To dansktalende mænd med udenlandsk accent lykkedes med at komme ind hos en 84-årig mand i Kolding. Herfra stjal de kontanter.
– Torsdag mellem 16-17 lykkedes det to mænd at komme ind i lejligheden hos en 84-årig mand på Sneppevej i Kolding. Sagen er anmeldt i weekenden, og politiet vurderer, at der er tale om tricktyveri. De to mænd ringer på døren under påskud, uden at komme nærmere ind på, hvilket påskud. Det lykkedes dem at få adgang til stuen, hvorfra de stjæler et mindre kontantbeløb, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
I beskrivelsen af mændene fortæller den forurettede mand til politiet, at der er tale om en yngre mand på 15-20 år, der talte dansk med accent. Han er 170-175 centimeter høj og er østeuropæisk af udseende. Den anden mand er cirka 40 år, kraftig af bygning og 170-175 centimeter høj. Han beskrives også som østeuropæisk af udseende.