KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog torsdag aften flere anmeldelser om glat føre på Sønderjyske Motorvej, blandt andet omkring Christiansfeld og Hedensted.
Ifølge døgnrapporten indløb der gentagne meldinger om vanskelige kørselsforhold på strækningen. Vejret skabte udfordringer for trafikanterne, men der er ikke meldinger om alvorlige hændelser i den forbindelse.
Også mellem Fredericia og Vejle blev der meldt om glatte vejbaner som følge af vejret.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag den 13.2 kl. 9.00 af politikommissær Kasper Christensen.
Sne og glatte veje har sat sit præg på Fyns Politis døgnrapport fredag. Torsdag klokken 11.01 mistede en bilist herredømmet over sin personbil på Fynske Motorvej ved Aarup. Bilen kørte i østlig retning i tredje vognbane, da føreren bremsede på det glatte føre. Bilen snurrede rundt, ramte autoværnet og efterfølgende et tysk indregistreret køretøj i anden vognbane. Ingen personer kom til skade.
Også i Odense har sneen givet problemer. På Hestehaven kørte en bilist torsdag morgen af vejen i snevejr og påkørte både lygtepæl og autoværn. Ingen kom til skade, men føreren – en 29-årig mand fra Odense – blev sigtet, da bilens bagdæk var nedslidte, selv om der var monteret godkendte helårsdæk.
I Svendborg endte en 37-årig mand torsdag aften i en snedrive på Fruerskovvej, efter at have mistet kontrollen over sin bil. Han viste sig at være alkoholpåvirket og er sigtet for spirituskørsel.
Derudover indeholder døgnrapporten flere tyverier i Odense-området, herunder pungtyverier fra bukselomme og taske samt efterfølgende uberettigede hævninger. En 18-årig mand blev torsdag aften i Kochsgade sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Fyns Politi opfordrer fortsat bilister til at tilpasse hastigheden efter forholdene og sikre, at bilen er i forsvarlig stand til vinterkørsel.
ARRANGEMENT. Tre stærke navne på den internationale folk- og rootscene har slået sig sammen og drager på koncertturné. Onsdag den 18. marts klokken 20.00 lægger Seamus Fogarty, Samantha Whates og Ida Wenøe vejen forbi KulturØen i Middelfart, hvor foreningen GUF står som arrangør.
Seamus Fogarty er opvokset på Irlands vestkyst og har gennem årene udviklet sin helt egen musikalske signatur. Han beskrives som en folk-alkymist med en særpræget, bevægende og undersøgende tilgang til sangskrivningen. I sine sange udfordrer han de grundlæggende elementer i traditionelle genrer som folk, blues og country. Fogarty har turneret vidt og bredt i Storbritannien, Irland og det øvrige Europa og har optrådt på en lang række markante festivaler.
Samantha Whates er en højt respekteret kunstner på den britiske folk- og rootsscene. Den skotske sanger og sangskriver har en stemme, der både er inderlig og insisterende, og hendes sange kredser om både smerten og skønheden i menneskelivet. Hun har udviklet sin egen fingerspilsteknik, som adskiller sig fra traditionel folk, og hendes kompositioner beskrives som strukturelt dristige. Whates har desuden arbejdet med kor på verdensomspændende turneer med Noel Gallagher og i tætte indspilnings- og live-samarbejder med danske Ida Wenøe.
Ida Wenøe har siden debutalbummet “Time of Ghosts” fra 2015 markeret sig stærkt både herhjemme og internationalt. Hun har spillet hundredvis af koncerter i Europa og Nordamerika og skabt sit eget musikalske ståsted ved at forene inspiration fra blandt andre Nick Drake, Joni Mitchell og Leonard Cohen med danske rødder i folkemusik, Højskolesangbogen og komponister som Carl Nielsen og Sebastian.
Hendes sange er præget af fortættet historiefortælling, ofte med naturen som inspirationskilde. Musikken trækker tråde til 1960’ernes og 70’ernes folk-traditioner, men har samtidig sit eget udtryk. Akkompagnementet er kendetegnet ved insisterende guitarspil flankeret af violin, kontrabas og fløjter samt svævende vokalharmonier.
