For mange er Liselotte, bedre kendt som Lotte, et kendt ansigt i Fredericia. Med en fortid som ansat i Fredericia Shopping har hun også sin andel i den udvikling der har været i Fredericia. Fredericia AVISEN satte Lotte i stævne til en snak om et liv med mange oplevelser.

Regnen siler ned over Fredericia på denne formiddag. Vi havde aftalt at mødes med Lotte på Kurts Kaffebar klokken elleve, og meget præcist kom en regnvåd Lotte ind af døren. Vi får bestilt en Café Latte til Lotte inden vi sætter os ned.

Vores historisk interesserede chefredaktør spurgte hurtigt hvor Lotte har hendes mellemnavn Honoré fra. “Det kommer fra min mand” svarer hun kort, men fortsætter: “Hans familie går langt tilbage her i Fredericia. Hans oldefar, Emil Honoré, startede for længe siden sit eget vognmandsfirma med hestevogne. Siden har de drevet J. Honoré vognmandsfirma i hans familie også”.

Kan du fortælle lidt om dig selv? Hvor er du født og opvokset?

“Jamen jeg er jo herfra Fredericia. Jeg er født på Skt. Marie Hospitalet i Kolding, fordi mine forældre boede der. Men de flyttede her til Fredericia da jeg kun var et halvt år gammel, og jeg har boet her lige siden” fortæller Lotte.

Hvad med skole? Hvad var det for en tid for dig?

“Jeg har gået på Bakkeskolen, eller rettere startede jeg på Erritsø Centralskole fordi Bakkeskolen ikke var åbnet endnu. Jeg husker tydeligt da vi gik fra Centralskolen med flag i hånden ned til Bakkeskolen. Vi følte os meget specielle fordi vi kunne bruge skolen som de første” siger hun og fortsætter:

“Men skoletiden husker jeg som rigtig god. Der var en helt anden ro end man oplever idag. Mine forældre har altid arbejdet, så når vi fik fri fra skole brugte jeg meget tid med mine legekammerater. Men jeg har altid været meget engageret, jeg var også elevrådsformand på skolen”

“Udover at være sammen med legekammeraterne efter skole spillede jeg meget håndbold i EGIF. Da jeg så skiftede til gymnastik i EGIF var det gymnastikken der fik alt mit fokus” fortæller Lotte.

“Ja, det var også ungdomsklub. Der gik jeg også, men det helt store var halfester. Vi gik til halfest så snart vi kunne, og der blev slået deltagerrekorder hver eneste gang. Det var virkelig månedens højdepunkt” lyder det videre fra Lotte.

Hvordan var det at bo i Erritsø?

“Det var en anden tid end i dag. Vi boede på Dalsvinget ved Røde Banke, men da vi flyttede ind hed det Erritsø Engvej. Hele Erritsø så meget anderledes ud dengang. Ned langs strandvejen var der strand hele vejen, og vi stoppede ude på Strandvejen og løb ind til iskiosken. De havde de bedste is” siger Lotte.

Kan du fortælle om tiden efter skolen?

“Jeg kom i tjenerlære på Hybylund. Jeg var kun 17 år, så det var et stort spring. Man kunne ikke tage læretiden andre steder end i Aalborg, så alle skoleforløb foregik deroppe. Jeg var ikke engang gammel nok til at få udgangstilladelse, men det var ikke noget problem for mig at komme ud, hvis bare jeg fandt nogen over 18 at følges med” lyder det fra Lotte med et grin.

“Da jeg var færdig ville jeg gerne på gymnasiet. Det var ikke tradition i min familie at gå gymnasievejen, men jeg valgte at komme på SU og tage en HHX. Det var en hård tid, men jeg arbejdede om aftenen som tjener – og som faglært tjener man fint på det, så det kunne sagtens løbe rundt” fortæller Lotte.

