Ugens Kurt er en af de medarbejdere fra Carlsberg, der dagligt sikrer, at en af verdens bedste øl ser dagens lys. I sin fritid er han en passioneret ildsjæl udover det sædvanlige, og det er ikke for sjovt, at han bliver kaldt Præsidenten. Ugens Kurt er Jan Kirk Jochumsen.
Jan Kirk Jochumsen blev holdleder i håndboldklubben Fredericia KFUM i 1989, og siden 1990 har han haft en tjans i FHK – først som videomand og sidenhen som holdleder.
Det blæste og var mørkt i Fæstningsbyen, da vi en sen eftermiddag satte Jan i stævne på Kurt’s Kaffebar. Efter at have bestilt en Café Latté til Jan og sort kaffe til mig talte vi om Jan og hans mange passioner.
Jan er 54 år og bor sammen med kæresten Rikke i Erritsø. Jan har to børn, der begge er fløjet fra redden, og derudover to bonusbørn.
Barndommen tilbragte Jan i skoleregi på Fredericia Realskole, og det er en tid, som han glædeligt ser tilbage på.
“Jeg kan huske min gamle dansklærer, Bent Bisgaard. Han introducerede os for Hobitten, og det er et univers, jeg har nydt siden dengang. Realskolen mindes jeg med stor glæde,” siger Jan, der efter tiden på Realskolen startede på Handelsskolen:
“Jeg blev efter det første år af HH tilbudt en læreplads på Fredericia Motorkompagni som lagerekspedient som jeg efter aftale med Handelsskolen tog imod, og efterfølgende kom jeg tilbage og færdiggjorde min højere handelseksamen. Jeg kom bagefter i lære hos Sydbank, hvor jeg var i seks år,” siger Jan og fortsæter:
“Jeg havde en kontakt og indgangsvinkel til Sydbank, hvorfor det gav derfor god mening at gå den vej. Jeg tænkte, at der var en god fremtid i bankbranchen, som hele tiden udviklede sig dengang.”
Jans stilling endte med at blive flyttet til Aabenraa, men der ville Jan ikke med ned, og han stoppede derfor i banken i 1992.
“Jeg fik tilbuddet, men jeg havde lige mødt børnenes mor, og jeg var begyndt i håndboldklubben. Så det passede ikke ind. Jeg havde en kammerat, der sagde, at de manglede folk om sommeren, så jeg skiftede til fjernvarmerørsbranchen i 1992,” forklarer Jan, der i 1997 startede hos ABB i Erritsø, hvor han var frem til 2003.
Siden 2003 har Jan været ansat hos Carlsberg, hvor stillingen stadig er distributionsmedarbejder den dag i dag.
“Nu er man pludselig en af de gamle derude. Der har været stor udskiftning, fordi mange er gået på efterløn og pension. Nu er jeg en ældre hane i gården. I de sidste 12 år har jeg været i et team udenfor, hvor man flytter lastbiler og trailere samt håndterer brygtog,” siger Jan.
Jan har igennem alle årene været glad for Carlsberg som arbejdsplads, og de har altid været fleksible i forhold til hans virke i FHK.
“Det betyder meget, og nu er jeg på fast dag og har fri klokken 15:00, men jeg har en aftale med dem, hvis det er nødvendigt at gå før,” fortæller han.
Håndboldeventyrets begyndelse
Selvom mange forbinder Jan med håndbold, så startede han faktisk ud med at være ungdomstræner i KFUM’s fodboldafdeling, men i 1989 blev han prikket på skulderen af Fredericia KFUM’s 3. divisionsdametræner, Bo Roy.
“Han spurgte, om jeg ville være holdleder, og jeg sagde ja. Da man slog F’erne og KFUM sammen året efter var Bo assistenttræner for Anders Dahl Nielsen, og så fulgte jeg med over,” siger Jan.
Hvordan er FHK nu i forhold til dengang?
“Det er en anden klub nu. Det er meget mere professionelt stillet an. Dengang var der lidt spillere ude fra også, men det var meget internt i klubben man rekrutterede fra i starten,” siger Jan, der i de tidlige år med FHK oplevede to oprykninger op i den bedste række, som dengang var 1. division.
“Det var selvfølgelig stort, men jeg var ikke så tæt på som i dag, da jeg var videomand,” forklarer han.
Dengang var videomand en anden beskrivelse end i dag. I dag skal hjemmeholdet efter hver kamp uploade alle kampe til en database, som alle hold har adgang til, men sådan var det ikke dengang.
“Jeg var med trænerne ude til kampe for at se kommende modstandere, hvor jeg filmede det. Jeg kunne nemt ende med at køre 5-6000 kilometer på en sæson,” siger Jan og fortæller, hvorfor han var så engageret med de mange kilometer:
“Hvis jeg går ind i noget, så gør jeg det helt. Når trænerne sagde, at vi skulle til Thisted en tirsdag aften, så kørte vi til Thisted.”
De største oplevelser
I alt er det blevet til syv oprykninger, tre nedrykninger og et konkurs mens Jan har været i FHK, men enkelte oplevelser igennem de 29 sæsoner skiller sig ud.
