Ugens Kurt er i erhvervssammenhænge et velkendt ansigt i Trekantområdet. Han er aktiv på lægterne, når de lokale hold spiller, han deltager i et hav møder og så fortæller han i denne Ugens Kurt om tiden i Forsvaret. Ugens Kurt er Mr. GF; Jens-Peter Riis Jensen.
Til dagligt er han bestyrelsesformand for GF TrekantOmrådet, som holder til på Strevelinsvej. I dag har han taget turen fra kontoret nær motorvejsafkørslen, og sat destinationen mod Jyllandsgade, hvor Kurt’s Kaffebar ligger.
Jens-Peter er født københavner, men det er ikke den efterhånden berømte køberhavner-latte, der skænkes i kaffekoppen. Derimod sort mocca. Men han flyttede også tidligt til Jylland. Han blev født den 25. september 1951, men var allerede på vej seks måneder senere.
“Jeg boede kun i København i et halvt år, så vi flyttede til Aarhus. Min far var i militæret, så livet var ofte der, hvor han gjorde tjeneste. Vi flyttede videre til Aalborg. Det blev vores base, og byen hvor jeg havde hele min opvækst og skolegang,” siger Jens-Peter
Hvordan var tiden og opvæksten i Aalborg?
“Den var meget positiv. Min fars kollegaer røg rundt forskellige steder, og skolekammeraterne var der kun et par år ad gangen, men jeg var heldig at blive i den nordjyske hovedstad,” fortæller Jens-Peter.
Efter endt folkeskole startede Jens-Peter i gymnasiet, men det fik en brat ende.
“Gymnasiet og jeg var ikke enige i om jeg skulle i gå 2.G om. Så jeg gik ud. Jeg aftjente værnepligt, og mit mål var at blive Folkeskolelærer, da jeg havde undervist i svømning og kunne lide det,” siger Jens-Peter og fortsætter:
“Under værnepligten blev vi undervist af sergenten og det kunne jeg godt lide. Jeg blev så glad for forsvaret, at jeg tog så på Sergentskolen i Sønderborg og Officerskolen på Frederiksberg i to år. Jeg ville dog ikke gå i min fars fodspor, da jeg ville længere end ham. Jeg skulle nå længere,” siger Ugens Kurt med et smil.
“Jeg røg til Holstebro og kom til Fredericia første gang i 1973. Jeg var i Holstebro i halvandet år. På det tidspunkt havde jeg været en gang i København for at tage Forsvarets idrætsuddannelsen, da jeg ville gå idrætsvejen i Forsvaret. Jeg endte med at undervise i idræt og fysiologi med alt lige fra selvforsvar, fodbold og håndbold,” forklarer Jens-Peter.
Slog sig ned i Fredericia
Da Jens-Peter boede i København stod den på både giftemål og børn, før turen gik til Fredericia.
“De sagde, at det var nok med den unge mand derovre, så jeg skulle til Fredericia og være soldat i 1982,” siger Jens-Peter, som fik sig noget af et kulturchok, da han så kontrasten mellem strøget i København og Fredericias gågader:
“Da min daværende hustru og jeg så lejligheden, vi skulle bo i, var vi ikke solgt. Vi gik efterfølgende ned i byen. Det var en lørdag eftermiddag. Wow, det var noget af et kulturchok. Jeg sagde, at vi ikke kunne bo og leve her. Gågaden var total død, heldigvis blev vi klogere og der er sket meget i byen sidenhen. Vi kom lige fra Kongens Have, så det var noget af en omvæltning. Vi endte med at blive boende.”
Fredericia var noget helt andet end København, men arbejdsmæssigt var det fantastisk at flytte til Fæstningen i Fredericia. Jens-Peter nød det og særligt socialt var det godt.
“Vi havde det godt sammen, og vi havde det især godt socialt, hvor der var plads til øl og snaps. Det er der ikke i dag, hvor tiden er en anden end dengang. Det var en god tid og jeg kom tilbage til idrætsdelen, da en kollega, der havde stået for idrætten stoppede. Det blev min tur, og det nød jeg godt af. Jeg kom i regimentsstaben og blev idrætsofficer, og det var min opgave, at uddannelsen levede op til kravene,” siger Jens-Peter og fortsætter:
“Jeg fik igen at vide, at jeg havde siddet for længe på kontoret og kom i værnepligtkompagniet. Jeg havde en makker med, og vi var så gode, at vi fik den bedste karakter i Forsvaret i ni år. Min stil har altid været uformel, men effektiv. Jeg har haft tillid til folk og de befalingsmænd, der har kørt de forskellige uddannelser.”
Kom til Danmarks Idrætsforbund
Det blev starten på et nyt eventyr for Jens-Peter, der fik en fod ind hos Danmarks Idrætsforbund.
