6.9 C
Copenhagen
torsdag 18. december 2025

80-årig udsat for bedrageri

0
Føtex i Prinsessegade, Fredericia. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

En 80-årig mand blev udsat for bedrageri, da en gerningsmand henvendte sig til ham i Føtex på Prinsessegade i Fredericia.

Gerningsmanden, som udgav sig for at være en bekendt, fulgte den 80-årige mand hjem og overbeviste ham om, at han manglede penge. Gerningsmanden fik manden til at køre sig til en Danske Bank-hæveautomat på Vejlevej, hvor han fik manden til at taste sin kode ind. Herefter hævede gerningsmanden 8.000 kroner fra automaten samt tog kontanter fra manden.

Gerningsmanden beskrives som en ca. 40-årig mand, dansk af udseende, med kort skæg og en hæs stemme. Han var iført blå cowboybukser og kørte i en sort Mercedes. Politiet efterforsker sagen og forsøger at finde frem til gerningsmanden.

Sæt Fredericia fri

0

Nu begynder byfesten om lidt. Det er atter tid til at fejre 5.-6. juli i Fredericia, og i år markerer vi et jubilæum. Det er en stolt tradition, som desværre ikke er kendt mange steder uden for byen. Men det giver også et kæmpe potentiale, som fredericianerne skal udnytte.

De handlende og den indre by sukker efter besøgende. Fodbold har medført nogle gode dage, men når hverdagen melder sig, er der få besøgende i Fredericia. Det er specielt tankevækkende, når man overvejer, hvor spændende og indbydende byen kunne være.

Kommer man til Fredericia på en sommerdag, vil man blive mødt af et voldanlæg, hvor ukrudtet vokser vildt. Byggeprojekter præger byen, som samtidig har svært ved at vejlede gæsterne. Der mangler en effektiv salgsplan for byen, og det er heller ikke tydeligt, at man er glad for besøgende. Hvis nogen finder en parkeringsplads, må de selv orientere sig grundigt for at finde ud af, hvad der er værd at se eller opleve.

Dette på trods af at der er flere indfaldsveje til den indre by og et vidt forgrenet netværk med en perle af natur midt i byen. Intet tyder på, at dette er en by, hvor man kan noget særligt, hvis man kommer udefra og ikke kender de indforståede fortællinger.

Turisme er en af de store muligheder for at få kasseapparaterne til at klinge hos byens butikker og restaurationer. Og det handler om meget mere end blot markedsføring. Det handler om at tage ansvar for oplevelsen af Fredericia. Det er ikke forvaltningens opgave. Her skal de medvirke, især ved at sikre en effektiv og smidig forvaltning til gavn for erhvervslivet. Men i princippet skal de ikke sidde og udtænke alverdens ting. Driften skal ligge hos de mange aktører, der kan gøre byen attraktiv gennem deres virksomhed og initiativ. Kun fantasien sætter grænser.

Det handler om at sætte den fantasi fri. Ved flere lejligheder viser det sig, at hvis man samler nogle af byens kapaciteter, er der enormt mange visioner, drømme og potentielle ideer, der kunne rejse Fredericia. Derefter arbejder en lille flok forvaltningsmedarbejdere, der leder efter pokaler at pudse, straks på at sabotere enhver aktør, der måtte ønske at udføre lokalpatriotisme. Af en eller anden grund tror man, at Fredericia Kommune skal drive hele byen, ned til mindste parkeringsplads.

Det skal kommunen ikke.

Den forfejlede tankegang viser sig i de projekter, hvor kommunen forsøger at drive det selv. Et af de tydeligste eksempler på en forfejlet driftsopgave er Tøjhuset og Ekscerserhuset, hele to spillesteder, der skal drives med kommunale midler og medarbejdere samt frivillige. De konkurrerer direkte med private aktører, som i sidste ende ikke længere vil Fredericia noget, men søger til andre byer, der vil samarbejde og ikke konkurrere på ulige vilkår. Dette betyder tab af muligheder, ikke mindst særlige koncerttilbud og sammenhængende kulturaktivitet.

