8.9 C
Copenhagen
lørdag 13. december 2025

Knallertfører kørte fra færdselsuheld

0
Bjergegade (Foto: AVISEN)

I Bjergegade i Fredericia skete der tirsdag aften omkring klokken 19.00 et færdselsuheld, hvor en mand på en knallert påkørte en personbil.

Der opstod materielle skader på bilen, og knallertføreren kørte derefter fra stedet. Vagtchef Emil Jensen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at man har en formodning om, hvem føreren af knallerten er, og at man forventer at finde frem til ham.

Dødsfald Fredericia den 3. juli 2024

0

Hugo Fredslund, 1947 – 2024

Marie Uhrskov Hartwell, 1946 – 2024

https://gardeniablomster.dk/

Tømrermester Dennis Niess ApS: Firstmover inden for grøn omstilling med el-biler

0

Tømrermester Dennis Niess ApS har i over et år haft sin serviceafdeling kørende i europæiske el-biler. Det har været en succes både for virksomheden og for miljøet.

Solen skinner på Entreprenørvej i Fredericia, hvor virksomhedens domicil ligger, og hvor Jonas Nielsen og Morten Nielsen har parkeret deres to el-biler for at vise dem frem. De er stolte af de to el-biler, der lydløst bevæger sig gennem Fredericia og Trekantområdet, når de to håndværkere servicerer kunderne. De åbner op til bilerne, og de har alt, hvad man skal bruge for at kunne levere et godt stykke arbejde for kunderne – der er ingen mangler.

Jonas og Morten fortæller begejstret om at køre i bilerne, som de bedst betegner som “let.” “Det er lækkert og dejlig nemt. Komfortabelt. Det er bare at sætte dem i drive og køre,” siger de. Med hjemmeladere kan de nemt køre direkte ud til kunderne, som også har bemærket de miljøvenlige køretøjer. “Vi har også været en tur i Aalborg i dem, så de kan også køre de længere ture. Vi hører det også fra andre håndværkere, de spørger ind til vores biler,” tilføjer de to svende.

Tømrermester Dennis Niess selv udtaler: “Vi valgte at skifte til el-biler for vores serviceafdeling, fordi de på flere parametre giver mening. Det er den vej, verden går. Vi skal tænke på fremtiden og sikre de bedste muligheder for kommende generationer.” Han understreger, at skiftet til el-biler også har økonomiske fordele. “Der er forskel på at tanke diesel til 2-3.000 kroner pr. måned pr. bil, og så have et abonnement på at lade til 799 i måneden. Det er også god økonomi i det.”

Dennis Niess forklarer, at de har gjort meget ud af at optimere deres el-biler. “Der er sat letvægtsreoler i bilen, for at den er så let som mulig, og for at batteriet kan køre så langt som muligt. Havde vi fyldt træreoler i bilerne, havde de naturligvis kørt fint, men det mindre. Vi er blevet modtaget virkelig positivt i markedet.”

Virksomheden har også planer om at udvide deres flåde af el-biler. “Inden for det næste år planlægger vi at skifte to biler mere ud til rene el-biler,” fortæller Dennis Niess. Han er stolt af, at virksomheden bidrager til den grønne omstilling. “Jeg er også glad for, at vi bidrager til den grønne omstilling. Det giver også en stor værdi at vide, at man er med på den rejse.”

Om Tømrermester Dennis Niess ApS

Tømrermester Dennis Niess ApS er en professionel tømrer i Fredericia og omegn med over 20 års erfaring i branchen. Virksomheden blev startet i 2003 af Dennis Niess og har siden vokset til sin nuværende størrelse med 17 ansatte.

Med ekspertise inden for en bred vifte af tømreropgaver, fra renovering og reparation til tilbygninger, ombygninger, vinduer, døre, møbler og specialopgaver, leverer Tømrermester Dennis Niess enestående service og resultater af højeste kvalitet.

Virksomheden servicerer Fredericia samt omkringliggende områder som Kolding, Vejle og Middelfart. For mere information eller for at drøfte dine tømrerplaner, er du velkommen til at kontakte dem.

Tømrermester Dennis Niess ApS står som et forbillede for, hvordan man kan tage ansvar for miljøet og fremtiden ved at integrere bæredygtige løsninger i sin forretningsdrift.

