Danmark er i øjeblikket omsluttet af et regnfuldt døgn, med særlige vinterlige forhold i Nordjylland, hvor nedbør i form af slud og tøsne berører regionen.
DMI har udsendt et varsel om betydelige regnmængder for den sydvestlige del af landet, med forventninger om vedvarende regn indtil sent tirsdag aften. De prognosticerede regnmængder varierer mellem 30 og 50 millimeter fra mandag kl. 13 til sent tirsdag, hvilket nærmer sig det månedlige gennemsnit for februar på 50,3 millimeter.
DMI har også identificeret risiko for lignende regnmængder nord og øst for det sydvestlige område. Den primære årsag til denne massive nedbør er en frontzone, der forventes at forblive stationær over Danmark i løbet af det kommende døgn. Disse usædvanligt høje nedbørsmængder kan føre til oversvømmelser i åer og vandløb, især i områder, hvor vandstanden allerede er høj.
Siden sagen om Kobbelgården 3 begyndte at få mediernes opmærksomhed, har jeg fulgt udviklingen med stor bekymring. Som politisk repræsentant for Dansk Folkeparti, er jeg blevet kontaktet, og er i løbende dialog med både nuværende og tidligere ansatte på Kobbelgården 3, ligesom vi er i dialog med pårørende til beboere på stedet. Jeg må ærligt indrømme, at de fortællinger, som vi har lyttet til den seneste tid, er mildest talt hjerteskærende og henleder associationer til dengang, man kaldte området for åndsvageforsorgen. Historierne omfatter omsorgssvigt, forråelse, dårligt arbejdsmiljø, brud på lovgivning og ikke mindst groft ledelses-svigt.
Kobbelgårdens kerneopgave er at varetage støtte, pleje og omsorg for de af vores medborgere, som har allermest brug for det i vores samfund. De får i stedet deres rettigheder krænket, bliver isolerede og låst inde, talt devaluerende om i plenum, udsættes for ulovlig tvang og mister færdigheder, som de har brugt mange år på at tilegne sig. Det forlyder også, at mange medarbejdere har sager hos Arbejdsskadestyrelsen, der har kørt i mange år og er kørt fast på grund af grove hændelser, der ikke er blevet anmeldt korrekt, og hvor dokumentationen ikke kan findes. Lederen vender ikke tilbage på deres henvendelser, og dem, der er medlemmer af fagforeningen SL, oplever, at sagerne bliver tilsidesat af kreds-kontoret, hvor lederen sidder i hovedbestyrelsen og er formand for leder-netværket. Ansatte trues med fyringer, de kaldes stikkere, hvis de åbner munden omkring alle problemerne på Kobbelgården 3.
Al dokumentation skal godkendes af lederne, før det dokumenteres i Nexus. Beskeden til de ansatte er, at virkeligheden skal fremstå pæn, så de undgår brok fra de besværlige pårørende. Anklagerne er ikke enkeltpersoners beretninger og rejser alvorlige bekymringer om en ledelses-stil, der er dybt forpestet og fordærvet. Anklager som vidner om, at der stadig findes fragmenter af den syge ledelse og forvaltnings kultur, der var under den tidligere socialdemokratiske borgmester Jacob Bjerregaard. Jeg noterer mig også, at formanden for Senior og Socialudvalget, Søren Larsen, sammen med et par embedsfolk, har besøgt Kobbelgården 3 med et klassisk kejtet forsøg på krise-håndtering og tomme floskler, som at nu skal uvejret lige gå over, og så bliver alt godt igen.
Det ville klæde formanden, hvis han i stedet involverede resten af udvalget og handlede konstruktivt i stedet for at gå socialdemokratisk enegang. Hvis alt sammen står til troende, står vi i Fredericia kommune med en skandale på et niveau, som bør få konsekvenser for ledelse og dele af personalet. Alle relevante tilsyn bør inddrages, medicinhåndtering og økonomi kulegraves, alle sten skal løftes i sagen. Nu vil jeg afvente resultatet af udvalgs mødet på tirsdag d. 6/2. Hvis udvalget ikke tager ansvar og igangsætter en tilbundsgående undersøgelse af Kobbelgården 3, vil vi i Dansk Folkeparti bringe sagen om Kobbelgården 3 videre til Christiansborg.
