Middelfart Byråd har indgået en bred konstitueringsaftale, hvor alle partier får del i magten. Venstre får borgmesterposten, men Socialdemokratiet og de mindre partier står med de tunge faglige poster.
Da Middelfart Byråd satte sig til bords for at konstituere sig for perioden 2026–2029, var det uden drama, uden taktiske magtkampe og uden de sædvanlige opgør, der følger i kølvandet på et kommunalvalg. Alligevel er det, der er sket, både historisk, strategisk og bemærkelsesværdigt: Et samlet byråd på tværs af ni partier har fordelt magten i Middelfart – og ingen står udenfor.
Venstres Anders Møllegård blev valgt som borgmester i enighed. Socialdemokratiets mangeårige borgmester Johannes Lundsfryd Jensen træder et skridt tilbage og overtager formandsposten i Teknisk Udvalg. Dansk Folkeparti får 2. viceborgmesterposten, og formandsposterne i de stående udvalg fordeles bredt mellem partierne: SF, Enhedslisten, Venstre, Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne. På papiret ligner det en fredsaftale. I realiteten er det en omhyggeligt kalibreret magtdeling, hvor alle får noget – og ingen får alt.
Venstre får borgmesterkæden – men ikke kontrollen
Venstre sidder nu på borgmesterposten og både 1. og 2. viceborgmester (sammen med DF). Partiet får også formandsposterne i Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget. Det giver Venstre de klassiske velfærdsområder, hvor drift, økonomi og hverdagsservice fylder mest.
Men i Økonomiudvalget – kommunens egentlige kraftcenter – er billedet anderledes. Her sidder Venstre med to pladser, mens Socialdemokratiet sidder med tre. Resten af pladserne er fordelt mellem seks andre partier, og flertal kan kun opnås gennem brede, skiftende alliancer.
Det giver Møllegård borgmesterkæden – men ikke magtmonopolet. Socialdemokratiet mister toppen – men får maskinrummet. Det mest interessante magtpunkt ligger i, hvad Socialdemokratiet faktisk har fået. Johannes Lundsfryd Jensen bliver formand for Teknisk Udvalg, som styrer:
– byudvikling
– lokalplaner
– infrastruktur
– høje anlægsbudgetter
– erhvervsområder
– havne- og kystnære udviklingszoner
I kommunalpolitik er Teknik-udvalget ofte dér, hvor den langsigtede retning sættes. Med Lundsfryd som formand bevarer Socialdemokratiet en stærk position i kommunens centrale maskinrum – selv uden borgmesterkæden.
Partiet har også tre pladser i Økonomiudvalget, en fast hånd på skole- og kulturpolitikken samt en tung rolle i Social- og Sundhedsudvalget. Det giver Socialdemokratiet en bred strukturel magt, som rækker langt ud over titlen som “ikke-borgmesterparti”.
Mindre partier får tunge poster – og bliver nøglespillere
Et af de mest opsigtsvækkende elementer i konstitueringen er fordelingen af formandsposter:
– Enhedslisten: Formand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget – en af tidens mest strategiske poster.
– SF: Formand for Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget – et værdipolitisk stærkt område.
– Danmarksdemokraterne: Formand for Skoleudvalget – en tung og profilskabende post.
– Dansk Folkeparti: 2. viceborgmester – symbolsk status, men uden tung drift.
– Liberal Alliance og Alternativet får vægtige roller i udvalgene og Økonomiudvalget.
Dermed bliver de mindre partier ikke kun støttehjul, men nøglespillere, der skal med i alle flertal.
Middelfart går nu ind i fire år med samarbejde på papiret – og sandsynligvis opgør i kulissen.
Magten er delt, ikke samlet
Konstitueringen i Middelfart er mere end et magtskifte. Det er en magtdeling, der fremhæver tre ting: Borgmesterkæden har skiftet hænder – men ikke magtens tyngdepunkt. Socialdemokratiet har sikret sig strategisk indflydelse på udvikling og økonomi. Mindre partier har fået deres største ansvar i årtier. Så selvom alle underskrifter står på samme papir, er magten alt andet end flad. Den er fordelt – og måske mere raffineret end nogensinde.
Læs den samlede konstituering her
