Regeringens udmelding om 250 millioner kroner til højere løn for Forsvarets soldater bliver ikke modtaget med begejstring hos dem, det handler om. Tværtimod.
Ifølge Martin Ramsdal fra Fredericia er beløbet – som svarer til omkring 1.000 kroner brutto om måneden – langt fra tilstrækkeligt til at løse de grundlæggende problemer med fastholdelse og rekruttering i Forsvaret.
»Mine kollegaer og jeg griner lidt af beløbet. Når man som ung soldat med en grundløn på 24.000–25.000 kroner stadig ikke kan låne penge til en fast bolig, så ændrer 1.000 kroner om måneden ikke noget grundlæggende,« siger han i interviewet med AVISEN.
Kan ikke skabe et almindeligt voksenliv
Problemet er ifølge Ramsdal meget konkret. Med den nuværende lønstruktur er det for mange soldater umuligt at få banken med på et almindeligt voksenliv.
»Jeg lavede selv en hurtig beregning på en låneberegner. Med en månedsløn på omkring 24.000 kroner kan man måske låne 400.000 til 600.000 kroner – vel at mærke hvis man ikke har gæld og ingen andre forpligtelser. Det er ikke et niveau, hvor man kan købe bolig eller stifte familie,« siger han.
Dermed bliver lønnen ikke bare et spørgsmål om kroner og øre, men om hele livsgrundlaget for soldaterne.
»Som unge soldater har man ikke råd til at etablere sig. Og når man ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, bliver beslutningen om at forlade Forsvaret nemmere,« siger han.
Lønnen afgør, hvem der bliver – og hvem der går
Ifølge Ramsdal er der en direkte sammenhæng mellem lønniveauet og Forsvarets evne til at løse sin kerneopgave.
»Lønnen betyder noget for, hvor nem beslutningen om at gå ud af Forsvaret er. Og det kan i sidste ende gå ud over den operative opgaveløsning,« siger han.
Han peger på, at Forsvaret allerede i dag har svært ved at fastholde erfarne medarbejdere – og at et symbolsk lønløft ikke ændrer på den virkelighed.
»Det her fastholder ikke nogen. Det ændrer ikke strukturen. Det ændrer ikke hverdagen,« siger han.
Frygt for konflikt i OK26
Et af de mest alvorlige kritikpunkter handler om, hvor pengene skal findes. Regeringen har lagt op til, at de 250 millioner kroner skal findes inden for den samlede ramme til OK26 – altså overenskomstforhandlingerne for alle statsansatte.
»Det er problematisk, at pengene skal findes inden for den samme ramme. Det kan og vil spille fagbevægelsen ud mod hinanden og gøre forhandlingerne markant sværere,« siger Ramsdal.
Han peger på, at også andre offentlige faggrupper sidder ved forhandlingsbordet.
»Journalistforbundet, FOA og mange andre er en del af samme forhandlinger. Hvis én gruppe får mere, uden at der tilføres nye penge, så betyder det reelt mindre til andre,« siger han.
Politisk ansvar
Ifølge Ramsdal er konklusionen klar: Hvis regeringen ikke er villig til at finde flere penge, må den også tage ansvaret for konsekvenserne.
»Hvis der ikke findes flere midler, så må regeringen åbenbart mene, at det er acceptabelt, at soldaterne fortsætter med at forlade Forsvaret – og at Forsvaret over tid ikke kan løse den operative opgave,« siger han. Han kalder situationen alvorlig – ikke bare for soldaterne, men for Forsvarets fremtid.
»Det her kan godt gå hen og blive en meget svær overenskomst. Ikke kun for soldaterne, men for hele den statslige sektor,« siger Martin Ramsdal.