Mandag gæstede Sophie Løhde (V) Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby. Målet var, at hun skulle have inspiration med hjem til fremtidens sundhedsvæsen.
Mandag mellem klokken 11.15 og 12.15, udspillede der sig et bemærkelsesværdigt besøg ved døgnrehabiliteringen på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby. Sundhedsminister Sophie Løhde, flankeret af Jesper Fisker, formanden for Sundhedsstrukturkommissionen, samt kommissionsmedlemmerne Mogens Vestergaard og Dorthe Gylling Crüger, tog sig tid til at dykke ned i de daglige operationer og udfordringer ved frontlinjen i dansk ældre- og sundhedspleje. Dette initiativ var ikke blot et rutinebesøg; det var en strategisk og inspirerende mission med øje for at høste værdifulde indsigter til arbejdet med en forestående sundhedsreform.
Besøget var nøje planlagt for at omfatte personlige møder med både borgere og medarbejdere på plejehjemmet, hvilket gav ministeren og kommissionsmedlemmerne en unik mulighed for at erfare de praktiske aspekter af ældrepleje. Derudover blev de præsenteret for Middelfart Kommunes innovative tilgang til frisættelse af ældre- og sundhedsområdet, en model der har potentiale til at forme fremtidens sundhedsvæsen i Danmark.
En særligt berigende del af besøget var indslaget af eksterne eksperter, herunder en praktiserende læge og ansatte fra Kolding Sygehus, som cheflæge Anne Friesgaard Christensen. Disse fagfolk bidrog med deres perspektiver på tværsektorielt samarbejde, et centralt tema i diskussionen om sundhedsreformen. De delte erfaringer og indsigt i projekter, der spænder fra brugen af teknologi, såsom armbånd ved indlæggelser, til forbedret samarbejde mellem sygeplejen og plejehjem, samt forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. Disse initiativer understreger betydningen af integration mellem forskellige sundhedssektorer for at opnå en mere sammenhængende og effektiv patientpleje.
Sophie Løhdes besøg på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby repræsenterer et vigtigt skridt i retning af at forstå og adressere de nuværende udfordringer i sundhedssektoren, med det ultimative mål at skabe en reform, der er både inkluderende og innovativ. Det er et eksempel på, hvordan direkte engagement og dialog med de involverede parter kan danne grundlag for meningsfulde og langsigtede forbedringer i dansk sundhedspleje.
Ministeren fik hentet inspiration med hjem
I kølvandet på besøget på Kongshøj Plejehjem i Nørre Aaby, delte Sundhedsminister Sophie Løhde indsigtfulde refleksioner, der kaster lys over regeringens vision for en revolutioneret sundhedssektor.
– Jeg fik hentet inspiration til fremtidens sundhedsvæsen, og ikke mindst hvordan vi kan skabe en langt højere grad af sammenhæng mellem det, der sker i kommunerne, de praktiserende læger, og det der foregår inde på sygehuset, siger Løhde, der understreger en central ambition om at reformere sundhedssystemet til at prioritere borgerne fremfor systemet selv. Denne vision bærer i sig et løfte om at kulløse de barrierer, der traditionelt har segmenteret sundhedsplejen, og istedet fremme en mere integreret tilgang.
Løhdes observationer under besøget blev yderligere forstærket af de tiltag, der er blevet igangsat i Middelfart Kommune, som hun citerer som en væsentlig inspirationskilde for den nyligt præsenterede ældre reform.
– Middelfart Kommune har været med til at danne inspiration for den ældre reform, som vi præsenterede i sidste uge, siger Løhde, og fremhæver kommunens innovative praksisser som at blive fritaget for kvalitetsstandarder og værdighedspolitikken, som nu bliver et landsdækkende initiativ. Dette skridt mod decentralisering og lokalt fagligt ansvar markerer en signifikant bevægelse væk fra den centrale detailstyring, til fordel for en mere fleksibel og borgercentreret tilgang.
