1.6 C
Copenhagen
onsdag 22. januar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Campisterne er væk: Er det et tab?

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Solstrålerne danser over Fredericia på en klar dag. Normalt ville der være liv og glade dage med campister parkeret langs Esplanaden, men i dag er pladsen forbløffende tom. Reglerne er blevet strammet, og autocampere har nu samme parkeringsvilkår som personbiler – en regelændring, der har efterladt Esplanaden uden sine sædvanlige besøgende.

For mange er denne ændring et alvorligt slag mod den lokale økonomi. Autocampere bringer ofte turister til byen, og deres fravær betyder mindre indtægt for butikkerne nær Esplanaden. Flere butiksejere har henvendt sig til AVISEN med denne problematik, men ikke alle ser sådan på det. Nye Borgerliges byrådsmedlem, Karsten Byrgesen, der også sidder i Kanalbyens bestyrelse, er uenig i kritikken.

– Det har ikke stor betydning for os. Vi har stadig et fantastisk sted ved lystbådehavnen. Hvis vi tillod camping her, ville det være svært at skabe forandring. Hvorfor skal freeloaders have første prioritet? spørger Bygesen.

Han mener, at campisterne i høj grad er selvforsynende og derfor ikke bidrager i stor grad til den lokale økonomi.

– Jeg tror ikke, de ofte besøger kaffebarer eller pubber. De har alt, hvad de behøver i deres autocampere, siger Karsten Byrgesen.

Byrgesen mener i stedet, at Fredericia skal invitere til mere kreativitet. Han ser en fremtid, hvor havnefronten bruges til at tiltrække lystfiskere, og hvor lokale iværksættere får mulighed for at etablere permanente stande, som bidrager til et levende bymiljø.

– Jeg synes i forvejen, at man har været for langsom med udviklingen af Kanalbyen. Man vidste eksempelvis, at containerne i C-byen var midlertidige, og området ved campisterne, skal også bruges til noget andet permanent, der kan være med til at sikre nok liv til, at der kan komme et supermarked i den bydel, siger Byrgesen.

I stedet kommer Karsten Byrgesen med et andet forslag, der kan forhindre ukrudt, som der er nu, hvor der er mælkebøtter og brændenælder i stor stil.

– Biodiversiteten er smuk, så i stedet for at lade mælkebøtterne vokse, kunne man lave noget andet, foreslår han.

Mens området er ejet af Kanalbyen, hører det også under kommunens ansvarsområde. Det er dog Kanalbyens opgave at administrere området. Byrgesen udtrykker tillid til samarbejdet mellem de to parter og er optimistisk om at finde en fælles løsning.

– Man kunne købe vilde planter, hvilket kunne bidrage til områdets skønhed og biodiversitet, foreslår han afslutningsvist.

Kamp uden mål: Fredericia KF og ASA Aarhus delte i Kvindeserien

Af
Nicolai Sixtus Østdahl
-
0

En intens kamp i Kvindeserien mellem Fredericia KF og ASA Aarhus endte torsdag middag uden mål, i en kamp hvor begge hold kæmpede hårdt for at hale ind på FC King George i toppen af tabellen.

Efter en første halvleg, hvor begge hold havde svært ved at skabe farlige chancer, endte kampen som den startede: 0-0.

De første 15 minutter af kampen var præget af ASA Aarhus’ kontrol over spillet. Fredericia KF havde svært ved at sammensætte et effektivt angrebsspil, mens ASA Aarhus konsekvent pressede på med dybdebolde. Til trods for denne dominans var de dog ikke i stand til at skabe nogen egentlige målchancer.

Efter 25 minutters spil begyndte Fredericia KF at komme mere med i kampen og formåede at presse ASA Aarhus tilbage med to hjørnespark. ASA Aarhus fortsatte med deres dybdebolde og tidlige indlæg, men det resulterede fortsat ikke i nogen skud mod målet.

Kampen fortsatte i et jævnt tempo, men efter 35 minutter var der stadig ingen store chancer at bemærke.

