Ejerfamilien bag Selfinvest og USTC. Fra venstre: Mia Østergaard Rechnitzer, Torben Østergaard-Nielsen, Nina Østergaard Borris. Foto: Selfinvest-USTC/PR.
Trods geopolitisk uro, inflation og volatile energipriser, blev 2022/23 det bedste år nogensinde for det familieejede Selfinvest og driftsselskabet USTC. Stærke resultater fra alle USTC-selskaberne giver et rekordoverskud før skat på godt 2,9 mia. kr.
Resultatet før skat blev godt 2,9 mia. kr., hvilket er mere end en fordobling fra 1,2 mia. kr. i sidste regnskabsår.
Omsætningen steg med 25 % fra 120 mia. kr. til 150 mia. kr.
Fire USTC-selskaber bidrog hver med mere end 200 mio. kr. i resultat før skat, mens et femte selskab landede lige under. En klar understregning af koncernens strategi om at have flere forretningsben at stå på.
Koncernen har nu en egenkapital på over 8 mia. kr. og beskæftiger mere end 4.500 medarbejdere på over 165 kontorer i 40 lande.
Østergaard-familiens konglomerat bestående af familiekontoret Selfinvest og de operationelle selskaber under USTC-koncernen kan i dag fremlægge et rekordregnskab med et overskud før skat på 2,9 mia. kr., mens omsætningen er steget til 150 mia. kr. Væksten er drevet af positive resultater på tværs af de syv driftsselskaber inden for energi, shipping, logistik, environment, reycling, risk management, bilaktiviteter og IT.
– Skal man med ét ord opsummere, hvorfor Selfinvest og USTC kommer ud af regnskabsåret med et rekordresultat, så er det agilitet. Vores selskaber og medarbejdere har været enestående dygtige til at navigere gennem en række uforudsete komplikationer som geopolitiske begivenheder, ekstreme prisudsving og en buldrende inflation. Det er selvsagt en bedrift, vi som ejere er særdeles stolte af, siger bestyrelsesformand, stifter og medejer Torben Østergaard-Nielsen.
Siden Torben Østergaard-Nielsen etablerede koncernen for over 40 år siden, har selskaberne skullet håndtere store omvæltninger som den kolde krig, oliekriser, digitalisering og internationalisering. Derfor er kulturen også præget af en tilpasningsevne, som i det forgangne regnskabsår har været mere påkrævet end nogensinde før.
Flere ben at stå på
Udover et stort fokus på at opbygge og udvikle selskaberne i porteføljen, har USTCs vækststrategi baseret sig på opkøb af virksomheder inden for brancher og industrier, hvor koncernen har viden og indsigt, og hvor der kan findes synergier til de øvrige selskaber. Derfor er det også tilfredsstillende for koncernen at se adskillige selskaber levere signifikante resultater i årets regnskab.
– I mange år har Bunker Holding været den altoverskyggende virksomhed i USTC, og de er fortsat den primære bidragsyder til rekordresultatet, men over de seneste år har vi opbygget et stærkt konglomerat, som står på flere ben. At Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers og CM Biomass alle kan levere resultater på over 200 mio. kr. er et håndfast bevis på, at vores strategi er lykkedes, siger Nina Østergaard Borris, CEO og medejer af USTC.
De seneste år har USTC opkøbt markante danske virksomheder som FREJA Transport & Logistics og CM Biomass, Nordic Waste og DHS Recycling. Alle virksomheder er nu integreret i koncernen og har bidraget betydeligt til årets resultat.
Til trods for en hård opbremsning for shipping og transportmarkedet leverede SDK FREJA sit bedste regnskab nogensinde med et resultat før skat på 287 mio. kr. CM Biomass har også leveret et rekordregnskab med en omsætning der passerer 6 mia. kr. og et resultat før skat på 246 mio. kr. i et træpillemarked præget af mangel på råvarer og ekstreme prisudsving.