Løhde understreger vigtigheden af personligt engagement og direkte dialog med de involverede parter som grundlag for effektive reformer.
– Jeg er meget ude på landevejene i det, som du kalder virkeligheden, fordi det lægger jeg vægt på som menneske og sundhedsminister, siger hun, og påpeger, at det er i disse møder med hverdagens helte og udfordringer, at de mest værdifulde indsigter opstår. Hendes proaktive tilgang til at inddrage lokalsamfundet og regionale ledere i diskussioner om sundhedspleje er et vidnesbyrd om et ønske om at skabe politikker, der afspejler de reelle behov og forhold på jorden.
FHK vandt søndag 26-23 mod SønderjyskE. Det var starten på en periode, hvor FHK onsdag møder TMS Ringsted, og lørdag skal i kamp igen mod GOG.
Det endte med at holde lidt hårdt, selvom det længe lignede en sikker sejr til FHK. Hvis det ikke var blevet lidt tæt til sidst, kunne det have givet FHK muligheden for at benytte sig endnu mere af bredden. Da det spidsede til, efter et par mislykkede indskiftninger af både Sebastian Henneberg og Kristian Stoklund, måtte Gudmundur Gudmundsson ty til den sikre løsning med at sende Reinier Taboada og Jonas Kruse tilbage på banen. Det gjorde, at FHK holdt stand i slutminutterne og vandt uden at sejren for alvor kom i fare.
En af de helt store profiler for FHK var Anders Martinusen, der kanonerede bolden i mål otte gange og leverede fire assists.
– Det var dejligt at kunne ride videre på bølgen fra efteråret og ligesom fortsætte der, hvor vi slap, inden vi gik til EM-pause, siger Martinusen.
FHK var undervejs i opgøret foran med 22-15. Det var med 16 minutter igen af opgøret, men i den sidste del af kampen lavede FHK kun fire mål, og derfor endte det med at blive lidt tæt i slutfasen.
– Vi har haft en dum tendens til ikke at lukke kampen, selvom vi har haft muligheden for det. Vores angrebsspil var rigtig godt, og vores forsvar var også på højt niveau, men alligevel lukkede vi dem lidt ind i kampen, siger Martinusen.
Et af de træk, som FHK forsøgte sig med undervejs, var at gå i syv mod seks, men det lykkedes ikke. Der var en usikkerhed at spore over det, og derfor gik Gudmundur Gudmundsson hurtigt væk fra det.
– Der var ikke det rum, som vi havde håbet på, tror jeg, men vi skal også huske på, at SønderjyskE har Lasse Folkmann som assistent, og det var ham, der styrede vores syv mod seks i sidste sæson, hvor vi var rigtig gode til det. Så han ved, hvordan man kan forsvare sig imod det. Det kan også være, at hvis vi var fortsat længere tid i det, at vi var blevet bedre, siger Anders Martinusen.
Med sejren er FHK seks point foran Bjerringbro-Silkeborg. Med syv kampe tilbage af grundspillet ser det derfor godt ud for FHK i forhold til at beholde andenpladsen.
– Vi går ind til alle kampe, som vi altid gør, og det ændrer ikke på noget for os. Der er 14 point at spille om, og selvom jeg er fortrøstningsfuld, så kommer der en kamp igen på onsdag og lørdag. Vi skal ikke fokusere så meget på det og gøre det, som vi er gode til, forklarer Martinusen.
Netop det, at der er kamp både onsdag og lørdag, kan komme til at slide ekstra på FHK’erne. Det er dog ikke noget, der bekymrer Martinusen.
– Det bliver selvfølgelig lidt hårdt, men det er også derfor, vi spiller håndbold. Det er sjovt at spille kampe, så vi skal bare være glade for, at der er mange kampe, slutter han.
Dansk Retursystem bygger ny pantfabrik i Fredericia. Borgmester i Fredericia Steen Trist og direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem tog første spadestik i Fredericia mandag den 5 februar 2024
Mandag blev det første spadestik til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia taget af borgmester Steen Wrist og adm. direktør Lars Krejberg Petersen. Når fabrikken står klar i udgangen af 2025, skal den håndtere alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt – i højsæsonen 3,5 mio. om dagen.
