Foråret smiler blidt ind over Fæstningsbyen, det er tid til Ugens Kurt og denne ugens Fredericianer i spotlight skal ikke gå langt. Det er butiksindehaveren fra Amoc i Gothersgade, Lone Arhentoft Hansen.
Der er en time til butikkerne åbner i bymidten og for engang skyld er det ikke kulden, man mødes af, men forårets brise, jeg når lige at sætte mig og åbne laptoppen op, inden Lone Ahrentoft Hansen træder ind ad døren
Lone har haft en travl start på året, der allerede har budt på flere store ting, bare det at fylde rundt, åbne en ny butik og rejse til et andet kontinent kan vel tage pusten fra de fleste. Men Lone tager det helt roligt. Den 17. februar rundede hun det skarpe hjørne med tallet fem efterfulgt af nul.
Det, at Lone rent faktisk havde gang i en flytning gjorde, at hun ikke har holdt en fest, men hele familien rejste en tur til Gambia i Vestafrika. Lones mor blev også 75 år, så familien samledes i vinterferien omkring et feriemål, som Lone også besøgte som ung.
“Da jeg var omkring de 15 år, var vi også i Gambia, vi tog derned igen for at se om, der var sket noget i alle de år. Første gang husker jeg det som helt vildt, bare det at se palmer og den kultur, landet besidder sad i hukommelsen, dengang rejste man jo ikke så meget som i dag, så det var en speciel oplevelse”, siger Lone.
Der var ikke sket så meget faktisk, det var en nostalgisk oplevelse. De besøgte det hotel, som de boede på dengang, og det var en tidslomme: Intet var forandret.
“Det var de samme gardiner, ja nærmest madrasserne, var de samme”, griner Lone og fortsætter, “Vi lejede en privattaxi som kørte os rundt og så forskellige ting. Vi så nogle forskellige dyrefarme, det er et trygt og godt sted. Jeg havde forventet, at man skulle være påpasselig der, men det var slet ikke den fornemmelse, at jeg havde”.
Det var en lille afstikker i tidslinjen, så lad os gå tilbage til starten, da Lone blev født som Fæstningsbarn. Hun har altid boet her og gik på Bakkeskolen indtil 10. klasse.
“Det var helt fint at gå på Bakkeskolen, jeg synes ikke som sådan, at det var det fedeste at gå i skole, men jeg mødte op hver dag, og det var meget hyggeligt. Jeg i gik i en god klasse og vi havde en god lærer, det var alle gode klassekammerater, der var ikke ballade”, siger Lone om skoletiden.
Ridepige
Lone havde stor interesse for heste og efter hendes farmor gav hende tre ridetimer, var hun helt solgt.
“Jeg startede med at ride, da jeg var 8 år, jeg red først i Fuglsang, senere Egum, og så i Kolding. Omkring konfirmationsalderen købte jeg en pony, der hed Jerome. Jeg lånte 10.000 kroner af min far, som jeg mener, at jeg har betalt tilbage”, smiler Lone.
Lone fortæller, at de 10.000 kroner var et meget lille regnestykke i det at have hest, der gik mange penge til opstaldning. Men Lone kunne lide den stemning, der var på en rideskole.
“Vi var piger, som der rendte rundt og blev beskidte og kunne spise en uskrællet gulerod. Jeg startede med spring, men med tiden gik jeg over til dressur. Min sidste hest var mest til dressur, så der sadlede jeg helt om”, siger Lone.
Jeg kan se på Lones ansigt, at det lyser op, når vi snakker om tiden som ridepige, men hun stoppede lige, inden hun blev 30.
Uddannelse
Efter folkeskolen gik turen på handelsskolen, Lone ville gerne i lære i en tøjbutik, men det var den tid, hvor forældrene havde stor indflydelse på, hvad man blev. Hendes far kom med opfordringen til at søge ned på Fredericia Fjernvarme som kontorelev. Faderen sagde at komme i tøjbutik kunne hun altid. Lone endte med at være hos Fredericia Fjernvarme i 12 år, hvor hun lavede administrativt arbejde. Lone husker det som en dejlig tid og det var en familiefølelse over at arbejde der.
Mens drømmen om at være i en tøjbutik fyldte hos Lone, voksede hun op blandt en familie, hvor næsten alle var beskæftiget med tøj.
“Min farfar havde SM Andersen, som lå der, hvor Tøjeksperten er i dag, efter farfar overtog min far den. Min mor havde butik på Erritsø Bytorv, så jeg har altid været i tøjlivet, det er jeg flasket op med, messer, tøj og mode”, siger Lone.
Lone mødte Dan Byssing Hansen, som er hendes mand allerede i 10. klasse, de blev gift i 2001.
Lone sagde til mig, inden vi aftalte, at hun skulle være Ugens Kurt, at hun ikke havde så meget at sige om sig selv og hun havde svært ved det. Men som vores samtale udvikler sig går det helt af sig selv.