Vækst på tværs af selskaberne
Bunker Holding har altid været vækstlokomotivet i USTC, og sidste år var ingen undtagelse. Selskabet leverede et yderst tilfredsstillende resultat før skat på over 1,6 mia. kr., hvilket ligger næsten en halv milliard over hele Selfinvest og USTC-koncernens hidtil bedste resultat fra sidste år.
– Det er en imponerende kraftpræsentation af Bunker Holding. I en tid med meget høje og volatile energipriser, har de formået at holde fokus på forretningen og samtidig udrullet en række vigtige ESG-tiltag såsom barsels- og seniorpolitikker, der går langt ud over gældende regler i mange af de lande, hvor Bunker Holding opererer. Men derudover vil jeg også fremhæve Uni-Tankers, som efter flere udfordrende år har leveret en massiv turn-around med et resultat efter skat på 437 mio. kr., og hvor de samtidig har barberet 70 % af gælden, siger Nina Østergaard Borris.
I det forgangne år blev Global Risk Management flyttet fra Bunker Holding til USTC. Global Risk Management leverer hedging og risikoafdækning på energimarkederne, og har i år bidraget med 192 mio. kr. i resultat før skat. Og endelig fortsatte koncernens it-selskab Unit IT sin omsætningsvækst med 14 % og præsterede et resultat før skat på 22 mio. kr.
Passionen for biler
I sommeren 2022 fusionerede Selfinvest sine bilaktiviteter med Lars Larsen Groups bilaktiviteter og skabte Danmarks største aktør inden for sports- og premiumsegmentet. I det første år efter fusionen kan det konsoliderede Selected Car Group præsentere en omsætning på 2,6 mia. kr. og et resultat før skat på 31 mio. kr.
– Det har været en udfordring at sammensmelte to forskellige og meget passionerede selskaber, men resultatet taler for sig selv. Vi forudså et godt match, og det er i den grad blevet bekræftet. Jacob Brunsborg og Lars Larsen Group er drevet af de samme familieværdier som os, og jeg forudser yderligere vækst i Selected Car Group i de kommende år, siger Torben Østergaard-Nielsen.
Forventninger til 2023/24
Det forgangne regnskabsår gav et usædvanlig positivt resultat, som Selfinvest og USTC ikke forventer at kunne gentage i det nye regnskabsår. Trods den fortsatte usikkerhed på de forskellige markeder er forventningen dog at kunne levere et solidt regnskab på linje eller højere end det foregående år.
På alle offentlige bygninger og pladser, hvor der er en flag stang, er det grønlandske flag i dag sendt til tops. Det sker, da det er Grønlands nationaldag.
Flaget er et markant symbol på det unikke forhold mellem Danmark og Grønland, en refleksion af en fælles historie, som begge nationer deler, og en påmindelse om de forpligtelser og det ansvar, som dette partnerskab indebærer.
Hvorfor sker det så på netop den 21. juni? Dette er Grønlands Nationaldag, og det at flage med Erfalasorput er en anerkendelse og fejring af Grønland og dets befolkning. Nationaldagen, som blev indført i 2009, fejrer Grønlands kulturelle rigdom, historie, sprog og traditioner.
Erfalasorput, der betyder ‘vores flag’, blev officielt antaget som det grønlandske flag den 21. juni 1985. Siden da har flaget, med sit røde og hvide kors, der symboliserer midnatssolen og isen, været et centralt element i grønlandsk nationalidentitet. Det at Danmark flager med Erfalasorput er således en anerkendelse af Grønlands unikke kulturelle identitet og et tegn på respekt for deres autonomi inden for rigsfællesskabet.
Selvom Grønland er en del af Kongeriget Danmark, har det siden indførelsen af hjemmestyret i 1979 og senere selvstyret i 2009 opnået en stadig større grad af autonomi. Dette komplekse og unikke forhold mellem de to lande er noget, der kontinuerligt skal forhandles og tilpasses, og det er en proces, som både Danmark og Grønland er engageret i.