I stedet lugter der af kommunekaffe stort set alle steder, hvor der for få år siden var private aktører med lokalpatriotisk energi på arbejde. Byens iværksættere trækker sig. Investeringerne udebliver. Metaltrætheden er overalt. Og politikerne lytter ikke. De stikker ikke en finger i jorden. De er bortrejst, mens Fredericia forfalder og konkurrenterne fra andre byer løber med guldet. De fornægter virkeligheden og bliver sure og krænkede, hvis man påpeger alternative måder at drive kommunen på. På trods af de erfaringer, man indhentede i 10’erne, hvor byen oplevede et boom, er man tilbage til passivitet og manglende dømmekraft.

Det er trist.

Lad os håbe, at byen kan blive sat fri igen. Efter flere års tumultagtige scener på rådhuset trænger vi til, at nye vinde blæser hen over byen, der har alt at byde på, men som kronisk lukker sig selv inde.

Ny parkering til autocampere skal skabe mere plads til personbiler

0

Middelfart Kommune opretter nu fire nye pladser til autocampere ved Gl. Havn. Tiltaget er designet til at gavne byens forretningsdrivende ved at frigive flere ledige pladser til personbiler.

Formålet med de nye pladser

De nye autocamperpladser ved Gl. Havn er længere og bredere end almindelige p-pladser, hvilket gør det muligt for autocampere at parkere inden for stregerne. Disse pladser tillader parkering i op til fire timer. Initiativet skal forhindre uhensigtsmæssige parkeringer fra autocamperturister, som tidligere har optaget de almindelige p-pladser. Autocamperturister får dermed bedre mulighed for at besøge Middelfart og dens seværdigheder, butikker og spisesteder.

Balanceret tilgang til turisme

Anders Møllegård, formand for Teknisk Udvalg, understreger vigtigheden af balance mellem byens borgere og turister. “Autocamperturismen er en tiltagende ferieform, som vi gerne vil være med til at understøtte i hele Middelfart Kommune, men stadig med fokus på balance mellem borgere i kommunen og turister, så vi sikrer, at der er plads til alle,” siger han.

Teknisk Udvalg har siden 2022 haft fokus på autocampere i Middelfart Kommune. De tiltag, der blev implementeret sidste år, har vist gode resultater, og nu byder kommunen også autocampere velkommen på P-pladsen ved Gl. Havn.

Projektet ‘Autocamperturisme i balance’

Tiltaget er en del af projektet ‘Autocamperturisme i balance’, hvor en arbejdsgruppe bestående af Middelfart Kommune, Brobygning Middelfart, VisitMiddelfart og repræsentanter fra autocamperbranchen har arbejdet på løsninger.

Fremtidige planer og samarbejde

Sidste sommer blev der gennemført lignende tiltag ved naturområderne ved Oddevejen og Vejlby Fed for at skabe en naturlig balance mellem personbiler og autocampere. Teknisk Udvalg håber, at de nye pladser vil tiltrække autocamperturister til byen inden for de tilladte fire timer, hvorefter de kan besøge andre dele af kommunen eller videre til Assens, Kerteminde og Nordfyns Kommuner, som Middelfart samarbejder med omkring autocamperturisme.

Ja tak til klima – nej tak til Krifa

0

Debatten raser lige nu i (de lokale) medierne over, at man i Region Syddanmark har valgt at stille krav til sine kursusudbydere om klimavenlighed. Man vil fx ikke længere få serveret rødt kød på kurser ved Region Syddanmark.

Vi har fuld respekt for beslutningen, som er truffet af regionens administrative ledelse og med generel opbakning fra medarbejderne. Der er heldigvis mange gode alternativer til det røde kød, og det er positivt, at regionen anerkender sit ansvar som kursusudbyder.