Ida Wenøes seneste album “Undersea” fra 2023 har fået internationale anmeldelser og airplay på BBC Radio og en række mindre radiostationer verden over. I 2021 modtog hun en Danish Music Award som “Årets Danske Roots Kunstner”.
Koncerten på KulturØen er en del af trioens fælles turné, og billetter samt yderligere information om arrangementet og andre koncerter kan findes på guf-strib.dk.
Trafik. Fra 18. februar bliver det markant sværere for bilister at køre ind i Koldings gågader. Her træder nye færdselsregler i kraft, og samtidig bliver der sat automatiske pullerter op ved indgangene til bymidten.
Når pullerterne er hævet, kan biler ikke køre ind i gågaderne. Tiltaget skal ifølge Kolding Kommune skabe mere tryghed og ro for de mange fodgængere i midtbyen.
Formand for Plan- og Teknikudvalget Tobias Jørgensen peger på, at der i dag er for meget trafik i området.
»Der er for meget biltrafik i gågaderne i dag, og en del af trafikken er ovenikøbet ulovlig. Det strider imod vores visioner om at skabe en spændende og hyggelig midtby. Derfor har vi i dialog med butikker, cafeer/restauranter og kulturinstitutioner i Detailværket skabt nogle klare rammer for trafikken, som vil skabe tryghed og gøre det hyggeligere at færdes i gågaderne,« siger han.
Han understreger samtidig, at ændringerne hænger sammen med den større plan for bymidten.
»I det store billede er de nye færdselsregler samtidig en forudsætning for, at vi kan lykkes med vores ambitiøse fornyelse af bymidten, som vi har afsat 160 mio. kr. til at gennemføre frem til 2030.«
Tre zoner i gågadesystemet
Med de nye regler bliver gågaderne opdelt i tre zoner.
I de røde gader bliver der helt lukket for biltrafik. I de gule gader bliver der åbnet for ensrettet varekørsel uden lastbiler i tidsrummet klokken 6 til 11 samt for beboerkørsel og andre med særlig tilladelse. I de grønne gader bliver der åbnet for ensrettet biltrafik hele døgnet.
Ifølge kommunens anlægs- og driftschef Mads Astrup skal det skabe mere forudsigelighed.
»I de dele af gågaderne med flest besøgende bliver der helt lukket for biltrafik. I de øvrige dele af gågadesystemet vil det være varekørsel om formiddagen og beboerkørsel. Men al trafik vil være ensrettet, så vi undgår situationer som i dag, hvor modkørende biler skal passere hinanden, og vi undgår bakkende biler, der skal vende. En vigtig ændring er også, at gågaderne som udgangspunkt lukkes for lastbiler. Det vil styrke trafiksikkerheden og mindske belastningen på belægningen i gågaderne,« siger han.
Lastbiler henvises fremover til særlige vareleveringspladser uden for gågaderne, blandt andet en ny plads på Riberdyb. Herfra må varerne fragtes det sidste stykke med for eksempel palleløfter.
Cityassistenter hjælper i opstartsfasen
I forbindelse med ændringerne bliver de gamle skilte fjernet og erstattet af nye. Kommunen opsætter også infostandere, hvor besøgende kan orientere sig om reglerne i de enkelte områder.
De første dage efter ikrafttrædelsen vil cityassistenter være til stede i gågaderne.
»Al forandring kræver tilvænning. De første dage vil vores cityassistenter være til stede i gågaderne for at svare på spørgsmål og hjælpe folk, der er usikre på, hvad de nye regler betyder. I forvejen har cityassistenterne delt foldere ud til butikker, leverandører, chauffører, osv. for at skabe opmærksomhed om de kommende ændringer,« forklarer Mads Astrup.
Der kan dog opstå midlertidige ændringer i takt med, at bymidten de kommende år skal have et større løft.
»Når der skal lægges ny belægning på en strækning, så kan vi blive nødt til at lave omkørsler, spærringer af veje, m.m. Det er selvfølgelig lidt irriterende, men det er vilkårene, hvis vi skal skabe en fantastisk bymidte,« siger han.
