DANSKE DIGITALE MEDIER A/S

-

22:03 - 23. maj 2023

Joci Sushi, beliggende i Danmarksgade i Fredericia, har annonceret sin lukning. Restauranten meddelte officielt lukningen på Facebook, men på trods af en henvendelse i sushirestauranten kan AVISEN ikke få lukningen begrundet.

Observationer af personale, der tømmer restauranten, har bekræftet lukningen. De ansatte har dog undladt at kommentere yderligere til AVISEN.

Bygningen, der husede Joci Sushi, er ejet af Fløe Ejendomme. Peter Fløe, ejeren af Fløe Ejendomme, bekræfter, at Joci Sushi har opsagt deres lejemål. Ejendommen er nu i hænderne på en ejendomsmægler, der har til opgave at finde en ny lejer.

Fløe Ejendomme og ejendomsmægleren arbejder nu på at finde en ny lejer til bygningen.

KL ser frem til massiv investering i det nære sundhedsvæsen

Af

-

22:00 - 23. maj 2023

KL, Kommunernes Landsforening — (Foto: AVISEN)

Tiden er kommet til for alvor at få fokus på et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen og en investering i de kommunale sundhedsopgaver, lyder det fra KL, der ser frem til at følge Sundhedsstrukturkommissionens arbejde og gå i dialog med regeringen om den nye sundhedspakke.

Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, kvitterer for, at regeringen med en ny sundhedspakke vil prioritere midler til omstillingen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, herunder et løft af de store kronikerområder.

-Vi har gennem en årrække sagt, at der er brug for et løft af det samlede sundhedsvæsen og ikke mindst de opgaver, der ligger uden for sygehusene – i det nære sundhedsvæsen i almen praksis og kommunerne. For sundhedsvæsenet ender ikke ved udgangen fra sygehuset. Det foreslår vi, at Sundhedsstrukturkommissionen får særligt fokus på. Vi står mere end klar til at gå i dialog med regeringen og håber, at tiden nu er kommet til, at pengene endelig følger med opgaven, og vi får en massiv investering i kommunernes sundhedsopgaver, siger KL-udvalgsformanden.

Hun peger på, at det er vigtigt, at der nu er et råderum, som gør det muligt at lave udviklingsplaner for de store kronikerområder i det kommunale sundhedsvæsen. Flere og flere borgere lever med en kronisk sygdom, men får i dag ikke en sammenhængende behandling. Og i takt med, at antallet af kronikere vokser i de kommende år, samtidig med at manglen på arbejdskraft vokser, er der derfor brug for at omstille behandlingen. Dét skal ske i forlængelse af Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.

KL har sammen med Gigtforeningen og Hjerteforeningen offentliggjort 7 principper for fremtidens behandling af kronisk sygdom. Principperne handler bl.a. om et langt større fokus på lokal forebyggelse og træning frem for operationer, og at de patienter, der kan og vil, skal rustes bedre til at spille en større rolle i deres eget behandlingsforløb. De principper kan man med fordel tage udgangspunkt i i kommissionens arbejde også på andre kronikerområder som fx diabetes.

-Vi er nødt til at gentænke vores sundhedsvæsen, hvis vi skal have realistiske ambitioner om at komme det kæmpe pres på området til livs, sikre borgerne en god behandling og pleje, og samtidig gøre vores sundhedsvæsen robust til at modstå fremtidens udfordringer, siger Sisse Marie Welling.

Vigtig kommunal rolle på kræftområdet
Regeringen præsenterede også en Kræftplan V, som skal sikre en fortsat videreudvikling og fremtidssikring af kræftområdet. Sisse Marie Welling håber, at man også her vil have blik for de mange opgaver, der ligger uden for sygehusene – både i forhold til forebyggelse og rehabilitering.

-Flere og flere danskere overlever et kræftforløb. Det er en kæmpe succes. Men det betyder også, at rigtig mange danskere skal have mulighed for at leve et godt liv med senfølger og derfor har brug for rehabilitering i kommunalt regi. Det skal vi kunne give dem, men det kræver, at en kræftplan også har blik for tiden efter et behandlingsforløb. Samtidig håber vi, at man også vil kigge på, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge kræft i det hele taget, siger KL-udvalgsformanden.

Regionerne er klar til at øge kapacitet og løse udfordringer i sundhedsvæsenet

Af

-

21:58 - 23. maj 2023

Danske Regioner ser positivt på de initiativer og midler, som regeringen har fremlagt i sin nye sundhedspakke. Det er godt, at regeringen anerkender behovet for at investere i sundhed, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.