GF advarer: Trætte feriebilister gør vejene usikre

0

TRÆTHED I TRAFIKKEN: GF Fonden har i en dugfrisk undersøgelse spurgt danskerne, om de kører på ferie, selvom de er for trætte til at køre. Og resultatet i Region Syddanmark overrasker GF Forsikring, der kommer med gode råd til at holde sig frisk til bilturen.

Mere end hver tredje danske bilist, der har kørt langt på ferie inden for de seneste fem år, har følt sig for trætte til at køre bil i så mange timer. Og 21 procent af danskerne har prøvet at køre bilen i mere end 11 timer i streg på vej til eller fra en ferie. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Human Engage for GF Fonden.

– Vi ved alle, at vi bliver mindre opmærksomme, når trætheden melder sig, og sker det bag rattet, udsætter man sig selv, sine passagerer og andre bilister for fare. Træthed og uopmærksomhed er en stor faktor i dødsulykker på vejene, så man skal virkelig have respekt for de lange køreture, når man kører afsted på ferie, siger direktør for Skadehjælp ved GF Forsikring, Martin Rundager.

Tal fra Vejdirektoratet viser, at uopmærksomhed og utilstrækkelig orientering er en medvirkende faktor i 60 procent af alle dødsulykker i trafikken. En af årsagerne til manglende opmærksomhed og orientering er træthed bag rattet.

Næsten halvdelen i Syddanmark har følt sig meget træt

I undersøgelsen fra GF Fonden kan man læse, at 44 procent af de adspurgte danskere i Region Syddanmark, som har kørt langt på ferie, har oplevet at føle sig for trætte til at køre. Og det kan have en stor effekt på opmærksomheden, fortæller søvnekspert Birgitte Hintz:

– En af de ting, der sker, når man er træt i trafikken, er at koncentrationen og opmærksomheden falder. Det har en effekt på, hvordan man fører sit køretøj og læser trafikken. Er man vågen i 15 timer, så svarer det faktisk til en alkoholpromille på 0,5. Mange vågne timer har altså en effekt på ens evner som bilist, siger hun og fortsætter:

– Har man været vågen i mange timer, kan hjernen faktisk falde i søvn af nogle sekunders varighed – selvom man har øjnene åbne. I de sekunder er man uden sine sanser, og man oplever ikke, hvad der sker omkring en. Det er livsfarligt at køre i den tilstand.

Er man for træt til at køre forsvarligt, er det også strafbart. I Færdselsloven hedder det, at man skal være i stand til ”føre køretøjet på fuldt betryggende måde”.

Gode råd til en sikker kør-selv-ferie

Står ferien på meget kørsel, så gælder det om at have fokus på sin energi, og sørge for at hvile, når man føler sig træt.

– Vær udhvilet. Skal man køre langt, så gør det efter en god nats søvn eller en rolig dag. At køre direkte efter arbejde anbefales ikke.
– Husk kaffen. På turen kan man holde et stop på en tankstation, hvor man kan købe en kop kaffe og tage en lur. Drik kaffen først, sæt en alarm på max 20 minutter. Sover man længere, ryger man ned i den dybe søvn. Efter tyve minutter mærker man også effekten af kaffens koffein, og du er klar til endnu et stræk på køreturen.
– Sørg for at strække benene, når det er muligt. En lille gåtur i frisk luft kvikker hjernen op. Et nedrullet vindue bidrager ikke på samme måde.
– Skal man køre meget langt, så planlæg turen med et længere stop. En enkelt overnatning på en lang køretur er givet godt ud, og man kommer sikkert frem.
– Vær opmærksom som passager. Gab, ændret humør og uopmærksomhed kan være indikationer på, at chaufføren er for træt til at køre – og så er det vigtigt, at du som passager siger det.

Mere end hver tredje butik solgte ulovligt til mindreårige

0

Sikkerhedsstyrelsen anvendte i går for første gang unge kontrolkøbere, som led i styrelsens tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. 34 procent af butikkerne med alkohol-, nikotin- eller tobaksprodukter overtrådte aldersgrænserne.

I går havde Sikkerhedsstyrelsen premiere på den nye toårige forsøgsperiode, hvor styrelsen må gøre brug af unge kontrolkøbere til at føre tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker.

