundlag.
Nogle konkrete forslag
Inspireret af vores tidligere debatter om Det ønskede Samfund og Dybvad-rapporten vil vi gerne komme med vores bud på konkrete forslag og spørgsmål til, hvordan vi får et endnu bedre samspil mellem velfærdssamfundets mangfoldige aktører. Her kommer nogle af dem.
Et velfærdssamfund forudsætter velfærdsmennesker, men hvad er definitionen på de velfærdsmennesker, som vi ønsker at være? og hvordan skaber vi velfærdsmennesker?
Forudsætningen for at de unges engagement i politik og samfund er, at de kan forstå, hvad det er der foregår i samfundet og den verden de lever i? Så hvordan får vi bibragt de unge den viden? Hvordan uddanner vi og træner vi eksempelvis vores børn og unge mennesker til at blive demokratiske samfundsborgere, der også engagerer sig i fællesskabet? Hvordan opdrager vi vores børn til at være velfærdsmennesker? Så vi kan udvikle velfærdssamfundet i den retning, der er behov for. Hvordan kan vi opdrage vores unge mennesker og kommende generationer til at fastholde solidaritet, medmenneskelighed, humanisme, modenhed, og det at ville andre det godt?
Der er brug for et bedre samspil mellem individ og system. Hvordan får vi eksempelvis sat mere turbo på samskabelsen og dialogen mellem borgerne og kommunalbestyrelsen? Vi skal gentænke tankerne om, hvordan almindelige borgere for indflydelse på de politiske beslutninger, og hvordan vi kan hjælpe politikerne til at træffe de gode beslutninger?
Det er kun nogle få af de mange spørgsmål, som temaet afføder, og som vi i de følgende debatter, artikler og Tv-interviews vil forfølge svarerne på. Kom og vær med
Afrunding
Næste debataften er på torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Her stiller vi skarpt på pressen som medspiller og vagthund i samfundet. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.