Ved Kolding Skatepark er et street art værk af den spanske street art kunstner Xolaka lige nu ved at tage form henad den 40 meter lange ydermur.
Værket er en del af en større street art festival arrangeret af West Station Gallery, der er åbnet i den gamle stationsbygning i Lunderskov.
Hen over de næste uger vil der også blive malet et værk i tunnelen under Kolding Banegård. Allerede i weekenden vil den italienske kunstner Diavú bruge nætterne på at tegne konturerne af værket op. Det gøres nemlig bedst uden forstyrrende skygger fra dagslys. Ser du derfor mænd luske rundt ved tunnelen og dække lamper af med poser kan du altså trygt nærme dig. Det er art in progress, og de må gerne være der. De fortæller endda gerne om værket til dem, der kommer forbi.
Kolding Kommune har støttet realiseringen af begge værker, ligesom kommunen også har støttet kunstværker på Lunderskov Hallen samt på et pakhus og transformerstation tæt ved Lunderskov Station. Også disse bliver sat i gang i løbet af den kommende uge.
Udover værkerne støttet af kommunen skyder flere andre street art værker også op rundt i kommunen. Desuden kan man på West Station Gallery opleve en udstilling med værker af alle street art kunstnerne, der er samlet i festivalen.
Street art vokser frem rundt i Kolding Kommune
Der var ingen bombe i Vestre Landsret
En mand ringede onsdag formiddag til landsretten i Viborg og fortalte, at han havde placeret en bombe i bygningen. Landsretten blev derfor evakueret, mens politiet undersøgte området.
Klokken var cirka 9.15 i dag, onsdag den 17. maj 2023, da Midt- og Vestjyllands Politi fik en anmeldelse om en trussel mod Vestre Landsret, der ligger på Asmildklostervej i Viborg. Landsretten havde kort forinden fået et opkald fra en mand, der hævdede at have placeret en bombe i landsretten.
Politiet rykkede talstærkt ud, landsretten blev evakueret, og de, der befandt sig i nærliggende bygninger fik besked på at holde sig inden døre og holde sig væk fra vinduer, der vender over mod landsretten. Også et stykke af Randersvej var afspærret i forbindelse med indsatsen.
Afspærringer ophævet om eftermiddagen
Politiet arbejdede på stedet til ud på eftermiddagen og gennemgik blandt andet landsretten med sprængstofhunde. Politiet fandt dog ikke noget farligt eller mistænkeligt på stedet, og omkring klokken 15.30 blev de sidste afspærringer ophævet.
– Det tager selvfølgelig noget tid, når vi skal have gennemgået et område på den måde, og vi beklager de gener, det har haft for landsrettens personale og gæster og andre i området. Men vi tager altså ingen chancer i sådan en situation, fortæller fg. vicepolitiinspektør Tue Nissen, der har ledet politiets indsats.
Natten til tirsdag den 16. maj 2023 var landsretten i Viborg udsat for hærværk. Om der er sammenhæng mellem hærværket og dagens trussel, er det for tidligt at sige noget om.
– Det er naturligvis noget, der indgår i vores efterforskning, og den fortsætter jo, selv om der ikke var nogen bombe i landsretten. Vi ser med stor alvor på sådan en trussel, lyder det fra Tue Nissen, fg. Vicepolitiinspektør, Midt- og Vestjyllands Politi.
Har du oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.
Fra storhedstid i 70’erne til ny opblomstring
Matriklen er stadig den samme, Vestre Ringvej 100 i postnummer 7000 Fredericia. I 70’erne var Fredericia Hallen, som det hed dengang, arena for den ene triumf efter den anden. Udviklingen tyder nu på, at det atter kan blive en realitet.
Håndboldfeberen i Fredericia er uomtvistelig. Fredericia Håndboldklubs præstationer er på alles læber og omtales både blandt almindelige håndboldfans i andre byer og blandt rettighedshaverne i håndboldligaen, herunder TV 2. Klubben kan betragtes som en darling i ligaen.