“De kørte massevis af tre-timers-kurser i weekenden og på hele dage inden for træning, instruktion, ledelse og målsætningsstrategi. Arbejdet tog så meget af min tid, at min kone sagde, at vores kobberbryllup kun var hendes,” siger Jens-Peter og smiler:
“DIF udvidede deres konsulentstab til at have kontor i Vejle og Aalborg, så de ikke kun havde i Brøndby. I 1990 søgte jeg en stilling som idrætskonsulent, og jeg var heldig. Jeg blev ansat hos DIF i Vejle. Jeg havde mange forskellige opgaver,” siger Jens-Peter og fortæller, at han havde en opgave, som er meget oppe i tiden i dag. Det var nemlig hans opgave at informere om reglerne i forbindelse med sorte penge i sport.
“Jeg lærte dem ikke om den ekstra sorte kasse, men jeg lærte dem om reglerne. Jeg blev kontaktet af Carsten Mørk, som manglende en afløser for test og analyser. Han skulle lave svømme- og løbetest, og ham han han brugte normalt kunne ikke, så jeg blev spurgt. Carsten spurgte om jeg ville være med til sammen med ham og hans team at personudvikle, og der var jeg i 4,5 år,” siger Jens-Peter, som blev nødt til at stoppe:
“Jeg aldrig var hjemme, og jeg kunne ikke tage barnets første sygedag, da der var 35, der stod og ventede på. Jeg skulle komme hver dag. Det var en spændende tid, og jeg udviklede mig selv. Udøverne fik ikke så meget at spise, de fik lidt gode gåture og litervis af vand, så da de var igennem det første halve til hele døgn og så igennem de tre døgn, som de var sammen, var de igennem en analysesamtale og så gennemgik jeg personanalyse med dem. Jeg vejledte dem og så var det et spørgsmål om at presse dem lidt ud mod kanten.”
“Formålet med det, var processen, som skete mens de arbejdede. Det var typisk en faglig opgave, hvor de ikke havde kompetencer og så havde de lyst til at prøve det, som rykkede dem. En af de bedste udtalelser kom fra en, som sagde: “Det er kraftedme som hjemme på kontoret.” Det var det, som jeg gerne ville høre, for da vi evaluerede, kunne vi høre, hvad han havde sammenholdt med. Det betød, at det var givet godt ud.”
Blev ansat ved Coop
Efter at Jens-Peter havde var idrætskonsulent gik turen videre.
“Oppe ved Carsten havde vi Coop forbi ofte, der blev en ledig stilling hos deres kursuscenter, Serverin, i Middelfart. Jeg havde 120 ude-dage om året og var ikke altid til at få fat i. I alt var jeg der 6,5 år. Jeg var kursusleder, men blev også souschef med tiden. Jeg fik muligheden for at få hele ansvaret for Coop i deres bagland,” siger Jens-Peter, der grundet en organisationsændring blev opsagt i Coop.
I stedet blev Jens-Peter selvstændig, som han altid havde drømt om.
“Det gik godt det første år og jeg havde trukket gamle kunder med, men så blev det svært. Jeg formåede ikke at få ordentlig gang i det. Jeg prøvede at arbejde med det i i ca. to år og så synes banken og jeg, at det var en god idé at søge tilbage som lønmodtager,” griner Jens-Peter og fortsætter:
“Jeg fik efterfølgende job ved ECCO som Business Development Teacher. Målet var at uddanne ECCOs egne folk i LEAN, og da jeg ikke havde uddannelsen røg jeg med på kursus. Uddannelsen startede med, at jeg fik to måneder i Slovakiet på deres fabrik, og derefter 14 dage hjem og så halvandet måned i Kina,” siger Jens-Peter, som under det forløb blev skilt.
“Efter uddannelsen skulle jeg undervise i LEAN med en god kinesisk kollega. Jeg havde amerikanere, portugisere, indonesere og thailændere blandt andet. Det foregik nord for Bangkok. Jeg fik hurtig større kulturforståelse og respekt for forskelligheden. Thailænderen var mere afslappet med mødetiden og tænkte, at det nok skulle gå. Europæerne var mere ordnung muss sein. Vi startede klokken 7 om morgenen, og jeg var klar til at undervise. En thailænder sagde så: I’m not ready. Jeg sagde: I’m ready for teaching. De var ikke vant til, at man skældte ud, men det virkede.”
Blev kørt i stilling som formand i GF Forsikring
C.C. Nielsen (den kendte major og forsikringsmand red.) var formand for GF TrekantOmrådet i en menneskealder. Jens-Peter blev suppleant i bestyrelsen i 2003. I 2005 blev han valgt til bestyrelsen og året efter blev han næstformand med henblik på at overtage formandsposten.