En villa på Anders Billes Vej i Fredericia blev natten til den 20. juni mål for et indbrudsforsøg. Gerningspersonen forsøgte at bryde ind omkring kl. 04.00, men planen mislykkedes, da en låst terrassedør kom i vejen.
– Et vinduesparti i terrassedøren blev knust under forsøget, men gerningspersonen lykkedes ikke i at trænge ind i boligen. Terrassedøren var nemlig sikret med nøgle indefra, hvilket forhindrede yderligere adgang til huset, fortæller, Politikommissær, Martin Frandsen fra Sydøstjyllands Politi.
Husejeren, en 45-årig kvinde, opdagede indbrudsforsøget. Der er dog ikke umiddelbart nogen spor for politiet at gå efter.
Politiet opfordrer borgere, der måtte have set mistænkelig adfærd i området omkring det angivne tidspunkt, til at kontakte dem med informationer.
Erhvervsdirektør i Business Fredericia, Kristian Bendix Drejer, taler optimistisk om nutiden og fremtiden for erhverv og bosætning i Fredericia. Han peger på de mange tiltag og planer, der har været i gang de seneste år, og den effekt, de har haft på byen.
– I 2015 tog vi et stort skridt fremad inden for vores virksomhedsoperationer, da vi udarbejdede og implementerede en omfattende strategi omkring transport og logistik. Vores primære mål var at udnytte det bedste fra forskellige transportformer og optimere vores logistiske processer, hvilket førte til et gennembrud med vores multimodale logistikløsninger, siger Drejer, og fortsætter:
– Vores plan 2015-2020 overgik forventningerne og blev allerede fuldført i 2019, hvilket var en betydelig præstation. Men vi hviler ikke på laurbærrene; vi bevæger os konstant fremad. Der kom en ny plan på bordet, som vi nu er i færd med at justere, der er en god dynamik i vores strategiske planlægning. Justeringen sker i tråd med den nye vision, som kommunen har formuleret. Vi sikrer, at vi bevæger os i takt med kommunen, og at vores mål inden for virksomheder, kultur og bosætning er i harmoni med det overordnede visionære blik. Vi ser særligt frem til den store åbning af vores nye fæstningscenter, som er en central del af denne samlede vision.
Han fremhæver også den positive udvikling i forhold til mennesker som bosætter sig i byen.
– Når det kommer til bosætning, er vi på linje med både Kolding og Middelfart, som er to højt værdsatte bosætningsområder. Vi har alle grund til at være stolte af vores by, for vi har en verden af muligheder lige ved hånden, vi skal ikke undervurdere os selv eller tale os selv ned. Tværtimod, vi skal forstå og fuldt ud udnytte vores geografiske beliggenhed og det potentiale, der følger med. Vores by rummer rigtig mange muligheder, og det er vores ansvar at gøre mest muligt ud af dem, understreger han.
Fredericia er ifølge Drejer også på vej til at blive et fyrtårn for power to x og grønne olier.
– Vi er en del af diskussionen blandt Danmarks fem største byer og bidrager aktivt med input til, hvordan vi kan nå vores fælles ambitiøse CO2-reduktionsmål. I den sammenhæng bliver der nødt til at være et tæt samarbejde med kommunen om praktiske løsninger som rørlægning i forhold til brint og lignende grønne initiativer, uddyber han og fortsætter:
– De kommende år vil være afgørende for at finde løsningerne, og vi er klar til at hjælpe vores venner på Christiansborg med at forstå, hvordan vi kan gøre det til en succes. Vi er ivrige efter at bringe vores input til bordet og bidrage til at forme den grønne omstilling i Danmark.
Fredericias plan for fremtiden er både proaktiv og reaktiv. Det er en kombination, der sikrer en både solid og fleksibel tilgang til byens udvikling.