Det mest nævneværdige moment i første halvleg kom efter 40 minutter, da ASA Aarhus’ hjørnespark resulterede i et solidt hovedstød. Men Fredericia KF’s målmand reagerede prompte og leverede en imponerende redning, hvilket holdt stillingen lige indtil halvlegens fløjt.

Anden halvleg fulgte det samme mønster som den første. Efter 55 minutter var kampen stadig lige, dog var Fredericia KF begyndt at finde deres fodfæste og arbejde sig ind i kampen.

I det 75. minut var der stadig ingen store chancer skabt i anden halvleg. Spillet fortsatte med at være tæt og intens, men ingen af holdene formåede at bryde dødvandet.

Til trods for, at Fredericia KF pressede på for en sen scoring i de sidste minutter af kampen, mens ASA Aarhus syntes at tabe momentum, endte kampen uden mål.

Efter 90 minutter havde Fredericia KF en gylden chance for at tage sejren, da de fik en friløber, men de formåede ikke at udnytte muligheden. Der blev lagt fire minutter til, men ingen af holdene formåede at score det afgørende mål.

Den intense duel mellem Fredericia KF og ASA Aarhus i Kvindeserien endte altså uden nogen afgørende mål, og begge hold må fortsætte jagten på FC King George i toppen af tabellen. 

Et gearskifte af de store – fra bjergenes toppe til Lillebælts bølger

Af
Christian Runge Fris
-
0

Claus Fey har altid været en eventyrer. Fra de knejsende bjergtoppe i Østrig og skyderrier i Vollsmose til de rolige skove i Danmark, har han brugt naturen som en væsentlig del af sit liv. Men det er ikke kun et spørgsmål om naturoplevelser og fysisk udfoldelse. Claus bruger naturen som en væsentlig del af hans kamp mod posttraumatisk stresslidelse (PTSD), en lidelse, der kan føre til søvnløshed, depression og angst.

Den 42-årige erfarne politibetjent fra Fyn, har stået ansigt til ansigt med sin sværeste modstander til dato. En usynlig fjende, der på tragisk vis er opstået som følge af hans arbejde som politibetjent, og som nu truer hans karriere. Claus befinder sig i en skelsættende situation, hvor han står over for en sandsynlig afskedigelse på grund af hans arbejdsrelaterede skade.

Fra gåture langs stranden til bjergbestigning i Østrig, er hans vej mod helbredelse brolagt med naturoplevelser. Hans passion for naturen har givet ham en følelse af energi og ro, især når han er ude på sit SUP board i Naturpark Lillebælt i selskab med sæler og marsvinhvaler.

-Jeg har egenligt længe brugt naturen. Både bjergene, men også herhjemme. Det har givet mig meget positivt, også uden at jeg har tænkt over det,” forklarer Claus, som finder stor trøst og positiv energi i naturens omfavn. Han har fundet, at det at være aktiv i naturen giver ham lige så meget som medicin og behandling.

Naturen har i den grad haft en transformerende effekt på Claus, og denne erkendelse har ført til en ny mission i hans liv: At hjælpe andre, der kæmper med lignende udfordringer. Lørdag den 3. juni 2023 afholder han et unikt event, “Paddle for a Purpose”, med det formål at indsamle penge til foreningen Thin Blue Line Denmark. Dette er en organisation, der arbejder utrætteligt for at hjælpe tilskadekomne danske politifolk.

Under eventen vil Claus forsøge at tilbagelægge så lang en distance som muligt på sit standup paddleboard inden for 24 timer. Et ambitiøst mål på 80 kilometer er sat, men formålet er større end blot den fysiske udfordring. Fey forklarer, at pengene fra indsamlingen vil gå til at skabe udendørs oplevelser for de tilskadekomne betjente – oplevelser, der fokuserer på personlig udvikling, stresshåndtering og styrkelse af kapacitet.