Nu er resultaterne af den første dag med de unge kontrolkøbere landet. Og det viser sig, at mere end hver tredje butik med alkohol-, nikotin- eller tobaksprodukter overtrådte aldersgrænserne.

Tidligere skulle Sikkerhedsstyrelsen være til stede på det præcise tidspunkt, hvor en butik foretog et ulovligt salg af alkohol, nikotin eller tobak til en mindreårig. Med de nye beføjelser er det blevet markant nemmere at kontrollere, om butikkerne husker at overholde aldersgrænserne.

– I går blev aldersgrænserne overtrådt på de 17 af vores 50 tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. Det er allerede flere overtrædelser, end vi har fundet på vores mere end 2.000 tilsyn de sidste fire år. Det viser, at der er behov for denne mere effektive kontrol, forklarer Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Forsøgsordningen med de unge kontrolkøbere er et af de 30 initiativer i regeringens forebyggelsesplan. Formålet med forebyggelsesplanen er på sigt at nedsætte børn og unges forbrug af alkohol-, nikotin- og tobaksprodukter.

Forud for den nye ordning med de unge kontrolkøbere har Sikkerhedsstyrelsen informeret branchen om de nye tiltag. Desuden kommunikerede styrelsen massivt om de nye tiltag i medierne fra morgenstunden. Men det ændrede altså ikke på, at mange butikker alligevel glemte at tjekke ID ved de unge kontrolkøbere.

– Vores hensigt med den nye ordning er ikke bare at lange bøder over disken. Tværtimod håber vi på, at procenten for overtrædelser bliver lavere med tiden. Derfor fortsætter vi med at gå i dialog med branchen om problematikken. Men vi fortsætter selvfølgelig også med at føre tilsyn med alderskontrol, understreger Stine Pedersen.

Det er altid den erhvervsdrivendes ansvar, at salgsstederne overholder de gældende aldersgrænser for salg af alkohol, nikotin eller tobak.

Antal gennemførte tilsyn i fysiske butikker den 1. juli 2024

  • Mandag den 1. juli gennemførte Sikkerhedsstyrelsen sammen med de unge kontrolkøbere 50 tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker, der sælger alkohol, nikotin eller tobak.
  • På de 17 af tilsynene blev aldersgrænserne overtrådt.
  • På de 33 af tilsynene blev aldersgrænserne overholdt.

De nuværende aldersgrænser for alkohol, nikotin og tobak

  • Alkohol med mere end 1,2 procent og op til 16,5 procent: Over 16 år
  • Alkohol med mere end 16,5 procent: Over 18 år
  • Nikotinprodukter: Over 18 år
  • Tobaksprodukter: Over 18 år

Bødestørrelser for overtrædelser af aldersgrænserne

  • Gennemfører man som erhvervsdrivende et ulovligt salg af alkohol til en mindreårig, vil bødeindstillingen første gang være på 10.000 kr.
  • Gennemfører man som erhvervsdrivende et ulovligt salg af tobak, tobakssurrogater, e-cigaretter eller urtebaserede rygeprodukter til en mindreårig, vil bødeindstillingen første gang være på 25.000 kr.

Grækenland og Spanien topper rejse-hitlisten fra Billund

0

Billund Lufthavn forudser en travl juli med godt chartersalg og stor interesse for netværksruter. Cargooperationen i lufthavnen har igen oplevet tocifret vækst.

Med skolernes sommerferie officielt løbet i gang er der for alvor kommet aktivitet i terminalen i Billund Lufthavn. I en dugfrisk undersøgelse fra Norstat, som er udarbejdet for Dansk Erhverv, forventes det, at cirka 2,4 mio. danskere rejser til udlandet i løbet af de næste par sommermåneder. En stor del af dem vælger Billund Lufthavn som afsæt. I juni måned gik 398.206 rejsende igennem Billund Lufthavn, hvilket er 0,6 procent færre end samme måned sidste år. Den mindre tilbagegang skyldes, at lavprisselskaberne, anført af Ryanair, har reduceret deres antal sæder. Til gengæld glæder adm. direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, sig over det det flotte chartersalg i sommerferieperioden.