Om knap to år slår en ny og højteknologisk pantfabrik portene op til at tage imod alle de flasker og dåser, der pantes vest for Storebælt. På fabrikken bliver emballagerne læsset af, hvorefter de sorteres og sendes til genanvendelse, så materialerne kan blive til nye flasker og dåser.
Det er en proces, der sikrer genanvendelse i et lukket kredsløb, og det er vi i Danmark nogle af verdens bedste til. Men det er også en proces, der kræver plads og konstant optimering, og derfor er Dansk Retursystems adm. direktør glad for, at første spadestik nu er taget til en ny fabrik.
– Med den nye fabrik samler vi vores aktiviteter i Vestdanmark og flytter fra to adresser i Løsning til én i Fredericia. Vi får moderne, avanceret udstyr, der sikrer mere effektive processer, og mere plads, der også giver mulighed for udvidelse, hvis der en dag bliver brug for det. Samtidig hjælper fabrikken os i målet om at nå CO2-neutralitet i 2030, bl.a. fordi der er god adgang til jernbanen, når vores materialer skal sendes til genanvendelse. På den måde er den nye fabrik med til at fremtidssikre pantsystemet, siger Lars Krejberg Petersen.
Uddannelse til medarbejderne
Dansk Retursystems produktionsmedarbejdere på den nuværende fabrik i Løsning er løbende blevet tilbud uddannelse eller kompetenceløft uanset, om de skal med til den nye fabrik eller videre i arbejde hos en anden virksomhed. I den forbindelse har Dansk Retursystem et samarbejde med EUC Lillebælt, som uddanner de procesoperatører, der er brug for, på den nye fabrik. Lige nu er fire medarbejdere under uddannelse til procesoperatør, og i januar begyndte to nye lærlinge hos Dansk Retursystem med henblik på arbejde på den nye fabrik.
– Dansk Retursystem er en mangfoldig arbejdsplads med plads til mange forskellige typer af medarbejdere, og vi tilrettelægger arbejdet, så der er plads til, at vi hele tiden har nogen under uddannelse, og at vi også har plads til medarbejdere, der har særlige behov, siger Lars Krejberg Petersen.
Dansk Retursystem bygger ny pantfabrik i Fredericia. Borgmester i Fredericia Steen Trist og direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem tog første spadestik i Fredericia mandag den 5 februar 2024
Arbejdsplads med plads til alle
Også Fredericias borgmester, Steen Wrist, er glad for, at det er en mangfoldig arbejdsplads, der flytter til byen.
– Fredericia er kendt som byen for alle. En by, der åbnede sine døre og bød alle ind, der ville bidrage til fællesskabet og være en del af det. På mange måder er Dansk Retursystem en slags mini-Fredericia. Det er en arbejdsplads, hvor der også plads til alle. Alle, der kan og vil bidrage til arbejdet, fællesskabet og den vigtige samfundsopgave. Uanset, hvor langt man i øvrigt er eller har været fra arbejdsmarkedet, så formår Dansk Retursystem at skabe rammer, hvor alle kan bidrage. Så det er fantastisk, at arbejdet med fabrikken nu bliver sat i gang. Det er jeg utrolig glad for, siger Steen Wrist.
Fabrikken står efter planen klar ved udgangen af 2025. Dansk Retursystem har en tilsvarende fabrik i Høje Taastrup, som håndterer de flasker og dåser, der pantes øst for Storebælt.
FAKTA om den nye fabrik:
Fabrikshal på 12.000 m2.
Anlægget håndterer de over 2,5 mio. flasker og dåser, der dagligt pantes vest for Storebælt. I højsæsonen kan der komme 3,5 mio. flasker og dåser ind om dagen.
På fabrikken sorteres flasker og dåser, og materialerne sendes til genanvendelse.
Klokken 19:08 den 4. februar 2024 oplevede Odense et tilfælde af hærværk, da en 38-årig meget beruset mand knuste tre glasruder og en glasdør i glasskuret på perronen mellem spor 5 og 6 på Odense Banegård.
