Det er blevet tid til Ugens Kurt og denne gang er det Fredericia AVISENs nye søndagsklummeskribent. Hun er blevet 35 år, gift og er mor til to drenge. Sexolog og parterapeut Ditte Winkel er Ugens Kurt.
Der er en frisk luft over Fredericia denne morgen, hvor jeg skal møde Ditte Winkel på Kurt’s Kaffebar. Da jeg ankommer sidder Ditte klar, hun læser i avisen og vores indledende snak handler om overskrifter i medierne og presseetik.
Skoletiden
Ditte Winkel er 35 år og hun er i dag bosat i Højrup sammen med sin mand og deres to børn. Ditte har haft sin skolegang på Erritsø Centralskole indtil 9. klasse, hvorefter en tur på efterskole kaldte. Det blev en aktiv tur på efterskole, da Ditte dyrkede gymnastik på Ågård Efterskole.
Samtalen glider godt og Ditte er god til at tale, så mine fingre har til tider svært ved at følge med på tastaturet. Derfor kommer de små pauser undervejs, hvor Ditte kan nyde hendes kakao med flødeskum, mens jeg får tastet færdigt.
Ditte gik til standarddans hos LB Dans som barn, det er noget, der pludselig ringer en klokke, da jeg spørger til barndommen. “Det er dog ikke rigtigt noget som har defineret noget i mit liv”, siger hun og fortsætter, “men det er nu sjovt at tænke på”.
Tværfløjten derimod, har fyldt meget i Dittes liv, men gør det ikke mere. Hun spillede i 6. Juli Garden og nåede til et punkt, hvor der skulle vælges om det var en levevej eller hobby. “Jeg stoppede, da jeg var 19 år, det var helt naturligt, enten skulle det være en levevej eller også skulle jeg fortsætte på amatørplan. Jeg gør altid tingene fuldt ud, så jeg valgte at stoppe helt, da jeg fandt ud af, at det ikke skulle være min levevej”, siger Ditte.
Tiden efter 10. klasse, som blev taget på efterskolen, bød på Fredericia Gymnasium. Her blev Ditte matematisk student og tog herefter en
1-årig HH i Aarhus, inden hun flyttede retur til Fredericia.
Sygeplejerske
“For at være helt ærlig, da jeg kom tilbage til Fredericia, anede jeg ikke, hvad jeg skulle. Jeg meldte mig på kommunen, jeg krøb næsten langs med husmuren, men jeg skulle finde ud af, hvad mine muligheder var. Jeg mødte en sød socialrådgiver, der hjalp mig godt på vej, jeg vidste, at jeg måske skulle noget med mennesker”, siger Ditte.
Der blev oprettet kontakt til en afdelingssygeplejerske på Fredericia Sygehus.
“Jeg fik muligheden for kunne prøve sygeplejefaget af ved at gå til hånde. Da jeg ikke havde noget bedre, eller vidste, hvad min retning var,
så sagde jeg ja tak i tre måneder. En dag kom afdelingssygeplejersken og prikkede mig på skulderen, “det er i dag, der er ansøgningsfrist til sygeplejeskolen i Vejle”, det vidste jeg ikke. Hun sagde, “du skriver dit CV ud og kører derover, jeg er sikker på, at du kan få en plads”. Så det endte med, at jeg blev sygeplejerske i 2007″, siger Ditte, mens hun smiler.
Ditte kunne halvvejs i uddannelsen mærke, at det alligevel ikke var den vej, hun skulle gå. Hun brændte ikke for det og interessen var ikke optimal, men hun klarede studiet og var godt med fagligt.
“Jeg var på et stadie i mit liv, hvor jeg ikke stoppede op og tænkte over det, vejen blev ligesom banet for, at jeg skulle være sygeplejerske. Men så kom de samme tanker som med musikken, det er alt eller intet. Jeg blev i uddannelsen og afsluttede med fin karakter og jeg er glad for, at jeg gjorde det. Jeg lærte en masse, som jeg kan bruge nu f.eks.; anatomi, fysiologi, kommunikation og menneskekontakt. Man møder, som sygeplejerske, mennesker
i deres mest sårbare øjeblikke, det lærer man kun ved kontakten og ikke fra en bog. Nogle gange har skæbnen ofte en plan med en, jeg har dog ikke arbejdet en eneste dag som udlært sygeplejerske”, griner Ditte.