Danske Regioner tager godt imod den opprioritering af sundhed og de initiativer, som regeringen i sin nye sundhedspakke har fremlagt for at øge kapaciteten i sundhedsvæsenet og særligt på kræftområdet.

Det fortæller Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner:

-Jeg er begejstret for den sundhedspakke, som regeringen har præsenteret. Regeringen har lagt op til nogle gode initiativer og et meget vigtigt økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet på langt sigt. Det er vigtigt, at regeringen tager fremtidens udfordringer alvorligt og også planlægger et varigt løft, siger Anders Kühnau.

Gode initiativer på kræftområdet

Danske Regioners formand byder også regeringens konkrete initiativer for at udvikle og løfte kræftområdet velkomment.

Det samlede antal udredninger og behandlinger på kræftområdet er steget voldsomt. I 2022 blev der igangsat over 160.000 kræftpakkeforløb, hvilket er ca. 40.000 flere end for ni år siden og svarer til en vækst på ca. 33 pct. siden 2014.

Anders Kühnau ser på den baggrund regeringens sundhedspakke som et udtryk for, at man anerkender behovet for at understøtte regionernes arbejde for at udvide kapaciteten.

-Kapaciteten i sundhedsvæsenet er presset, og det gælder også på kræftområdet. Jeg er meget glad for, at regeringen vil understøtte regionernes arbejde med at øge kapaciteten, så vi kan behandle endnu flere patienter. Vi ser frem til at drøfte den konkrete model og initiativerne nærmere med regeringen, siger Anders Kühnau.

Fortsat behov for at løse udfordringer på kort sigt

Selvom det er positivt, at regeringen har lagt op til at løfte økonomien i sundhedsvæsenet på længere sigt, er det fortsat afgørende, at man tager hånd om de udfordringer, som sundhedsvæsenet står med netop nu, påpeger Anders Kühnau.

Han henviser til, at Danske Regioner netop nu forhandler om regionernes økonomi for 2024 med regeringen.

-Regeringen siger jo meget klart, at der er behov for handling her og nu. Jeg tror og håber derfor, at regeringen også er lydhøre i forhold til de helt centrale udfordringer vi har foran os – lige nu og i 2024.

-Vi ser blandt andet hastigt stigende udgifter til medicin, og der er også lagt op til besparelser, som i sidste ende vil ramme patienterne. Det er jo helt skævt, hvis vi skal spare netop nu, hvor alle kan se, at sundhedsvæsenet er meget hårdt presset. Jeg forventer, at regeringen på den baggrund vil tage besparelserne på sundhed af bordet for 2024, siger Anders Kühnau.

DI: Erhvervslivet har skabt øget råderum

Af

-

21:56 - 23. maj 2023

Portræt af Lars Sandahl Sørensen — Administrerende direktør for Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen

Et stærkt erhvervsliv har fået flere i arbejde, og derfor kan Finansministeriet opjustere det finansielle råderum med 16 mia. kroner, og Dansk Industri ønsker at geninvestere i erhvervslivets rammer, så den positive udvikling kan fortsætte

Finansminister Nicolai Wammen (S) har præsenteret det såkaldte ”konvergensprogram”, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi. Konvergensprogrammet viser en mere positiv udvikling i de offentlige finanser end i sidste vurdering, og derfor bliver det finanspolitiske råderum frem mod 2030 opjusteret med 16 mia. kroner. De 6 mia. kroner kommer fra afskaffelsen af store bededag og som konsekvens af at den tidligere regerings vinterhjælpspakke var overfinansieret.

I Dansk industri peger man på, at det resterende ekstra råderum på cirka 10 mia. kroner er udløst af en kombination af særligt to faktorer: Tidligere politiske beslutninger om at øge arbejdsudbuddet og i lige så høj grad dansk erhvervslivs fokus på Danmark.

-Dansk økonomi høster nu frugterne af et bomstærkt dansk erhvervsliv. Danske virksomheder satser nemlig på Danmark, vinder ordrer og skaber nye job. De sidste 10-15 år er der hvert år kommet knap 30.000 ekstra medarbejdere i de private virksomheder i gennemsnit. De har drevet samfundet fremad og skabt nye løsninger, som kommer os alle til gode, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

-Derfor skal vi også fremadrettet sikre, at der er arbejdskraft nok i Danmark. Økonomien er bedre, men der er forsat en mangel på hænder, der kalder på reformer af vores samfund.