Men ansvaret stopper ikke ved klimaet.Regionen har også et vigtigt ansvar for at støtte et stabilt arbejdsmarked med gode løn- og arbejdsvilkår.

Derfor undrer det os, at regionen er kunde ved en kursusvirksomhed, der har overenskomst med den gule fagforening Krifa.

En overenskomst er vel en overenskomst, vil nogle sikkert indvende. Men nej, det er ikke så simpelt.

Krifa laver nemlig ikke overenskomster, som vi normalt kender dem.

Er man tvunget til at arbejde under en Krifa-overenskomst, er man også tvunget til at frasige sig konfliktretten. At lønmodtagerne, når alle diplomatiske måder er opbrugt, har muligheden for at strejke, er én af de bærende søjler i den danske model. Fratages konfliktretten, svækkes lønmodtagernes rettigheder betydeligt.

Den danske model er i en kamp for overlevelse. Medlemmerne siver fra de traditionelle fagforeninger, fordi de kan få billigere medlemskab hos de gule forretninger. Grunden til, at medlemskabet her er billigere, er, at de gule alternativer stort set ingen overenskomster tegner, men i stedet lukrerer på dem, de rigtige fagforeninger udarbejder og vedligeholder.

Krifa er blandt de gule foreninger, der tegner ganske få overenskomster, men disse overenskomster er i vores øjne figenblade for en forretning, der først og fremmest tjener penge på andres arbejde, mens lønmodtagerne som helhed svækkes.

Vi opfordrer derfor Region Syddanmark til at sige nej til at samarbejde med virksomheder, der har gule overenskomster. Lige netop det forthold mener vi er mere vigtigt end rødt kød på bordet eller ej.

Hvor er Fredericia?

0

Sidste år blev der indgået et kæmpe forsvarsforlig, som betyder flere soldater og officerer. Det har fået flere kommuner til at søge om at få del i denne udvidelse af forsvaret. Viborg, Haderslev og Vordingborg kommuner har for længst søgt om at få del i denne udvidelse af forsvaret, både med soldater og fast personale. De omkringliggende byer til disse byer har bakket op og støttet ansøgningen. Hvorfor har Fredericia mon ikke søgt?

Udrejse Fængsel skal etableres i Trekantområdet med mange arbejdspladser. Hvorfor har vi ikke lagt billet ind? Er vi bange for de indsatte? Både i Ringe og Billund, hvor de p.t. udvider, glæder det borgmesteren. Hvad siger vores borgmester?

Og hvorfor mon de store almene boligforeninger i Fredericia ikke lægger billet ind på at få bygget nogle almene boliger? Og hvorfor tager kommunen ikke tiltag, der vil kunne udvikle de mindre byer i kommunen og være til gavn for bosætning, skole, institutioner, handel m.v.? Hvad venter vi på? I Middelfart bygger de i Føns, Gelsted og Harndrup.

På et tidspunkt var vi langt fremme med at få et Nærhospital. Det hører vi ikke meget om mere. Til gengæld er de nu ved at etablere et i Middelfart, og også Nyborg har fået bevilget et. Hvordan går det lige i Fredericia?

Med venlig hilsen
Hans Thomassen

Tyveri i WAP Padelcenter

0

Tre yngre mænd skaffede sig adgang til WAP Padelcenter i Kolding ved hjælp af en korrekt adgangskode. Efter at have spillet padel stjal de diverse drikkevarer fra køleskabet i centeret.

Vagtchef Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi opfordrer folk til ikke at begå den slags handlinger og understreger, at tyveri og ulovlig adgang til private faciliteter er alvorligt og vil blive efterforsket. Politiet arbejder på at identificere de involverede personer samt efterforske deres medlemskab.