Søg om adgang digitalt
Beboere og forretningsdrivende med adgang til parkering i baggårde kan søge om at få mulighed for selv at sænke pullerterne. Håndværkere og flyttefolk kan i særlige tilfælde også søge om tilladelse.
Ansøgning og yderligere information findes på kommunens hjemmeside, hvor man også kan læse mere om den samlede fornyelse af Kolding bymidte frem mod 2030.
Med de nye regler følger desuden et nyt signalreguleret kryds ved Fredericiagade, Jernbanegade, Buen og Munkegade, hvor det bliver muligt at køre ud fra gågaden. Det bliver fortsat ikke tilladt at køre ind i gågaden fra krydset.
I Gråbrødregade oprettes der samtidig pladser til 15 minutters korttidsparkering, og de eksisterende handicapparkeringspladser tidsbegrænses til to timer og kan også bruges til korttidsparkering. Handicapkørsel i selve gågaderne bliver ikke længere tilladt.
Cyklister må fortsat cykle i gågaderne efter de nuværende regler og altid på fodgængernes præmisser.
Fredericia Håndboldklub var bagud med fem mål i anden halvleg, men kæmpede sig tilbage via disciplin og 7 mod 6-spil og sikrede 29-29 i Gråkjær Arena. Kalle Nissen Møller lukkede ned i slutfasen og blev den store helt. Det blev ikke kønt. Men det blev intenst.
Fredericia Håndboldklub og TTH Holstebro delte pointene i et opgør, der bølgede, knitrede og til sidst eksploderede i drama. Slutresultatet blev 29-29 efter 14-14 ved pausen
Og det ene point føltes som en lille sejr for gæsterne.
For med godt ti minutter igen var Fredericia bagud 26-21. Angrebsspillet havde været for langsomt i perioder, chancer var blevet brændt, og TTH havde udnyttet momentum.
Især i første halvleg var det Sander Heieren i FHK-målet, der stjal billedet. Den norske keeper leverede en redningsprocent på 45 og lukkede effektivt ned for flere store TTH-muligheder. Det var med til at holde kampen helt lige ved pausen.
I den anden ende stod Frederik Møller stærkt for hjemmeholdet i store perioder. Men da kampen gik ind i sin afgørende fase, skiftede billedet.
Fredericia begyndte langsomt at finde løsninger. Mads Thymann trådte frem og viste skarphed i afslutningerne. Adam Ljungquist var sikker fra pletten og stærk omkring stregen. Martin Bisgaard og Kasper Young bidrog fra kanterne. Og Anders Kragh Martinusen satte vigtige mål ind fra højre back og kæmpede sig til et meget vigtigt straffekast i slutningen af kampen.
Men det var især det taktiske greb med 7 mod 6, der ændrede dynamikken. Fredericia turde tage risikoen. Det gav mål – begge veje – men det skabte også rytme og pres på TTH-forsvaret. Da Thymann reducerede til minus ét, var nerven til at tage og føle på i Gråkjær Arena foran de 2750 tilskuere.
Så kom udligningen fra fredericianeren.
Med under et minut igen blev der dømt straffe til Fredericia, begået mod Anders Kragh Martinusen. Adam Ljungquist tog ansvaret. Frederik Møller reddede første forsøg, men svenskeren fulgte selv op på returen og sendte bolden i mål til 29-29.
TTH fik en sidste mulighed. Magnus Storgaard Pedersen afsluttede fra højre fløj i kampens døende sekunder – men Kalle Nissen Møller reddede, og det blev fejret som en sejr i Fredericia-lejren.
Den unge fredericianske keeper, der var kommet ind i anden halvleg, leverede flere vigtige redninger i slutfasen og lukkede effektivt ned, da det gjaldt mest. Han blev fejret som en stor helt af holdkammeraterne.
Kampen var præget af fejl, nervøsitet og perioder med usikkerhed i begge forsvar. Det var ikke teknisk smukt håndboldspil. Men det var fight. Det var vilje. Og det var to hold, der vidste, at der var noget på spil. Sidst de to mødtes, endte det også i drama og pointdeling.
