Tillykke med 375-års fødselsdag til fæstningsbyen Fredericia

Købstadsprivilegierne og byens fødselsdag  På foto ses kort med indtegning af cirkelslagets udgangspunkt, Kongens Punkt. Kort: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Tillykke med 375-års fødselsdag til fæstningsbyen Fredericia

Købstadsprivilegierne af 15. december 1650 skulle tiltrække handel og borgere til den nyanlagte fæstningsby ved at lokke med blandt andet told- og skattefrihed i 50 år. 

Det er således udstedelsen af købstadsprivilegierne, der er blevet valgt som byens fødselsdag på trods af, at der på dette tidspunkt, hverken eksisterede en by eller fæstningsvold.  

Før fæstningsbyen

Trediveårskrigen i Europa (1618-1648), også kaldet Kejserkrigen, nåede i efteråret 1627 til Jylland. Jylland blev her besat og udplyndret af kejserlige tropper, og det endte efterfølgende med en fredsslutning i 1829. Det stod allerede dengang klart for den danske konge, Christian 4., at Danmark, og især Jylland, manglede et forsvar. 

Det første sted der var i spil til byggeriet af en fæstningsby, var Hovens Odde ved Gudsø Vig. Herefter havde man kig på Emmernæs på den anden side af vigen, sydvest for Skærbæk. Begge steder blev forkastet og først et årti senere dukkede Lyngsodde ved Snoghøj op som en mulighed. Her blev der i begyndelse af 1640’erne etableret en større fæstningslejr, som dog led den skæbne at blive erobret to år senere under Torstenssonkrigen i 1844. Svenskerne etablerede i den forbindelse en skanse på Bersodde, hvor Kastellet ligger i dag, som efterfølgende blev erobret af den danske rigsmarsk, Anders Bille. Dermed var den første jord opkastet til det senere kastel i fæstningsbyen Fredericia.      

Projektering af en fæstningsby

I vinteren 1646/47 var placeringen af en fæstningsby ved Lillebælt blevet udpeget. Der blev efterfølgende udfærdiget principtegninger for befæstningen ved fæstningsingeniørerne GeorgHoffmann og Peter Bysser. I 1650 blev Hoffmann atter beordret til Bersodde af kongen, Frederik 3., for at udfærdige et nyt kort, der skulle kortlægge området og indtegne de projekterede fæstningsværker. Anlægsarbejdet gik først i gang det følgende år.

Det sted der i dag udgør krydset Oldenborggade/Kongensgade, blev centrum for fæstningsbyens geometriske opbygning og dermed punktet for Hofmanns ”store passer”. Dette sted blev således udgangspunkt for voldens cirkelslag. Punktet betegnes i dag som Kongens Punkt, der refererer til bygherren, Frederik 3.  

Selve voldens opbygning skulle følge hovedprincipperne fra Adam Freitags lærebog, Architectura Militaris, fra 1625 (ældre nederlandsk fæstningssystem) i en version tilpasset Georg Hoffmann.

Der blev udstukket et cirkeludsnit på 120 grader med ca. 1070 meter (dengang målt i rhinlandske roder) ud til de oprindeligt ni bastioners spidser (Saillant), der dermed ligger med en indbyrdes afstand af 15 grader fra centrum. Fæstningsanlægget mod landsiden blev således i hele sin udformning stramt opbygget med tanke på et stærkt forsvar.

Fæstningsanlægget mod land blev omkranset af voldgrave og der blev kun etableret tre indgange til byen, således den oprindelige Kongens Port for enden af Kongensgade, en åbning ved den nuværende Prinsens Port og tilsvarende for enden af Oldenborggade, dengang Slesvigsgade, nemlig Søbjerg Port. Hertil kom et svagere forsvar langs Østervold og Søndervold samt kastellet på Bersodde. Kastellet skulle yde et sidste forsvar og organiseret retræte af mandskab og materiel til Fyn i tilfælde af, at byen blev erobret.

Fæstningsbyens gadenet blev ligeledes dannet med udgangspunkt i krydset i det nuværende Oldenborggade/Kongensgade, som udgjorde en 90 graders vinkel med Kongens Punkt som centrum. Herudfra opbyggedes gadenettet mindre stramt efter praktiske hensyn og pragmatiske principper, der formede de ulige store karréer, som også tegner Fredericia i dag.

Blå cirkel er Kongens Punkt, hvorfra Oldenborggade og Kongensgade danner en 90 graders vinkel (grøn). De tre gule cirkler markerer de oprindelige indgange til byen gennem fæstningsanlægget. Prinsens Port er således i dag den eneste oprindelige portåbning, da Søbjerg Port blev sløjfet og Kongens Port flyttet til sin nuværende placering under genopbygningsfasen i 1660’erne. Kortet er dateret til 1657.
Kort: Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.

Den nye fæstningsby angribes, besættes og ødelægges

Den kun syv år gamle og ufærdige fæstning og by, Frederiksodde, blev i 1657 angrebet og erobret af den svenske konge, Karl 10. Gustav. En senere generobring af hjælpetropper sydfra forarmede blot fæstningsbyen yderligere.   

Efter 1660, da krigen var forbi, påbegyndtes et stort opbygnings- og genopbygningsarbejde. 

Med dette fulgte tillige en række kongelige privilegier, som skulle få gang i byen. Foruden de tidligere omtalte købstadsprivilegier tilføjedes nu også asylret og trosfrihed. Dette resulterede i, at byen ud over protestanter samt soldater med katolsk baggrund også snart kom til at huse reformerte (huguenotter) samt jøder – heraf navnet Fredericia Fristad!

Henvisning: Dahl, W., B., 2010: Tiden indtil 1700. I: Fredericia Fæstnings Historie, Bind 1. Landskomitéen til renovering af Fredericia Vold. Lokalhistorisk Forlag, Fredericia.