Når politik bliver for abstrakt, betaler de svageste prisen.

0
Når politik bliver for abstrakt, betaler de svageste prisen.

I den offentlige debat kan man få indtryk af, at politik først og fremmest handler om Trump, Putin og klimaaftaler.

Det gør det også.

Men hvis politik kun handler om verdensscenen, mister vi blikket for det, der foregår i vores eget land.

Danmark har brug for mere.

Jeg mener, at jeg kan tilføre Danmark en tydelig socialpolitisk stemme. En stemme med begge ben solidt plantet i den del af Danmark, der sjældent råber højest, men som mærker konsekvenserne, når beslutninger bliver teoretiske og abstrakte.

Jeg har arbejdet 15 år i den sociale virkelighed.

Ikke i embedsmandsdansk.
Ikke i powerpoint-politik.
Men blandt mennesker, der ikke passer ind i systemets kasser.
Mennesker hvis udfordringer ikke kan gemmes væk til næste valgperiode.

Jeg stiller op til Folketinget, fordi jeg er træt af socialpolitik, der formuleres flot, men fungerer elendigt.

Alt for mange behandler socialpolitik som noget, der kan sendes videre til projekter, puljer og konsulenter. Som om ansvar kan udliciteres.

Men socialpolitik er ikke et projekt.

Det er kernepolitik.

Det handler om orden.
Det handler om ansvar.
Det handler om, hvilket land vi faktisk er.

Tag botilbuddene.

Vi har samlet nogle af de mest sårbare borgere her og driver stederne som budgetposter. Når kvaliteten svigter, forsvinder problemerne ikke. De flytter sig. 

Til psykiatrien. Til kriminalforsorgen. Til gaden. Til familierne.

Det er hverken effektivt eller økonomisk ansvarligt. Det er symptombehandling forklædt som styring.

Tag psykiatrien.

Vi har talt om den i årevis. Alligevel har vi sparet på terapi og sociale indsatser. Tilbage står tvang og medicinering som de mest håndgribelige redskaber. Vi medicinerer, udskriver og håber.

Og når det går galt, spørger vi. Hvordan kunne det ske?

Det kunne ske, fordi vi fjernede det, der skulle have skabt stabilitet og relationer. Fordi vi reducerede mennesker til diagnoser og forløb til pakkeløsninger.

Se på handicapområdet.

Alt for mange mennesker med handicap skal igen og igen bevise deres behov. Pårørende bliver sagsbehandlere i deres kæres liv. Retten til støtte opleves som en kamp og ikke som en retssikker selvfølge.

Retssikkerhed er ikke en administrativ detalje. Det er fundamentet under velfærdsstaten.

Og anbringelsesområdet.

Jeg er ikke imod anbringelser.
Jeg er imod dårlige anbringelser.
Imod mangelfuld sagsbehandling.
Imod brud på lovgivningen.
Imod anbringelser uden kvalitet, stabilitet og relationel forankring.

Vi bruger enorme summer på forløb, der ender i misbrug, kriminalitet og livslang offentlig forsørgelse.

Det er ikke bare menneskeligt tragisk, det er også politisk uansvarligt.

Hvis vi mener noget med orden og ansvar, skal det også gælde her. Det kræver, at vi prioriterer kvalitet frem for projekter, relationer frem for regneark og langsigtede løsninger frem for midlertidige puljer.

Socialpolitik må ikke være den afdeling, man parkerer de svære problemer i.

Folketingsvalget er en lakmusprøve på, om vi tager vores eget samfund alvorligt.

Jeg stiller op for en socialpolitik, der tager virkeligheden alvorligt. En politik, der sætter mennesker før systemet. Og som forstår at et samfund måles på, hvordan vi håndterer dem, der ikke kan klare sig selv.

Politik er ikke kun de store overskrifter fra udlandet.

Det er også det stille sammenbrud i lejligheden ved siden af.

Og det ansvar kan vi ikke udlicitere.

Kan Fredericia overraske igen? Følg opgøret minut for minut

0
Kan Fredericia overraske igen? Følg opgøret minut for minut

FC Fredericia står søndag over for endnu en vigtig opgave i 3F Superligaen, når turen går til Cepheus Park og opgøret mod Randers FC. Kampstart er klokken 14.00.

Fredericianerne kommer ind til kampen med selvtillid. Holdet er ubesejret i sine seneste fem kampe og har vist, at de både kan stå kompakt defensivt og være skarpe fremad banen. Senest blev det til point mod AGF, og i stimen har der også været sejr over Vejle.

