Ugens Kurt er Lars Landry Lynge. I dag er Lars Landry Lynge Leder af Sport og Leg i Fredericia Idrætscenter, men for mange er han det kendte ansigt, der i mange år var en del af det handlende liv i Fredericias midtby, som medarbejder og senere indehaver af Sportmaster i Fredericia.
Lars Landry Lynge er født i 1974 på Farsø Sygehus. Opvæksten på Aarskanten, var dog meget kort. Han var kun tre måneder gammel, da faderens arbejde sendte familien til Fæstningsbyen, så Lars husker kun Fredericia. Han er sidste skud på stammen i en søskendeflok på fire brødre.
Opvæksten var tryg og rar. Mor Lis var hjemmegående og far Steen passede sit arbejde som ingeniør for ER Elektrik i Fredericia.
“Jeg havde en god barndom fuld af gode oplevelser. Vi boede på Kildebakken i Erritsø, og herfra var der ikke langt til Bakkeskolen, hvor jeg gik fra 0-9.klasse. Min skoletid var sjov. Jeg var nok lidt for meget på skoleinspektør, Richard Uldbjergs kontor. Jeg har altid været ham knægten, der rakte hånden op, når jeg vidste, hvad jeg skulle svare, og måske var stille, når jeg ikke lige havde svaret. Men jeg fulgte med i timerne, så det var nok lidt for meget snak, der sendte mig på kontoret. Til gengæld lavede jeg næsten aldrig lektier, for jeg var godt med i timerne. Det kom let til mig”, siger Lars og nyder lidt af sin Cafe Latte.
Nu siger du Erritsø – var det så sodavandsdiskoteket i hallen, der kaldte i de unge år?
“Jada, det var jeg også en del af. Vi gik nogle runder derude, så på pigerne og hørte musik. Det var sådan, det var. Det var en sjov tid.”
Efter niende klasse tog Lars på Aagaard Ungdomsskole, og det var det helt rigtige valg.
“Det var en skole med fokus på idræt. Det har altid været mig. Jeg gik jo til spring hos Arne Kragelund i Erritsø. Dengang var jeg i god form. Jeg husker også, at vores gymnastiklærer lavede en konkurrence om, at alle dem der kunne gå en tur igennem hallen på hænderne fik en 1,5 liter sodavand. Den var i høj kurs dengang. Men i forhold til skolen, så var Aagaard Ungdomsskole det rigtige. Jeg var en lille lort på alle leder og kanter, og skolen gav mig meget, og fik mig til at vokse, som menneske. Jeg kørte i øvrigt frem og tilbage på min gule Ciao. Det må have været et kønt syn”, siger Lars og smiler.
Det blev også til et kort ophold på HG på Fredericia-Middelfart Handelsskole.
“Jeg var faktisk tilmeldt HG2 – altså den to-årige-løsning, men det var ikke mig alligevel. Jeg fik en mulighed for at trække stikket, og det gjorde jeg. Jeg kom med gode karakter, men jeg brændte for at komme ud til et rigtigt arbejde. Jeg havde ikke en fed handelskoletid, som alle taler om. Men så er det godt, at jeg kunne lave noget andet. Jeg havde nok altid set lidt op til min storebror Jørn, der altid har arbejdet indenfor salg, så jeg havde en ide om, at jeg skulle lave noget med salg,” siger Lars og fortsætter:
“Jeg havde været i praktik i Sport og Fritid. Det var en lille sportsforrentning, der lå, hvor der dddi dag er Pigernes Verden i Gothersgade. Jeg afleverede en ansøgning dernede senere, og det lykkedes. Jeg fik læreplads hos Olaf Christiensen, som indehaveren hed. Det var stort.”
Hvordan gik din læretid så?