– Gennem årene har vi opbygget en stærk transport- og logistikklynge, som har styrket vores position på markedet. Men vi stopper ikke her. Vi retter nu vores fokus mod den grønne industri, hvor vi ser et enormt potentiale. Vi handler på to fronter – proaktivt og reaktivt – når det gælder vores grønne strategi. Vi mener, det er en uundgåelig vej frem for både transport- og logistikbranchen samt den bredere industrielle sektor, at integrere bæredygtighed i deres kernefunktioner, siger Kristian Bendix Drejer.
Erhvervsdirektøren er dog også opmærksom på de udfordringer, der kan opstå.
– Fælterne på kortet med fri erhvervsjord bliver gradvist mindre, eftersom virksomhederne opkøber jordene til udvikling. Efterspørgslen er konstant høj, og selvom vi ikke har det samme omfang af fri jord til rådighed, har vi stadig nok til at fortsætte vores arbejde. Det er nødvendigt at vi fortsat optimere vores tilgang til håndteringen af den resterende erhvervsjord. Vi er klogere i vores valg og bruger ressourcerne på en smartere måde for at sikre bæredygtig vækst i, forklarer Bendix Drejer og tilføjer:
– Der er ligeledes projekter, der desværre ikke kommer til udførelse, ofte grundet de høje omkostninger der i tiden er forbundet med byggeri. Økonomien i et projekt er afgørende, og det er ligeledes en realitet vi forholder os til i vores arbejde.
På trods af udfordringerne er erhvervsdirektørens kontor et rum fyldt med optimisme. Der er udsigt til omfattende innovation og robuste løsninger, der kan hjælpe med at tackle potentielle fremtidige forhindringer.
– Vi bevæger os i en positiv retning og skal være parate til at gribe de muligheder, der præsenterer sig. Den grønne omstilling rummer enormt potentiale, med muligheden for at skabe tusindvis af nye arbejdspladser. Dette er en udsigt, vi glæder os til at udforske yderligere, afslutter Bendix Drejer med optimistisk tone.
På mandagens byrådsmøde i Fredericia blev der vedtaget et nyt regulativ for støjforhold ved udendørs musikarrangementer. Natur og Miljø i Fredericia Kommune har udarbejdet regulativet for at imødekomme en stigende interesse i at holde udendørs musikarrangementer. Regulativet skal hjælpe med at fastsætte klare retningslinjer, der balancerer hensynet til både naboer og kulturlivet.
Efter en offentlig høringsperiode fra 19. april til 17. maj 2023, hvor 12 borgere omkring Øster Voldgade gav feedback, blev der foretaget nogle ændringer. Bülows Kaserne har fået reduceret deres tilladte musikafspilning fra fem timer til fire timer om dagen. For Cirkelbroen, er antallet af dage med koncerter årligt reduceret fra ti til otte, og sluttidspunktet for koncerter er rykket fra kl. 24.00 til kl. 23.00 på fredage og lørdage.
Formanden for Klima-, Energi og Miljøudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen, læste sagen op i byrådssalen. Efterfølgende sagde han blandt andet:
– Der er kommet høringssvar om, at Soundbokse larmer efter koncerter. Det hører ikke under det her. Man skal kontakte politiet omkring det. Det kan vi som kommune ikke håndtere.
Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten udtrykte en vis frustration over de nye begrænsninger:
– Jeg blev ærgerlig over man regulerer ned, når man skal have oplevelser hele året rundt. Vi skal have plads til koncerter på Cirkelbroen, men jeg støtter det stadig. Jeg håber, hvis vi vil holde 10-12 koncerter, at man ikke lader sig begrænse og kigger på det igen.
Kenny Bruun Olsen fra Venstre viste tilfredshed med det nye regulativ:
– Jeg er glad for det som det er. Der behøver ikke være larm over det hele – de ældre er ikke vilde med heavy og sådan. Jeg er glad for vi har fundet en middelvej, forklarede Kenny Bruun Olsen.
Fredericia Kommune tager skridtet videre mod fremtiden ved at erhverve det populære, blå turisttog, som er kendt for at trille rundt i Fredericia under begivenheder som krydstogtanløb, Sommer i Fredericia og julebyen.