Randers bliver dog en svær test. Kronjyderne har selv fundet stabiliteten og har hentet flere sejre i træk, senest en 2-0-sejr over Vejle. Det omvendte opgør tidligere på sæsonen endte med en 1-0-sejr til FC Fredericia, og det giver et ekstra lag til dagens duel.

For FC Fredericia handler det om at bygge videre på udviklingen og tage endnu et skridt i jagten på overlevelse. Hvert point tæller – også på udebane mod et formstærkt mandskab.

Vi følger kampen live med opdateringer, analyser og reaktioner.

Et nederlag med perspektiv: FHK viste slutspilsniveau

0
Et nederlag med perspektiv: FHK viste slutspilsniveau

FHK tabte 34-27 ude mod Aalborg lørdag eftermiddag, men nederlaget efterlod alligevel et indtryk, der rækker længere end cifrene på måltavlen.

Efter en flad og anonym indsats mod Kadetten i European League var der igen liv i Fredericia-mandskabet. FHK gik til opgaven med mod og tempo og pressede Aalborg i en grad, så Mads Hoxer måtte på banen tidligere end ventet. Det lignede ellers en kamp, hvor Aalborg kunne cruise igennem, men den komfort forsvandt, fordi FHK nægtede at spille statist.

Først omkring efter 35 minutter begyndte kampen at tippe for alvor. Indtil da havde FHK ikke bare hængt på, men styret perioder af opgøret. Aalborg kom først foran ved 15-14 kort før pausen. Det hører til sjældenhederne, at nordjyderne skal vente så længe på deres første føring.

Aalborg var ikke på toppen i første halvleg, men det ændrer ikke ved, at FHK leverede en præstation, der var mere end godkendt set i lyset af situationen. Slutspilspladsen balancerer aktuelt omkring 50/50, og netop derfor var det afgørende at vise, at bundniveauet mod Kadetten ikke er det sande billede.

Med større skarphed kunne kampen have fået en anden dramaturgi. I den periode, hvor FHK førte, blev der brændt store chancer. Havde de siddet i kassen, kunne Aalborg have været jagende i endnu længere tid. Det blev de ikke, og da kvaliteten i den anden ende blev skruet op, trak hjemmeholdet fra.

Ingen havde for alvor kalkuleret med point i Aalborg, men nu skal der sejre på bordet. Fem runder resterer i grundspillet, og parallelt venter tre europæiske opgør. Sportslig ledelse og cheftræner Jesper Houmark har gentagne gange givet udtryk for, at truppen er bred nok til at håndtere begge fronter. Det kan vise sig at blive en balancegang.

Tirsdagens udekamp mod Nexe bliver et pejlemærke. Snubler FHK dér, er chancen for videre avancement i Europa tæt på ikke-eksisterende, og så bør prioriteringen være entydig: fokus på ligaen.

I grundspillet venter Grindsted ude, Sønderjyske hjemme, HØJ hjemme, Ribe-Esbjerg ude og Mors-Thy hjemme. Ser man på det med et længere perspektiv, skal FHK formentlig rydde bordet i de kommende tre ligakampe for at bringe sig i en position, hvor slutspillet næsten sikres. De øvrige bejlere møder hinanden på kryds og tværs, og der vil blive taget point fra hinanden.

Den største hurdle ligner HØJ. Efter trænerskiftet og ansættelsen af Anders Thomsen har holdet fået fornyet energi og hentede et point mod TTH Holstebro i fredags. Indbyrdes står FHK og HØJ lige på point, men HØJ er bedst indbyrdes, og nederlaget på 34-26 tidligere på sæsonen gør regnestykket vanskeligt, selv hvis FHK vinder returopgøret.

I næste spillerunde møder HØJ Aalborg. Går det som forventet, og FHK samtidig leverer en sejr, tipper momentum. Vinder FHK dernæst det indbyrdes opgør, skabes der afstand, og man kan i princippet tåle at sætte point til i mindst én af de resterende kampe. Det kræver dog, at man selv leverer. Man kan ikke regne med, at HØJ smider point mod hverken Grindsted, Sønderjyske eller Ribe-Esbjerg.