Simpel rutiner, som mange tager for givet, kan virke som uoverkommelige forhindringer. Men her lægger Claus vægt på ordet ‘udfordring’ og ikke ‘begrænsning’. Han har valgt at konfrontere sine begrænsninger i stedet for at blive styret af sine udfordringer. Han søger aktivt at styrke sin kapacitet, skabe balance og finde ro i en krop, der er plaget af uro. Dette gør han gennem oplevelser, bevægelse og udfordringer i naturen.

Claus uddyber:

– Udfordringen PTSD kan jeg ikke gøre noget ved. Kapacitet kan jeg. Bjergene startede det hele. Vandring og bjergbestigning i Østrig. Det er min hjemmebane. Men mine bjerge er lige så meget at komme ud og handle eller spise med min kone. Selvom man har udfordringer, så skal man ikke se det som en begrænsing. Man skal udfordre sine begrænsninger, og ikke lade sig begrænse af sine udfordringer.

Disse ord udtrykker det fundament, som “Paddle for a Purpose” er bygget på. Eventen er designet til at hjælpe andre til at finde den samme styrke, modstand og evne til at overvinde udfordringer, som Claus har fundet i naturen.

Men det handler ikke kun om mennesker. Fey Alpine, som Claus står bag, har også en dyb forpligtelse over for naturen. Eventen vil være centreret omkring Naturpark Lillebælt og projektet om et bælt i balance. Fey arbejder ihærdigt for at sikre gode forhold for marsvinhvalerne i Lillebælt og for at holde naturen ren og fri for affald.

Der vil være base ved Skærbæk Strandpark, hvor det er håbet, at der vil være mulighed for salg af mad og drikkevarer til de fremmødte. Ruten strækker sig tur/retur fra strandparken og omkring 2,5 til 3 kilometer mod øst langs kysten. Alt i alt en strækning på 5-6 kilometer per runde.

Claus vil under eventen være den primære paddler, men folk er velkomne til at deltage på egen hånd i en kajak, på et paddleboard, eller blot følge med fra vandrestien langs kysten. Deltagere kan enten donere et fast beløb eller et beløb per kilometer, som Claus tilbagelægger. Det er en dag i fællesskabets og sammenholdets tegn, hvor alle kan bidrage på deres egen måde.

Claus forklarer: Sådan rejser du dig op på et paddleboard:

  1. Bliv fortrolig med dit udstyr.
  2. Juster padlens længde.
  3. Fastgør snoren og gå ud i vandet.
  4. Øv dig i at padle og dreje på knæene.
  5. Padl hårdt for at få boardet i bevægelse.
  6. Med knoerne på boardet, der hjælper dig med at holde balancen, kom op på dine fødder.
  7. Stå oprejst med let bøjede knæ og hold dit hoved rettet fremad.
  8. Paddle fremad igen, men denne gang stående.
  9. Prøv at dreje.

Eventet er et eksempel på Claus’ håb om, at hans indsats ikke kun vil skabe støtte til Thin Blue Line Denmark, men også inspirere andre til at udfordre deres egne begrænsninger. I en verden, hvor mange kæmper med mentale udfordringer, repræsenterer Claus Fey’s “Paddle for a Purpose” et lyspunkt – vi har alle muligheden for at udfordre vores begrænsninger, finde styrke i naturen, og gøre en forskel i vores egne liv og for andre omkring os.

Tiden i Vollsmose og vejen tilbage til virkeligheden

Trods lommesmerter takker de unge nej til arbejdsopgaver, der strider mod deres overbevisning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

6 ud af 10 unge under 29 år har takket nej til en arbejdsopgave på baggrund af deres personlige eller etiske overbevisning – til trods for, at halvdelen af denne årgang angiver at leve fra lønseddel til lønseddel. Det viser årets ungeundersøgelse fra Deloitte.

Danskerne er over en bred kam påvirket af stigende leveomkostninger, og det rammer naturligt de yngre aldersgrupper hårdt. I en ny undersøgelse fra rådgivnings- og revisionshuset Deloitte er omkring halvdelen af de adspurgte fra 19-40 år bekymret for ikke at kunne betale deres udgifter.