Det gjorde det igen.
Fredericia kan rejse hjem med en følelse af at have kæmpet sig tilbage i en kamp, der var ved at glide. Disciplin, mod og et offensivt 7 mod 6-greb holdt liv i opgøret – og sikrede et point, der kan vise sig vigtigt i kampen om top 8.
Med vanlig tæft og indsigtsfuld sans for aktualitet leverer Fredericia Musicalteater atter engang en vinteroplevelse – for dejlige børn, forældre og bedsteforældre mv. – som jo kun kan begejstre alle. Den gamle historie (Disney 1933) kender vi jo nok alle. Her med den vinkel at de tre ”grislinger” ser tilbage på, hvordan de blev verdensstjerner. De skal ud i verden og stå på egne klove, men den store stygge sure sultne dumme grimme ulv, der puster, vil gerne nyde en dejlig flæskesteg og derfor æde de tre små søde grise. Det er da rent haram!
Men hvemender egentlig som helten?
I Fredericia Musicalteaters forrygende familieforestilling ”De tre små grise” leveres dyrebar musikalsk optræden af de fem performere, der alle er uddannede fra DDSKS Musicalakademiet Fredericia. Med en god solid uddannelse og stor sceneerfaring i rygsækken borges der for kvaliteten. Thor Vestergaard (Schwein), Laura Wildt (Nee), Jacob Damsgaard Ditlev (Stig), Christina Elisabeth Mørkøre (Mor Gris/sælger) og ikke mindst Lars Mølsted (Den Store Stygge Ulv) synger og spiller os gennem den 55 minutter lange musical med tolv musikalske indslag.
De Tre Små Grise (”The Three Little Pigs”) rummer flere iørefaldende sange af komponisten George Stiles og en morsom libretto af Anthony Drewe. Men atter engang har Mads ÆbeløeNielsen udført en genial oversættelse krydret med dansk humor.
De levende musikere Thomas Møller (kapelmester & keys), Jens Kokholm (guitar), Lars Daugaard (trommer) og Allan Nagel (bas) akkompagnerer forbilledligt, og vokalarbejdet er som sædvanligt i top.
Hele musicalen er vældig pædagogisk og lærerig – næsten opdragende! Vi skal være venner og hjælpe hinanden, og det er meget fornuftigt at læse bøger! Så børnene i salen er underlagt en medvirken til PGO (Pisse God Opdragelse).
Der interageres flere gange med publikum, så børnene (og de voksne) kan råbe og fortælle, hvad de forskellige dyreunger hedder. Den Store Stygge Ulv spørger også om hjælp, og selv om han jo umiddelbart er den onde, hjælper børnene overraskende ham. Hvad sker der lige her?
Børnenes sympati for ulven
Jo, Lars Mølsted som Store Stygge Ulv er så uhørt sympatisk.
Ligegyldigt, hvordan den mand puster – , åndes der livgivende glæde, musikalitet og overdrevet energi og sympatisk menneskelighed ind i enhver rolle!
Derfor, selv om han har skurkerollen, er han måske helten og der, hvor sympatien ender, fordi han er så meget på.
Mit kære barnebarn, Viggo, som havde glædet sig længe til at komme til Fredericia igen, udtrykte til slut: ”Ja, de ”gode” vinder jo altid til sidst” – et uartikuleret men blafrede i luften! Den meget nærværende og storgrinende dreng ville nok have haft en lidt mere skæv udgang. Gad vide, hvor hans sympati jo egentlig endte?
De voksnes afsky eller sympati for ulven
Overordnet er det jo en aktuel politisk diskussion, hvad vores forhold til ulvens tilstedeværelse i den danske natur er. I diversiteten hellige navn har den sin plads. Fordomsfuldt kunne man jo tilføje, at det synes de speltgnavende der ovre på djævleøen. Dejligt med mangfoldighed for mennesker og dyr – bare ikke i min prydhave… Og hvad med dræbersneglen…
De frygter vel kun ulve, når FCM (Ulvene) kommer på besøg, og som sandsynligvis vil overtage løvens territorium.