Tøjbutik
“I 2001 åbnede jeg også min første butik”, siger Lone og fortsætter, “min mors lejemål i Erritsø var oprindeligt to butikker, så jeg lejede mig ind og startede Kids Up. Vi kunne supplere hinanden. Tanken var, at vi kunne gå og hygge, samt, at jeg kunne have fornemmelsen af at have en butik“, siger Lone.
Det blev dog hurtigt ikke nok for Lone, der af bagvejen alligevel endte med at få sig en butiksuddannelse ved learning by doing
“Jeg startede Amoc i Vendersgade i 2006, men allerede i 2005 gik jeg forbi butikken Mini Dress, hvor den gamle indehaver Truelsen stod. Jeg talte med ham, om han ikke havde lyst til at sælge sin forretning, vi faldt i god snak. Så endte jeg med at overtage hans butik, der havde været børnetøj i 37 år”, siger Lone.
Lone brugte meget ordet Amoc i den periode, så det var grunden til navnet. Nu havde hun sin helt egen butik, og hun havde set tiden i Erritsø som læreperioden i egen butik med sine forældres erfaring.
“Der har heller aldrig rigtig været nogen, der skulle sige, hvad jeg skulle gøre. Jeg har altid villet bestemme, men en god vejledning kan man altid bruge. Det har jeg da benyttet mig af og gør det stadig, vi taler meget forretning, når vi er sammen i familien, det er da klart”, siger Lone.
Amoc Gothersgade
“Det har været godt at være i Vendersgade, folk vidste, hvor vi var. Men tiden havde sat sig på lokalet og indretningen. Gothersgade var ny og lækker med mere flow, det er det rigtige, jeg har valgt”, siger Lone om den nye Amoc, som åbnede i Gothersgade 1. marts 2019.
Der er flere måder, der giver liv til den nye butik, Lones farfar har haft habitbutik i samme lokale.
“Jeg har kunnet mærke en helt speciel stemning her fra dag et, her er helt vildt lækkert. Det er ligesom at gå ud og kigge på et helt nyt hus, man kan mærke på stemningen om det duer eller ikke duer. Jeg føler mig meget hjemme her, det at kigge ud på gågaden er dejligt, så vi glæder os meget til sommer”, siger Lone
Familie og Fritid
Lone og Dan har to børn, den yngste er Morten på 19, han bor stadig hjemme, mens han læser HTX, som han er færdig med til sommer. Ditte på 21 bor i Århus, hun skal være sygeplejerske.
Der er selvfølgelig ikke meget fritid, når man er selvstændig, men den energiske tøjsælger får da tid til at gå til jumping fitness ved G94. Ude på Skansevejens Skole går hun til trampolingymnastik med nogle veninder.
Der er både hus og have, så der er nok at se til. Det er også i denne del af historien, hvor Lone siger:
“Det er altså vigtigt at nævne, at jeg har en meget tålmodig mand, det er vanvittigt, hvad han står model til, når jeg får skøre ideer“.
Lones bror boede i Beijing og Shanghai i 15 år, så der har familien været mange gange.
“Jeg er vild med Asien, jeg er meget hooked på Kina, som jeg er helt vild med. Jeg kan næsten ikke holde ud, at min bror er flyttet til USA. Det er så meget anderledes end at leve her”, siger Lone og peger ud på gaden. “Der er så mange dufte og det at bo privat er meget anderledes end at bo på hotel”
Jeg spørger Lone om der er nogle steder eller rejser hun gerne vil?
“Jeg tager det lidt, som det kommer, vi vil gerne rejse til Sri Lanka. Min datter har været der, og jeg har set nogle fede billeder. Men at være herhjemme er også dejligt, jeg tror, jeg er bedst til ikke at planlægge for meget.
Fredericia
De steder som Lone fremhæver er først og fremmest Sanddal og Erritsø.
“Jeg elsker stranden ved Sanddal, men der er jeg jo også opvokset og er endt med at bo også. Men Trelde og Hannerupskov er dejlige steder at gå ture, men generelt er Fredericia bare en dejlig by”, siger Lone.
Vi er ved at løbe tør for kaffe og spalteplads, men da jeg spørger Lone til en sjov historie, kommer der alligevel en sidste, Lone siger:
“Vi tog hele familien til Kian til en kæmpe messe og skulle finde nogle sjove ting, som vi kunne importere. Det er nærmest en hel by, hvor der er messe. Vi er lidt spredt fra hinanden og ud af en million ting, griber min mand et plastichårbånd med blomster. Han siger, “den er da meget skæg”. Det var en vareprøve, så vi får dem til at støbe de her bånd. Vi får nogle hjem og jeg sælger mange af dem. Vi bliver ved med at få hjem og tager ud og får nye designs. Da vi kommer bliver vi mødt af kineserne med den lille stand. De løber ud og krammer os , jeg tror, vi sælger et par 100.000 indtil festen er forbi. Vi sælger dem stadig væk til Lalandia. Vi har importeret flere ting, noget har været godt og noget har været skidt”.
Det var hyggeligt at drikke kaffe med Ugens Kurt, mens vi har siddet og set flere butiksdrivende gå forbi for at åbne deres butikker, er det nu Lones tur. Hun rejser sig fra sædet og glæder sig til endnu en dag i Amoc.