Passionen for håndbold i Fredericia går tilbage til de legendariske kampe mellem Fredericia KFUM og Fredericia fF. Det hele startede i Glashallen, hvor man ifølge beretninger kunne lugte cigaretter i den lille intime hal. I 70’erne, da de store kampe blev spillet, var Fredericia Hallen fyldt til bristepunktet. Folk stod i flere lag på halgulvet bag begge mål, og ståtribunerne var ligeledes fyldt til randen. Horn fra skibsværftet gav genlyd i hallen og førte til klager til Danmarks Radio under deres tv-produktion. Dengang endte det med fem DM-guld i træk fra 1974 og frem til 1979.
Nu er en ny storhedstid på vej. FHK har virkelig rystet dette års slutspil med deres præstationer. Ved at besejre Bjerringbro-Silkeborg, der er et hold som konstant har været i DM-semifinalen adskillige år i træk, har FHK tydeligt markeret sig og fremstået som et af de mest formstærke hold i hele ligaen. Dette har ført til en enorm interesse for håndbold i Fredericia, som ikke er set større siden de gyldne dage i 70’erne.
Fredericia Håndboldklub har endnu ikke vundet DM-guld i nyere tid, men håndbolden er på alles læber, ligesom det var tilfældet i 70’erne. Hallen er stadig den samme, men omgivelserne er forvandlet. Den hæderkronede arena, hvor slagene blev udkæmpet i 70’erne, er blevet moderniseret med topmoderne faciliteter, herunder skyseats, en stor VIP-lounge og et moderne look, der matcher tidens tendenser.
FHK’s spillere kan heller ikke længere gå i fred. Under normale omstændigheder ville de have kunnet gå i Føtex uden at blive stoppet, men nu oplever spillerne at blive stoppet hele tiden, både hjemme og ude i bybilledet. For eksempel bor Kasper Young i et villakvarter i Fredericia, hvor flere naboer har bemærket succesen i FHK. Nu kan han næsten ikke gå udenfor en dør uden at få kommentarer om klubbens succes.
Fredericia Håndboldklubs genopblomstring vidner om en by med en stolt håndboldhistorie og en passion, der ikke er forsvundet med årene. Med den fornyede interesse og entusiasme fra både fans og spillere, er det tydeligt, at håndboldfeberen i Fredericia er her for at blive. Selvom DM-guldet endnu ikke er kommet hjem, er det klart, at Fredericia Håndboldklub har genfundet sin plads i hjertet af byens borgere. Fremtiden ser lovende ud for klubben og dens dedikerede fans, der sammen skriver næste kapitel i Fredericias stolte håndboldhistorie.
Gratis zoo race på Løvestrøget i Fredericia
Lørdag den 20. maj byder Fredericia velkommen til en sjov og spændende begivenhed for hele familien, nemlig det gratis zoo race på Løvestrøget.
Denne begivenhed kommer i kølvandet på sidste lørdags vellykkede arrangement på samme sted, hvor el- og hybridbiler var i fokus. Mange fredericianere valgte at deltage og lære mere om de miljøvenlige transportmuligheder.
Det er 123fest, der står for aktivteten, der er kommet i stand via butikkerne i Løvestrøget.
Easyfood giver morgenmad til sportsklasser
Eleverne i sportsklasserne på Brændkjærskolen kan fremover indtage et restitutionsmåltid sponsoreret af Easyfood, når de kommer fra morgentræning to gange i ugen.
Gnaveboller. Det er betegnelsen på de lækre og smagfulde boller, som eleverne i sportsklasserne på Brændkjærskolen fremover kan tygge løs på, når de kommer fra morgentræning hver tirsdag og torsdag.
Det er bredt kendt, at efter et træningspas, har man brug for at indtage mad, og her kommer Easyfood ind i billedet.
Sammen med Kolding Talent har de nemlig indgået et samarbejde, hvor de sponsorerer fem forskellige varianter af gnavebollen; nemlig med spinat, kerner, ost, peberfrugt eller gulerod.