Nyt studie om børn og mad: Særligt én aldersgruppe har det svært med frugtstykker i yoghurten

0
Unhappy little child beautiful girl with long hair in home clothes with yogurt sitting at dinning table in kitchen at home. The child does not want to eat

At børn ikke er vilde med for mange kerner, frugtkød eller andre stykker i maden er velkendt. Men særligt de seksårige gider slet ikke klumperne, viser et nyt studie fra Københavns Universitet udgivet i dag. Forskningen kaster nyt lys over børns madpræferencer på tværs af aldersgrupper til gavn for forældre, sundhedssektor og fødevareindustri.

Hvis du som forælder synes, at din seksårige pludselig er blevet ekstra kræsen og pernitten med aftensmadens tekstur, så fortvivl ej. Det går over igen. Det er nemlig i seksårsalderen, at børn allerhelst vil undgå knas i peanutbutteren, bær i marmeladen og frugtstykker i yoghurten, viser et nyt studie fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

I studiet bad forskerne 485 børn mellem 5 og 12 år vælge imellem seks forskellige fødevarer med og uden klumper, kerner og frugtstykker i. Fødevarerne var brød, appelsinjuice, peanutbutter, jordbærmarmelade, yoghurt og tomatsuppe. Forskerne viste børnene tegninger af fødevarerne med- og uden klumper og bad dem vælge imellem dem.

Og her valgte de seksårige børn i 76 procent af tilfældene fødevarerne uden klumper, hvilket var den højeste andel på tværs af aldersgrupperne.

”At børn generelt ikke er glade for alt for mange klumper i maden er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til. Men det er første gang, at et videnskabeligt studie får en specifik aldersgruppe, nemlig de seksårige, koblet så tydligt til denne madpræference,” siger Ph.d. Ching Yue Chow, som er førsteforfatter på studiet.

For at undersøge hvor præcise børnenes svar var har forskerne også brugt ægte brød, appelsinjuice osv. i andre studier, som de kunne sammenligne og bekræfte spørgeundersøgelsens svar med.

Beskyttelse mod giftig mad
At børns forskrækkelse mod for kompleks tekstur i maden topper omkring de seks år, er der muligvis en forklaring på ifølge Ching Yue Chow. I fagsprog kaldes det fødevareneofobi og det beskrives ofte som en modvilje mod at spise nye eller ukendte fødevarer.

”Det menes at være en beskyttende funktion hos børn, som skal forhindre dem i at spise potentielt giftige fødevarer eller andre farlige ting, når de begynder at blive mere selvstændige. Andre studier har vist at mekanismen starter i toårsalderen og tager kraftig til når barnet bliver mere mobilt og selvstændigt og topper, når barnet er seks-syv år gammelt. Derfor giver det god mening, at netop denne gruppe i vores studie ikke bryder sig om for mange klumper i maden, da de i den alder er mest forsigtige hvad angår mad, ” forklarer Ching Yue Chow.

Forskerne undersøgte også om størrelsen på de klumper, der er i maden, har noget at sige. Men her fandt de ikke noget entydigt svar.

”Det virkede ikke til, at børnene havde svært ved at skelne forskellige størrelser på klumper i maden inde i munden. For dem handler det mest om, hvorvidt der i det hele taget er klumper eller ej,” siger Ching Yue Chow.

Med et lavpunkt i lysten til at spise mad med klumper i seksårsalderen går det dog herefter gradvist den anden vej hos de 7-12-årige, viser studiet. Og det underbygges af vores viden om, hvordan børns madpræferencer modnes med alderen.

”I takt med at børnene kommer i skolealderen, kan de blive mere påvirket af klassekammerater og andre i deres omgangskreds til at prøve nye typer af mad og får mere lyst til at udvide deres horisont. Derfor ser vi også at andelen, som gerne vil have mad med klumper i maden, vokser i takt med deres alder i undersøgelsen,” siger Ching Yue Chow.