Det seneste år har dansk erhvervsliv overrasket alle og fået endnu flere med i arbejdsfællesskabet trods historisk usikre tider med krig i Europa, meget høj inflation og galoperende renter. Der er blevet tiltrukket flere internationale medarbejdere og fastholdt flere ældre medarbejdere i arbejde frem for at gå på efterløn.

-Flere i arbejde og færre på efterløn betyder flere skatteindtægter og færre offentlige udgifter og dermed et større råderum, som er skabt af erhvervslivet. Det betyder, at politikerne har fået flere penge til at lave politik for, og skal vi fortsætte den fremgang, skal vi også være sikre på, at erhvervslivet har rammerne til at fortsætte udviklingen, lyder analysen fra DI-direktøren.

Danmark risikerer at blive hægtet af

Han peger på, at fremtidig fremgang og udvikling i dansk erhvervsliv er udfordret af den benhårde globale konkurrence, der det seneste år er spidset til bl.a. med USA’s klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA) og stor geopolitisk usikkerhed, hvor lande konkurrer hårdt om medarbejdere, teknologier og vækst i en tid, hvor mange virksomheders forsyningskæder omlægges.

-Hele Europa kan risikere at blive hægtet af den grønne og digitale udvikling, hvis vi ikke nidkært holder øje med vores konkurrencekraft. Amerikanerne giver deres egne grønne virksomheder skatterabatter og tilskud, i Tyskland får de energitunge virksomheder statsstøtte i milliardklassen, og kineserne står på spring i hele verden. Hvis vi skal stå stærkt også i fremtiden, er vi nødt til hele tiden at vurdere dansk konkurrencekraft og hurtigt være i stand til at fjerne barrierer, der bremser virksomhedernes muligheder, herunder også skatter og afgifter, siger Lars Sandahl Sørensen.

-Et eksempel er favorable vilkår for forskning og udvikling, som er blevet helt almindeligt i de lande, vi konkurrerer med. Dette problem er til at løse her og nu.

-En stærk konkurrencekraft er afgørende for dansk økonomi. Og vi har brug for et stærkt erhvervsliv og en stærk økonomi for at gennemføre den grønne omstilling, betale de stigende forsvarsudgifter og for at udvikle vores samfund. Det er ikke bare i erhvervslivets, men i hele Danmarks interesse.

Region Syddanmark sætter gang i udvidet amputationsundersøgelse

Af

-

21:54 - 23. maj 2023

Region Syddanmarks udvidede undersøgelse af benamputerede patienter går i gang 22. maj 2023. Undersøgelsen ser på alle forløb 10 år tilbage, hvor patienter har fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben. Undersøgelsen skal give patienter vished om, hvorvidt de har modtaget den rette behandling.

maj sætter Region Syddanmark gang i en udvidet undersøgelse af patientjournalerne for ca. 2.500 benamputerede patienter. Der er tale om patientforløb på regionens sygehuse, som har ført til amputation ved hofte, lår, knæ eller underben i perioden 15. juni 2013-31. december 2022. Amputationer, som var uundgåelige, f.eks. på grund af en ulykke, vil ikke blive undersøgt.

Undersøgelsen tager hensyn til, at patienter skal kunne nå at søge om erstatning hos Patienterstatningen, inden forældelsesfristen på 10 år udløber.

Regionen forventer, at undersøgelsen er færdig inden årets udgang.

Undersøgelse på baggrund af resultat fra 2022
Region Syddanmark satte i august 2022 gang i en journalgennemgang af patientforløb fra 2019 til 2022, hvor patienter havde fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben uden at være blevet tilset eller vurderet af en karkirurg inden for de seneste 12 måneder før amputationen.

På baggrund af sidste års resultater valgte regionen at sætte gang i en udvidet undersøgelse. Undersøgelsen fra 2022 fandt, at 11 patienter ud af 187 patientforløb skulle erstatningsvejledes. Derudover valgte regionen at erstatningsvejlede yderligere to patienter, som var blevet vurderet af en karkirurg, men hvor der ud fra de tilgængelige oplysninger er tvivl om, hvorvidt de burde være henvist til sygehuset tidligere, og om amputation derved kunne være undgået.

Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen siger:

-Vi undersøger nu alle patienter, der siden 15. juni 2013 er blevet amputeret ved hofte, lår, knæ eller underben på grund af dårligt kredsløb. Den udvidede undersøgelse skal give patienterne en sikkerhed for, at vi har undersøgt deres sag, så patienterne har vished for, at de har fået den rette behandling. I de tilfælde, hvor lægerne er usikre på, om der er givet den rette behandling, skal vi give patienterne vejledning og mulighed for at søge erstatning. Regionen tager sagen meget alvorligt og handler derefter, da det handler om tillid og tryghed for den enkelte patient.