Det smarte er, at gnavebollerne er lavet på en måde, så de blot skal tøs op, og så er de klar til at blive spist, uden det er nødvendig med smør eller anden form for pålæg. På den måde er det nemt for eleverne at få et hurtigt restitutionsmåltid, inden de skal starte skoledagen efter deres morgentræning.
Easyfood plejer talenterne
Hos Easyfood er det ikke spor usædvanligt at støtte op om det lokale idrætsliv. De har nemlig sponsoreret upcoming talenter i mange år, og derfor gav samarbejdet med Kolding Talent rigtig god mening.Cat
– Vi ved, det kan være svært for unge talenter i særligt i de mindre sportsgrene at finde sponsorer, især i de mindre sportsgrene. Så det har vi været en del af i lang tid, da vi gerne støtter op om unge mennesker i fasen mellem talent og deres udfoldelse til rigtig gode resultater. Derfor passer vi perfekt sammen med Kolding Talent, og i dette konkrete tilfælde kunne vi være med til at gøre en forskel for eleverne i sportsklasserne med vores produkt, siger direktør for Easyfood, Flemming Paasch, og tilføjer, at virksomheden også med stolthed er sponsor på prisen Easyfood Årets Talent, som kåres hvert år i marts ved et stort awardshow – senest fik fodboldspiller Pernille Marie Sanvig prisen.
Glæde over erhvervslivets opbakning
Hos formand for Talentrådet i Kolding Kommune, Catharina Christoffersen, er der også stor glæde over samarbejdet med Easyfood.
– Vi er meget glade for, at erhvervslivet i Kolding støtter op om talentarbejdet i Kolding Talent. Vi ved, hvor vigtigt det er med korrekt kost, så det er endnu mere glædeligt, at vi helt konkret kan støtte op om den del med det flotte sponsorat fra Easyfood, siger hun
Der var ingen bombe i Vestre Landsret
En mand ringede onsdag formiddag til landsretten i Viborg og fortalte, at han havde placeret en bombe i bygningen. Landsretten blev derfor evakueret, mens politiet undersøgte området.
Klokken var cirka 9.15 i dag, onsdag den 17. maj 2023, da Midt- og Vestjyllands Politi fik en anmeldelse om en trussel mod Vestre Landsret, der ligger på Asmildklostervej i Viborg. Landsretten havde kort forinden fået et opkald fra en mand, der hævdede at have placeret en bombe i landsretten.
Politiet rykkede talstærkt ud, landsretten blev evakueret, og de, der befandt sig i nærliggende bygninger fik besked på at holde sig inden døre og holde sig væk fra vinduer, der vender over mod landsretten. Også et stykke af Randersvej var afspærret i forbindelse med indsatsen.
Afspærringer ophævet om eftermiddagen
Politiet arbejdede på stedet til ud på eftermiddagen og gennemgik blandt andet landsretten med sprængstofhunde. Politiet fandt dog ikke noget farligt eller mistænkeligt på stedet, og omkring klokken 15.30 blev de sidste afspærringer ophævet.
– Det tager selvfølgelig noget tid, når vi skal have gennemgået et område på den måde, og vi beklager de gener, det har haft for landsrettens personale og gæster og andre i området. Men vi tager altså ingen chancer i sådan en situation, fortæller fg. vicepolitiinspektør Tue Nissen, der har ledet politiets indsats.
Natten til tirsdag den 16. maj 2023 var landsretten i Viborg udsat for hærværk. Om der er sammenhæng mellem hærværket og dagens trussel, er det for tidligt at sige noget om.
– Det er naturligvis noget, der indgår i vores efterforskning, og den fortsætter jo, selv om der ikke var nogen bombe i landsretten. Vi ser med stor alvor på sådan en trussel, lyder det fra Tue Nissen, fg. Vicepolitiinspektør, Midt- og Vestjyllands Politi.
Har du oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på 114.