Af undersøgelsen fremgår det, at de yngste i stigende grad tager bibeskæftigelse, men det er kun omkring hver femte, som angiver at have egentlig brug for den ekstra indkomst. Hele 37 procent af den danske generation Z angiver, at bibeskæftigelsen først og fremmest er en hobby.

Idealistiske og hårdt pressede unge

De unge er med andre ord ikke villige til at gøre hvad som helst for at skaffe flere moneter på kontoen, og det, de laver, skal give mening. Det mener Camilla Kruse fra Deloitte er et af de mest interessante fund i virksomhedens nye Gen Z and Millennial Survey.

-Hele 62 procent af generation Z har sagt nej til en arbejdsopgave på baggrund af deres personlige overbevisning, og 45 procent har afvist en potentiel arbejdsgiver af samme årsag. Det tegner et generationsportræt for hvem det at være tro mod egne værdier betyder rigtig meget, fortæller Camilla Kruse, talentleder i Deloitte.

Derudover fortæller over halvdelen (52 procent) af de adspurgte fra generation Z, at de føler sig udbrændt på grund af arbejdskrav og -tempo, hvilket også gør sig gældende for 43 procent af millennialgenerationen. For begge generationer er der tale om en markant forværring af arbejdspres siden 2022, hvor andelen var henholdsvis 40 procent af generation Z og 36 procent blandt millennials.

Krænkelser accepteres ikke

Et område, hvor generationsforskellene træder tydeligt frem, er oplevelsen af krænkende adfærd på arbejdspladsen.

De seneste 12 måneder har hele 70 procent af generation Z oplevet krænkelser eller mikroaggressioner på arbejdspladsen, mens dette gælder for 57 procent af millennial-respondenterne og kun 28 procent af generation X.

Forskellene inden for krænkelser på arbejdspladsen er altså store, og der er flere årsager til dette.

-En forklaring er det stigende fokus på emnet, som er opstået i forlængelse af de seneste års #MeToo-sager. De unge er meget opmærksomme på den strømning i tiden. De ældre generationer på arbejdsmarkedet har i højere grad accepteret forhold på arbejdspladsen, som unge i dag – med rette – sætter spørgsmålstegn ved, siger Camilla Kruse.

Samtidig afspejler tallene formentlig kulturen i gammeldags magthierarkier, hvor de yngste og mindst indflydelsesrige ansatte reelt udsættes for flere nedsættende bemærkninger og mere uønsket seksuel opmærksomhed eller oftere overhøres på møder.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen 2023 Gen Z and Millennial Survey udgives af Deloitte, som for 12. gang kortlægger de unge generationers syn på trivsel, prioriteter, bekymringer, karriere og værdier.

Undersøgelsen er gennemført i november og december 2022 med 22.000 respondenter fra 44 lande. De danske tal er baseret på svar fra 901 danske respondenter fra følgende generationer:

-Generation Z er født i årene 1995 – 2004.
-Millennials (generation Y) er født i årene 1983 – 1994.
-Som kontrolgruppe: Generation X født i årene 1965 – 1982.

Mogens fik hjertestop: Nu er han i spidsen for nyt gå hold-projekt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I Fredericia er der nyt på sundhedsfronten. Diabetesforeningen og Hjerteforeningen har indgået en banebrydende aftale om at samarbejde omkring gåture. Aftalen blev indgået i Frivilligecentret på Sundhedshuset, hvor repræsentanter for de to foreninger, Mogens Sandbæk, Anne Birgitte Rasmussen og John Nyborg, mødtes for at drøfte detaljerne.

Mogens Sandbæk, gå-holdleder fra Diabetesforeningens lokalafdeling i Fredericia, har i de seneste fire år kæmpet sig tilbage til en aktiv livsstil efter et hjertestop.

– Jeg så at Diabetesforeningen havde gå-hold. Jeg tilmeldte mig et onlinekursus og etablerede et gå-hold. Jeg bemærkede, at Hjerteforeningen lavede det samme. Derfor kontaktede jeg dem for at foreslå et samarbejde, og de var meget positive, siger Mogens Sandbæk.