Mod Aalborg viste FHK, at niveauet er der. Houmark greb også kampen anderledes an. I perioder blev der spillet med trioen Adam Ljungquist, William Moberg og Anders Kragh Martinussen i bagkæden. Tre boldstærke og bevægelige typer, der med fart og timing skabte sprækker i et af Europas bedste forsvar. Det gav et andet flow end med de mere stationære langskudstrusler.

Det taktiske mod bør give tro på, at FHK kan hente de nødvendige point. Klubben er to point fra slutspillet med fem kampe igen. Viser de samme intensitet og disciplin som i store dele af kampen mod Aalborg, kan Jesper Houmarks mandskab selv lukke diskussionen hurtigt og få presset væk fra skuldrene.

Historisk sølv og optimisme efter vinter-OL

0
Historisk sølv og optimisme efter vinter-OL

Der var ingen konkret medaljemålsætning, da 39 danske atleter rejste til vinter-OL i Milano Cortina 2026. Alligevel vender Danmarks Idrætsforbund tommelfingeren klart opad efter legene, der kulminerede med en historisk sølvmedalje til Viktor Hald Thorup i speedskating.

De danske atleter var fordelt på syv forskellige idrætsgrene, og ambitionen hjemmefra var ifølge DIF at levere præstationer på højt sportsligt niveau og samtidig skabe vinterolympisk begejstring i Danmark.

Ifølge DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, er den mission i vidt omfang lykkedes.

»Vi har jo stadig armene oppe i går efter den fantastiske og historiske sølvmedalje til Viktor Hald Thorup i speedskating, og hans præstation er sukkeret oven på dette vinter-OL set med danske øjne. Vi er i Danmarks Idrætsforbund ekstremt stolte over hele den danske OL-operation i Milano Cortina 2026. Vores målsætning hjemmefra var, at vores atleter skulle vise kvalitet, være med i den sjove ende af konkurrencerne og skabe spænding om resultaterne i de fleste idrætsgrene og discipliner, vi stillede op i. Det, synes vi bestemt, har været tilfældet. Derudover føler vi virkeligt, at vores mange fantastiske atleter har skabt præcis den vinterolympiske begejstring i Danmark, vi drømte om.«

Han peger samtidig på, at flere præstationer rækker ind i fremtiden.

»Vi har set nogle bemærkelsesværdige præstationer, som både imponerer her og nu, men som også rummer en masse spændende fremtidsperspektiver. Viktor Hald Thorups sølv skinner selvfølgelig ekstra meget, men der er meget andet at hæfte sig ved. Den ekstremt fokuserede og hårdtarbejdende Maja Voigt på bare 18 år bliver nummer ni i bobslæde, Anne de Besche sikrer os en fantastisk 16. plads i skiskydning og viser, at hun bliver spændende at følge i de kommende år, Rasmus og Nanna Vestergård Johansen gør det glimrende i skeleton, og så letter vi også på hatten for den unge grønlænder Sondre Slettemark, der får sat nogle fine løb i skiskydning sammen samtidig med, at han sammen med sin søster Ukaleq balancerer et tungt internationalt mediepres.«

Også de danske ishockeyherrer og curlingkvinder får anerkendende ord med på vejen, selv om det ikke rakte til medaljer.

»Selvfølgelig er det super ærgerligt, at det bliver stolpe ud for ishockeyherrerne og sidste sten for curlingkvinderne, men begge hold viser, at de er med i verdenstoppen, og det er vanvittigt positivt.«

Hos Team Danmark glæder sportsdirektør Lars Balle Christensen sig over niveauet og perspektiverne.

»Først og fremmest kæmpe tillykke med sølvet til Viktor Hald Thorup. Vi har set et niveau i flere idrætsgrene, som glæder os, og som giver grobund for optimisme for dansk vintersport. Vi ser frem til at følge OL-atleternes videre udvikling.«

Også på det organisatoriske plan er der tilfredshed med legene i Italien. DIF’s formand Hans Natorp fremhæver stemningen og opbakningen omkring vinter-OL.

»Det har været et aldeles glimrende OL, hvor vintersporten har fået et velfortjent ’shine’ oven på det publikumsløse og coronadominerede vinter-OL i Beijing 2022. Italienerne har taget OL til sig, og det føler jeg virkeligt også danskerne har. Det glæder mig usigeligt på vores danske atleters vegne. Kulminationen i går med Viktor Hald Thorups sølv var fantastisk, og vi rejser fra Italien med et stort smil.«

En ren blå regering er ikke ideologi – det er ansvar

0
En ren blå regering er ikke ideologi – det er ansvar

OPINION. Debatten om regeringsformer bliver ofte reduceret til blokretorik. Ikke om retning, robusthed og reformvilje. Demografien banker på døren, vi bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder.