Livet som hjemmegående
Ditte mødte sin mand Kasper Winkel i 2004 og parret blev gift i 2010
“Min mand arbejder for en amerikansk virksomhed, hvor han de første syv år havde 200 rejsedage om året. Da vi fik børn sagde han, “hvad med at blive hjemmegående”. Det er nemt for ham at foreslå, tænkte jeg, da man i den amerikanske kultur finder det helt normalt, at konen er hjemmegående. Jeg synes, at det var svært at forlige sig med, da man i Danmark næsten altid spørger, hvad man laver til dagligt”, siger Ditte.
Men Kasper såede et frø hos Ditte, som skulle bruge fire måneder på at spire.
“Jeg tænkte, at det kunne ikke gå helt galt, så jeg var faktisk hjemmegående i fem år. Tiden gik med de hjemmelige opgaver og børnene. De havde begge en deltidsplads, så de kunne hentes tidligt. Jeg elskede det, jeg befandt mig virkeligt godt i det”, siger Ditte.
Rejsen mod at blive sexolog og parterapeut
Parret er på en tur til København, de var på Bremen Teater og skulle se Kirsten Birgit fra “Den Korte Radioavis” På vej hjem i bilen over Fyn kom tankerne på fremtiden frem.
“Det var ligesom sådan en kontakt, hvor man kan trykke på on/off , der kom lys i pæren. Vi havde sådan en god snak henover Fyn. De helt basale spørgsmål som, hvad så, hvor er jeg nu? Hvad skal jeg finde på? Det var en snak om fremtiden, jeg kan ikke sige, der var et nøgleord, der gjorde noget, det satte bare noget i gang”, siger Ditte.
Dagen efter slog Ditte sin bærbare computer op og begyndte at søge efter muligheder, hun var forbi mange fagområder og følte lidt, at det var et privilegium med sin alder at kunne gå ind i en bolsjebutik og vælge, hvad hun ville.
“Nu skulle jeg gøre noget for mig, jeg følte for første gang, at jeg tog et aktivt valg. Det var ikke skæbnen – jeg udstak retningen. Jeg kunne vælge det, jeg ville og noget jeg kunne brænde for”, siger Ditte.
Efter en gennemgåede søgen mod at blive psykolog eller psykoterapeut læste Ditte om at blive parterapeut og sexolog.
“De to uddannelser var spot on. Jeg har altid opfattet mig selv som et empatisk menneske. Mine forcer er at lytte og tale med folk, jeg elsker folks problemer og jeg elsker at tale om sex. Jeg skammer mig ikke, jeg ser sex som et livsvilkår som alle har. Jeg ser sex som noget, der ikke bliver udfoldet til det potentiale, som mennesker har mulighed for”, siger Ditte.
Begge uddannelserne foregik på sexologiskolen i København, skolen er en skandinavisk skole med afdelinger i både Sverige og Norge. Undervisningen foregår på Islands Brygge og begge uddannelser tager 1, 5 år.
“Det var en syret proces, for det første, at dykke så meget ned i sig selv. Man skal have styr på sit eget, inden man vejleder andre, det hjælper ikke noget at ens rygsæk et fyldt med sten, for så lægger man det over
på klienterne. Det var 1,5 år med selvindsigt og selvrefleksion. Uddannelserne var fuldstændig, som jeg havde drømt om og mere til. De levede i den grad op til mine forventninger, håb og drømme”, siger Ditte.
Ditte har været i gang i cirka halvandet år nu og hun mindes opstarten, hvor det handlede mere om at have sælgerhatten på.
“Det jeg var god til, var at lytte og være terapeut, men det får ikke telefonen til at ringe med klienter, og sælgerrollen er ikke den, jeg finder mest naturlig. Det med at fortælle omverdenen, at man er der, og at man har nogle services at tilbyde. det var en udfordring for mig”, siger Ditte.
Fritiden
“Jeg har ikke på den måde nogen hobby, jeg dyrker meget mit netværk. Jeg er et meget socialt menneske og bruger meget tid på at pleje min omgangskreds”, siger Ditte.
Familien har et landsted som var flot renoveret, da de købte det. Men der har været mange ting, de gerne ville sætte deres eget præg på. Der er 500 boligkvadratmeter og 1200 kvadratmeter lagerbygninger. Gården er snart 150 år gammel, så der er nok at holde ved lige.
Børnene er nu på vej i skole, der er Julius som er 7 og Hector som er 5, den ældste er startet i skole i Taulov og snart følger lillebror efter.
Det var en dejlig snak på kaffebaren, byen er stille vågnet udenfor, nu kan Ditte kalde sig Ugens Kurt og jeg kan tage ud og fange den næste historie til vores læsere.