Nye retter skal måske introduceres 8-15 gange
Og ”anti-klump-fasen”, som de 6-årige har, er man ifølge forskeren nødt til at acceptere som forælder, selvom det kan være frustrerende, når ungerne ikke vil spise den mad, de får serveret. Men det kan nemt ændre sig, når først de er forbi den kritiske seksårsalder. Man skal bare blive ved med at prøve – ofte helt op til 15 gange, lyder opfordringen:

”En hel del forskning om børn og mad viser, at gentagne eksponeringer for nye retter har en positiv effekt på, om de gider at spise det. Helt konkret handler det om at give børnene muligheden for at smage ny mad samtidig med, at der er noget på tallerkenen, de allerede kender. Ofte skal de præsenteres for den nye ret 8-15 gange, før de begynder at kunne lide det, men vedholdenhed belønner sig,” forklarer Ching Yue Chow.

Derudover er det en god idé at undgå både tvang og belønninger for at barnet eksempelvis spiser sine grøntsager.

”Det er en meget kortsigtet strategi at belønne barnet med en is, hvis de spiser deres broccoli. For i det øjeblik, man fjerner isen, gider de ikke spise det sunde. Samtidig skal man heller ikke presse barnet eller forsøge at tvinge det til at spise bestemte ting, for man risikerer, at de endnu mindre end før vil spise den nye mad, fordi de forbinder den med noget negativt,” siger Ching Yue Chow.

Det nye forskningsresultat kaster et grundigere lys over børns madpræferencer i alderen 5 til 12 år, som forskeren håber kan gøre både forældre og fødevareindustri klogere på vores mindstes forhold til mad.

”Det er vigtigt at forstå den bagvedliggende psykologi hos børn, når man som forælder serverer mad for dem, og når man som virksomhed udvikler nye produkter, så man undgår, at børn bliver unødigt kræsne. Her håber jeg, at vores studie kan være en inspiration til forældre og dem, der udvikler nye madprodukter,” slutter Ching Yue Chow.

Fakta om studiet:

Studiet er udgivet her
Forskningen er udført i et tæt samarbejde mellem Future Consumer Lab, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet og CASS Food Research Center ved Deakin University, Australien.
Forskerne bag studiet er: Ching Yue Chow, Anne C. Bech, Annemarie Olsen, Russell Keast, Catherine G. Russell og Wender L.P. Bredie.
I studiet deltog 485 australske børn i alderen 5-12 år.
Studiet er finansieret af Innovationsfonden og Arla Foods.

Nu har piben fået en anden lyd

0

I Fredericias hjerte, i den historiske Trinitatis Kirke, er det en særlig aften, hvor kirkens nyligt renoverede orgel skal indvies med en storslået koncert. Siden orgelet oprindeligt blev bygget, har det gennemgået adskillige renoveringer gennem årene, hver gang tilpasset tidens stil og smag. Men nu, efter en omfattende modernisering, står det klar til at levere en lyd, der forener det traditionelle med det moderne.

Renoveringen har været en kærlighedserklæring til både håndværket og musikken. Mange af de ældre dele er blevet nænsomt restaureret, og nogle af de mest slidte piber er blevet udskiftet. Det nye mobile spillebord er en teknologisk triumf, der giver organisten en hidtil uset fleksibilitet. Men det er stadig orgelets klang, der stjæler rampelyset. Det har nu en smuk, ensartet tone, der samtidig rummer en romantisk, symfonisk klang, perfekt til senromantisk musik.

Aftenens program er nøje udvalgt for at vise orgelets dynamiske evner. Fra de blide, næsten hviskende toner til de kraftfulde crescendoer, der fylder hele kirkerummet med lyd, er det tydeligt, at det nye orgel mestrer alle nuancer. Det er dog også tydeligt, at orgelet, trods sin ensartede tone, savner lidt af den dynamiske uforudsigelighed, der kan gøre underværker. Personligt havde jeg håbet på det. Jeg har tidligere hørt Niels Erik Aggesen spille “Nimrod” før renoveringen, og denne aften var fremførelsen utroligt stilren og velafbalanceret. Det var her, jeg bedst hørte de sammenhængende klanges herligheder.

