Et hold pædagogiske assistenter (PAU) på Social- og Sundhedsskolen Fredericia – Vejle – Horsens har fået til opgave at inspirer unge mennesker fra 10. klasse, der har været i brobygning på uddannelsen.

Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb på institutioner med ungdomsuddannelser for elever i 9. og 10. klasse i folkeskolen og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning. Eleverne kommer ud og oplever forskellige uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser.

Brobygningsforløb skal gøre eleverne bekendt med forskellige uddannelsers praktiske og teoretiske elementer og forskellige erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet kan pege hen mod. Brobygningen giver også eleverne mulighed for at opleve undervisningsmiljøet på uddannelsen.

Sådan et forløb har netop fundet sted på SOSU FVH’s afdeling i Fredericia på 6. Julivej. Et hold pædagogiske assistenter har som et led i et forløb tilrettelagt undervisningen efter 10. klasseseleverne, der har været i brobygning som PAU.

– Uddannelsesprogrammet er struktureret omkring uddannelse, og vi afslutter et rytmik-tema. Vi inddrager 10.-klasser, som vi vejleder gennem sessioner for at vise dem, hvad vi laver på PAU, og hvad vi har opnået. Formålet er at motivere dem til at søge denne uddannelse og forstå, hvad vi lærer på PAU, hvilket måske ikke er så anerkendt i øjeblikket, siger Kasper Jensen.

Kasper går på hold med blandt andet Freja Lindbæk. Hun fortæller om, hvorfor hun har valgt PAU-uddannelsen.

– Jeg nyder at arbejde med mennesker, og det gør mig glad. PAU er mere praktisk og mindre bogligt orienteret, siger hun og suppleres af Kasper:

– Den største forskel mellem en pædagog og en pædagogisk assistent er, at vi er mere aktive i feltet og har mindre administrativt arbejde.

I tv ser man ofte, at når et fag omtales, at det er i negativ sammenhæng. I den forbindelse påpeger Kasper, at det som regel er med ufagligt arbejdskraft.

– Vi har faglig ekspertise i modsætning til vikarer. Når man hører om sektoren, er det ofte negativt, og det involverer typisk ufaglærte. De positive historier om uddannede hører man sjældent. Både for social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og os er der højt tempo. Normeringen er ikke god, men vi skal opretholde faglig stolthed, forklarer Kasper.

At afslutte et tema på uddannelsen på den måde, som de gør, er gvitigt for Freja.

– Vi kan lide, når vi arbejder med et tema, at udføre det i praksis, som om vi var i en reel situation, siger hun.

Skal “sælge” sit eget fag

Nikolaj Warming Schmidt er en af de andre elever på PAU-holdet, der har et år tilbage af uddannelsen. Han kan godt lide at lære fra sig til brobyggerne.

– Jeg har intet problem med det – det er fantastisk. Jeg nyder at videregive min viden, siger Nikolaj.

Når han til gengæld står, og.skal fortælle noget i detaljer, om hvorfor hans fag er så fedt, som han synes, kan det dog virke mærkeligt.

– Det er lidt mærkeligt at skulle “sælge” sit eget fag, da det er naturligt for mig. Man skal formidle det på en måde, der er tiltalende for andre, og hvad man selv synes er godt, er ikke nødvendigvis det for andre, siger Nikolaj.

Han har selv valgt uddannelsen, da han ikke er stærk bolig. Han opfordrer andre til at gøre det samme, hvis man vil i den pædagogiske retning.

– Jeg sætter pris på den praktiske erfaring, vi får her. Det er nemt at “sælge” til mig, da jeg ikke er så bogligt anlagt. Nogle gange appellerer det til de unge, men ikke altid, så vi skal fokusere på andre aspekter, siger Nikolaj.

Har man, som Nikolaj, behov for ikke at sidde stille hele dagen i skolen, er den pædagogiske assistentuddannelse også sagen.

– Der er noget for dem, der ikke kan sidde stille. Jeg har selv ADD (en sygdom hvor man har hyperaktivitet og impulsivitet), og her er der virkelig noget for enhver, forklarer han.

Brobygning er et redskab

Underviseren for holdet, Peter Søgaard, ser det som en vigtighed at tale PAU-faget op så man får fremtidens pædagogiske assistenter. I den henseende er brobygning et middel, der tages i brug.

– Det er en måde, vi rekrutterer på. Vi ønsker at vise dem skolens hverdag, og det giver dem en dybere forståelse for, hvad uddannelsen indebærer, fortæller Søgaard.

Det hold, som Peter Søgaard har nu, er ikke elever, der er kommet direkte fra 9. eller 10. klasse. Derfor adskilier de sig, og er rollemodeller på en anden måde for brobyggerne.

– Elevernes opgave har været at etablere relationer til de unge og tage ledelsen. Det kan være en udfordring for mange, men det er det ikke for det her hold med deres alder, da det typisk er en fordel at være lidt ældre i den sammenhæng, slutter han.