Jeg vil påstå, at de fleste kender til den clearing, man laver, inden man starter et spil Matador: Må man bygge huse uden at eje alle grundene? Må man låne af banken? Må man bytte grunde med hinanden? Alt sammen for at kende sine rettigheder, så man kan spille efter dem og lægge sin strategi derefter.
Selvom lovgivning og livet generelt er meget mere komplekst end et spil Matador, mener jeg, at pointen fint kan overføres. Hvis vi ikke kender reglerne, eller hvis reglerne pludselig ændrer sig, fordi det er til modspillerens fordel, er det unfair.
Og hvorfor snakker jeg så om spilleregler? Det er næppe gået nogen forbi, at der er en masse uro omkring den nye Lidl. Lidl fik grønt lys fra kommunen til at bygge netop der, hvis de selv betalte for et nyt kryds. Men den aftale kunne åbenbart ikke holde vand rent juridisk, og det burde en kommune med en juridisk afdeling selvfølgelig have styr på. Selvfølgelig er det dårlig stil, hvis Lidl ikke holder deres aftale, men jura er jura, og det skal der altså være styr på.
Der er blevet skrevet en del om problemet, om trafiksikkerheden, at Lidl har “discountmoral”, og kommunen har udtalt følgende: “Vi har sat vores lid til, at en aftale er en aftale.”
Netop den sidste sætning får mit bæger til at flyde over. Når kommunen bruger den formulering, giver det et indtryk af offermentalitet. Men da kommunen sidste år annullerede en aftale fra 1985 med henvisning til, at der pludselig ikke var hjemmel for den, var tonen en helt anden.
Flere private fællesveje har haft vedligeholdelsesaftaler med kommunen, som kommunen selv pressede på for at indgå i 1980’erne. Selvom mange grundejerforeninger har disse aftaler på skrift og selvfølgelig stolede på, at de juridisk var i orden, når de kom fra kommunen, blev de senere betragtet som ugyldige.
Jeg bor selv på en sådan vej, og nej, jeg mener ikke, at kommunen skal bruge penge på vedligeholdelse af private fællesveje, men jeg mener, at man skal holde de aftaler, man indgår.
Jeg har det svært med, at der bruges modstridende argumenter fra kommunen alt efter, hvordan det er til kommunens fordel – det er uigennemskueligt for erhvervs- og foreningslivet og ikke mindst for borgerne. Spillereglerne skal være i orden og følges, uanset hvem man er.”
Helene Lykke, Liberal Alliance