Se billederne: H.K.H. Kronprinsessen besøgte løvfrøer i mosen
WWF Verdensnaturfonden har etableret et nyt hjem til Danmarks mindste frø, løvfrøen, der mangler naturområder at leve og yngle i. I maj og juni tælles den nye bestand af de fredede løvfrøer op. Den 17. maj fik de mange nye løvfrøer i Geding-Kasted mose besøg af Kronprinsessen, der er præsident for WWF Verdensnaturfonden.
Omkring 200 løvfrøer. Så mange nye løvfrøer hopper sandsynligvis rundt i Geding-Kasted Mose ved Aarhus, hvor WWF Verdensnaturfonden har etableret søer og vandhuller og planet træer og buske for at skabe perfekte forhold for den lille næsten selvlysende grønne frø, der er totalfredet i Danmark. I 2022 blev der sat 300 små løvfrøer og 2.700 store løvfrøhaletudser ud i det nye naturområde, og nu kvækker løvfrøerne igen i mosen.
– Vi er kun lige gået i gang med optællingen, men vi forventer, at der netop nu er omkring 200 løvfrøer i det nye område i Geding-Kasted Mose, hvor der ikke har været løvfrøer i mange år. Det er helt fantastisk, når man om aftenen kan høre de mange frøer kvække, og vi forventer, at bestanden vil vokse de kommende år, så vi forhåbentlig er oppe på hele 1.000 frøer i 2025, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
Royalt besøg i mosen
En blæsende majdag var Kronprinsessen på besøg i Geding-Kasted mose for at høre mere om arbejdet med at skabe nye levesteder for løvfrøen og en række andre dyr og fugle. Kronprinsessen blev præsident for WWF Verdensnaturfonden i 2020 og har siden stået i spidsen for arbejdet med at bevare dyrenes levesteder og naturens mangfoldighed i hele verden.
Naturprojektet i Geding-Kasted Mose er et af flere store danske naturprojekter, som WWF Verdensnaturfonden satte i gang i 2022. Via naturprojekterne genopretter WWF Verdensnaturfonden sammen med en række danske fonde naturområder, etablerer levesteder og giver en håndsrækning til en række fredede og sårbare danske dyrearter.
Nye levesteder til Danmarks mindste frø
Løvfrøen var engang en udbredt art i det meste af Danmark, men siden 1950’erne menes den dog at være forsvundet fra hele 90 procent af dens vandhuller. Løvfrøens massive tilbagegang skyldes blandt andet, at vandhuller og søer er blevet drænet, og at frøens levesteder på land er forsvundet.
– Løvfrøen er totalfredet og er udpeget af EU som en art, vi skal passe særlig godt på i Danmark. Løvfrøens store tilbagegang i den danske natur skyldes bl.a., at vi har meget lidt vild natur i Danmark. Vi har drænet vandhuller og søer og samtidig er frøens levesteder på land forsvundet. Derfor etablerer vi ynglesøer, stensætninger og grusbunker, så den lille grønne padde får perfekte forhold til at leve og yngle i Geding-Kasted Mose ved Aarhus, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.
For at give løvfrøen, der er Danmarks mindste frø, nye steder at leve og yngle, etablerer WWF Verdensnaturfonden ynglesøer, stensætninger og grusbunker i Geding-Kasted Mose ved Aarhus. Indtil videre er der opsat 10 frøhoteller og etableret 16 ynglesøer. På sigt vil det udvikle sig til et meget stort landskab, som kommer til at ligne et guldalderlandskab med store, smukke egetræer, lavvandede søer og et rigt fugle- og dyreliv.
– Når et område er et godt levested for frøer, så følger der automatisk en masse andre dyr og fugle med. I Geding-Kasted Mose skaber vi et stort sammenhængende område til gavn for både natur og mennesker. Området bliver et hotspot for løvfrøer, der er den eneste frø i Danmark, der klatrer i træer og buske. Derfor får den også gavn af de egetræer og buske, WWF Verdensnaturfonden planter i området, fortæller Bo Øksnebjerg.
Projektet er støttet af Holch Povlsen Foundation.