Øges arbejdsudbuddet ikke, styrkes incitamenterne og reformeres strukturerne ikke, lander regningen hos vores børn. SVM regeringen administrerer udfordringerne. En borgerlig regering ændre dem. Det kræver mod at sige: Vi skal arbejde mere, ikke mindre. Vi skal skabe mere, før vi kan fordele mere. Det er ikke kynisme. Det er ansvar.

Mit liberale ensigtamentet til at blive længere i arbejdslivet eller trække sig tidligere er:
 Lavere marginalskat og mindre “straf” for ekstra timer og øge egen pensionsopsparing
 Bedre fradrag for overarbejde/ekstra vagter i mangelområder (sundhed, omsorg, håndværk)
 Fjern regler der gør deltid “fornuftigt” og fuldtid “dumt”
Pointen: Flere arbejdstimer uden at tvinge nogen til at blive ældre på kommando.

Den “pæne” måde at blive rigere på:
 Investér i teknologi, automatisering og digitalisering (fjern regler der bremser det)
 Skær bureaukrati væk i det offentlige (mindre papir, mere kernevelfærd)
 Gør det lettere at starte og drive virksomhed
 Invester i atomkraft og spar statsstøtte midler urentabelt sol og vindmølle parker.

Hvis produktiviteten stiger, kan vi skabe mere værdi uden at presse alle til længere arbejdsliv.

Danmark konkurrerer globalt – med lande, der handler hurtigt og effektivt. Er vores skatter er for høje, vores regler for tunge og vores system for langsomt, så flytter investeringerne.

En blå regering kan sætte fart på regelforenkling, digitalisering og erhvervsvenlige rammer. Det er ikke for “de rige”. Det er for arbejdspladserne. Velstand skabes i virksomhederne.

Staten skal kunne det vigtigste – ikke det hele. Vi har brug for en stærk stat på kerneområder som:

Forsvar, retssikkerhed, sundhed og ældrepleje. Breder staten sig ind i alt muligt andet, bliver kerneområderne dårligere vedligeholdt. En fremtidssikret politik handler om prioritering og fokus.

En ren blå regering giver en klar opposition. Klar kritik. Klar retning. Det styrker faktisk folkestyret. Den største trussel mod vores velfærd er rød politik og med stagnation.

Et fremtidssikret Danmark, kræver beslutningskraft, reformtempo og økonomisk disciplin.

En ren blå regering er ikke en garanti for succes. Men den er en klarere vej til reform, retning og robusthed. I en tid med global uro, teknologiske forandringer og demografisk pres er en klar blå retning det mest ansvarlige valg.

Arveafgiften: Beskatning af sorg

0
Arveafgiften: Beskatning af sorg

OPINION. Af jord er du kommet, til jord skal du blive, og nu træder staten til og flår din familie. Når vi mister et familiemedlem, står vi midt i sorg og praktiske beslutninger, som er hårde at tage, og så opkræves bo- og gaveafgiften – i daglig tale arveafgiften. Med andre ord kommer staten gående ind ad døren, som den grådige og upassende gæst, der lige skal have endnu en bid af kagen.

Arveafgiften rammer helt almindelige familier og små familieejede virksomheder – ikke kun LEGO-arvingerne. Der er tale om værdier, der allerede har været beskattet som indkomst, kapitalindkomst osv. og som midt i sorgen beskattes igen. For staten er det en lille post i de samlede indtægter. I 2024 udgjorde indtægterne fra arveafgiften under 1% af de samlede offentlige indtægter. For familier kan det være forskellen på at kunne videreføre eller afvikle den 100 år gamle familievirksomhed eller det lille familiesommerhus. Samtidig efterspørger vi som samfund flere, der arbejder ekstra, tager ansvar, starter virksomheder og skaber arbejdspladser. Men incitamentet svækkes, når vi brandbeskatter flid, og når frugten af et langt arbejdsliv ikke bare kan videregives uden at staten skal have endnu en bid.

Spørgsmålet er, om det er rimeligt at opkræve en afgift, hvis provenu er en dråbe i havet, i det øjeblik, hvor en familie står i sin største sorg, og når der som minimum er betalt skat og afgifter af det én gang?

