Ugens Kurt er en, der kender Fredericia ud og ind. Han er vokset op med fodbold i Fredericia KFUM og håndbold i FHK, og har set FC Fredericia spille et utal af gange på Baldersvej. Nu er han salgsansvarlig i FC Fredericia, hvor han kombinerer fritidsinteresser med sin uddannelse. Ugens Kurt er Christian Holm Johansen.
Christian sad allerede klar med en sort kop kaffe, da jeg trådte ind på Kurt’s Kaffebar en kold torsdag formiddag i Fæstningsbyen, og netop rigtig Fredericia-dreng er hvad der karakteriserer 32-årig Christian, der danner par med Irene, som han har to døtre med.
“Bortset fra da Irene læste til fysioteraupt, hvor vi boede i Odense i to år, har jeg boet i Fredericia altid,” indleder Christian med at sige.
Opvæksten skete på Huslodsvej, hvor Christians forældre stadig bor den dag i dag, og skolegangen foregik på Treldevejens Skole.
“Det var superfedt, derfor jeg gik der hele skoletiden. Jeg boede lige ved siden af, og mange af klassekammeraterne boede også tæt på, så vi sås både i skolen, i fritiden, til fodbold, til håndbold eller tennis,” siger han og husker tilbage på lærerne:
“Dengang havde vi lærere i mange år, og jeg husker særligt min dansklærer, Jørgen Christensen, som jeg støder på hver søndag til fodbold. Han har sin faste plads på stadion. Så får vi talt fodbold til den store guldmedalje.”
Christian Johansen gik et år i Fællestiende, inden Fredericia Gymnasium kaldte.
“Det var et fint år på 10ende. Jeg er født sidst på året og manglede nok lidt modenhed i forhold til dem, jeg havde gået med i Folkeskolen. Jeg var også i tvivl, om jeg skulle vælge Handelsskolen eller Gymnasiet, så det var en god mulighed for mig til at blive klogere på mit valg,” siger Christian og uddyber:
“Jeg tænkte, at jeg kunne bruge gymnasiet til mere, når jeg var færdig, men det viste sig, at det skulle have været Handelsskolen. Da jeg gik i gymnasiet fik jeg fritidsarbejde i Intersport. Jeg blev tilbudt en læreplads efterfølgende, men jeg havde jo ikke den skolemæssige baggrund, så jeg tog HGS på IBC i Kolding, og kom efterfølgende i lære i Intersport.”
Hvordan var det at komme i lære?
“Det var fedt og grunden til, at jeg gjorde det var, at jeg er vild med sport. Jeg spillede meget fodbold, håndbold og tennis, og inden jeg kom i lære, havde jeg arbejdet som medhjælper i butikken, primært i weekenden,” siger Christian, der endte med at få Intersport som arbejdsplads i 13 år:
“Jeg startede som medhjælper, blev elev, udlært og så endte jeg med at sælge først til private og så til erhverv. Jeg havde været alt igennem hos dem, så jeg skulle videre og det kom jeg.”
Efter 13 år hos Intersport, der i løbet af Christians tid i forretningen blev til Sport24, var det tid til at prøve noget nyt.
“I de sidste fire-fem år sad jeg primært på erhvervskontoret i Vejle, og så opstod der en mulighed i FC Fredericia, som søgte en sælger. Jeg havde ikke selv set det, men jeg blev gjort opmærksom på det, da en kammerat mente, at det passede godt til mig. Det skete først efter, at ansøgningsdatoen var overskredet, men jeg søgte alligevel. Det viste sig, at FC Fredericia besluttede ikke at ansætte en, da de ikke havde behovet, men de gemte min ansøgning og efter et par måneder kom jeg til samtale. Vi blev enige om tingene, og så startede jeg der i august 2017,” siger Christian.
Hvordan var det at score sådan et job som passioneret sportfan?