“Det var en fin læretid, fordi det var en lille forretning, så jeg var en del af det meste. Jeg var med til indkøb, salg og Olaf fandt hurtigt ud af, at jeg var meget interesseret i al ting, så jeg fik også lov til rigtig meget. 1993-1995. Der var en butik i Børkop og en i Fredericia, men de fik nok på et tidspunkt af at drive forretning, så de lukkede”, siger Lars og fortsætter:
“Olaf lærte mig om pli, livet og det at være vedholdende og ikke give op. Butikken lukkede tre måneder før min læretid var slut. Men Olaf var sej. Han gik ned til Poul Erik Østergaard og spurgte om, han vil tage mig ind. Der var jeg så i tre måneder til min læretid var slut. Der var ikke plads til mig bagefter, så jeg gik ledig i en halv dag, indtil jeg fik et vikariat i Vejle Sport. Der var jeg i seks måneder, hvorefter Oscar, der var butikschef i Østergaard Sport ringede for at tilbyde mig et arbejde der. Det kunne jeg godt tænke mig, så det takkede jeg ja til. Det var dengang, hvor der var en butikschef, en førstemand og så os andre almindelig ansatte. Vi var syv mand på det tidspunkt. Jeg arbejdede mig gradvist op og blev førstemand, så butikschef og medejer.”
Hvordan var det at blive selvstændig?
“Det var fedt! Jeg nåede dertil i livet, hvor jeg ville mere. jeg ville være en del af ledelsen og ejerskabet. Det tog noget tid, men det lykkedes så i 2006, hvor jeg købte 50 procent af Sportmaster Fredericia og Middelfart. Det var mega fedt. Det var samtidig hårdt. Der var fart på og det kørte af sted. Vi havde de bedste år nogensinde i butikkens historie. Jeg fik mig købt ind på et fornuftigt tidspunkt, og vi knoklede simpelthen af sted,” siger Lars.
“MATAS blev solgt kort tid efter inden finanskrisen, og lige inden krisen rigtig bankede på, var vi også tæt på at skrive under på en aftale med nogle islændinge, men det skete ikke. Heldigvis. Vi arbejdede videre på fuld blæs. Poul Erik Østergaard blev desværre pludselig meget syg, og døde efter kort tid,” fortæller Lars.
Hvad gjorde du så?
“Ja, der stod jeg så igen. Jeg skulle enten købe det hele eller drive forretningen videre med Poul Eriks arvinger. Jeg købte hans halvdel og ejede så butikkerne 100 procent i medio 2012. Under et år senere kom en ny fond og bankede på, og i marts 2012 stod Nordic Capital klar til at købe. Det gik stærkt, og 30/6 2012 var der overdragelse” fortæller Lars.
Det må have været vildt?
“Det var en sindssyg tid – for seks måneder siden havde jeg besluttet at købe det hele og bruge mit liv der – og skulle bruge lang tid der – og så sluttede det, men jeg så det som en mulighed til at prøve noget nyt. Jeg havde set nogle tendenser i markedet, som ikke så lyse ud, og jeg ville prøve noget andet, når alt kom til alt. Jeg underskrev en kontrakt på at jeg skulle være butikschef her, men tre uger før overdragelsen, ringer Hans Peter Rasmussen, der var direktør i Sportmaster, og spurgte om jeg ville være regionschef, men jeg var tilbage i butikken et år efter,” fortæller Lars og uddyber:
“Det var en nedskæring. jeg var ikke en bulderbasse.. Man ønskede, at jeg skulle trykke de nye procedure ned blandt medarbejderne, men jeg havde nok en anden tro på ledelse. Jeg ville løse det anderledes. Jeg ville egentligt helst forsøge at overføre den succes vi havde haft til de andre butikker, men det var ikke opgaven, så jeg blev igen butikschef i min gamle butik i Fredericia i ca. to år, indtil jeg blev leder af Sport og Event i Fredericia Idrætscenter.”
Hvorfor skiftede du job igen?
“Jeg synes, at det var en spændende stilling. Jeg læste de forskellige bullets på jobopslaget. Jeg så et nærmest perfekt match. Nu har jeg været her i tre år, og været en del af den store transformation. Vi har sagt farvel til en god leder i Bent, thansen ARENA er næsten bygget op, og vi arbejder ad nye veje. Vi har et super godt team, mange gode samarbejdspartnere og jeg ser stadig masser af potentiale i området. Samtidig arbejder vi med forbedringer af vores nuværende faciliteter, og ja så har jeg også fået ansvar forsalg og service Madsby Legepark, så Sport og Event-stillingen hedder nu Sport og Leg.”
Privat er Lars Landry Lynge gift med Merete. Sammen har de Christian fra 08, og Lykke fra 2012. Og her banker hjertet, så fritiden bruges med familien, golf, båd, sommerhus, subsurfing med sønnen Christian.