Fåreløbig (!) FÅR vi bondejyder jo lov til at bygge hegn eller skyde med et guitarlignende luftgevær.
Bedømmelse
Forestillinger for børn må nok ikke være for lange. Men med dejlig sang, musik, sjov og ballade ville man gerne have haft mere med De Tre Små Grise.
Store Stygge Ulv får jo senere en sød søn, Vaks (hvem moderen hertil så end er. Disney har nogle sære uklare familierelationer indbygget i sit univers.). Vaks bliver jo nær ven med de tre svinebasser fra Schwein-Nee-Stigen. Dette venskab kunne jo så engang i fremtiden udfylde et 2. akt.
Trods den korte spilletid løftes til seks stjerner på grund af den altid høje kunstneriske kvalitet.
Spiller i Fredericia frem til 15. februar for derefter at besøge en svinesti i Aalborg (21.-22. februar) og Aarhus (27.-28. februar og 1. marts) og igen hjemme i Fredericias mudder 7.-8. marts.
SUNDHED. Når velfærdsmedarbejdere som SOSU’er, sygeplejersker, fængselsbetjente og politibetjente forlader deres job i det offentlige, sker det ofte til stillinger med færre arbejdstimer og lavere løn. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden, som samtidig peger på et betydeligt potentiale i at fastholde flere medarbejdere i de offentlige velfærdsfag.
Ifølge forskningsprojektet forlader mellem 27 og 48 procent af medarbejderne i de fire faggrupper det offentlige i løbet af deres arbejdsliv. Analysen viser, at omkring 50.000 personer med relevante uddannelser ikke længere arbejder med deres fag i det offentlige, herunder knap 27.000 SOSU’er.
»Vores analyse viser, at omkring 50.000 personer med de relevante uddannelser, herunder næsten 27.000 SOSU’er, ikke arbejder med deres fag i det offentlige. Det er en udfordring, når vi ved, at der i de kommende år vil være rekrutteringsproblemer i netop de fag. Mange har nævnt et behov for større udenlandsk rekruttering, men vores analyse peger på, at der også er et stort potentiale i at fastholde flere i det offentlige og rekruttere flere, hvis der er politisk ønske om det,« siger Jacob Arendt, forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden.
Fælles for alle fire faggrupper er, at de reducerer deres arbejdstid, når de forlader det offentlige. Fængselsbetjente og politibetjente går mest ned i tid og arbejder i gennemsnit tre til fire timer mindre om ugen i deres nye job. SOSU’er og sygeplejersker, der i forvejen ofte arbejder på deltid i det offentlige, går typisk en til halvanden time ned om ugen.
Også lønnen ændrer sig markant for flere af faggrupperne. Fængselsbetjente og SOSU’er oplever de største lønnedgange på henholdsvis omkring 4.000 og 1.800 kroner om måneden. Sygeplejersker går i gennemsnit 360 kroner ned i månedsløn, mens politibetjente er den eneste gruppe, der i gennemsnit oplever en lønstigning på 830 kroner om måneden, primært fordi flere finder job i den private sektor.
Samtidig viser forskningsrapporten, at velfærdsmedarbejderne ofte skifter til arbejdspladser med lavere sygefravær. I perioden fra 2009 til 2023 var andelen på sygedagpenge høj blandt de fire faggrupper i det offentlige, hvor især SOSU’er og fængselsbetjente lå højt. Efter jobskiftet falder sandsynligheden for at modtage sygedagpenge markant, og generelt er den lavere end for dem, der bliver i det offentlige.
Ifølge Jacob Arendt peger resultaterne på, at arbejdsvilkår spiller en central rolle, når medarbejdere forlader deres fag i det offentlige.
»Vores analyse tyder på, at mange, der forlader deres fag i det offentlige, er villige til at gå ned i løn og arbejde færre timer i bytte for arbejdsvilkår, der passer dem bedre. Derfor er det ikke kun højere løn, men også arbejdsvilkår, der betyder noget, hvis man vil fastholde flere offentlige velfærdsmedarbejdere.«
Forskningsprojektet bygger på analyser af registerdata fra 2009 til 2023 for personer mellem 18 og 64 år med uddannelse som SOSU-assistent eller -medhjælper, sygeplejerske, fængselsbetjent eller politibetjent.