Gåturene er designet til at give folk en chance for at komme ud blandt andre, væk fra sofaen og tv’et. – Vi taler om stort set alt, siger Sandbæk, – Det er en fantastisk mulighed for at mødes med ligesindede og nyde det sociale samvær.

Anne Birgitte Rasmussen, repræsentant for Hjerteforeningen, uddyber:

– Der har været gåklubber, særligt efter covid-19. Dem der kommer, er bedre fysisk stillet. Vi holder fokus på de sværere borgere, som har diabetes og andre sundhedsudfordringer, og som ikke magter at gå ud i byen. Vi vil gerne nå dem, der sidder i sofaen og dem, der ikke har energi til at komme af sted. Længden på turene er tilpasset, så alle kan være med, siger hun.

Ruterne for gåturene omfatter Østerstrand og forskellige steder i byen. Mogens Sandbæk slår fast, at turene er for alle.

– Vi har fokus på at gøre ruterne tilgængelige for alle, også dem med rollator, stok og kørestol. Vi går i et stille tempo, så alle kan være med, forklarer Mogens Sandbæk.

John Nyborg, formand for Diabetesforeningens lokalafdeling i Fredericia, ser frem til samarbejdet med Mogens og Anne.

– Mogens er et godt eksempel på, at man kan mere end man tror. At komme ud og gå, selv når man ikke har det godt, kan hjælpe en ud af en ond spiral. Ved at arbejde sammen håber vi på at kunne motivere flere til at deltage i vores gåture og opdage, at de kan mere end de tror, slutter John Nyborg.

Middelfart sikrede sig oprykning trods uafgjort

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Middelfart Boldklub sikrede sig en tilbagevenden til 2. division, på trods af en målløs kamp, der endte 0-0. Efter en sæsons fravær er holdet nu tilbage i den højere række af dansk fodbold.

Kampen mellem Middelfart og Næsby på Middelfart Stadion var en intens og spændende affære, som var med til at skabe et ægte fynsk brag. Begge hold kæmpede hårdt på banen, men trods anstrengelserne formåede ingen af holdene at finde vej til nettet.

Efter de 90 minutters spilletid blev der tillagt ekstra tid, men heller ikke her lykkedes det for nogen af holdene at score. Resultatet blev derfor 0-0, hvilket betød en pointdeling mellem Middelfart og Næsby.

Denne pointdeling viste sig dog at være tilstrækkelig for Middelfart Boldklub til at sikre sig oprykning til 2. division. Holdet har nu en komfortabel føring på 14 point ned til både VSK Aarhus og FA 2000, som begge mangler fem kampe i sæsonen.

Denne føring er afgørende, da de to konkurrerende hold skal mødes i den næstsidste spillerunde. Uanset udfaldet af denne kamp kan kun ef af de to hold matematisk gå forbi Middelfart i tabellen, og da der er to oprykkere, er oprykningen dermed i hus.

Sidste nødråb fra regionerne: Patienter betaler prisen for manglende klarhed om dobbeltdiagnoser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Rammerne for et integreret tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser er fortsat ikke på plads, selvom det i snart et år har stået klart, at regionerne skal levere tilbud fra 2024. Regeringen må sikre klarhed nu – for det er sårbare patienter, der betaler prisen for den politiske ubeslutsomhed, siger Anders Kühnau.

Det er nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark, der fortsat betaler prisen, hvis ikke Danske Regioner meget snart får klarhed omkring rammerne for det integrerede tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser, som regionerne skal levere fra 2024.

Patienter med dobbeltdiagnoser er mennesker, som kæmper både med psykisk sygdom og misbrug. De er særligt sårbare, fordi misbruget ofte fører til en forværring af den psykiske sygdom. Eller fordi den psykiske sygdom fører til et forværret misbrug. Det fører til tabte jobs, opløste familier, øget risiko for at havne i kriminalitet og ikke mindst dramatisk forkortede liv. I gennemsnit dør danskere med dobbeltdiagnose 22 år før alle andre.