Jeg mener, at vi som samfund bør støtte flid, at vi ikke bør beskatte sorg, og at vi slet ikke bør beskatte ønsket om at give næste generation en bedre start. Derfor bør arveafgiften afskaffes.

Middelfart Boldklub henter superligaerfaring til målet

0
FOTO: Middelfart Boldklub
FOTO: Middelfart Boldklub

Middelfart Boldklub forstærker målmandsteamet frem mod den kommende sæson. Klubben har skrevet en toårig kontrakt med 22-årige Tobias Haahr Jakobsen, der skifter fra Vejle Boldklub, når hans aftale dér udløber til sommer.

Tobias Haahr Jakobsen har siden sommeren 2021 været en del af målmandsteamet omkring førsteholdet i Vejle Boldklub. Det er i perioden blevet til syv kampe for vejlensernes førstehold. Efter sommerferien støder han til Middelfart Boldklub, hvor kontrakten løber frem til sommeren 2028.

Hos Middelfart vækker tilgangen begejstring. Sportschef Søren Godskesen ser det som et tegn på, at klubben er blevet et attraktivt skridt på vejen for unge spillere.

»Vi er glade for, at en spiller der i så lang tid har været en del af en superligatrup kan se meningen i at skifte til os. Det viser, at flere og flere spillere får øjnene op for, at Middelfart Boldklub er en spændende klub, når man som ung spiller skal flytte sig fra ungdomsfodbold til seniorfodbold.«

Han peger samtidig på, at den nye målmand kommer med en solid baggrund.

»Tobias har været en del af målmandsteamet i Vejle i snart fem år. Så han er en dygtigt trænet målmand, der som ungdomsspiller også var forbi OB. Derudover har han seks kampe på det danske U19-landshold, og han er fortsat kun 22 år gammel. Så det er en målmand, der har et spændende potentiale for fremtiden, der efter sommerferien kommer til os for at kæmpe om pladsen i målet.«

Ifølge sportschefen er der dog ingen garantier for spilletid.

»Man skal træne og spille sig til det, før man bliver valgt som førstemålmand i Middelfart Boldklub. Det er den bedste målmand, der står for os, og sådan bliver det både i foråret og efter sommerferien. Vi vil gerne bruge unge spillere, når det giver mening for os, men man er ikke automatisk god nok, bare fordi man er ung. Hos Tobias ser vi både et spændende niveau og et spændende udviklingspotentiale, så vi glæder os til at se ham i Middelfart-trøjen efter sommerferien.«

Hovedpersonen selv ser frem til skiftet og de nye rammer.

»Jeg synes, Middelfart Boldklub har gang i noget spændende, som jeg kan se mig selv i. Der er mange unge spillere i klubben, og de har vist, at de tør give unge spillere chancen. Det hele skal ikke gå op i ungdom, som det hurtigt kommer til at gøre i fodboldverdenen, men det er da selvfølgelig afgørende for mit valg, at Middelfart har vist, at de vil bruge unge spillere.«

Den 22-årige keeper beskriver sig selv som en moderne målmand.

»Jeg vil kalde mig selv for en moderne keeper, der gerne vil deltage i spillet med fødderne. Jeg vil gerne hjælpe holdet med at være en overtalsspiller. Derudover vil jeg som målmand gerne være aktiv i feltet, hvor jeg gerne blander mig ved at bokse, skubbe og slå, når det er nødvendigt. Jeg vil gerne tage ansvar, og jeg synes, jeg har nogle leder- og kommunikationsegenskaber, som kan hjælpe med at afværge situationerne, inden de opstår.«

Tobias Haahr Jakobsen bliver en del af truppen fra opstarten til næste sæson og skal herefter kæmpe om pladsen mellem stængerne i Middelfart.

Psykiatriens fallit

Foto: AVISEN

Psykiatriens fallit er svær at overse. Antallet af personer, der ikke kan udføre daglige aktiviteter fuldt ud på grund af en psykisk lidelse, er næsten tredoblet i de seneste årtier, og forskellen i forventet levealder mellem mennesker med alvorlige psykiske lidelser og befolkningen er fordoblet.