Prisen for toget, som bliver købt fra ADP, er 1,782 millioner kroner. Investeringen forventes dog at give kommunen en årlig besparelse på 200.000 kroner i forhold til tidligere lejeudgifter. Beslutningen om at købe toget blev endeligt vedtaget på mandagens byrådsmøde.
– Toget har en stor turistmæssig betydning for kommunen samt for byens borgere. Det er et aktiv. Det er synligt i byen og bliver benyttet af borgere såvel som turister, forklarede Susanne Eilersen (DF), formand for Bosætnings- og turismeudvalget. Eilersen bemærkede også, at flere end 200 mennesker benyttede toget hver dag sidste år.
Det blå minitog, som hidtil har været ejet af ADP og brugt af kommunen, er et kendt syn i Fredericia.
– Vi blev gjort opmærksom på andre byer blev opmærksom på vores tog, og vi fik en god statistik på, hvor mange der bruger det. Vi har mange frivillige, der gerne vil køre toget for at gøre det en hyggelig om sommeren. Toget vil være billigere for os at eje. Vi har nu haft det i 4-5 år, hvor vi har lejet det, sagde Eilersen.
Med denne aftale kommer driften af toget nu til at ligge i regi af Madsby Legepark, og Fredericia Kommune ser frem til at kunne fortsætte de aktiviteter, der omkranser det populære tog.
– Vi har mange planer for toget, og vi glæder os over, at det nu er vores, forklarede Susanne Eilersen.
Trods den indledende skepsis bakkede samtlige byrådsmedlemmer op om beslutningen.
– Ved første øjekast kan man blive kritisk og tænke over, hvorfor man skal bruge to millioner kroner på et tog, men vi støtter det, da vi bruger 200.000 kroner i leje på toget pr. år, sagde Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten.
Connie Maybrith Jørgensen fra SF tilføjede:
– Jeg tænkte også først det var noget pjat, men jeg glæder mig over, at der er indtægter og man kan også bruge det til andre ting også, forklarede SF’eren.
Som en del af planen bliver de årlige driftsbesparelser på 200.000 kroner en lettelse for kommunens økonomi. Med overgangen fra leje til ejerskab, er Fredericia Kommune sikker på, at det blå tog fortsat vil trille rundt i byen og glæde både borgere og turister.
Den danske regering har officielt indstillet Margrethe Vestager som kandidat til en prominent position i EU, hvor hun, hvis hun bliver valgt, vil have ansvar for forvaltningen af et massivt milliardbudget.
Danmarks konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, har bekræftet, at hun er interesseret i at overtage formandsposten for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). I et interview med Jyllands-Posten bekræfter hun rygterne og udtaler, at den danske regering har indstillet hende som kandidat til jobbet.
– Jeg er glad for, at regeringen har peget på mig med henblik på at blive vurderet som mulig kandidat til formand for Den Europæiske Investeringsbank, udtaler Vestager i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten og tilføjer:
– Jeg er klar til at blive vurderet og afventer bankens proces og godkendelsesprocedurer. Jeg har ikke mere at tilføje på nuværende tidspunkt.
Stillingen vil placere Vestager ved roret for et svimlende milliardbeløb. Hun vil stå i spidsen for en voksende liste af politikere og embedsmænd, der ønsker det prestigefyldte job. Kandidatfeltet inkluderer tidligere finansminister i Italien, Daniele Franco, som ifølge Financial Times blev nomineret af Italien tidligere i juni. Desuden har to nuværende næstformænd for investeringsbanken, polske Teresa Czerwinska og svenske Thomas Östros, også været indstillet af deres respektive regeringer.
EIB’s nuværende formand, Werner Hoyer, der har haft posten siden 2012, går af i december. Første skridt i processen frem mod at finde hans efterfølger er, at et rådgivende organ i EIB skal vurdere, om Vestager kan blive formel kandidat til formandsposten.
