Kærshovedgård, oprindeligt etableret som et udrejsecenter for udvisningsdømte og afviste asylansøgere, har udviklet sig til et mørkt kapitel i Danmarks udlændingepolitik. Her samles nogle af samfundets mest uønskede individer – personer, der burde være sendt ud af landet, men som i stedet lever under minimal kontrol og bidrager til utryghed og kriminalitet. Kærshovedgård er ikke længere blot et udrejsecenter; det er et monument over et system, der har fejlet på alle niveauer.
Mens centret officielt er tiltænkt at huse personer, der afventer udrejse, fungerer det i praksis som et fristed for lovovertrædere. Mange af beboerne er tidligere dømte kriminelle, der burde være sendt hjem til deres oprindelseslande. I stedet har de frit spillerum til at begå ny kriminalitet. tyverier, vold og narkohandel er blot nogle af de forbrydelser, der rapporteres om fra både centret og dets omgivelser.
Lokalbefolkningen i området er efterladt i en tilstand af konstant utryghed. Borgere fortæller om beboere fra Kærshovedgård, der hænger ud i nærliggende byer og skaber uro. Butikstyverier er blevet en daglig begivenhed, og politiets ressourcer er så overbelastede, at mange sager aldrig følges op. Hvorfor tillader vi, at et udrejsecenter i stedet bliver en rugekasse for ny kriminalitet?
En af de få kontrolmekanismer på Kærshovedgård er meldepligten, der kræver, at beboerne regelmæssigt registrerer sig. Men denne regel overholdes i bedste fald sporadisk. En stor del af beboerne ignorerer meldepligten, ofte uden nogen form for konsekvens. De forsvinder ud i samfundet, hvor de opholder sig frit, mens myndighederne står magtesløse.
Hvad er pointen med en meldepligt, hvis den ikke håndhæves? Myndighedernes impotens i denne sag er ikke blot frustrerende – den er direkte farlig. Vi har skabt et system, hvor regler er uden reel effekt, og hvor beboerne på Kærshovedgård kan agere uden frygt for sanktioner.
Kærshovedgård er ikke bare et lokalt problem. Det er et nationalt svigt. Trods gentagne politiske løfter om at tage hånd om problemet, sker der intet. Forslag om strammere regler, mere politi og elektronisk overvågning forsvinder gang på gang i bureaukratiets tåger. Det politiske system virker ude af stand til – eller uinteresseret i – at løse problemet.
Men hvorfor? Fordi Kærshovedgård afslører en ubehagelig sandhed: Danmarks udlændingepolitik er ineffektiv og hullet som en si. Vi kan ikke få hjemsendt kriminelle, fordi deres oprindelseslande nægter at tage imod dem, eller fordi internationale konventioner sætter os i en juridisk skruestik. I mellemtiden er det danske samfund efterladt som gidsel for personer, der aldrig skulle have været her til at begynde med.
Mens politikere diskuterer, og myndigheder famler, er det danskerne – især lokalsamfundet omkring Kærshovedgård – der betaler prisen. Utryghed, øget kriminalitet og en følelse af svigt fra staten er blevet hverdagen.
Politikerne skal stoppe med at tale udenom. Kærshovedgård er ikke blot en fiasko – det er en skandale. Hvis vi som samfund skal tage vores egne love og regler seriøst, er det tid til at handle. Udvisningsdømte skal ud af landet, meldepligt skal håndhæves strengt, og kriminalitet begået af centrets beboere skal have reelle konsekvenser.
Alt andet er en hån mod de lovlydige borgere, der forventer – og fortjener – sikkerhed og retfærdighed.
Af Sune Nørgaard, DF