Tobias Aaquist er 21 år og blev færdiguddannet via EUX i februar 2025. I dag arbejder han på et socialpsykiatrisk bosted, hvor hverdagen stiller krav om både faglighed, nærvær og stabilitet i mødet med borgere med komplekse behov.
Han trives i arbejdet. »Det er ret lækkert, synes jeg. Det kan jeg godt lide,« siger han.
For Tobias handler jobbet dog ikke kun om opgaverne her og nu. Det handler også om den vej, han har valgt, og det, han selv har fået med sig undervejs. Han valgte EUX-bevidst. Kombinationen af en gymnasial uddannelse og praktisk erfaring var afgørende. »Jeg ville gerne have gymnasiet samtidig med, at jeg også fik arbejdserfaring. Så det var lidt to fluer med ét smæk.«
I dag står han med begge dele, og med en klar fornemmelse af, at uddannelsen har åbnet døre videre ind i sundheds- og socialområdet.
Et arbejde der også udvikler én selv
Når han taler om, hvad arbejdet giver ham personligt, peger han især på den udvikling, han har gennemgået mentalt og menneskeligt. »Det giver mig glæde, og jeg er også sådan rent psykisk og mentalt rykket mig en del,« fortæller han.
Kurser og faglig opkvalificering har været en vigtig del af arbejdet, især i forhold til at forstå borgernes sygdomme og behov bedre. Men udviklingen handler også om noget mere grundlæggende. »Jeg har lært at lytte til mig selv. At mærke, hvornår jeg er presset, og hvornår jeg skal tage det lidt mere roligt i mit arbejde.«
Det er erfaringer, han tager med sig videre både fagligt og personligt.
Tobias’ juleønske bedre arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet
Når snakken falder på juleønsket for faget, er Tobias ikke i tvivl. »Jeg kunne godt tænke mig bedre arbejdsvilkår i hele sundhedsvæsenet.« Han peger især på én udfordring, der går igen mange steder. »Der er mangel på personale. Og det betyder, at der er meget udskiftning.«
Konsekvenserne rammer ikke kun medarbejderne, men i høj grad også borgerne og patienterne, fortæller han. »Det betyder, at det ikke er de samme, de møder. Det gælder både på plejehjem, sygehuse, psykiatriske afdelinger og bosteder.«
For Tobias handler ønsket ikke om detaljer i skemaer eller vagtplaner, men om noget mere grundlæggende, forklarer han, her kontinuitet, tryghed og relationer, der får lov til at opstå og vare ved. Når de samme ansigter vender tilbage, giver det bedre forudsætninger for både faglighed og tillid. For borgerne betyder det stabilitet i hverdagen. For medarbejderne betyder det mulighed for at gøre arbejdet ordentligt. Det er det, Tobias håber på, når han taler om bedre arbejdsvilkår.