En stereolyd svæver nu gennem kirkerummet og skaber en ny dimension i lytteoplevelsen. Det er tydeligt, at lyden omkring 2,5 kHz til ca. 4,5 kHz (mellemtonerne) gav en højre-venstre stereo effekt, og fra ca. 4,5 kHz (diskant) og op efter kom lyden mere ovenfra og skabte dermed et rummeligt lydbillede. Det er en anderledes oplevelse end den gamle klang, som nogle af de øvrige kirkegængere måske husker.

Aftenens program var spændende. Niels Erik Aggesen holdt sig til et mere klassisk repertoire, hvor han bl.a. fremførte sin variation af “Kongernes Konge,” et arrangement man bør nyde med lukkede øjne for at få den fulde oplevelse. Tobias Dahl Osenbrüg lagde ud med “Polsch,” som han har arrangeret til det nye orgel. Her kom orgelets dystre toner helt frem, men også de lyse. Her fik man et solidt indtryk af mulighederne i dette instrument.

Jeg er overbevist om, at de to forskellige generationer af organister vil skabe mange dynamiske musikudtryk, jo mere de udforsker de mange nye muligheder, der er. Publikum gav stående klapsalver. Den nye lyd er blevet godt modtaget. Er der en vis nostalgi blandt de tilstedeværende? Så skal de nok komme efter de nye forbedrede klange.

En ting er sikkert: Trinitatis Kirkes orgel har fået nyt liv og vil fortsætte med at begejstre både lokale og besøgende kirkegængere og musikelskere i mange år fremover.

AVISEN Poul Rand.

Sommeren bringer storslåede filmoplevelser i Panorama Biograferne

0

Så er der nyt fra Panorama Biograferne i Fredericia og Middelfart! Imens det danske sommervejr driller lidt, er biograferne i Fredericia og Middelfart klar til at byde publikum velkommen til en række spændende filmoplevelser.

INDERST INDE 2: Den største biograffilm i 2024

Inderst Inde 2 er uden tvivl årets største biograffilm i 2024, og der forventes at blive solgt millioner af billetter til denne sensation. Som tidligere nævnt, er dette år noget helt særligt for børne- og familiefilm, hvor perlerne står i kø. Oplevelserne venter i biografmørket – nu og resten af året. Mange af filmene vil fornøje både voksne og børn med deres humor og fantastiske animationer.

I den superaktuelle Inderst Inde 2 – der selvfølgelig er nr. 1 på hitlisten – er pigen Riley blevet teenager. Hun står over for udfordringer med alt fra forældre, venner, selvtillid og udseende til den kommende sports sommerlejr. Inde i Riley kæmper mange forskellige følelser med og mod hinanden, hvilket både er fantastisk morsomt og yderst relevant. Pixar er tilbage i topform med en film, der har tiltrukket publikum verden over. Publikum vil opleve nogle af de mest imponerende scener nogensinde set i en animationsfilm.

Grusomme Mig 4: En værdig konkurrent

Inderst Inde 2 får hård konkurrence af Grusomme Mig 4. Familien Gru, nu med en nyfødt dreng, er tilbage sammen med de sprælske gule Minions, der altid sørger for løjer og kaos. Denne film vil få alle aldersklasser til at grine, næsten larmende.

Begge film vises også på originalsprog med danske tekster, da der er en stigende interesse fra et ældre publikum for at se animationsfilm på originalsprog.

Film for de yngste

Til de yngste årgange præsenteres “Ræv og Hare Redder Skoven” – med kendte danske skuespillere, der leverer stemmerne. Her får publikum charme, humor og spænding med en happy end.

For de ældre børn og voksne

For de lidt ældre er der to forrygende actionfilm på programmet:

Twister

Denne sommer vender den episke katastrofefilm tilbage med en adrenalinpumpende og spændingsfyldt tur, der sætter publikum i direkte kontakt med naturens mest forunderlige og destruktive kræfter. Daisy Edgar-Jones og Glen Powell spiller hovedrollerne som stormjægere, der forsøger at forudsige og tæmme tornadoers voldsomme styrke.