“Det var fedt! Jeg er jo født og opvokset på Huslodsvej og hver søndag tog man på Baldersvej og så fodbold. Der var et hul ved tennisbanen, og så kom man ind den vej. Mine holdkammerater og jeg sad altid i venstre side på stadion med “Lange Bent” og de andre kendte fans. Jeg har aldrig selv været god til fodbold, men jeg er født med det i alt, hvad jeg foretog mig, så da chancen bød sig, og jeg kunne blande min salgsuddannelse med min passion for sport, interessen for det lokale fodboldhold, så var det fedt. Det er ikke bare et 37 timers arbejde, det er ikke noget mandag-fredag klokken 8-16, man er der og arbejder. Man tilpasser sin arbejdsuge efter, hvornår der er noget at se til, og så er der kampe om aftenen og i weekenden. Det er en form for livsstil, sagde en klog mand engang,” fortæller Christian.
Hvordan har den første tid i FC Fredericia været?
“Det har været spændende. Det, der kom mest bag på mig er, hvor meget arbejdet kommer under huden. Jeg havde ikke troet, at jeg ville blive så påvirket af, at vi taber, selvom jeg ikke har noget med spillet at gøre, Hvis vi taber om søndagen, er jeg nede og mandag skal man lige igang. Til gengæld når vi vinder, så flyver man. Da vi spillede den sidste kamp i Hvidovre, tog jeg mig selv i at ligge på knæene til sidst, da Hvidovre havde en chance. Da vi så fik de tre point, var jeg flyvende hele weekenden. Det betyder så meget for os alle, når vi vinder,” forklarer Christian og kommer ind på betydningen af netop sejren mod Hvidovre i forhold til hans job som salgsansvarlig:
“Det betyder noget, selvom tuneringen er lang endnu. Vi ligger stille i tre måneder og ser os selv i toppen af tabellen. Det er noget andet end at ligge nummer otte, det giver en anden ro og glæde, men det er ikke, fordi sponsoraterne vælter ind, fordi vi ligger, hvor vi gør. Dem skal vi naturligvis stadig kæmpe for, men det giver mange gode samtaler hos virksomhederne.”
FC Fredericia oplever stor opbakning fra erhvervslivet, og er igang med at gentegne sponsorater. Når Christian er rundt ved byens virksomheder oplever han positive vinde.
“Det er fantastisk. Vi er tæt på 200 virksomheder, der bakker op. Det er dejligt. Hvis du tager alle professionelle klubber, kan de ikke leve uden, at de lokale som bakker op,” siger Christian og peger ud på en kommunalarbejder, der går rundt i bybilledet med en FC Fredericia hue.
“Erhvervslivet ved godt, at det er vigtigt med flagskibe som os, Fredericia Teater og FHK. Det er vigtigt for byens borgere, at de har ting de kan tage til. Det betyder noget for virksomhedernes leverandører, deres medarbejdere og dem selv, at de kan bruge tid på den slags,” siger Christian.
Christian og håndbold
Christian er også blandt mange kendt for sit håndboldspil, og gennem håndbolden var han i mange år en del af FHK.
“Når man spillede fodbold, var det på den måde, at man fik en bold fra Kurt Jørgensens bagegerum, og så var det ud på græsplanen. Håndbold startede med leg, faldskærm og stille og roligt lærte vi nye ting. Da jeg var 15 år, spillede jeg stadig begge dele, men da vi skulle til at spille, det der dengang hed FC Junior, måtte jeg tage et valg. Jeg valgte håndbolden, hvor jeg spillede på førsteholdet,” fortæller Christian.
I rigtig mange år tørnede Christian ud for FHK, men nu er det Middelfart han løber på banen for.