-Min tålmodighed er ærlig talt brug op nu. Vi taler om meget sårbare mennesker, som alt for ofte ender som kastebold mellem kommunernes misbrugsbehandling og den regionale behandlingspsykiatri. Det var et stort skridt, at behandlingsansvaret entydigt blev placeret hos regionerne fra 2024 – men det er fortsat et problem, at vi stadig ikke kender rammerne for det tilbud, vi skal levere, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

Patienter ender med at betale prisen

I forbindelse med regionernes økonomiaftale i fjor besluttede regeringen, at regionerne fra og med 2024 skal drive ét samlet tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser. Det var en historisk vigtig og meget nødvendig beslutning, understreger Anders Kühnau.

Han frygter imidlertid nu, at sundhedsvæsenet risikerer at tabe fremskridtet og ikke mindst patienterne på gulvet, hvis ikke regionerne får vished om de betingelser, de skal drive tilbuddet på. Ultimativt er det nemlig patienterne, som mærker konsekvenserne af, at de endelige beslutninger igen og igen bliver udskudt.

-Vi ved, hvem der får opgaven, og vi ved, hvad den skal indeholde rent fagligt. Men vi kan jo ikke gå i gang med at opbygge et tilbud, før vi kender størrelsen og økonomien i det, vi skal bygge op. Det er meget frustrerende, at skiftende regeringer er blevet ved med at udskyde beslutningen. Og i sidste ende er det nogle af de mest sårbare patienter, der betaler prisen, siger Anders Kühnau.

Fagligt indhold på plads – men regioner venter stadig på rammerne

Det faglige indhold i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje for et integreret tilbud i regionerne er allerede bredt omtalt i medierne. Det vil bl.a. indeholde et såkaldt ’no wrong door’-princip, hvor let adgang til behandling og visitation er centralt, samt en ’stepped care’-model, hvor behandlingen kan intensiveres efter behov.

Visitationsretningslinjen er udarbejdet, men der er endnu ikke sat tal på, hvor mange der skal tilbydes det integrerede tilbud. Målgruppens størrelse er afgørende for den økonomi, der skal tilføres det integrerede tilbud. Anders Kühnau opfordrer regeringen til at træffe beslutningen nu, så regionerne får en realistisk chance for at være klar med et tilbud fra starten af det nye år.

-Regeringen må skære igennem og træffe en beslutning! Hver dag, vi bruger på at vente på afklaring, er en dag, vi ikke bruger på at opbygge det tilbud, som patienterne har brug for. Vi kan ikke gå i gang, før vi kender rammerne og økonomien i opgaven. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt overfor de tusindvis af mennesker, som har brug for et bedre tilbud, end de får i dag, siger han.

Naturbrand i Fredericia

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Klokken 20:55 har TrekantBrand fået en melding om en naturbrand i Fredericia.

Branden er opstået på Sønder Vilstupvej, der ligger nær Taulov.

100 dage efter jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien, er situationen for millioner af børn fortsat desperat

Af
Mille Dyhrberg
-
0
On 7 February 2023, children pose for a photograph in the earthquake-affected town of Jandairis, northern Syria in the Afrin District of the Aleppo Governorate. As the death toll passes 20,000, hundreds of thousands of children and families are facing desperate conditions three days after two devastating earthquakes and hundreds of aftershocks hit southeast Türkiye and Syria on 6 February 2023. Many people, including children, are displaced due to their homes being destroyed. Families with children are sleeping in the streets, malls, schools, mosques, bus stations and under bridges and/or staying with their children in open areas for fear of going home, and not being able to assess the structural damage and potential impact of likely aftershocks. Thousands of families are exposed to the elements at a time of year when temperatures regularly drop below freezing and snow and freezing rain are common.

Det er nu 100 dage siden en række dødelige jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien. Nødhjælp har lige siden stået på i begge lande, men indsatsen vil vare lang tid endnu. UNICEF opfordrer til fortsat støtte til de 6,2 millioner børn, der har hårdt brug for humanitær bistand.