–Vi har et stærkt udbud af rejser til de populære charterdestinationer, så vi forventer en god juli måned, hvor mange vælger at tage mod varmere himmelstrøg fra Billund. Grækenland er den suverænt største charterdestination i år med over 100.000 forventede rejsende i juli og august. Samtidig oplever vi en stor interesse for netværksruterne, der forbinder Vestdanmark med hele verden, hvor de store hubs i London, Amsterdam, Frankfurt og Paris er populære i år.

De fem mest populære charterlande fra Billund i sommeren er:

  1. Grækenland
  2. Spanien
  3. Tyrkiet
  4. Bulgarien
  5. Cypern

Fortsat tocifret vækst i luftfragt

Luftfragten i Billund Lufthavn følger igen egne tendenser og håndterede 8.138 tons gods i juni. Det er en stigning på 24,3 procent i forhold til samme måned sidste år. Den globale vækst for luftfragt er 8 procent højere end samme tid sidste år, hvilket lægger Billund Lufthavns cargooperation solidt over markedet. Den positive udvikling skyldes en højere verdensomspændende efterspørgsel, og at raterne på globalt plan holder et højt niveau til trods for en traditionelt mere stille periode. Adm. direktør Jan Hessellund er glad for, at væksten holder ved i Billund Lufthavn.

–Vi er meget tilfredse med den fortsatte vækst i vores luftfragtsoperation. Det er et klart tegn på, at vores strategier bærer frugt, og at vi formår at imødekomme den store globale efterspørgsel. Vores stærke placering over markedsgennemsnittet vidner om vores position som en væsentlig aktør inden for luftfragt samt de gode partnerskaber med fragtflyselskaberne.

Ikke for sent at bestille sommerferie

Charter eller oversøisk? By eller strand? Action eller afslapning? Med 120 direkte destinationer og 540 one-stop er der mange muligheder fra Billund. I løbet de seneste måneder er Norwegian kommet godt i gang med fire nye ruter – de nyeste værende Stockholm og Alicante. Hen over sommeren tilbyder selskabet seks forskellige destinationer, så de rejsende kan komme endnu mere fleksibelt afsted. Det brede rutenetværk i Billund giver vestdanskerne mulighed for at opdage skjulte perler og se de mest imponerende storbyer. Der er nu officielt taget hul på skolernes sommerferie, men det er stadig muligt at finde en rejse ud i verden.

–Med vores stærke rutenetværk går vi en sommer i møde, hvor vi kan tilbyde danskerne at komme på ferie både tæt på og langt væk. Vi har mange populære charterdestinationer, men der er også mulighed for andre slags ferier. Vores flyselskabspartnere tilbyder utraditionelle citybreaks til for eksempel Bergen eller Helsinki. Er man slet ikke til varmere himmelstrøg, kan turen også gå direkte til Grønland med Air Greenland. Der er stadig flybilletter til mange spændende destinationer, hvis man endnu ikke har besluttet sig for, hvor ferien går hen, siger Jan Hessellund­.

Økonomiske stærke håndboldklubber har underpræsteret

0

Sæsonen er overstået, og det er tid til at evaluere, hvordan de danske håndboldklubber har klaret sig, især set i lyset af deres personaleomkostninger. Personaleomkostningerne omfatter ikke kun lønningerne til spillerne, men også udgifterne til administrationen og trænerstaben. Disse omkostninger er en væsentlig faktor i klubbens samlede budget og kan give et indblik i, hvor store ressourcer klubben har haft til rådighed for at opnå succes på banen.

Personaleomkostningerne, som omfatter både administration, trænere og spillertruppen, kan give et billede af de økonomiske prioriteringer inden for klubberne. Selv om de eksakte tal for 2024 ikke er medregnet, viser regnskaberne for 2023, hvilke ressourcer klubberne har arbejdet med. Dette giver os et indblik i deres strategiske beslutninger og økonomiske helbred, hvilket er afgørende for at forstå, hvordan de har positioneret sig både på kort og lang sigt.

Aalborg Håndbold har sandsynligvis øget deres budget til denne sæson, da de blandt andet har opgraderet holdet med stjernespilleren Niklas Landin. Dette forventes at kunne ses i næste års regnskab, hvor udgifterne til personale formodentlig vil være steget markant. Investeringen viste sig dog at være det hele værd, da Aalborg vandt det danske mesterskab. Det blev en intens finaleserie mod Fredericia, som strakte sig over tre kampe og krævede alt af holdet.