WWF Verdensnaturfondens arbejde for løvfrøen i Geding-Kasted Mose omfatter bl.a., at der
- etableres 16 ynglesøer
- etableres 10 stensætninger og 20 grusbunker
- udplantes fx hunderose, hvidtjørn og brombær på et 300 m2 stort areal
- opdrættes løvfrøer, som genudsættes over tre år fra 2022 til 2024
- ved projektets afslutning i 2024 vil være selvreproducerende og livskraftige bestande af løvfrøer i området
Læs mere om projektet i Geding-Kasted Mose.
PostNord advarer: Ekstraordinært mange fupbeskeder i omløb
Der florerer i øjeblikket mange falske beskeder og mails fra svindlere, der udgiver sig for at være PostNord. Er du i tvivl, kan du dobbelttjekke i PostNord appen.
Antallet af falske beskeder er i øjeblikket stigende. Det drejer sig typisk om mails og sms’er, hvor svindlerne udgiver sig for at være PostNord og forsøger at lokke modtagerne til at trykke på links, opgive bankoplysninger eller lignende.
– Vi oplever desværre, at der er en række falske sms’er og mails i omløb, hvor afsenderen udgiver sig for at være PostNord. Vi arbejder hårdt på at få dem stoppet, men vi opfordrer vores kunder til at være ekstra opmærksomme i denne periode. Vi anbefaler, at du benytter PostNords app, hvis du er i tvivl om beskeder, du modtager – her kan du være helt sikker på, at de er fra os, siger Henrik Larsen, kundeservicechef hos PostNord.
– Vi råder alle til at slette sms’er eller mails, man er i tvivl om, er fra PostNord og undlader at klikke på nogle links eller svarer på henvendelsen, tilføjer han.
Svindlerne bliver hele tiden mere kreative, og det kan være svært at gennemskue, hvornår der er tale om svindelforsøg. Nogle kan opdages på afsenderadressen, mens andre ender i samme smstråd som tidligere modtagne PostNord-beskeder og er derfor ekstra svære at spotte.
Som noget nyt har der den seneste tid også været eksempler på falske track & trace-hjemmesider, der til forveksling ligner PostNords egen. Afventer du en pakke, men er i tvivl, om du er blevet ledt ind på en falsk hjemmeside, anbefales det, at du lukker siden ned og i stedet åbner www.postnord.dk i en ny fane og sporer din pakke.
Det er ikke kun PostNord, svindlere i øjeblikket bruger til svindelforsøg. Forbrugerrådet Tænk modtager mange henvendelser fra borgere, der er forsøgt udsat for svindel.
– Vi har det sidste halve år oplevet en stor stigning i denne type svindel, og vi har sideløbende set en udvikling, hvor svindelforsøgene bliver mere og mere troværdige, og hvor det kan være næsten umuligt for forbrugerne at gennemskue. Vi opfordrer derfor forbrugerne til at være kritiske, og aldrig indtaste betalingsoplysninger eller godkende betalinger via denne type beskeder. Hvis man er det mindste i tvivl, så gå via de officielle kanaler og kontakt afsenderen, siger projektchef Ulla Malling fra Forbrugerrådet Tænk, der driver appen Mit Digitale Selvforsvar, som løbende udsender advarsler om aktuelle svindelforsøg.
PostNord har otte gode huskeregler for at undgå svindel:
- Brug PostNord appen. Beskeder og informationer, du modtager i PostNord appen, kan du være helt sikker på, er fra os. Pakker fra PostNord kan altid søges frem i vores app og på vores hjemmeside via track & trace.
- Tjek afsenderen af beskederne. Er du i tvivl, så er det som oftest fup. PostNords mails om pakker sendes fra enten noreply@postnord.dk, noreply@postdanmark.dk eller noreply@postnord.com.
- Vær på vagt og brug sund fornuft. Hvis der er stavefejl i teksten eller logoet ser mærkeligt ud, så er det tegn på fup.
- Klik ikke på links, du er i tvivl om, og slet beskeder, der ligner fup.