Politiet var hurtigt på stedet for at håndtere hændelsen og sikre, at den sigtede blev stillet til ansvar for sine handlinger.
I løbet af natten til den 4. februar 2024, stødte politiet på to separate narkotikarelaterede hændelser i Odense.
Den første hændelse fandt sted på Overgade, hvor en dørmand på beværtningen Butchers opdagede to mænd – en 24-årig fra Roskilde kommune og en 22-årig fra Holbæk kommune – i besiddelse af euforiserende stoffer på toilettet.
Den anden hændelse indtraf få timer senere på Nørregade, hvor en 26-årig mand fra Aarhus kommune blev fundet i besiddelse af euforiserende stoffer på natklubben Boogies.
Ved 1-tiden den 4. februar 2024 i Middelfart, blev en 41-årig lokal mand sigtet for at have væltet potteplanter på Østergade, mens han var på vej hjem fra byen.
Den sigtede erkendte straks forholdet og udtrykte villighed til at indgå et frivilligt forlig for de skader, han havde forvoldt. Ifølge døgnrapporten fra Fyns Politi, omfattede skaderne to potteplanter samt to planter, der blev beskadiget i hændelsen.
Middelfart Byråd har indgået en aftale, som sætter ambitionsniveauet for de kommende års VE-projekter. Målet er, at Middelfart Kommune skal være selvforsynende med vedvarende energi gennem el-produktion fra sol og vind i 2030 og reducere væsentligt i CO2-udledningen. Udenfor aftalen står Venstre, Nye Borgerlige og Enhedslisten.
Klimaforandringerne bliver tydeligere og tydeligere. Det er varmere om sommeren med mere tørke. Vinteren er præget af mere nedbør i form af regn, og samtidig blæser det mere. I Middelfart Kommune har man det seneste år haft nedbørsrekord, og der desuden været fire stormvarsler med forhøjet vandstand inden for det seneste halve år. Tidligere var der år imellem disse klimaskabte vejrhændelser.
På verdensplan ses der endnu større og alvorligere konsekvenser af klimaforandringerne. Derfor har en gruppe af partier i byrådet indgået en aftale, som sætter retning og ambition på opgaven med at få produceret mere vedvarende energi i Middelfart Kommune. Målet er at gøre kommunen selvforsynende med el fra sol og vind i 2030 og reducere CO2-udledningen.
– Vi er nødt til at tage ansvar for klimaforandringerne og sikre, at Middelfart Kommuner gør, hvad vi kan for at løfte vores del af byrden. På den ene side skal vi skabe markante reduktioner i vores udledning af klimagasser, og samtidig skal vi sikre bæredygtig forsyning når blandt andet biler og opvarmning af mange huse bliver afhængige af strøm. Derfor skal vi være selvforsynende samtidig med, at vi sikrer ordentlige rammer for de borgere, som bliver nabo til solceller og vindmøller, siger borgmester, Johannes Lundsfryd.
Med aftalen sætter parterne en ambition for produktionen af vedvarende energi i Middelfart Kommune. Samtidig aftales det at igangsætte lokalplanlægning for et biogasanlæg med CO2-fangst. Anlægget skal levere varme til fjernvarmenettet og dermed bidrage til forsyning af den østlige del af kommunen med klimarigtig varme og nedsætte udledningen af klimagasser.
Derudover er partierne enige om, at der kun arbejdes videre med projekter, hvor lodsejerne er med i processen. På den måde sikres det, at der ikke bliver igangsat planlægning for urealiserbare projekter.
Slutteligt har partierne også fokus på, at der skal være en systematik og tydelighed i inddragelsen af borgerne og investorerne i bearbejdningen af de konkrete projekter. Der udarbejdes forslag til en fast model, der sikrer veltilrettelagte processer omkring projekterne.
I den kommende tid vil partierne indgå en aftale, der fastlægger hvilke VE-anlæg, som skal indgå i lokalplanarbejdet for at indfri ambitionerne. Derfor vil der i de kommende uger være et forløb, hvor parterne undersøger mulighederne grundigt. Det arbejde bliver afsluttet med en konkret aftale om, hvordan ambitionerne ovenfor skal blive til virkelighed.