“Jeg husker en kamp mod Kolding på hjemmebane, hvor vi var bagud med syv ved pausen. Vi kom bagud med 9-17 i starten af anden halvleg, men vi endte med at vinde 32-25. Det var helt vildt,” siger Jan, der heller ikke kan undgå at nævne oprykningen til Ligaen i foråret 2019 som noget, der skiller sig ud:
“Det var fantastisk. Det var mange års planlægning og arbejde, der blev forløst. Jeg vidste ikke det kunne tage så lang tid at komme hjem fra Ajax f,” siger Jan med et smil.
I Fredericia ventede der 250-300 ellevilde fans, og det var ikke noget spillerbussen havde fået et praj om.
“Jeg var lidt i kontakt med fansene, og vidste fra Bent Jensen, hvor vi skulle hen og fejre oprykningen, men ingen vidste, hvad der ventede os. Den modtagelse vi fik var enestående, og omfanget af fremmødte kom bag på de fleste,” siger Jan.
Hvordan er det at se sådan et stykke arbejde kulminere med en oprykning?
“Det er stort, og det er derfor man cykler til træning mandag i regnvejr. Jeg har set alle knægtene knokle for det. Jeg ved bestyrelsen har arbejdet rigtig hårdt siden de lavede 2020-planen,” siger Jan.
Præsidenten
Internt i FHK-truppen går han under flere navne, blandt andet Jochumsen og Præsidenten.
“Præsidenten er nok, fordi det er min sæson nummer 29,” smiler han og kommer ind på, hvordan det er at blive kaldt det:
“Når det er relateret til antallet af sæsoner, så er det fint.”
Hvordan er det at have haft så mange forskellige spillere igennem sæsonerne?
“Hver sæson er sin egen oplevelse. Folk kommer og går, men uanset hvem, så er det stadig den samme ånd og det samme sammenhold. Mottoet, vi fighter for byen, er meget rammende der,” siger Jan og kommer ind på, hvor lang tid han kan finde på at fortsætte i FHK-regi:
“Jeg er jo kun 54 år, så fremtiden er åben. Jeg har ingen planer om at stoppe,” slår han fast.
Men hvor lang tid bruger, man egentlig som holdleder i løbet af en uge?
“Jeg har typisk to ugentlige træninger, som varer to timer pr. gang. Til en hjemmekamp er jeg der 2,5 time før kampstart, og halvanden times tid efter, så det bliver omkring 5,5 times tid. På udebane afhænger det af, hvor vi spiller,” siger Jan, der i den forbindelse sender en stor tak til hjemfronten:
“Uden forståelse fra min kæreste, så kunne det ikke lade sig gøre. Så det er jeg rigtig glad for,” siger han.
Er der mere tid efter arbejde og håndbold?
Man fristes til at spørge, har Jan egentlig mere tid, når arbejde og håndbold er overstået? Svaret er ja.
“Jeg kommer meget i Tøjhuset, og det bliver vel til 25 koncerter om året,” siger Jan, der altid har interesseret sig for musik, og har en bred smag:
“Jeg hører det meste, men jeg har lidt udfordringer med metal, klassisk og det tunge jazz, men ellers er min smag bred,” siger Jan.
Er din kæreste også meget musikinteresseret?
“Det er hun efterhånden ved at være. Et år fik hun et årskort af mig til Tøjhuset, så vi er tit derinde,” forklarer Jan.
En af Jans andre store passioner er Manchester United, og det er noget der har hængt ved altid.
” Jeg har fulgt United i tykt og tyndt siden jeg var knægt, og fornyelig var min søn Alexander og jeg ovre at se dem mod Brighton,” siger Jan og fortsætter:
“Det har i mange år været en drøm at komme derover for min far, der ikke er her mere, og Alexander og jeg. Nu fik vi chancen, og det var en kæmpe oplevelse. Vi så blandt andet museet, fik en stadionrundtur og så var der kamp dagen efter.”
Når tiden og vejret er til det, så nyder Jan også en tur på ryttercyklen på landevejene, hvor han i fred og idyl kan træde rundt i pedalerne. Jan har også igennem ti år været natteravn, men på det seneste har det knebet med tiden.
“Jeg startede sammen med naboen, da vores børn nærmede sig alderen til at gå i byen. Derfor ville vi stikke en finger i jorden, og så ellers være der for de unge mennesker,” siger Jan og kommer ind på en sjov episode:
“Vi har før fået en historie om rigtigt og forkert i forhold til sikker sex. På Fyn hedder Natteravne åbenbart natmåger,” griner Jan.
Natteravnene er karakteriseret ved, at de har kondomer og bolsjer med, og netop kondomer kan være svært at bede om ved en natteravn.
“Der er nogle, der er generte, så bolsjerne er en god indgangsvinkel,” siger Jan og slår fast:
“Vi holder selvfølgelig øje med, hvad de unge mennesker laver, og om de har for lidt tøj på eller skal have hjælp, men jeg synes faktisk, at de unge er gode til at hjælpe hinanden og det er dejligt at se.”
Jan har fået tømt sin Café Latté, og jeg selv skal videre, så på falderebbet spurgte jeg Jan om hvad han drømmer om i fremtiden.
“Jeg har snart 30 års jubilæum i FHK, så jeg kunne godt tænke mig at nå 40 år, og så kunne det jo være rart med en ny pokal i skabet,” siger Jan med et smil inden han slutter af med at sige:
“Ellers vil jeg gerne forblive sund og rask,” lyder slutbemærkningen fra Ugens Kurt, Jan Kirk Jochumsen.