I min seneste bog, ”Is psychiatry a crime against humanity?”, der kan hentes gratis på scientificfreedom.dk, forklarer jeg, at psykiatriens fallit skyldes det store forbrug af psykofarmaka, som patienterne ikke engang ønsker. I Norge sagde halvdelen af patienterne på en psykiatrisk afdeling, at de ville have foretrukket et medicinfrit alternativ, hvis det havde været en mulighed. Hvorfor kan folk så ikke få det? Jeg påviser i bogen, at psykosociale tiltag er klart bedre end medicin, og psykoterapi er endda det billigste på langt sigt.

WHO og FN har derfor opfordret til en mental sundhedsreform med vægt på psykosociale tiltag. Da der skal meget til, før disse organisationer melder ud om behov for radikale forandringer, siger det noget om, hvor alvorlig situationen er.

Med det nægter man at se i øjnene i Danmark. Jeg indsendte derfor en kronik til Politiken og skrev i følgebrevet, at Politiken kunne gøre fantastisk meget for patienterne ved at udgive den, hvilket kunne starte en endnu større debat end den, jeg startede i 2014. Dengang udgav Politiken min kronik, ”Psykiatri på afveje”, der affødte flere kronikker og startede en debat, også på de psykiatriske afdelinger, der varede over en måned.

Politiken er desværre ikke længere interesseret i indlæg, der kritiserer psykiatrien, og min kronik blev afvist uden begrundelse.

Forskningen viser, at den medicinfokuserede psykiatri gør det sværere for folk at komme tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel.

Ved åben dialog – den finske Laplandsmodel – samler man ved en akut psykose et tværfagligt team og patientens netværk af familie og venner og forsøger at skabe en fælles forståelse og finde løsninger, hvor patientens muligheder, ønsker og ressourcer er i centrum, og ikke symptomerne.

En sammenligning af førstegangspsykoser i Stockholm og Lapland viste, at 93% fik antipsykotika i Stockholm mod kun 33% i Lapland, og fem år senere var tallene 75% og 17%. På det tidspunkt var 62% mod kun 19% sygemeldt eller fik handicapydelser, og sengeforbruget havde været meget højere i Stockholm, 110 mod 31 dage i gennemsnit.

Forsøg har vist, at benzodiazepiner virker hurtigere end antipsykotika på patienter med akut psykose, der er opkørte og trænger til at falde til ro. Og samtlige patienter, jeg har spurgt om det, når jeg underviser, har sagt, at de helst vil have et benzodiazepin, som er langt mindre farligt end antipsykotika, men det er der stort set ingen, der får.

Man kunne godt helt undvære antipsykotika. Trods deres navn har de ikke nogen specifik effekt på psykose, og effekten på symptomerne er langt mindre end den mindste effekt, der har nogen klinisk betydning. Det har psykiaterne selv påvist, men de handler ikke derefter.

Overforbruget af medicin er voldsomt: 10% af folk, der er mindst 45 år gamle, får antidepressiva, og for dem, der er mindst 80 år, er det 19%. Det er en dødelig behandlingsstrategi, fordi stofferne nedsætter balanceevnen, og hvis man falder og brækker hoften, dør omkring en femtedel det næste år. Jeg har estimeret, at psykofarmaka er den tredjehyppigste dødsårsag, efter hjertekarsygdomme og cancer.

De placebo-kontrollerede forsøg viser, at antidepressiva ikke bare øger risikoen for selvmord; de fordobler selvmordene, uden nogen aldersgrænse. Det har forskere vist, baseret på data fra den amerikanske sundhedsstyrelse, der tillod dem at medtage selvmord, der indtraf efter forsøgsperioden var afsluttet.

Men mærkeligt nok anbefaler alle selvmordsforebyggelsesprogrammer antidepressiva, og i takt med, at flere og flere krigsveteraner i Amerika fik antidepressiva, steg selvmordene naturligvis tilsvarende. I juni holdt jeg foredrag om dette i kongresbygningen i Washington DC ved et møde, veteranerne havde arrangeret. Pressen var til stede, men kun Wall Street Journal turde skrive noget om det. Det er tabu at fortælle, at medicinen slår folk ihjel. Der er så stærke økonomiske interesser på spil, at flere TV-stationer formentlig måtte lukke, hvis de holdt op med at bringe reklamer for psykofarmaka og anden receptpligtig medicin.

I Danmark hævder førende psykiatere desværre, at antidepressiva beskytter mod selvmord. Det gjorde Poul Videbech og børne- og ungepsykiater Per Hove Thomsen, da jeg i 2018 på forældrenes opfordring beskrev et selvmord i Jyllands-Posten. Det skyldtes helt klart den depressionspille, deres 19-årige søn, Rasmus Burchardt, aldrig skulle have haft. Han var bare skoletræt og havde søvnbesvær. Han hængte sig i familiens badeværelse.