- Vær opmærksom på, at PostNord ikke sender tilfredshedsundersøgelser eller resultat af lodtrækninger på sms.
- Svar ikke på mails eller beskeder, der kan være fup.
- Spær dine kort, skift dine kodeord og kontakt evt. politiet, hvis du tror, du er blevet udsat for svindel.
- Hent appen Mit digitale selvforsvar fra Forbrugerrådet Tænk. Her kan du holde dig orienteret om større bølger af fup-beskeder mm.
Energy Cluster Denmark samler energisektoren til årsmøde i Fredericia
Den 24. maj 2023 bliver en energiteknologisk festdag i Fredericia. Her mødes virksomheder, forskere og andre energi-eksperter til årsmøde i Danmarks energiklynge i MESSE C. Fredericia Kommune bliver ved samme lejlighed nyt medlem af Energy Cluster Denmark.
Fredericia er hjemby for mange af Danmarks energirelaterede virksomheder, og en række af dem kan se frem til at netværke med kolleger fra resten af landet, når Energy Cluster Denmark holder årsmøde i MESSE C den 24. maj 2023.
Her sætter energiklyngen, der har mere end 450 medlemmer i Danmark, fokus på fremtidens fleksible energiforbrug og den innovation og teknologiudvikling, der er nøglen til at nå Danmarks og Europas klimamål. Det fortæller Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark:
– Fredericia er et knudepunkt på Danmarkskortet – også når det gælder grøn omstilling. Det ses fx indenfor den teknologiske udvikling af brint og grønne brændsler, infrastruktur og digitalisering til fremtidens energisystem. I Energy Cluster Denmark glæder vi os til at invitere hele energisektoren til innovationsfest i Fredericia, når vi ruller den grønne løber ud til vores årsmøde, siger Glenda Napier, der har samarbejdet tæt med Business Fredericia, Experience Fredericia, Triangle Energy Alliance, Center Denmark og andre lokale medlemsorganisationer om planlægningen af årsmødet.
En ambitiøs klimakommune
I forbindelse med energiklyngens årsmøde har Fredericia Kommune valgt at melde sig ind i Energy Cluster Denmark. Det sker med ønsket om at styrke adgangen til grøn innovation for kommunens virksomheder – og for kommunen selv, der har sat sig flere ambitiøse klimamål.
– Energy Cluster Denmark samler landets vigtigste og mest lovende virksomheder indenfor grøn omstilling og grøn innovation. Det skal Fredericia Kommune selvfølgelig være en del af. Vores ambitioner og potentiale på grøn omstilling er unikke, og vi arbejder målrettet efter, at vi over de næste ti år cementerer vores centrale position i Danmarks og Europas grønne energiinfrastruktur. Det stiller også krav til, at vi – sammen med virksomhederne i kommunen – afsøger nye muligheder og innovation. Det kan Energy Cluster Denmark hjælpe os med. Der har været et godt lokalt samarbejde om årsmødet, og det vidner endnu engang om, at vi er ekstremt godt repræsenteret i kommunen, når det kommer til virksomheder og interessenter indenfor grøn energi og grøn omstilling, siger formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget i Fredericia Kommune, Tommy Rachlitz Nielsen.
På årsmødet den 24. maj vil Steen Wrist, borgmester i Fredericia Kommune, være med til at åbne dagen.
Havnens energiforbrug
Programmet til energiklyngens årsmøde byder på en række taler, paneldebatter og workshops. På hovedscenen kan deltagerne blandt andet opleve havneselskabet ADP, der vil fortælle energisektorens repræsentanter om effektivt forbrug af grøn energi på danske erhvervshavne og brændsler baseret på vedvarende energikilder.
– I havnesektoren er der stort fokus på bæredygtighed og klimahensyn, og det gælder også på ADP-havnene i Fredericia og Nyborg, hvor vi er i gang med at implementere CO2-besparende driftsløsninger til gavn for vores nærmiljøer og ejerkommuner. Vi investerer i energioptimering og elektrificering af vores havneterminaler og opfører lav-emissions logistikbyggerier for at sikre CO2-reduktion i havnens samlede værdikæde. Med den kommende havneudvidelse i Fredericia etablerer vi landstrømsanlæg, som vil understøtte den grønne omstilling af skibsfarten og den øgede efterspørgsel efter mere klimavenlig transport, siger Rune D. Rasmussen, CEO, ADP A/S.