“Vi fik lavet det sådan, at jeg til at starte med kunne være deltid ved ECCO og deltid hos GF, men en omstrukturering hos ECCO gjorde, at jeg sagde op. Jeg lavede en aftale med GF om, at jeg kunne få et honorar, der svarede til fuldtid og det har jeg været siden 2010,” siger Jens-Peter, der selv har været GF’er længe:
“Jeg har været det siden 1976, hvor jeg købte min første bil. I Holstebro på kommandokontoret sagde de ikke tillykke, men de spurgte, hvor jeg var forsikret. Så ringede de ned til C.C. og så har jeg været GF lige siden.”
Hvordan har udviklingen været hos GF Forsikring i den tid som formand?
“Vi var 68 klubber fordelt over hele landet, og i dag er vi nede på 39. Nogle klubber er nedlagt, og i dag er det lidt anderledes. I dag har man et større fokus på salg, hvor vi mere var et serviceorgan før. I dag er servicen naturligvis også i højsædet, men salget er noget, der vokser i alle organisationer. I tidernes morgen skulle man anbefales, før at man kom ind som kunde, sådan er det ikke i dag,” forklarer Jens-Peter.
Hos GF TrekantOmrådet tager Jens-Peter sig af de administrative opgaver. De salgsmæssige ting tager forretningsføreren Pia sig af.
“Min dagligdag går meget med kontakt med mennesker, og så har jeg andre opgaver, som jeg løser for andre klubber i GF. Eksempelvis arbejder jeg med medlemsfordele og Dansk Autohjælp, hvor jeg er kontaktpersonen på vegne af hele GF Forsikring,” siger Jens-Peter, der også sidder i GF Forsikrings hovedsbestyrelse.
Aktiv netværker
Privat har Jens-Peter tre børn, der alle er fløjet fra redden og siden er to børnebørn kommet til. Bopælen er på Calvinsvej, hvor han går og nyder tilstedeværelsen.
“Jeg har ikke følt noget behov for at have en at dele mit liv med, siden jeg blev skilt, men jeg har da prøvet de der datingsider, men det er aldrig rigtig blevet til noget seriøst. Jeg er godt tilfreds med det, som det er lige nu,” siger Jens-Peter.
Når den ikke står på arbejde, så har Jens-Peter flere interesser, som han dyrker.
“Jeg spiller blandt andet golf, og jeg skal i gang med at motionere mere nu. For et par år siden var jeg kommet i gang, men så lukkede hallen i to måneder, fordi den skulle renoveres, og så kom jeg ikke i gang igen,” siger Jens-Peter og fortsætter:
“I de sidste par år er jeg begyndt at netværke via vores sponsorater med GF. Da jeg blev formand i 2010 tegnede jeg et sponsorat med FC Fredericia, og så tænkte jeg: “Yes, nu kommer der kunder.” Der skete så ikke rigtigt noget, men i de senere år er jeg begyndt at være en aktiv del et netværksmøder, og det har hjulpet,” siger Jens-Peter.
“Jeg er også kommet med i Netsøg i Kolding fordi, vi manglede et netværk at deltage i der. I Fredericia har vi både FHK og FC Fredericia, så hos GF har vi fundet en balance, hvor jeg styrter rundt til alt muligt og ikke skal været i klubben, hvor Pia har styr på det.
Rigtigt valg med grøn by
Jens-Peter slog sig ned i Fredericia i 1982, og har derfor på tætteste hold mærket udviklingen i byen.
“Alle de tiltag, som man har lavet, er fantastiske – lige fra Kanalbyen til byggegrundene i Taulov og så er det rigtigt, at der gik et par år inden, at det for alvor begyndte at virke. Dengang sagde man, at man ville være en grøn by, og det har givet kampe, og det har vist sig at være det rigtige valg, synes jeg,” siger Jens -Peter og fortsætter:
“Fredericia Teater skal også have sin del af æren for udviklingen, de trækker masser af mennesker til byen og det er med til at give et godt liv til restaurationerne.”
Der er megen snak om Fredericia Teater, som er vokset ud af deres nuværende rammer, og også Jens-Peter går med en drøm et nyt teater.
“Jeg stod faktisk en dag med Jacob Bjerregaard og Ole Steen Hansen (Borgmester og Viceborgmester red.). Jeg sagde, at der skulle være en miniudgave af Jørn Utzons operahus i Sydney. Det skal være samme princip, når det skal ligge ved vandet. Hvis det sker, at det bliver opført sådan, så er det vigtigt at huske, hvem der sagde det,” lyder den afsluttende bemærkning fra Ugens Kurt, Jens-Peter Riis Jensen.