Min ældste datter, der er psykolog, og jeg har påvist, at psykoterapi kan halvere risikoen for et nyt selvmordsforsøg. Desværre er det pengene, der bestemmer, ikke evidensen, og for at få patienterne til at indtage medicin i årevis, de ikke ønsker at tage, har medicinalindustrien og førende psykiatere på industriens lønningsliste gennem de sidste 60 år gentaget den løgn, at patienterne er syge, fordi de har en kemisk ubalance i hjernen.

De fleste patienter har hørt denne løgn, som er blevet gendrevet af kritiske psykiatere, der har gennemgået litteraturen, men den lever i bedste velgående i Danmark.

I 2017 gjorde jeg redaktøren af Patienthåndbogen opmærksom på, at de afsnit om depression og depressionsmedicin som professorerne Lars Kessing og Poul Videbech havde skrevet, var misvisende, fordi de viderebragte løgnen om den kemiske ubalance. Det førte ikke til noget. Kessing og Videbech rettede nogle småting og beholdt løgnen. Kessing tilføjede endda, at ”antidepressiv medicin stimulerer hjernen til at lave nye nerveceller i visse områder”. Hvis det er sandt, beviser det bare, at stofferne skader hjernen, fordi den reagerer på en skade ved at danne nye nerveceller.

Videbech har flere gange, også ved et offentligt møde, hvor jeg var den anden foredragsholder, sammenlignet det at tage antidepressiva for depression med at tage insulin for diabetes, hvilket er yderst misvisende. En diabetiker mangler insulin, som derfor er livsreddende, hvorimod en patient med depression ikke mangler serotonin, og medicinen øger ovenikøbet risikoen for at dø.

I Storbritannien står der på indlægssedlerne for medicinen, at depression skyldes en kemisk ubalance. For et år siden bad jeg derfor den britiske lægemiddelstyrelse om at ændre informationen. Men, uha da da da da, det ville man skam ikke. Jeg fik en lang, indviklet sang fra de varme lande og en belæring om, at man havde inddraget patienterne, da man lavede informationen. Jaså. Når alle er blevet hjernevasket til at tro på løgnen om den kemiske ubalance, er det ikke et holdbart argument for at fortsætte med at lyve overfor patienterne, at man har talt med dem.

Medicinen retter ikke op på en kemisk ubalance, den skaber en kemisk ubalance. Det er årsagen til, at meget få patienter er i stand til at stoppe med medicinen igen uden professionel hjælp til en langsom udtrapning, hvor dosisreduktionen er meget lille til allersidst. Abstinenssymptomerne kan være meget udtalte og kan få patienterne til at tro, at de stadig har behov for medicinen.

Mange siger, at medicinen har hjulpet dem, men de kan jo ikke vide, hvordan de ville have haft det uden medicin. Også for antidepressiva er den effekt man opnår i placebo-kontrollerede forsøg markant mindre end den mindste effekt, der har nogen betydning for patienterne. Den lille effekt, man har kunnet måle, ville man også kunne opnå med mange andre stoffer, som vi ikke vil kalde antidepressiva, f.eks. alkohol, amfetamin, psykedeliske svampe og hash, som er populær hos mange patienter.

ADHD er tidens modediagnose, og den er meget rummelig; 25-50% tester positive, når jeg underviser fagfolk. Medierne fortæller desværre ikke, at langtidsresultaterne af behandling med amfetaminlignende stoffer er negative; at stofferne er meget effektive væksthæmmere; og at de øger risikoen for vold.

Et af de mørkeste kapitler i psykiatriens historie er tvangsbehandling med antipsykotika. Der var ikke en eneste artikel i verdenslitteraturen, som beskrev hvad der skete, når patienterne klagede over tvangsbehandlingen, da jeg besluttede at samle 30 fortløbende patienthistorier fra Det Psykiatriske Ankenævn i Danmark og gjorde det samme i Alaska.

Det var uhyggelig læsning. Loven var overtrådt i hver eneste sag. Alle 30 patienter i Danmark blev tvunget til at tage psykosepiller, de ikke havde samtykket til, selvom mindre farlige alternativer kunne have været brugt, f.eks. benzodiazepiner.