Hvis Vestager godkendes som formel kandidat, forventes det, at hun vil tage orlov fra sit job som EU-kommissær. Hvis hun ender med at få jobbet, stopper hun som kommissær. Den danske regering vil i så fald have mulighed for at udnævne en ny kommissær, der kan sidde frem til udgangen af den nuværende EU-kommissions embedsperiode, som udløber i oktober 2024.
Den Europæiske Investeringsbank, der blev oprettet i 1958 og ligger i Luxembourg, er ansvarlig for at finansiere projekter, der hjælper med at nå EU’s mål både inden for og uden for unionen. Bankens samlede kapital beløber sig til næsten 250 mia. euro, svarende til lidt mere end 1.800 mia. kroner.
Margrethe Vestager, der har tjent som EU’s konkurrencekommissær siden 2014 og siden 2019 også som ledende næstformand for Europa-Kommissionen, kunne med denne nye position tilføje endnu et kapitel til en allerede imponerende karriere. Inden hun forlod dansk politik for den internationale scene, var Vestager leder af Det Radikale Venstre, vicestatsminister, og økonomi- og indenrigsminister i Helle Thorning-Schmidts SR-regering.
Næsten en halv million danske boligejere skal få styr på deres boliginformationer, da de nu har modtaget besked fra skattevæsnet om kommende ejendomsvurderinger. Beskeden fungerer som en deklaration, der varsler om de oplysninger, som den nye ejendomsvurdering vil blive baseret på.
Ole Dall, rådgiver hos Arkitekthjælp og tidligere ejendomsmægler, uddyber, hvordan processen fungerer. Der er forskel på kommunerne. I Vejle tager det næsten et halvt år, mens det i andre kommuner kan tage 3-4 måneder. Kommunerne har meget travlt, især når forskellige rådgivere også skal inddrages i processen, siger han.
BBR – det retvisende billede BBR-registret (Bygnings- og Boligregistret) er et afgørende element i vurderingsprocessen. Hvis man har to toiletter, skal det fremgå af BBR, ligesom arealer skal rettes, hvis de ikke passer.
For parcelhusejere er det essentielt, at deres BBR-oplysninger er præcise og opdaterede, understreger Dall.
– For at få BBR til at stemme, er det noget af det vigtigste overhovedet for parcelhusejere. Har du to toiletter, så skal det stå der. Passer arealerne ikke, så skal de rettes. Har man udbygninger under 50 kvm, skal det indgives direkte. På den måde kan man få det lovliggjort, forklarer han.
Hvis myndighederne mener, der er noget, der skal rettes derefter, skal man søge om lovliggørelse. Dette kræver, at man går ind under byg- og miljøsystemet og udfylder en plan med 17 punkter – en opgave der næsten kræver, at man kender bygningsreglementet.
Det er af vital betydning, at BBR-oplysningerne er korrekte, da det blandt andet er dem, forsikringsselskaberne baserer deres dækning på.
– Fra 2016 sagde forsikringsselskaberne, at det der står i BBR, er det, vi erstatter. Har man en gammel garage, der er lavet til beboelse uden at det er registreret, så får man ikke dækket mere end selve garagen af forsikringen, siger Dall.
Han opfordrer ejere til at tjekke deres egne oplysninger på bbr.dk eller ois.dk, hvor man kan se ejere, et luftfoto af bygningen, og man kan udskrive sin BBR.
– Hvis der er noget, der kræver en lovliggørelse, kan det godt kræve en rådgiver, da det er lidt omstændigt, siger Dall, der understreger vigtigheden af at have en retvisende BBR.
Nye ejendomsvurderinger De nye ejendomsvurderinger bringer adskillige udfordringer med sig. Ifølge Ole Dall, er en af de største udfordringer mængden af manglende vurderinger.
– Efter de nye vurderinger er der stadig mange, der mangler. Nogle har endda fået 2, fordi de står som to ejere. Her skal man gå ind på vurderingsportalen.dk eller vurdering.dk, hvor boligejere kan finde en omfattende vejledning på 19 sider om de nye vurderinger, som trods sin længde, er meget informativ, siger Dall.
