Ddig

Nyheder, analyser og perspektiver.

← ddig.dk

Minister og partiformand vender retur

Minister og partiformand vender retur

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) overtager igen ledelsen af Forsvarsministeriet efter en sygdomsperiode med stress.

I medfør af kongelig resolution af 6. februar 2023 blev de under Forsvarsministeriet hørende forretninger midlertidigt overdraget til økonomiminister Troels Lund Poulsen.

Ved kongelig resolution af 9. marts 2023 blev Stephanie Lose udnævnt til minister uden portefølje med henblik på at være fungerende økonomiminister under vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens orlov.

Det er således indstillet til Hendes Majestæt Dronningen at bifalde, at den midlertidige overdragelse af disse forretninger bringes til ophør.

Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen overtager således igen ledelsen af de under Forsvarsministeriet hørende forretninger, og Troels Lund Poulsen overtager igen ledelsen af de under Økonomiministeriet hørende forretninger.

Afskedsaudiens for afgående minister Stephanie Lose finder sted på Christiansborg Slot efter den offentlige audiens dags dato.

Del artiklen

Læs også

USA får nye baser i Grønland og fri militær adgang – aftale underskrevet i New YorkHan lovede bilbilleder på fire timer – nu klares det med et knipsDR: Fynsk softwarevirksomhed er i centrum for historisk CPR-lækStuderende skal både blive hurtigere færdige og arbejde ved siden af