I Champions League præsterede Aalborg også imponerende ved at sikre sig en sølvmedalje efter en tæt finale mod Barcelona. De måtte se sig slået i pokalfinalen af GOG. Aalborgs strategiske investeringer i spillertruppen, herunder tilgangen af Niklas Landin, har altså båret frugt både nationalt og internationalt, hvilket understreger betydningen af økonomiske ressourcer i elitesport.

Økonomi gør det ikke alene

Penge er dog ikke altid lig med succes. Det må TTH Holstebro sande efter, at de endte på 11. pladsen i grundspillet og måtte ud at spille nedrykningsspil. Det samme gælder for KIF Kolding, der sluttede som nummer 12 og var tæt på at ryge direkte ud af ligaen. Heller ikke SønderjyskE levede op til deres økonomiske forventninger, da de glippede slutspillet og ikke kom blandt de otte bedste hold.

Disse eksempler viser, at selvom store personaleomkostninger kan give klubberne bedre forudsætninger for succes, er der ingen garanti for, at pengene vil omsættes til resultater på banen. Faktorer som holdets sammenhængskraft, trænerens taktiske evner og skadesfri sæsoner spiller også en væsentlig rolle. For TTH Holstebro, KIF Kolding og SønderjyskE har sæsonen været en påmindelse om, at økonomiske investeringer alene ikke sikrer sportslig succes.

Længere oppe i tabellen har der også været skuffelser i forhold til økonomisk formåen. Bjerringbro-Silkeborg formåede ikke at kvalificere sig til DM-semifinalerne, selvom vejen syntes at være banet for dem. De måtte konstatere, at Ribe-Esbjerg snuppede semifinalpladsen i deres slutspilspulje sammen med Aalborg.

Bjerringbro-Silkeborgs mislykkede forsøg på at nå semifinalerne viser, at selv hold med betydelige økonomiske ressourcer kan støde på uforudsete udfordringer. Ribe-Esbjergs succes med at avancere til semifinalerne på bekostning af Bjerringbro-Silkeborg understreger, at sportslige præstationer ikke altid følger den økonomiske logik. Dette tilføjer en ekstra dimension til konkurrencen i ligaen, hvor både talentudvikling, taktik og holdets sammenhængskraft spiller en afgørende rolle i at opnå de ønskede resultater.

Tæt økonomisk formåen blandt semifinalebejlere

I den anden slutspilspulje stod duellen mellem Fredericia Håndboldklub, Skjern Håndbold og GOG om de to semifinalepladser. De to førstnævnte endte med at komme i semifinalen, og for Fredericias vedkommende lykkedes det også at nå finalen, hvor de dog tabte til Aalborg.

Historien om Fredericia er særlig interessant, da man ikke kan aflæse deres personaleomkostninger direkte fra offentlige regnskaber. Tallene er baseret på kilder, idet klubben indtil for nylig blev drevet på foreningsbasis, hvor regnskaber ikke behøvede at blive offentliggjort. Dette gør det svært at sammenligne deres økonomi direkte med andre klubber, men deres sportslige præstationer taler for sig selv.

Sæsonens overraskelse

Et hold, der til gengæld overraskede alt og alle, er TMS Ringsted. De var ikke spået mange chancer i ligaen, men de lykkedes at komme med i slutspillet, hvor de vandt mod både Fredericia Håndboldklub og Skjern Håndbold. Det var dog ikke nok til at nå semifinalen i sidste ende, men historien om TMS Ringsted viser, at penge ikke er alt.

TMS Ringsteds præstationer i slutspillet, på trods af deres beskedne økonomiske midler, understreger, at engagement, holdånd og taktisk dygtighed kan bringe overraskende resultater. Deres succes er et inspirerende eksempel på, hvordan mindre klubber kan konkurrere med større og økonomisk stærkere modstandere ved at maksimere deres ressourcer og fokusere på talentudvikling og sammenhold.

Sådan ser personaleomkostningerne ud

Her følger et søjlediagram over ligaklubbernes personaleomkostninger i kalenderåret 2023. Med til historien hører det, at Fredericias personaleomkostninger, som tidligere nævnt, ikke direkte kan aflæses, og at tallene generelt ikke er 100 procent retvisende for de midler, som klubberne har haft i 2023/24-sæsonen.