“Efter det skulle jeg bruge min gymnasieuddannelse til noget. Derfor valgte jeg at læse til akademiøkonom i Kolding, og her var jeg i praktik i det der nu hedder Comwell Kolding. En sjov sideting er, at jeg tog min uddannelse sammen med ham der nu er koncerndirektør for Comwell Kolding, så man kan ende meget forskellige steder med samme uddannelse. Men uddannelsen var mit første møde med HR. Det var i en tid hvor HR og personaleudvikling var noget man begyndte at tale om, så jeg har været med fra personaleudviklingens spæde start” fortsætter hun.

Hvad med arbejdslivet?

“Det var svært at finde et job, men det lykkedes mig at få i stilling hos Wurtz i Kolding. Her var fokus på udvikling af medarbejdere. Det var også i denne tid jeg fik to børn, Mathias og Emil” fortæller Lotte.

Hvad med en mand – hvornår kommer han ind i ligningen?

“Ja, det gør han jo allerede da jeg er 18 år gammel. Jeg mødte ham til en fest i Erritsø, vi kommer jo ikke ud for bygrænsen” siger Lotte grinende.

“Men fra det første job søgte jeg videre til HK, og endte med at få et job i HK Uddannelse Vejle Amt, som det hed dengang. Opgaven her var meget lig mit tidligere job, bare i større skala. Jeg var med til at sikre en bedre uddannelse for HK’erne i området. Det var en periode hvor de var ved at tabe terræn og miste jobs til højere uddannede, her spiller efteruddannelse og udvikling meget. Jeg endte faktisk med at have min stilling i ni år inden jeg søgte videre” siger hun.

“Så havde jeg en kort tid på Sygehus Lillebælt, det var ikke en god oplevelse. Derfra gik turen til TV2 i en HR-stilling også. jeg mødtes med de forskellige afdelinger og var med til at planlægge hvordan de skulle have fokus på medarbejderudvikling. Det var meget spændende, for journalister er en helt anden verden end jeg var vant til” fortsætter Lotte.

“Efter en tur tilbage til HK blev jeg ringet op af Ole MIAMI, der også dengang var formand for Fredericia Shopping. Han ville gerne have mig med på vognen i Shopping. Her lavede vi blandt andet et ‘prøv en gravko’ arrangement midt i gågaden da den var gravet helt op. Det var en stor succes. Men det var også en svær tid. Shopping havde lige brudt samarbejdet med Fredericia Kommune, så vi stod helt alene. Vi havde den ene jul hvor vi ikke havde økonomi til julebelysningen, og så måtte vi jo melde det ud som det var. Men så sprang Monjasa heldigvis til og stillede økonomisk garanti” fortæller hun.

“Ja, og så er vi ved mit nuværende job hos EUC Lillebælt. Her har jeg været i fem år nu, og jeg er meget glad for det. Jeg arbejder med uddannelser og besøger mange virksomheder som virksomhedskonsulent. Jeg elsker at arbejde med mennesker, og jeg mener ikke man kan gøre nok for uddannelse, det er den eneste måde at udvikle Danmark på” fortsætter Lotte.

Hvordan ser du på Fredericia i dag?

“Da jeg selv var i Fredericia Shopping synes jeg byen var død. Der var en negativ stemning om byen, og folk var meget hurtigere til at tale Fredericia ned. Men jeg har altid elsket Fredericia, det er jo en by der rummer alt. Kort til alt og en masse forskellig natur” siger Lotte.

“Men det har heldigvis ændret sig nu. Der er en meget større positivitet omkring byen, og politikerne gør også meget for at gøre Fredericia til en fed by at bo i” fortsætter hun.

Hvad drømmer du om?

“Det var da et svært spørgsmål. Man drømmer selvfølgelig altid om at det går ens børn godt. Men jeg tror jeg drømmer om fortsat at kunne hjælpe mennesker på vej” slutter Lotte.

Fakta:
– Alder: 52
– Gift med Lars
– To børn: Mathias og Emil