Dall, med sin baggrund som ejendomsmægler, kommer også med et relevant eksempel for at illustrere udfordringerne i vurderingsprocessen.
– For eksempel kan et topmoderne hus være vurderet til 2 millioner. Ved siden af kan der ligge et gammelt hus, der trænger til en hånd og slet ikke har de samme egenskaber, men det vil ifølge de nye vurderinger koste det samme.
Han påpeger, at selvom en mæglervurdering blot er en vejledning, og at der ikke er nogen fast pris, før noget er solgt, så er den om ikke andet mere præcis end disse maskinvurderinger.
Han udtrykker bekymring for, at styrelsen vil blive oversvømmet med henvendelser i forbindelse med de nye vurderinger.
– Jeg er bange for, at styrelsen vil drukne i henvendelser, som Schlüter sagde – ‘det skal være nemt at være dansker’. Men det er jo ikke nemmere, at vi nu skal til at bevise alt det her. Når det nu har taget så lang tid at få dette rettet, hvordan kan vi så få eventuelle klager håndteret inden for 4 uger?
Samtidig understreger han, at der er meget travlt på BBR-kontorerne, især i Trekantområdet. Dette vil uden tvivl føre til forlængede sagsbehandlingstider, understreger han.
Udfordringer og gode råd Dall påpeger, at mange kan blive overraskede over vurderingen af deres ejendom. Ifølge ham er det ikke første gang, at ejendomsejere har kæmpet med nøjagtigheden af de offentlige optegnelser. Han nævner den såkaldte ‘varmecheck’ som et konkret eksempel.
– Vi så det med varmechecken, hvor mange ikke havde fået rettet i BBR, hvad enten man havde den ene eller den anden form for varme. De tjekkede BBR fra 2020, men der var sket meget på de to år, og mange kan glemme at opdatere det. Et specifikt eksempel, er Koldings borgmester som fik en varmecheck, på trods af han havde haft fjernvarme i 10 år. I begyndelsen kunne han ikke engang få lov til at betale det tilbage,” forklarer Ole Dall.
Han anfører desuden, at processen med de nye ejendomsvurderinger kunne have været bedre organiseret.
– På dette tidspunkt skulle man nok have opdelt landet lidt, i stedet for bare at sætte det hele i gang på en gang. Uanset hvad, vil der være en masse bekymrede ejere, der henvender sig omkring lave vurderinger og konsekvenserne heraf i forhold til lån og ejendomsskat.
Han påpeger også de praktiske udfordringer ved offentlige vurderinger.
– Det vil altid være umuligt med offentlige vurderinger, for hvordan skal man kunne lave dem på afstand? spørger han retorisk.
Han mener også, at det er meget svært at lave en elektronisk vurdering, hvis der ikke har været solgt huse i området, og er skeptisk over for fremtiden for elektroniske vurderinger.
– Jeg tror ikke, det nogensinde kommer til at virke med de elektroniske vurderinger, konkluderer Dall.
Han anbefaler, at boligejere tjekker deres BBR for at se, om den er retvisende, og på den måde være på forkant med vurderingen.
Med de nye ejendomsvurderinger i horisonten er det essentielt for boligejere at sikre sig, at deres BBR er korrekt. At tage sig tid til at gennemgå disse informationer og rette eventuelle fejl kan i sidste ende spare både tid, penge og besvær.
Kanalbyen i Fredericia har indgået aftale med Realdania By & Byg om et fjerde udviklingsbyggeri i Kongensstræde. Bygherrens ambition er at opføre det nye boligbyggeri med mindst muligt spild og samtidig markant hurtigere, billigere og med mindre CO2-udslip end normalt.
I et hjørne af Kanalbyen lige nord for Oldenborggade er Realdania By & Byg godt i gang med at opføre nye boligejendomme, som på hver deres måde kan inspirere byggebranchen til at bygge mere klimavenligt og ressourcebesparende.