Få forskernes råd til at sikre sig mod flåter

0

Flåter er små, blodsugende parasitter, der kan overføre flere alvorlige sygdomme til mennesker. De kaldes ofte Danmarks farligste dyr, fordi de kan overføre infektioner til mennesker. SDU har to forskere, Nanna Skaarup Andersen og Anton Pottegård, til at belyse, hvad skovflåten er for en størrelse, hvordan man forebygger flåtbid, samt gode råd til udflugter i naturen – og hvorvidt vaccinen giver mening.

Der findes flere arter af flåter i Danmark, men skovflåter er de dominerende og foreløbigt de eneste, der bider mennesker.

På verdensplan er der andre insekter, der kan overføre sygdomme, for eksempel malaria via myg, men her i landet har vi indtil videre kun skovflåten, der kan gøre os syge.

“Flåter kan overføre sygdom, fordi de suger blod og gør det længe. Og de er generalister og kan bide på stort set alt – fra øgler til mennesker. Hvert værtsdyr kan bære forskellige sygdomme, og det er de sygdomme, som flåten kan tage med til dens næste vært. Sådan har det i øvrigt været i millioner af år. Man har sågar fundet flåter sammen med dinosaurfjer i rav,” fortæller Nanna Skaarup Andersen. Hun er speciallæge i klinisk mikrobiologi og forsker på Klinisk Institut og Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på Odense Universitetshospital.

Skal man vaccineres eller ej?

TBE (Tick Borne Encephalitis) – også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse – skyldes en virus, som ligesom Borrelia overføres til mennesker via bid fra skovflåter. I Danmark har de fleste tilfælde været forbundet med ophold på Bornholm, hvor TBE-virus og sygdommen har forekommet i over 50 år. Men siden 2018 er der også forekommet tilfælde uden for Bornholm, især i Tisvilde Hegn og enkelte andre steder i Nordsjælland.

Der er i Danmark fundet 7 tilfælde i 2021, 14 i 2022 og 12 i 2023. Ud over dette kommer der også enkelte danskere hjem fra især Sverige med TBE-infektion efter rejser. TBE har fået stor opmærksomhed i medierne, fordi den flåtoverførte virus kan give alvorlige hjerneskader.

Og der findes en vaccine.

“Mange er kommet i tvivl. Man tænker nemt, ‘det er vel bedre at gøre det end at løbe en risiko.’ Men vaccinen mod TBE er ikke noget, der kan anbefales til alle. Faktisk giver det nok kun mening for ganske få,” mener Anton Pottegård, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning og forsker i lægemidler og bivirkninger.

Livredderne på Østerstrand: Undgå farlige situationer

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Sommeren er over os, og med den følger en overflod af festlige begivenheder som studenterfester, musikfestivaler, storskærmsarrangementer med fodbold, sommerafslutninger og hyggelige grill-aftener med familie og venner. Det lune vejr og de milde aftener gør strandene og vandet til attraktive steder at mødes, hygge, grille og feste. Ved Østerstrand i Fredericia har livredderne allerede udført 3 førstehjælpsaktioner, 9 forebyggende aktioner og 13 oplysende indsatser i uge 26 alene.

– Sommeren er begyndt med lunt vejr de fleste steder i landet, og mange samles om aftenen til diverse sommerfester og festlige arrangementer. Så kan det være fristende at tage en dukkert eller begive sig ud på vandet. Men i de sene aften- og nattetimer er der både færre til at holde øje og opdage en eventuel farlig situation, ligesom mørket gør det svært at orientere sig. Drukneulykker kan desværre ske hele døgnet, så vi opfordrer til, at man aldrig går i vandet alene eller tager en solotur på havet – heller ikke selvom vennerne sidder inde på stranden. De kan ikke nødvendigvis se, hvis du kommer i vanskeligheder, siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

Alkohol og vandaktiviteter er en farlig kombination

Nyder man alkohol på stranden eller andre steder ved vandet, skal man også tænke sig godt om.

– Aktiviteter i, ved og på vand er fantastiske, men de skal helst foregå på de rigtige tidspunkter, og man skal have respekt for vand. Alkohol og badning er en farlig blanding, for alkoholen påvirker din reaktionsevne og dømmekraft og betyder, at du har større risiko for at havne i en farlig situation og kan have sværere ved at redde dig selv. Så bliv gerne på land og få resten af selskabet til at gøre det samme – det er langt mere sikkert at gemme badeturen til dagen efter, siger Anders Myrhøj, kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning.