Samarbejde med Region Sjælland
Region Syddanmark samarbejder med Region Sjælland om den udvidede undersøgelse, der går 10 år tilbage. Begge regioner vil benytte sig af lægefaglige eksperter fra andre regioner end deres egen til gennemgangen.

Kurt Espersen siger:

-Vi samarbejder tæt med Region Sjælland for at sikre en ensrettet journalgennemgang og størst mulig tryghed for de patienter og pårørende, der kan blive berørt af undersøgelsens resultater. Patientforløbene undersøges af 15 karkirurgiske og ortopædkirurgiske speciallæger fra andre regioner end Region Syddanmark for at sikre en uvildig gennemgang af patientjournalerne.

Patientjournaler fra 2013 gennemgås først
Den udvidede undersøgelse vil gennemgå patientforløb fra 15. juni 2013 og frem. Undersøgelsen starter med journalforløb fra 2013 og starter med at gennemgå alle de sager, hvor patienterne fortsat er i live. Derefter følger gennemgangen af afdøde patienter.

Regionen vil løbende tage kontakt til levende patienter via digital post, hvis undersøgelsen viser, at der kan være tvivl om, hvorvidt de har fået den rette behandling, og de derfor skal vejledes i at søge erstatning. Regionen vil, med hjælp fra skifteretten, kontakte pårørende til afdøde patienter.

Kurt Espersen siger:

-Vi er meget opmærksomme på, at der er en forældelsesfrist på 10 år for Patienterstatningen, som vi ikke kan ændre på. Patienter og pårørende, hvis forløb ligger tæt på forældelsesfristen, må gerne være ekstra opmærksomme på, om de modtager brev eller henvendelser fra regionen de kommende uger. Jeg vil også gerne opfordre patienter, der nærmer sig forældelsesfristen og føler sig usikre på, om de er blevet behandlet korrekt, til at kontakte Patienterstatningen. De behøver ikke at afvente regionens undersøgelse.

Patienterstatningen vil have adgang til patienternes sygehusjournal, patientjournalen hos egen læge samt eventuelle oplysninger fra hjemmepleje eller fra plejehjem. Patienterstatningen vil således have adgang til flere oplysninger om patienterne, end regionen har til rådighed i undersøgelsen.

Alle relevante patienter informeret
Region Syddanmark sendte i december 2022 brev ud til alle nulevende patienter, som har fået foretaget en amputation siden 2013. Brevet indeholdt klage- og erstatningsvejledning, resultatet af 2019-2022-journalgennemgangen og nyheden om den udvidede undersøgelse, regionen nu sætter i gang.

Alle patienter eller pårørende, som er bekymrede eller har en konkret mistanke om mangelfuld behandling på et af regionens sygehuse, kan altid kontakte Region Syddanmarks patientvejledere og få rådgivning og vejledning om deres rettigheder, herunder om hvordan de klager og søger erstatning. Patientkontoret kan kontaktes på tlf. 76 63 14 90 mandag-torsdag kl. 8.30-12.30 og fredag 9.00-12.30.

Patienter kan også altid søge om erstatning hos Patienterstatningen, hvis de mener, at de ikke har fået den rette behandling på et af regionens sygehuse via https://patienterstatningen.dk/

Regionen vil desuden ugentligt fra uge 23 rapportere, hvordan undersøgelsen skrider frem, og offentliggøre antallet af udpegede patienter, der modtager erstatningsvejledning. Rapporteringen bliver tilgængelig via regionens hjemmeside fra 5. juni 2023. Man kan også læse mere om selve undersøgelsen på regionens hjemmside.

Fakta
Region Syddanmark sætter gang i en udvidet undersøgelse af amputationsager. Regionen undersøger alle sager mellem 15. juni 2013 og 31. december 2022, hvor patienter har fået foretaget amputation ved hofte, lår, knæ eller underben. Der er tale om ca. 2.500 patienters journaler, og undersøgelsen dækker forløb, hvor patienten er blevet tilset af en karkirurg, og forløb, hvor det ikke har været tilfældet.

Forløbene gennemgås af 15 karkirurgiske og ortopædkirurgiske auditorer fra andre regioner end Region Syddanmark. Auditorerne starter med at gennemgå forløbene fra 2013, og alle forløb for de patienter, der er levende, gennemgås først.