De dødelige jordskælv i starten af februar kostede flere end 50.000 mennesker livet, men selvom støvet har lagt sig, er katastrofen langt fra ovre. Millioner af børn har fortsat brug for akut nødhjælp, ligesom det vil kræve en langvarig humanitær indsats og omfattende genopbygningsindsatser at skabe en acceptabel levestandard for de millioner berørte børn i Tyrkiet og Syrien.

I Syrien har 3,7 mio. børn fortsat har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet, mens 1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.

I Tyrkiet har fortsat omkring 2,5 millioner børn brug for hjælp og er bl.a. udfordret i adgangen til vand og sanitet. Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse siden jordskælvet.

-Det er en kæmpe opgave, vi fortsat står overfor, udtaler Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

– Da skælvene ramte, fik vi en del donationer, men ikke nær så mange, som der er brug for på hverken den korte eller den lange bane. Lige nu har situationen i de to berørte lande ikke nyhedsværdi, men det gør ikke behovet for nødhjælp mindre.

Allerede inden skælvene var UNICEF massivt til stede i både Tyrkiet og Syrien med mangeårige indsatser og efter jordskælvene ramte blev indsatsen opskaleret i området, så UNICEF kunne yde massiv humanitær hjælp sammen med partnere til de berørte børn og familier.

-Især i Syren var situationen allerede inden katastrofen virkelig akut, efter 12 års konflikt i landet. Når en katastrofe af den kaliber som jordskælvene rammer oveni, så kan man næsten forestille sig, hvor udfordret børnene i de ramte områder er. Ødelæggelserne var så massive, at rigtig meget skal bygges op fra grunden; børnene skal have en seng at sove i, vand og næring, mulighed for at komme i skole – og for alt for mange børns vedkommende er basal tryghed også en mangel, da deres forældre omkom i skælvene, udtaler Susanne Dahl.

Men også i Tyrkiet var fattigdomsraten blandt børn allerede høj, hvor cirka 40 procent af husstandene, levede under fattigdomsgrænsen.

UNICEF’s TAL FOR SYRIEN:

3,7 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.
1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.

Vand- og spildevandsinfrastrukturen er blevet alvorligt beskadiget, hvilket betyder, at 6,5 mio. personer er udsat for en forhøjet risiko for vandbårne sygdomme, herunder kolera.

Det anslås, at 51.000 børn under fem år sandsynligvis vil lide af enten moderat eller livstruende underernæring.

76.000 gravide og ammende kvinder har brug for behandling for akut underernæring.

UNICEF’s TAL FOR TYRKIET:

Omkring 2,4 millioner personer er fordrevet fra deres hjem, hvilket bl.a. skaber store udfordringer i adgangen til vand og sanitet.

Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse.

2,5 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.

Flere seniorer forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Smiling pediatrician and woman looking at baby girl in medical clinic. Doctor is examining toddler on hospital bed. They are at hospital.

Nye tal viser, at næsten hver fjerde +50-årige forventer at arbejde til en højere alder. Samtidig gør arbejdspladserne mere og mere for at fastholde seniorer.

Og faktisk ser det ud til, at seniorerne kommer til at fylde mere på det danske arbejdsmarkedet.

Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet, der er lavet i forbindelse med forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

– Konkret er andelen af +50-årige, der forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen steget fra 19% i 2018 til 23% i 2022. Dette på trods af den stigende folkepensionsalder. Der ligger altså et kæmpe potentiale for arbejdskraft, hvis virksomhederne formår at fastholde seniorerne, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Samtidig forventer flere seniorer at forlade arbejdet pga. dårligt fysisk og psykisk helbred. Andelen, der forventer at trække sig tilbage pga. dårligt fysisk helbred, er steget fra 18% i 2018 til 23% i 2022.

Det er især seniorer, der arbejder med produktion (fx inden for industri og bygge- og anlægsbranchen), samt seniorer, der arbejder med mennesker, service og omsorg (fx SOSU’er og sygeplejersker), der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan klare arbejdet.