To huse står i fuld højde, et tredje er på tegnebrættet, og nu har selskabet lanceret et fjerde etagehus: ”Det Effektive Byggeri / Præfabrikation”, som har særlig fokus på at gøre mest mulig brug af fabriksfremstillede moduler og industrifrembragte løsninger.
– Det meste nybyggeri i Danmark opføres i betonelementer, som samles på byggepladsen. Det tager tid og kan nemt medføre fejl og spild. Vi vil gerne undersøge, hvor mange ressourcer vi kan spare ved at bestille rum-store moduler fra et kontrolleret miljø, hvor man allerede har erfaring med at producere dem så effektivt som muligt, siger adm. direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.
Hos Kanalbyen i Fredericia, der har solgt byggegrunden til Realdania By & Byg, er der glæde over udsigten til endnu et udviklingsbyggeri i Kongensstræde.
– De nye udviklingsbyggerier passer rigtig godt ind i Kanalbyens visioner om en moderne bydel, der bindes fint sammen med den historiske by. De er med til at sætte Kanalbyen på landkortet i faglige kredse, og jeg vil også tro, at idéen med at bygge mest muligt klima- og ressourcebevidst kan appellere til mange, som måtte overveje at flytte hertil og bo med denne meget centrale beliggenhed, siger projektdirektør Peter Kirketofte fra Kanalbyen i Fredericia.
Minimere byggetid og ressourcespild Realdania By & Byg har sat sig ambitiøse mål med at opføre den femetagers boligejendom både billigt, hurtigt, med mindre CO2-udslip og samtidig med høj tilfredshed hos de beboere, som ender med at flytte ind i ejendommens fire lejeboliger.
– Vores ambition er at opføre huset 30 % hurtigere og med op mod 10 % mindre ressourcespild end et gennemsnitligt byggeprojekt. Det betyder, at huset skal være så fejlfrit som muligt, så vi ikke skal bruge ekstra ressourcer på at rette fejl, fortæller projektchef i Realdania By & Byg, Peter Fangel Poulsen.
Det er hermed allerede et mål at overgå resultaterne fra ”Det Effektive Byggeri / Digitalisering”, der nu står som en grå bygningskrop i Kongensstræde, lige ud til Oldenborggade. Her holder projektchefen og hans folk løbende øje med resultaterne, og indtil videre tyder det på, at byggeperioden kan holdes nede på 10-15 % under gennemsnittet, og at uforudsete udgifter kan holdes helt nede på 3 %.
For begge de ”effektive byggerier” gælder, at de bruger særlige samarbejdsmodeller og nye digitale værktøjer til at skrue mest muligt op for effektiviteten og ned for ressourceforbruget.
Side om side med MiniCO2-huse De to byggerier ligger på rad og række med MiniCO Etagehusene, som har fokus på at afprøve, hvor meget det er muligt at reducere CO2-udledningen ved brug af bestemte byggematerialer. MiniCO2 Etagehus TRÆ kan ligesom ”Det Effektive Byggeri / Digitalisering” ses i fuld højde, mens MiniCO2 Etagehus TEGL er på tegnebrættet.
Alle de nye udviklingsbyggerier skal rumme udlejningsboliger, og de bygges til at kunne opnå bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.
Realdania By & Byg har siden lanceringen af Kanalbyen i 2008 været tæt involveret som medejer af byudviklingsprojektet sammen med Fredericia Kommune, og med de fire boligbyggerier er selskabet også bygherre i den nye bydel.
Der er forventet indflytning i de første af udviklingsbyggerierne i 2024. Man kan blive blandt de første, der får besked om, hvornår udlejningen går i gang, ved at melde sig ind i Realdania By & Byg Klubben.
FHK blev sat eftertrykkeligt på plads søndag aften, hvor bundholdet fra Ribe-Esbjerg endte med at vinde 29-22.
Søndag aften skulle Fredericia Håndboldklub forsøge at genfinde...