Levende patienter, der skal erstatningsvejledes, vil modtage brev via digital post, så snart deres forløb er færdiggennemgået. Pårørende til patienter, der er afgået ved døden, vil blive kontaktet med hjælp fra skifteretten.

Alle erstatningssager sagsbehandles af Patienterstatningen. Ifølge opgørelser fra Patienterstatningen 15. maj. 2023 afventer 39 sager om amputationer fra Region Syddanmark behandling hos Patienterstatningen. Syv sager er blevet afvist. Én sag har fået tilkendt erstatning. De patientforløb, der blev udpeget til at modtage erstatningsvejledning sidste år, er ikke automatisk en del af Patienterstatningens sager, da det er op til den enkelte patient – eller de pårørende, hvis patienten er afdød – at søge om erstatning.

I Region Syddanmark bliver der hvert år gennemført ca. 300 benamputationer.

Socialdemokratiet er på jagt efter en ny plads til autocamperne

Af

-

20:03 - 23. maj 2023

Autocampernes fravær fra Esplanaden har utvivlsomt ændret områdets energi. Hvor der engang var en pulserende livlighed, fyldt med mennesker, der nød deres ferie i deres mobile hjem, er der nu en ro, der er langt fra det liv og den aktivitet, området tidligere var kendt for. Det er ikke blot ændringen i atmosfæren, der har gjort sig bemærket. Butikker, caféer, restauranter og andre erhvervsdrivende i området har mærket et fald i omsætningen, da de turister, som autocamperne bragte med sig, nu udebliver. Ligeledes savner lokalbefolkningen den sprudlende energi og den sociale dynamik, som autocamperne tilførte det lokale miljø.

I denne sammenhæng har Christian Bro, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, givet udtryk for sin bekymring over situationen og sit ønske om at finde en løsning, der kan bringe autocampernes livlige tilstedeværelse og økonomiske bidrag tilbage til Fredericia. Han er enig i, at autocampernes tidligere tilstedeværelse på Esplanaden skabte et dynamisk miljø, der bragte liv og energi til området.

– Autocamperne gav en særlig livlighed til området. De bragte energi og et socialt element, som vi nu savner. Derudover bidrog de også økonomisk til byen, selvom det er svært at kvantificere præcis hvor meget, siger Bro.

Selvom autocamperne ikke længere har tilladelse til at parkere på Esplanaden, er det ikke ensbetydende med, at de er fortid i Fredericia. Tværtimod er Bro og resten af kommunen aktivt på udkig efter alternative steder, hvor autocamperne kan parkere.

– I Kanalbyen forsøger vi at etablere en hytteby, men det er en udfordring. Vi i Bosætnings- og Turismeudvalget er i færd med at undersøge potentielle steder, hvor autocamperne kan opholde sig. Det er vores mål at finde et egnet sted, fortæller han.

Udfordringen ligger dog i at finde et område, der kan tilfredsstille behovene for en autocamper-parkering.

– Hvis vi skal finde et område, der kan imødekomme autocamperne, skal der være plads til omkring 50 autocampere. At finde et sådan område inden for byens volde er en stor udfordring, da det ville kræve meget plads, siger Bro.

På trods af disse udfordringer er Bro og resten af Socialdemokratiet dedikeret til at finde en løsning.

– Autocamperne repræsenterer en unik form for turisme, der kan bringe både økonomiske og kulturelle fordele til byen. Tabet af autocamperne fra Esplanaden kan ses som en mulighed for Fredericia til at genoverveje og genopfinde, hvordan byen kan udnytte potentialet i autocamper-turismen. Dette kan indebære at finde nye, innovative måder at imødekomme autocampere på, der både skaber merværdi for autocamperne og for Fredericia som helhed, siger og slår fast:

– Selvom tabet af autocamperne fra Esplanaden har været et hårdt slag for mange, ser jeg det også som en mulighed. Det har tvunget os til at tænke i nye baner og finde nye måder at tiltrække og imødekomme autocamperne på. Jeg er sikker på, at vi med en fælles indsats og innovative løsninger kan finde en vej frem.

Christian Bro understreger vigtigheden af at tage hele byen i betragtning, når man leder efter løsninger. Han nævner, at der allerede er autocampere, der holder på almindelige pladser rundt omkring i byen, da de har formået at finde pladser, hvor de ikke generer eller forstyrrer det lokale miljø.

– Der er ingen tvivl om, at der vil være nogle udfordringer med at finde det rette sted, men jeg tror på, at vi med dialog og kreativitet kan finde et sted, der både tilfredsstiller autocamperne og passer ind i byens struktur, slutter Bro.

Konservative: Kommunen skal ikke drive autocamperplads

Af

-

20:00 - 23. maj 2023

Efter at den pulserende atmosfære, der tidligere kendetegnede Fredericia Esplanaden, og den livfulde stemning, som engang gav liv til dette område, er forsvundet, fortsætter debatten med stor intensitet om autocampernes fravær. Afgang af autocampere fra stedet har efterladt et stort tomrum, en øde strækning, der har skabt en stærk bekymring og utilfredshed blandt mange borgere. De mindes nostalgisk de bedre tider, hvor området summede af liv og aktivitet.

Midlertidig udnyttelse af tomme områder i Kanalbyen har de senere år muliggjort, at autocampere kunne ligge med udsigt til Lillebælt. Nu er der forbud mod dem, og det har skabt røre i den fredericianske andedam.

Solen kaster sine varme stråler ned på jorden udenfor i de varme majdage, og for bare et år siden ville dette betyde livlige scener og glade stunder på kajen ved den nu tidligere autocamperplads i Kanalbyen i Fredericia. Men nu er melodien ændret, da det er blevet ulovligt at benytte området til overnatning i autocampere.

Imidlertid ser Tommy Rachlitz, gruppeformand for De Konservative, positivt på fremtiden. Han mener, at det er tid til at rette blikket mod de muligheder, som det tomme rum, som autocamperne har efterladt, bringer med sig, og at tage aktive skridt til at skabe en ny, attraktiv fremtid for dette område.

– Jeg er nødt til at konkludere, at dette område ved havnefronten ikke bør være en autocamperplads. Området er simpelthen ikke egnet til dette formål. Det er ikke kommunens ansvar at drive autocamperpladser. Vi bør ikke gå ind i en konkurrence på dette område. Det er en opgave for private aktører, og det er faktisk det, jeg mener, er vejen frem, udtaler Rachlitz.

Rachlitz er ikke blind for det tab, der er opstået som følge af autocampernes afgang. Han anerkender, at dem, der brugte autocamperne, også tilbragte tid og penge i byen, hvilket bidrog betydeligt til byens økonomi og det pulserende byliv. Men han ser samtidig en mulighed for at skabe noget nyt og positivt ud af det nuværende tomrum.

– På en solskinsdag ville folk i autocamperne måske vandre op i byen og købe en is, men de kommer også omkring i byen. Vi skal gøre området attraktivt, så det kan benyttes i det gode vejr, indtil der skal bygges nyt på området. Det vil være til gavn for økonomien at lave et mødested eller samlingspunkt her, det vil være en fordel for alle, udtaler han.

Således mener De Konservative ikke, at man skal fokusere på at finde en løsning for autocamperne, der nu mangler en stor plads i centrum af Fredericia. Flere politikere ser gerne en midlertidig dispensation til at tillade autocamperne at benytte området indtil det nye autocamperområde er færdigbygget, men til denne gruppe hører Rachlitz ikke.

Han står fast i sin overbevisning om, at det er vigtigere at fokusere på fremtiden og på muligheden for at skabe noget nyt og attraktivt i området, frem for at finde en midlertidig løsning for autocamperne. Dermed fortsætter debatten, mens Esplanaden står tom og venter på, hvad fremtiden vil bringe.

Brand i Christianskirken

Af

-

19:04 - 23. maj 2023

En brand brød ud i Christianskirken i Fredericia. Alarmen gik klokken 18:21, og brandvæsnet rykkede hurtigt ud til stedet.

Branden var opstået i menighedshuset, som er en del af samme bygning som selve kirken. Da røgdykkere fra TrekantBrand gik ind i bygningen, væltede sort røg ud, hvilket tyder på en betydelig brand.

Sydøstjyllands Politi var hurtigt på stedet og har foretaget afhøringer af vidner. Blandt de tilstedeværende var Poul Erik Madsen, der er medlem af Christianskirkens menighedsråd. Politiet er i gang med at undersøge, hvad der kan være årsagen til branden.

AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra vagthavende hos Sydøstjyllands Politi, men uden held. Der er endnu ingen officiel udtalelse om brandårsagen eller omfanget af skaderne.

Stofpåvirket mand modsatte sig anholdelse på Østjyske Motorvej

Af

Christian Runge Fris

-

15:30 - 23. maj 2023