Over 300 fredericianere klar til aften med landstræner Nikolaj Jacobsen
Så er dagen endelig kommet, hvor landstræner Nikolaj Jacobsen besøger Fredericia for et inspirerende og underholdende foredrag i Erritsø Idrætscenter. Mere end 300 lokale fans ser frem til at tilbringe aftenen med den kendte håndboldpersonlighed, en aften der lover både indsigt og underholdning.
Der er håndboldfeber i Fredericia i disse dage efter, at klubben forleden sikrede sig en plads i semifinalen. Nu gæster landstræner Nikolaj Jacobsen byen, og det er også populært.
– Vi har glædet os længe til at høre Nikolaj Jacobsen. Rigtig mange har skrevet til os for et år siden, at de håbede, at vi kunne få ham til byen, så de kunne møde ham, og det er muligt i aften, fortæller Maj-Britt Andreassen fra Lecture.
Dørene til Erritsø Idrætscenter åbner kl. 18.30, og Nikolaj Jacobsen træder på scenen kl. 19.00. For dem, der endnu ikke har sikret sig en plads, er det stadig muligt at købe billetter på lecture.dk.
Siden 2017 har Nikolaj Jacobsen været landstræner for det danske herrelandshold i håndbold. Under hans ledelse har holdet triumferet med VM-guld i både 2019 og 2021 samt OL-sølv i 2021. Han blev også kåret som verdens bedste mandlige håndboldtræner af IHF i 2019. Jacobsen vil i sit foredrag dele anekdoter fra sin imponerende karriere, der strækker sig over mange år, fra hans tid som spiller i GOG og THW Kiel til hans succes som træner for Aalborg Håndbold og den tyske storklub Rhein-Neckar Löwen.
Arrangementet er en enestående mulighed for at opleve en af håndboldens største profiler fortælle om sine erfaringer og refleksioner fra en lang og succesrig karriere. Det bliver en aften, der vil inspirere og underholde, uanset om man er håndboldentusiast eller blot interesseret i ledelse og personlig udvikling.
– Vi ser frem til at byde både Nikolaj Jacobsen og de mange håndboldfans velkommen til en uforglemmelig aften med et af Danmarks mest respekterede idrætsnavne. Så hvis du endnu ikke har sikret dig din billet, er der stadig chancer for at være en del af denne særlige oplevelse. Skynd dig over på lecture.dk og sikre din plads. Vi glæder os til at se dig i Erritsø Idrætscenter i aften, fortæller Maj-Britt Andreassen fra Lecture.
Sommerprogram er også på plads
Maj-Britt Andreassen fortæller også, at Vlado vender tilbage den 7. juni. Sidst han besøgte Fredericia, måtte Lecture melde udsolgt flere uger før.
– Der er ingen tvivl, at de foredragsholdere, som giver sig god tid til at mødes og tale med gæsterne er populære. Selvom Vlado var her for under et år siden, er der allerede solgt mange billetter. Hans beretninger om livet i politiet og på landevejene er også spændende, siger Maj-Britt Andreassen, der også løfter sløret for, at Carolyne Kaddu Rasmussen gæster Fredericia.
– Hun er af mange kendt som Melvin Kakoozas mor, og det er da også en rolle, som man ser hende nyde på tv. Men hun er så meget mere end det. Hun kommer til Fredericia med sit foredrag, HOVEDET I HIMLEN OG FØDDERNE PÅ JORDEN. En del af dem, der har købt billet har hørt hende før, og de fortæller os, at det er en stor oplevelse, så jeg håber, at folk vil tage godt imod hende, når hun er på “hjemmebane” i Fredericia, slutter Maj-Britt Andreassen.