Deadpool og Wolverine

I den længe ventede superheltefilm slår Deadpool sig sammen med Wolverine for at besejre en fælles fjende. Ryan Reynolds er tilbage som Deadpool, mens Hugh Jackman genindtræder rollen som Wolverine.

Helle Broen. Foto: AVISEN

Eksklusive tilbud i Panorama

– Dette er blot et lille udpluk af de fantastiske tilbud i Panorama. Husk, at hvis man er medlem af børneklubben VIB, får man billetter til 75 kr. samt rabat på popcornmenuer, der ikke allerede er nedsat. VIB-klubben er for børn til og med 13 år, og man kan melde sig ind i biografens billetsalg. Der er masser af uforglemmelige filmoplevelser i vente, så kom og nyd dem i Panorama Biograferne i Fredericia og Middelfart, fortæller Helle Broen fra Panorama Biograferne.

Nationalmuseets motorløse skonnert Anna Møller sejler med i årets Fyn Rundt

0
Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe

Den totalrenoverede skonnert Anna Møller, tilhørende Nationalmuseet, vil som det eneste fartøj uden hjælpemotor deltage i årets største danske sejlskibstræf, Fyn Rundt for Bevaringsværdige Sejlskibe. Over 50 sejlskibe vil sammen med Anna Møller anløbe Bogense, Fredericia, Assens, Haderslev, Faaborg og Svendborg.

Anna Møller, der er 118 år gammel, sejler uden nogen anden drivkraft end vinden, hvilket giver nogle ekstra udfordringer. Skipper Martin Andersen fra Nationalmuseet i Holbæk forklarer, at de, hvis muligt, går for sejl ind og ud af havnene og til starten, men at de kan få hjælp fra andre fartøjer, hvis det bliver nødvendigt.

Fyn Rundt finder sted fra den 21. til 26. juli, hvor skibene er opdelt i klasser efter størrelse og dagligt kæmper på en etape udlagt efter vejr- og vindforhold. I år samles skibene i Bogense i weekenden den 20.-21. juli, med første start mandag morgen til Fredericia. Tirsdag går turen til Assens, onsdag slutter sejladsen i Haderslev, torsdag sættes kursen mod Faaborg, og sidste anløb er i Svendborg, hvor der afholdes sejler-middag og præmiefest fredag aften.

Stævneleder Jan Jay Brun Jensen fra Svendborg udtrykker stor tilfredshed med tilslutningen til årets Fyn Rundt, der samler et halvt hundrede sejlskibe. Blandt de deltagende fartøjer er tremasterne Fylla af Svendborg, Den Store Bjørn af Kolding og Northern Grace fra Aarhus. Derudover deltager Marstal-skonnerten Bonavista, Danmarks ældste sejlførende træskib jagten Jensine fra Haderslev, samt udenlandske skibe som den tyske lodsbåd Atalanta og den svenske redningsskøjte Astrid Finne.

Ved ankomsten til hver havn bliver sejlskibene budt velkommen af et talstærkt publikum, mens skibenes historie og anekdoter bliver fortalt af den rutinerede sejlskipper Mark Ambech fra Marstal. I alle havne er der maritime folkefester, og det er muligt at booke billetter til en etape eller hele ugen på mange af skibene.

“Alle kan sejle med og opleve et enestående fællesskab, maritim stemning og aktiv ferie. Og vi keder os heller ikke i havnene,” siger stævneleder Jan Jay Brun Jensen.

Viacon holder på vandet på Kloakmessen 2026

Viacon holder på vandet på Kloakmessen 2026

0
EVENTS. Kraftigere og mere hyppige regnskyl stiller nye krav til, hvordan regnvand håndteres rundt om i landet. Det mærker man tydeligt hos Horsens-virksomheden Viacon...