Flere arbejdsgivere vil gerne beholde seniorer
Samtidig viser en rapport fra Aalborg Universitet, at danske arbejdspladser gør mere og mere for at fastholde de ældre medarbejdere. Rapporten fra Aalborg Universitet, der for første gang dokumentere, hvordan arbejdsgivernes rolle har ændret sig, er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

– En større andel af arbejdspladserne gør en indsats for at fastholde seniorer. Konkret er andelen af arbejdsgivere, der gør en indsats for at fastholde seniorer steget fra 47 % i 2018 til 61 % i 2022. Det er især indsatser som øget fleksibilitet samt efteruddannelse, som arbejdsgiverne i stigende grad tilbyder deres seniorer, siger Christian Albrekt Larsen, professor ved Aalborg Universitet. Han har sammen med kollegaer undersøgt, hvordan arbejdspladsernes brug af og holdning til seniorer har udviklet sig over tid.

Der er en klar tendens til, at seniorer rekrutteres mere og afskediges mindre, når man sammenligner med tidligere år. Arbejdsgiverne synes også i stigende grad, at seniorerne har nogle værdifulde ressourcer, som er svære at erstatte. Andelen af arbejdsgivere, der synes, det er svært at erstatte seniorernes kompetencer er steget fra 25 % i 2018 til 36 % i 2022.

– På trods af stigende anvendelse af seniorer, er der ikke sket nogen stigning i andelen af arbejdspladser med en nedskreven seniorpolitik. Og blandt mindretallet af arbejdspladser med en seniorpolitik, er kommunikationen om seniorpolitikkens indhold mangelfuld, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

På samme måde er holdningen til den ældre arbejdskraft uændret.

– Arbejdsgivernes holdninger til seniorerne er fastlåste. Seniorerne opfattes fortsat som pålidelige og loyale, men med begrænset evne og vilje til at lære nyt, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

Hvad skal der til, hvis seniorer skal blive lidt længere?
For seniorer er det især vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, flere seniordage og mulighed for nedsat tid, hvis de skal blive på arbejdet flere år.

– Halvdelen af seniorerne svarer, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Mere fritid betyder generelt mere og mere for seniorerne. I 2018 forventede 43%, at ønsket om mere fritid ville blive årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet. I 2022 var det steget til 50% af seniorerne.

– Seniorerne vil altså gerne arbejde til en højere alder, men der skal være en god balance, der sikrer, at de også kan nå andre ting i livet end kun at arbejde. For nogle handler det om at bruge mere tid med familie, børnebørn og venner, for andre handler det om, at selv kunne bestemme, hvad man skal bruge sin tid til, siger Lars L. Andersen.

Om undersøgelserne
Medarbejderundersøgelsen er lavet af NFA med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, der i 2018, 2020 2022 er sendt til ca. 30.000 +50-årige danskere, hvoraf størstedelen er i beskæftigelse.

Der er anvendt statistiske vægte ift. alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype, og familiens disponible indkomst, så resultaterne er repræsentative for målgrupperne i Danmark. I alt har omkring 12.000 beskæftigede svaret i hver runde.

Arbejdsgiverundersøgelsen er udarbejdet ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet og tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser, der i 2018, 2020 og 2022 er sendt ud til et repræsentativt udsnit af danske arbejdspladser med minimum fem ansatte.

Spørgeskemaerne er besvaret af enten ejer, leder, administrerende direktør eller HR-leder. I alt har 2.525 arbejdspladser deltaget i 2018, 4.944 deltaget i 2020 og 5.017 deltaget i 2022. For at tilstræbe et repræsentativt udsnit af danske arbejdspladser med mindst 5 ansatte, er alle beregninger i tidsudviklingsrapporten vægtet ift. virksomhedsstørrelse og branche.

Undersøgelserne er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, NFA og Team Arbejdsliv. Projektet er finansieret af TrygFonden.

1...966967968...1.199Side 967 af 1.199
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER