Efter nederlaget til OB taler Michael Hansen åbent om fejlene, manglerne og de små marginaler, der igen tippede kampen væk fra FC Fredericia. Men han taler også om udviklingen, fremtiden og den vinterpause, hvor både spillet, truppen og klubben skal løftes endnu et niveau. Interviewet giver et ærligt billede af et hold, der kæmper – og en klub, der stadig vokser.
Michael Hansen stod i kulden på Monjasa Park med den særlige blanding af realisme og refleksion, der kun opstår efter en kamp, hvor nederlaget både giver mening og samtidig efterlader en ulmende følelse af, at det kunne være blevet anderledes. OB vandt 3-1, og fynboerne kunne køre hjem med en top-6-placering i bagagen, mens FC Fredericia måtte se tilbage på en kamp, hvor de havde perioder af kvalitet, men hvor fejl, tempo og skarphed til sidst blev udslagsgivende.
»Jeg ser en kamp, hvor OB vinder fortjent, men jeg synes også, at det er en kamp, hvor det alligevel er nogle små ting, der afgør tingene,« sagde Hansen, der ikke lagde skjul på, at flere af kampens nøglesituationer kom af detaljer og tilfældigheder snarere end massiv overmagt. Hans analyse pegede på et hold, der er konkurrencedygtigt i mange momenter, men som blev straffet hårdt i de få sekunder, hvor koncentrationen svigtede.
Han vendte flere gange tilbage til defensiven, for selv om Fredericia fik tre mål imod sig, handlede det ikke om brudt struktur, men om konkrete situationer. »Den defensiv, jeg egentlig synes i den her uge har været god nok, altså i Brøndby og egentlig også i dag, selvom der går tre mål ind,« forklarede han, før han præciserede, hvad der gjorde forskellen: »Men det bliver lidt for let, og det bliver lidt for åbne chancer. Straffespark, fri med vores målmand to gange for deres angriber. Det er irriterende for os, at det sker.«
Det var tydeligt, at Fredericia ramte en mur af OB-pres, især i kampens første del. Men Fredericia svarede igen. Da Daniel Kristjansson udlignede til 1-1, løftede hjemmeholdet sig markant. I en periode midt i første halvleg spillede Fredericia sig frem til flere gode muligheder, og Michael Hansen fremhævede især de aktioner, hvor holdet fik spillet sig ind i OB-feltet med fart og timing. »Vi har virkelig en god periode og får et par skud på mål, har nogle frie skud ude foran deres felt, og har jo en vanvittig redning deres målmand ved Buchs skud,« sagde han.
Det var netop i denne periode, at Fredericia lignede et hold, der kunne have taget kampen et andet sted hen – men i fodbold er timing alt. OB slog til lige før pausen, og det mål satte et sår i kampen. Hansen var klar omkring årsagen: »OB formår at få presset os. De formår også i perioder at sætte sig massivt på spillet, og det er også det, deres mål kommer af til 2-1. Man kan kalde det godt pres. Man kan også sige, at det er en lille sjusket, en teknisk fejl fra vores side i vores opbygningsspil. Men det er det spil, vi gerne vil, så det er ansvaret, vi tager.«
Han var dog ikke i tvivl om, at pausen kom på et skævt tidspunkt. Fredericia havde momentum, og det ærgrede ham tydeligt. Det var følelsen af at være lige ved – men ikke på den rigtige side af marginalerne.
Efter pausen kom Fredericia ud med intensitet, men kampen ændrede rytme, især efter 3-1-målet, som senere blev noteret som et selvmål. »Offensivt bliver det lidt flad for os i anden halvleg. Og specielt efter 3-1-målet,« sagde han og pegede på de mange situationer omkring OB-feltet, der ikke endte i reelle chancer. »Der må vi også sige til os selv, at det er for dårligt. Det bliver ikke rigtigt til noget. Det bliver kønsløse indlæg. Det bliver dårlige for høje hjørnespark.«
Han nævnte også noget, der rørte ved holdets struktur: at mange spillere gerne vil deltage i opspillet, men at det efterlader for få spillere i boksen. »Nogle af tingene er jo min fejl, fordi vi har så mange spillere, som gerne vil være involveret i det spil og dermed måske også mangler lidt ind foran feltet.«
Da han blev spurgt, om kampen var afgjort af marginaler, tøvede han en smule. Det var tydeligt, at han så mere end ét lag i spørgsmålet. »Det er et straffespark og to gange fri med vores målmand. Det kan vi ikke helt sige, at vi har.« Men han pegede også på en anden sandhed: »Vi virkede til lige at mangle enten noget fart i pasningen eller kvalitet i den. Eller kvalitet i, når vi kommer op midt på deres halvdel, til at kunne vende og dreje på de rigtige personer i de rigtige områder.«
Alligevel så han det som et tegn på fremgang, at diskussionen handlede om nuancer i spillet frem for fundamentale mangler. »Hvis jeg lige skal finde noget positivt, så er det fedt, at det er det, vi snakker om. Fordi det er det, vi gerne vil. Og det er det, vi gerne vil blive bedre til.«
Da perspektivet flyttede sig til hele halvsæsonen, blev blikket klart, men også taknemmeligt. Fredericia startede sæsonen som et lyn. Hele Danmark talte om oprykkerens mod, tempo og uforudsigelighed. Men efter den stærke august kom en lang periode, hvor sejrene udeblev, selv i kampe hvor Fredericia var tæt på point. »Der har været for mange kampe de sidste to-tre måneder, hvor vi ikke har vist os for den side, vi gerne vil. Det er mit ansvar.«
Det blev derfor naturligt at tale om vinterpausen som en nødvendig mulighed for at genopbygge rytme og struktur. »Vi skal kigge lidt på os selv, fordi vi skal jo blive bedre. Vi skal jo have nogle point. Vi kan jo ikke begynde at kigge på hverken tabellen eller på hvilket hold der ligger foran os, fordi hvis ikke vi får flere point, end vi har gjort de sidste tre måneder, så nytter det ikke noget.«
December bliver ikke ferie. Det bliver analyse. »December skal mere bruges på lidt analyse, på at kigge på, hvordan vi gør januar god.« Han fremhævede især de 25 procent af spillet, hvor holdet ikke har ramt sit ønskede niveau. Det tager han ansvar for. Han pegede også på, at holdet stadig arbejder med at finde den rigtige defensive balance: »Vi er på vej i den rigtige retning, men der er krav til, at vi sætter turbo i januar.«
Men interviewets mest opløftende del handlede ikke om taktik eller tabeller. Den handlede om klubben. Om året, der gik. Og om en udvikling, der er større end en månedlang pointtørke.
»Det har jo været helt fantastisk. Også selvom der har været nogle måneder her til sidst, som pointmæssigt har været for sløje for os, så har det været et sindssygt 2025 for FC Fredericia,« sagde han. Han fremhævede de nye medarbejdere, de forbedrede faciliteter, stadionoplevelsen og den professionalisering, der er sket på rekordtid. »Jeg må også rose truppen, både for at tage imod oplevelserne, men også for at tage imod udfordringerne.«
Og så kom spørgsmålet, der svæver over klubben: Overlever FC Fredericia? Han kunne ikke give et løfte. Men han kunne give en retning. »Det er først og fremmest point, fordi for at overleve skal vi have flere point. Det nytter ikke noget, at vi får det, vi har sluttet af med.«
Alligevel var hans afslutning fyldt med noget andet end bekymring. Den var fyldt med troen på projektet. På menneskerne. På en klub, der står stærkere, end den gjorde i sommer. »Målsætningen er også, at ligegyldigt hvad der sker, så består klubben til sommer. Og den står vel egentlig et helt andet og bedre sted, end den gjorde sidste sæson.«
Da han gik ud i omklædningsrummet , stod én ting tilbage: OB fik sejren, Fredericia fik noget at arbejde videre med. Klubben har meget at rette, men også meget at bygge videre på. At nederlaget var reelt – men udviklingen er det også.