OPINION. Der er noget grundlæggende forkert ved en stat, der står klar med hånden fremme netop i det øjeblik, hvor en familie mister. Arveafgiften bliver ofte pakket ind i pæne ord som “lighed” og “retfærdig omfordeling”. I virkeligheden er den et politisk indgreb i sorgens stund – et ideologisk venstreorienteret gravrøveri forklædt som moral, og et klassisk udtryk for venstrefløjens forestilling om, at staten altid har førsteprioritet.
En skat på allerede beskattede penge
Arveafgiften rammer formuer, der allerede er blevet beskattet igen og igen: indkomstskat, selskabsskat, ejendomsskatter og moms. Alligevel mener staten, at den har krav på endnu en andel, blot fordi værdierne skifter hænder ved dødsfald. Det er ikke rimeligt. Det er ikke retfærdigt. Det er i praksis dobbelt – ofte tredobbelt – beskatning. Man straffer ikke arbejde. Man straffer døden og de efterladte.
Middelklassen betaler – de rige slipper
Ironisk nok er det sjældent milliardærerne, der rammes hårdest. De har rådgivere, fonde og konstruktioner, der kan planlægges uden om afgiften. Det er helt almindelige familier, der står med regningen: barndomshjemmet, sommerhuset eller den beskedne opsparing. Arveafgiften tvinger ofte arvinger til at sælge værdier, de gerne ville bevare – ikke fordi det er fornuftigt, men fordi staten kræver sin andel her og nu. Det er ikke lighed. Det er systematisk uretfærdighed forklædt som social retorik.
Et frontalangreb på familieejede virksomheder
Særligt alvorlig er arveafgiften for familieejede virksomheder. Mange danske arbejdspladser er bygget op over generationer. Når ejeren dør, rammer staten med regnemaskinen på det værst tænkelige tidspunkt: midt i et generationsskifte, hvor fokus burde være på stabil drift, medarbejdere og fremtid – ikke på at skaffe likviditet til statskassen.
Konsekvenserne er velkendte: lån i stedet for investeringer salg af aktiver tab af arbejdspladser eller i sidste ende: salg til udenlandske ejere
Hvis man vil bevare danske virksomheder på danske hænder, starter man med at holde staten på afstand, når livsværker skifter generation.
Arveafgiften sender et forkert signal: at det ikke kan betale sig at spare op, investere og bygge noget op til næste generation. I stedet for at belønne ansvarlighed og langsigtet planlægning, straffer vi netop dem, der har gjort det rigtige. Det er ikke bare dårlig økonomi. Det er et politisk udtryk for mistillid til borgerne.
Staten vinder lidt – samfundet taber meget. Provenuet fra arveafgiften er relativt beskedent set i forhold til de langsigtede omkostninger. Tabte virksomheder, lavere investeringer og færre arbejdspladser koster langt mere, end afgiften indbringer. Det er kortsigtet symbolpolitik, hvor de røde partier kan signalere “retfærdighed” – mens regningen sendes videre til familier, lokalsamfund og kommende generationer.
Arv handler ikke om privilegier
Arv handler ikke om luksus eller ufortjent rigdom. Det handler om ansvar, kontinuitet og familiers ret til at disponere over det, de selv har skabt. Om at kunne give noget videre – ikke nødvendigvis penge, men tryghed, stabilitet og et livsværk. Når staten træder ind i dette øjeblik og kræver sin andel, er det ikke solidaritet. Det er politisk overformynderi.
Tid til et opgør
Hvis vi vil have et Danmark med flere private arbejdspladser, stærkere familier og mere ansvar – og mindre stat – er det på tide at gøre op med arveafgiften. En markant lempelse, eller en reel afskaffelse, vil styrke både familier, virksomheder og samfundsøkonomien. Retfærdighed er ikke, at staten tager mest muligt. Retfærdighed er, at den tager med måde. Frihed går i arv. Det burde skattesystemet også respektere.
OPINION. For mange mennesker i vores skønne landsdel Syd- og Sønderjylland er vejrudsigter med risiko for stormflod eller skybrud blevet en faktor, der truer vores hverdag og velfærd.
Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere, og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive.
Lad det være helt klart: For Borgernes Parti er klima- og miljøbeskyttelse af mennesker, dyr og værdier – alles opgave, men særligt en statslig opgave. Det kunne i teorien også fortsat være en kommunal hovedopgave, men det rækker økonomien ikke til det. Kommunerne leverer kernevelfærd, skoler, gader, veje, kultur- og fritidstilbud samt tekniske, miljø- og klimaindsatser. De prioriterede borgernære opgaver, kaldet kernevelfærd, suger de kommunale kasser tomme. Samtidig får overdrevne skatter og afgifter statskassen til at svulme med milliarder, mens borgere og kommuner efterlades i en vanskelig økonomisk situation. Det er uacceptabelt. Staten har opgaven og ansvaret. Der er netop afsat 64 mio. kr. til at undersøge nogle af landets diger. Det er en dråbe i havet, og der er behov for en forstærket og snarlig indsats. Oversvømmelser, hvad enten det skyldes hav- eller regnvand, er ødelæggende for ejendomme, infrastruktur, elnet og ikke mindst når udslip fra toiletter flyder gennem folks huse og rundt i gaderne og ender i vandløb og i havet.
Klimavirkeligheden er både reel og dyr.
Mange husker sikkert stormfloden i 2023, der ramte blandt andet Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Kommune som oplevede store ødelæggelser og en regning på 80 millioner kroner. Sommerhusområder blev oversvømmet og raseret, og dæmninger bl.a. på Kegnæs og digesammenbrud i Vemmingbund og Aabenraa understreger den nye virkelighed.
Ifølge seneste opgørelse fra Kystdirektoratet er 51 kommuner udpeget som særligt oversvømmelsestruede. Det betyder, at hver sjette bolig i Danmark har høj risiko for at blive oversvømmet.
En fremskrivning af vandstanden i Nordsøen gør Tønder Kommune til den mest truede kommune i landet. Samme opgørelse udpeger også Esbjerg, Fanø, Rømø, Varde, Tønder, Vejle, Fredericia, Sønderborg, Gråsten og Kolding som oversvømmelsestruede af hav og vandløb. Det er en virkelighed og et ansvar staten bør tage alvorligt.
POLITIK. Statsminister Mette Frederiksen deltager i dag i et uformelt møde med EU’s stats- og regeringschefer i Flandern, hvor europæisk konkurrenceevne er på dagsordenen.
Herefter rejser statsministeren videre til München, hvor hun igen i år deltager i den årlige sikkerhedskonference. Konferencen regnes for en af verdens mest dagsordensættende inden for sikkerhedspolitiske emner.
Under opholdet i München skal statsministeren blandt andet deltage i en paneldebat om europæisk oprustning.
Ifølge Mette Frederiksen står Europa i en afgørende situation.
»Når vi oplever pres udefra, som vi blandt andet har oplevet i Grønland og Danmark den seneste tid, har Europa sendt et klart signal ved stå samlet og stærkt. Men Europa står ved en skillevej. Vi skal forberede os på en ny verdensorden, hvor vi i Europa i langt højere grad end tidligere tager ansvar for vores egen sikkerhed. Det kræver, at vi fra politisk hold starter et gearskifte i den europæiske forsvarsindustri. Vi skal sikre, at virksomhederne øger produktionen og kan levere mere og hurtigere end tilfældet er i dag. For Europa skal senest i 2030 kunne forsvare sig selv,« siger statsministeren.
Sikkerhedskonferencen i München samler hvert år en lang række internationale beslutningstagere og eksperter for at drøfte aktuelle sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Foruden statsministeren deltager også forsvarsministeren og udenrigsministeren i konferencen.
Middelfart Byråd skal godkende kommunens cyber- og informationssikkerhedspolitik, som er opdateret siden den sidst blev behandlet i marts 2025.
Den væsentligste ændring siden da...