Pas på hinanden – også når I er ved vandet

TrygFonden har arbejdet med forebyggelse af drukneulykker i mange år og bl.a. undersøgt nærdrukneoplevelser blandt danskerne og vores adfærd ved vandet. Et observationsstudie viser bl.a., at der sent på aftenen og ud på natten er flest mænd ved havneområderne, og at de oftere end kvinderne færdes alene og i beruset tilstand.

  • Mænd er generelt overrepræsenterede, når det gælder drukneulykker i Danmark. Noget, vi også kan se, er, at kvinder generelt er bedre til at følges ad og passe på hinanden. Hvis vi kan få mændene – både de unge og de voksne – til at gøre som kvinderne, er vi nået langt i forhold til drukneforebyggelse, siger René Højer.

Aktionstal for uge 26

TrygFonden Kystlivredning har offentliggjort aktionstallene for uge 26, der dækker perioden 28. – 30. juni 2024. Livredderne udfører fire typer indsatser på strandene:

  • Livreddende aktioner, hvor det vurderes, at en eller flere personer var i livsfare.
  • Førstehjælpsaktioner, eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering.
  • Forebyggende indsatser, hvor livredderne har været ude i vandet for at advare folk, der eksempelvis har taget en luftmadras/gummibåd/badedyr med i vandet ved fralandsvind, eller få dem til at svømme tættere på land.
  • Oplysende indsatser, hvor livredderne har været i kontakt med badegæster om fx de lokale forhold på stranden, de fem baderåd, og hvad man skal være opmærksom på i vandet.

Syd- og Sønderjylland:

  • 0 livreddende aktioner
  • 4 førstehjælpsaktioner
  • 17 forebyggende aktioner
  • 360 oplysende indsatser

Østerstrand i Fredericia:

  • 0 livreddende aktioner
  • 3 førstehjælpsaktioner
  • 9 forebyggende aktioner
  • 13 oplysende indsatser

Drømmen om en baby

0
Pernelle Jensen ser store fordele i byrådets sætning på børnefamilierne.

Der er markant bedre vilkår på vej til par eller enlige, som ønsker sig et barn og som er i fertilitetsbehandling. 

På sidste regionsrådsmøde besluttede vi, at man fra 1. august kan få op til 6 reagensglasforsøg til det første barn mod de 3 forsøg, som man kan få i dag. Det giver mere ro og øger dermed chancen for, at det lykkedes at blive gravide. 

Det var oprindeligt et forslag, som kom fra Venstre op til regionsrådsvalget sidste gang og noget, som jeg har været meget optaget af og derfor har fulgt tæt. Jeg er rigtig glad for, at det nu bliver til virkelighed og at vi kan hjælpe par og enlige i fertilitetsbehandling. 

Senere på året vil tilbuddet også komme til at omfatte barn nummer 2, så det bliver muligt at få en lillebror eller lillesøster. 

Fertilitetsbehandling er forbundet med mange følelser og kan føles som lidt af en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor sorg, mistrivsel og angst kan dominere. Derfor vil vi i Region Syddanmark også tilbyde hjælp til dem, som har brug for at tale med en psykolog i forbindelse med forløbet. 

Vi kommer også til at tilbyde fertilitetsbevarende behandling til unge kræftpatienter. Det betyder, at de vil kunne få udtaget og nedfrosset æg eller sæd, inden de går i gang med kemobehandlingen, så de har mulighed for at få børn senere i livet. 

Jeg er rigtig glad for det, som vi tilbyder på fertilitetsområdet her i regionen og at vi nu hjælper flere med at blive gravide og få deres drøm om en baby opfyldt. 

Pernelle Jensen, regionsrådsmedlem og byrådsmedlem (V)

Umanaksvej 2, 7000 Fredericia

Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for unge

Ungdommens Hus åbnes for 13-årige: Venstre vil sikre bedre overgang for...

0
Aldersgrænsen i Ungdommens Hus sænkes fra 18 til 13 år. Beslutningen er truffet i Unge- og Uddannelsesudvalget og skal sikre en bedre overgang mellem...