I Erritsø i Fredericia bor en mand, hvis livslange engagement i Forsvaret er intet mindre end bemærkelsesværdigt. Erik Schwensen, 69 år, er ikke bare kendt for sit virke i Forsvaret, men også for sit fortsatte engagement som formand for 6. Juli Komiteen i byen.
Med 6. Juli forude, er Erik en travl mand for tiden. Han står i spidsen for komiteen, der planlægger 6. Juli-festlighederne, som typisk går i gang i marts. Han har en lang karriere i Forsvaret, som danner grobunden for, at han i dag bestrider rollen for 6. Juli Komiteen.
Schwensen er født i 1954, vokset op i skyggen af Anden Verdenskrig og Koldkrigens begyndelse. Derfor har Erik altid været interesseret i militærhistorie – en interesse, der blev stærkt påvirket af hans families historie.
– Min morfar var modstandsmand under krigen. Min tip-tip-oldefar blev slået ihjel af russiske kosakker den 6. december 1813 under Napoleonskrigene. Senere fandt jeg ud af, at han havde to sønner, der også var officerer. De blev senere dræbt – den ældste i Slesvig i 1848 og den yngste i 1849. Den yngste ligger begravet i Krigergraven. De døde på samme dag med et års mellemrum, siger Erik.
Efter at være blevet student i 1974, trådte Erik ind i hjemmeværnet i Thisted. Det var et skridt, der markerede begyndelsen på hans militære karriere.
– Hele den grundlæggende tanke i hjemmeværnet med et lokalt forsvar og truslen fik mig til at søge ind, mindes Erik.
Denne beslutning førte ham videre til Officersskolen og en varieret og betydningsfuld karriere i Forsvaret.
– Hvad der virkelig interesserede mig, var det faglige, siger Erik. Han mærkede en fascination af, hvordan værnepligtige kunne udvikle sig både fagligt og som mennesker. Den korpsånd, de kunne skabe på så kort tid, gjorde et stærkt indtryk.
– Det var vildt, man lavede den ånd på så kort tid, fortæller Erik, som stod i spidsen for de værnepligtige i Haderslev i en periode.
Gennem sin karriere blev Erik udstationeret i forskellige lande, herunder Bosnien, hvor han oplevede, hvordan tidligere fjender kunne samarbejde og løse opgaver sammen.
– Vi arbejdede snævert sammen med en russisk officer og professionelt alligevel kunne vi arbejde sammen, siger Erik.
Efter sin tid i Forsvaret etablerede Erik firmaet ES-Leadership, der rådgiver om lederskab, kommunikation og personlig ledelse. Men hans forbindelse til Forsvaret forblev stærk. I 2017 overtog Erik formandskabet for 6. Juli Komiteen, hvor han er ansvarlig for planlægningen af festlighederne, der hylder Fredericias befrielse under Treårskrigen.
– Jeg gik ind i arbejdet, fordi jeg gerne ville give tilbage. Byen har støttet mig som regimentschef. Som tjenestemand er jeg priviligeret, at jeg har mulighed for at bruge tid på det. Jeg vil gerne gøre noget for byen og udnytte mine evner og ressourcer på den måde, siger Erik.
Første gang Erik Schwensen stiftede bekendtskab med 6. Juli var mange år forinden, helt nøjagtigt tilbage i 1976. Dengang var han fanebærer. I dag er rollen en helt anden. Han ser frem mod 6. Juli 2023, men også 175-året i 2024, hvor Fredericia Kommune gerne vil skrue op for festlighederne.
– Kommunen har bevilget ekstra penge, så det skal være mere festligt. Det er med rettidig omhu, at vi vil skabe gode rammer. Vi kigger så småt på det, selvom vi kigger på dette års 6. Juli, og ser på, hvad vi kan gøre af ekstra ting næste år, fortæller Erik.
Historien om, hvordan Erik Schwensen blev formand for 6. Juli Komiteen er, at han i første omgang kom med i Forsvarsbrødrene. Siden kom han i komiteens bestyrelse.
– Den daværende bestyrelse spurgte om jeg ville i Forsvarsbrødrene og overtage posten som formand på et senere tidspunkt. Jeg kom i bestyrelsen, og så aftalte vi det. Jeg tog næstformandens rolle med tanke på, at jeg skulle overtage efter Johannes Lund Nielsen, der havde siddet der i mange år. Da tiden kom ville Johannes gerne fortsætte to år mere, så jeg endte med at blive formand i 2017, husker Erik.
Grunden til, at Erik Schwensen sagde ja til at komme med i Forsvarsbrødrene og siden blive formand for 6. Juli Komiteen skyldes flere årsager.
– Jeg gik ind i arbejdet, fordi jeg gerne ville give tilbage. Byen har støttet mig som regimentschef. Som tjenestemand er jeg privilegeret, idet jeg har mulighed for at bruge tid på det. Jeg vil gerne gøre noget for byen og udnytte mine evner og ressourcer på denne måde. Jeg fastholder og udbygger også mit netværk på den måde. Det er fantastisk at se, hvor meget de frivillige organisationer understøtter det, siger Erik.
På trods af hans dedikation til komiteen er Erik klar over, at alt har en ende.
– Man skal slutte på toppen, og jeg vælges hvert andet år. Jeg er lige blevet valgt for to år til, og vi får se, hvad tiden bringer, siger han.
Erik Schwensens historie er et bevis på, hvordan en dyb interesse og en stærk forbindelse til fortiden kan forme en livslang dedikation og give tilbage til samfundet. Fra hans tid som værnepligtig til hans nuværende lederskabsrolle, har Erik sat sit præg på det danske Forsvar og skabt en arv, der vil blive husket i mange år fremover.
