Den efterhånden mørke fredericianske efterårshimmel oplyses uventet  og smukt af det perfekte stjerneskud: Musicallen CHARLES TANTE.

Og Tjuhej hvor det går, så man får ondt i maven af latter.

Når værten serverer et ”Stjerneskud”, kan man ikke forvente det smager som ”Dyrlægens Natmad”. Når Fredericia Musicalteater præsenterer en folkekomedie fyldt med humor, stor skuespilkunst, uovertruffen musikalitet og masser af kærlighed, er det jo f.eks. ikke en alvorstung rockmusical.

Foto: Søren Malmose

Med Charles Tante får man et stjerneskud, hvor smagsoplevelsen er ud over det sædvanlige. Bedømmelsen må foretages ud fra genrens egne præmisser. Dette er en folkekomedie, som oven i købet er peppet op af ”kokkene” (musik, tekst og manuskript): Mads Æbeløe Nielsen, Nikolaj Tarp, Claus Reenberg og Rob Hartmann med et mere moderne udtryk og garneret med musik, så den gamle historie, som foregår i 1909, fremstår som et ekstraordinært stjerneskud.

Folkekomedier er i sagens natur let fordøjelig underholdning, men jeg hygger mig altså også af og til med ”Badehotellet”. Har også behov for en spegepølsemad i ny og næ. Og hold kæft, hvor smager den godt. Og jeg genfinder balance i både sjæl og krop. 

Så kan jeg i andre sammenhænge indtage finere ”spiser” og bliveudfordret og udviklet på mit intellekt.

Foto: Søren Malmose

Perfekt

Når en gammel forvekslingskomedie udvikles til en musicalfarce med dette resultat, kan man kun kippe med studenterhuen.

Fredericia Musicalteater udfører alt til perfektion.

Musik, sang, skuespil, koreografi, scenografi, kostumer, lyd og lys går op i en højere enhed og kan aldeles ikke udføres bedre.

Sublim udnyttelse af drejescenen og flytbare rekvisitter gjorde alle sceneskift naturligt glidende og bevarede forestillingens energi hele vejen igennem.

Historien

”De to universitetsstuderende, Charles (Magnus Bruno) og Peter (Mikkel Emil Lynge Nielsen), tager alle kneb i brug, for at komme på date med pigerne Lone (Marie Louise Hansen) og  Laura (Karoline Toksvig Gammelgaard). De to studiekammerater har planlagt en romantisk middag, men deres planer går i vasken, da pigernes anstandsdame aflyser deres aftale. For at redde aftenen overtaler Charles og Peter deres ven, Ditlev(Lars Mønsted), til at klæde sig ud som Charles tante, Donna Lucia d’Alvadorez. Alt går efter planen – lige indtil pigernes onkel, Hr. Lohman(Søren Bech-Madsen), forelsker sig glødende i Charles tante.”

Foto: Søren Malmose

Filmen

Inden forestillingen så jeg filmen fra 1959 med alle de gamle stjerner: Ove Sprogø, Ebbe Langberg, Ghita Nørby, Annie Birgit Garde, Birgitte Federspiel, Holger Juul Hansen, Susse Wold, Hans W. Petersen og ikke mindst Dirch Passer. Jeg forventede noget fis – sindrigt tempo og langsom men tydelig tale. Men den er egentlig ok. 

Fredericia Musicalteaters fire ”stjernekokke” er meget tro mod Arvid Müllers oprindelige manuskript, men tilføjer nutidige jokes, humoristiske indfald og bemærkninger, så trods den gamle ramme bliver det hele dejligttidsløst.

Foto: Søren Malmose

”Han er da bedre end Dirch Passer”!!!

Lars Mønsted i hovedrollen som Ditlev (Dirch Passer) er som Sirius, den lysstærkeste stjerne på himlen. På forhånd indlysende med det cv, og vel den bedste, man overhovedet kan finde til denne rolle. 

Enestående musikalsk, følsom, ren klar vokal. Ja, uovertruffen på alle planer.

Lokal stjerne

Vi elsker, når der endelig er lokale på førsteholdet. Det være sig fodbold, håndbold eller på scenen. Derfor skal Kathrine Lemmeke Madsen også fremhæves.

Hun har ”overtaget” rollen som Henriette (Ditlevs kærlighed) fra Susse Vold (Undskyld! Men hun har da altid været dygtig og pirrende lækker!)

Da Kathrine endelig kom på scenen lige før pausen og sang, tænkte jeg ”Gid hun skal synge noget mere”. Lige efter hviskede min bror mig i øret: ”Hun er dygtig!”

Men så skal jeg da ellers lige love for, at hun banker igennem efter pausen med energi og temperament i ”Hvordan?

Hvad skal det dog ikke blive til?

Kathrine er ikke kun et stjerneskud, som man momentvis intenst vil opleve, men en blå (ung og energifyldt) stjerne, der sikkert vil få sin egen plads som funklende stjerne i universet. Lige nu som en del af det nye og niogfirsindstyvende stjernebillede: Fredericia Musicalteater.

Kvinderne

I filmen fra 1959 optræder Lone (Annie Birgit Garde, som i øvrigt var tilstede denne premiereaften) og Laura (Ghita Nørby) som naive, sødmefyldte, blondineagtige ungmøer. Men Marie Louise Hansen (Lone) og Karoline Toksvig Gammelgaard (Laura) har fået tilført mere nutidig kvindelig kant. Befriende.

Som den rigtige Charles tante, Lise/Donna Lucia d’Alvadorez har vi altid sikre Maria Skuladottir, der med moderlig stoisk balance i både skuespil og vokal leverer rollen som den egentlig klogeste af dem alle.

Foto: Søren Malmose

Mændene

Studenterne, de ubekymrede testosteronboblende ungdumme mænd med den sædvanlige verdensmesterattitude er charmerende spillet af Magnus Bruno (Charles) og Mikkel Emil Lynge Nielsen (Peter)

Egentlig spøjst at man dengang langt ind i universitetsstudiet stadig rendte rundt med studenterhuen. Men man ville vel vise, at man var en af de få, der tilhørte studenterstanden. Det var jo kun tilsmilet den velhavende klasse.

Donna Lucia genfinder sin ungdomskærlighed den lidt fisfornemmeFrederik, velsyngende spillet af Michael Hasselflug. 

Kim Brandt er den skøre venlige tjener Olufsen. Fyldt med humor og lige så sjællandsk som Keld Markuslund i filmen (og i tv-serien Livsens Ondskab).

Søren Bech-Madsen udfylder på bedste vis rollen, som den noget irriterende Ludvig Lohmann.

You´re simply the best

Ingen over eller ved siden af Nordens eneste deciderede musicalteater: Fredericia Musicalteater.

Ingen kiks. Ikke noget at komme efter. Alt er gennemført professionelt, gennemsyret af nytænkning og talent. Dette kan simpelthen ikke udføres bedre! Færdig!!!

Bedømmelse

Efter at have været gennem CT-scanneren (Charles Tante analysen) kan man kun konkludere, at Fredericia Musicalteater er i topform.

Thomas Treo (EB) ville nok ikke være til Charles Tante. Men det er jo en anbefaling i sig selv!

Om den charmerende veteranbil i forestillingen er påført Michelin-dæk ved jeg ikke. Men stjerneskuddet her skal altså have tre Michelin-stjerner, for kriteriet for at opnå den tredje stjerne er: ”det er værd at rejse efter!

Dette må naturligvis konverteres til seks musicalstjerner.

Hov, nu er koppen tom. Så må jeg hellere finde dåsen med indholdet fra Brasilien. Du ved – der hvor kaffen kommer fra…