“Jeg var i FHK indtil for fire år siden og tog så til Ejby og Middelfart. Jeg skulle være far, og da jeg spillede i Fredericia, var man røget fra 3. division til 2. division, det kunne jeg ikke forene. Det var derfor naturligt at trappe ned. Vi var ti gutter, der tog til Ejby og spillede for at kunne bevare det sociale,” siger Christian, der efter FHK’s konkurs var med til at spille FHK op igennem rækkerne:
“Inden konkursen var jeg lidt med omkring førsteholdet. Jeg fik aldrig nogen kampe i ligaen, men trænede med. Da man rykkede ned i 1. division fik jeg fem-seks kampe, og så gik vi konkurs. Det påvirkede os på 3. divisionsholdet, da vi så rykkede ned i Jyllandsserien. Det gode var, at hele 3. divisionsholdet var lokale drenge, der altid havde spillet i Fredericia, så det var ikke noget med, at nogen stoppede. Vi spillede bare i Jyllandsserien, og jeg husker, at vi vandt vores første kamp med 38-13 mod Bov. I løbet af sæsonen havde vi en uafgjort kamp mod Kolding, ellers vandt vi resten,” siger Chrisitan og tager os med på rejsen med FHK:
“Det første år i 3. division blev vi nummer fire, og året efter rykkede vi op. Vi havde nogenlunde den samme stamme, da vi rykkede op, og i 2. division kom der lidt til udefra, som skulle køre det videre. Det passede med, at jeg blev far og derfor ikke kunne træne så meget mere.”
Hvordan er det at se tilbage på, at du har været med til at få FHK op igennem rækkerne?
“Det er fedt. Da vi røg i Jyllandsserien kunne mange spillere begå sig i højere rækker, men det var slet ikke et tema. Vi ville spille i Fredericia, vi ville rykke op og det var fedt. Hvis vi 10-12 spillere ikke havde været der dengang, havde man så været i Ligaen i dag? Det ved jeg ikke, men så skulle nogen andre have gjort det. Det er dejligt, de gør det godt i dag og det giver en glæde at se dem på banen i tv og thansen ARENA,” forklarer Christian.
I de lavere rækker var der flere specielle oplevelser for FHK, og der fremhæver Christian specielt to opgør.
“Vi mødte Børkop, da vi rykkede op i 3. division. Kampen blev spillet i Smidstrup, hvor der var propfyldt, og da vi var i 3. division, og var rykket op, mødte vi dem igen i den sidste kamp. Inden vores kamp mod Børkop havde dameholdet lige sikret sig oprykningen et par timer inden, så hallen var fyldt. Det er sjovt at se tilbage på, at Børkop har været med til at fejre os to gange,” siger han.
Christian spiller stadig håndbold over bæltet – Middelfart Håndboldklub står på cv’et, men hvor længe fortsætter karrieren og hvordan går det?
“Det er svært at sige. Vi er ikke startet så godt i år, men vi har været voldsomt presset af tre-fire skader til hver kamp. Til den første kamp kunne vi frit vælge 12 mand og siden er det gået ned ad bakke. Det er uheldigt, fordi kunne vi vælge frit, så havde vi været i toppen. Sådan er det, så det er det sociale, der bærer,” lyder svaret.
Christian er kommet lidt op i årene i håndboldmæssig forstand, og med et tidskrævende job i FC Fredericia, så er hans tid med harpikskuglen måske snart forbi.
“Man kan ikke lægge det helt fra sig. Jeg er spillende assistenttræner lige nu, og det er svært at kombinere at råbe af de andre og spille, så hvis træner Søren Hougaard ikke deltager, så har jeg ikke harpiks på fingrene. Meningen var, at jeg ikke skulle spille så meget i år, men da vi har manglet spillere, så har jeg spillet lidt,” siger Christian.
Fremtiden
Snakken kører derud af med Christian, men vi har begge travlt og på falderebet får vi talt lidt om fremtiden for Christian.
“Jeg håber at være i FC Fredericia i mange år, specielt efter vi skal spille Superliga til sommer,” siger Christian med et grin og slår over i den seriøse tone igen:
“Jeg håber at have noget at gøre med håndbold, da det er svært at slippe det helt, når det har været så stor en del af mit liv,” siger han og fortsætter:
“Min datter går til trilletrolle-håndbold i Erritsø, så hvis hun fortsætter, så tænker jeg, at jeg skal have noget med det at gøre på en eller anden måde,” lyder ordene fra Ugens Kurt, Christian Holm Johansen.