Psykiaterne havde ingen respekt for patienternes oplevelser og synspunkter. I alle 21 tilfælde, hvor der var information om effekten af tidligere psykosepiller, hævdede psykiaterne, at der havde været en god effekt, hvorimod ingen af ​​patienterne delte denne opfattelse.

Skadevirkninger af tidligere medicinering spillede ingen rolle for psykiaternes beslutninger, heller ikke når de var alvorlige. Vi mistænkte eller fandt akatisi eller tardiv dyskinesi – meget svære medicinskader – hos syv patienter, og fem var bange for, at pillerne ville slå dem ihjel.

Magtubalancen var ekstrem. Vi tvivlede på psykiaternes diagnoser af vrangforestillinger

i ni tilfælde, og patienterne var fanget i en Catch-22 situation. Når en psykiater og en patient er uenige, viser det ifølge psykiateren, at patienten mangler indsigt i sygdommen,

hvilket er et symptom på psykisk sygdom.

Psykiaterne brugte diagnoser eller nedsættende udtryk for ting, de ikke kunne lide eller ikke forstod; patienterne følte sig misforstået og overset; og den forvoldte skade var enorm.

Patienterne eller deres sygdomme blev bebrejdet stort set alt, der var uønsket. Psykiaterne interesserede sig ikke for tidligere traumer eller dem, de selv eller deres personale havde forårsaget. Abstinensreaktioner blev ikke taget alvorligt; udtrykket blev aldrig brugt, selvom mange fik dem, når de prøvede at stoppe med medicinen.

I Alaska måtte den advokat, jeg samarbejdede med, bruge fire år på at sagsøge sygehuset, før vi fik adgang til informationen. I modstrid med tidligere højesteretsafgørelser blev patienternes oplevelser, frygt og ønsker ignoreret i 26 tilfælde, selv når de var bange for, at medicinen kunne dræbe dem, eller når de var blevet alvorligt skadet, fx af tardiv dyskinesi. Flere af psykiaterne opnåede retskendelser, der gav dem lov til at bruge medicin og doser, der var decideret farlige. Jeg var ekspertvidne i en af disse sager, og det var grotesk at opleve, hvordan sygehusets advokat fordrejede alting, og at dommeren var ligeglad. Han fungerede bare som et gummistempel for det, der allerede var blevet besluttet, lige som Det Psykiatriske Ankenævn gør i Danmark.

FN har argumenteret overbevisende for, at vi skal afskaffe alle love, der tillader tvangsmedicinering af psykiatriske patienter. Men der sker ingenting. Vi skal også afskaffe tvangsbehandling med elektrochok, som ødelægger hukommelsen for mange, har tvivlsom effekt, og slår omkring en promille af patienterne ihjel.

I min første bog om psykiatri, på dansk ”Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse”, anslog jeg, at psykofarmakaforbruget kunne reduceres med 98%. Kritiske psykiatere har fortalt mig, at jeg var alt for venlig. Psykofarmaka bør kun bruges i akutte situationer, meget kortvarigt, kun med patienternes accept, og de mindst toksiske stoffer skal anvendes.

Psykiatrien bør omlægges radikalt. Da psykiske lidelser ikke er medicinske sygdomme, bør psykiatrien overtages af folk med ikke-lægelige uddannelser, der ikke bilder folk noget ind, der ikke er rigtigt. I min gratisbog, ”Critical psychiatry textbook”, afdækker jeg en lang række vildledende og fejlagtige udsagn i de danske psykiatrilærebøger om årsagerne til psykiske lidelser, om de er genetiske, om de kan påvises i en hjernescanning, om de er forårsaget af en kemisk ubalance, om psykiatriske diagnoser er pålidelige, og hvad de gavnlige og skadelige virkninger er af psykofarmaka og elektrochok.

Lige før nytår skrev jeg en artikel i en gratisavis, der også ligger på Folketingets hjemmeside, fordi den blev omdelt i Sundhedsudvalget. Titlen siger det hele: ” Skueproces, pøbelvælde og psykiatrisk justitsmord i Randers-sagen”. De to overlæger brugte meget lidt medicin, gav patienterne større frihed, og fik bedre resultater end deres kolleger. De havde endda ledige sengepladser. Så systemet måtte reagere for at beskytte sig selv – og de to overlæger røg derfor ud. Dette system bør afvikles.

Mindehøjtidelighed på Rådhuspladsen markerer fire år siden invasionen af Ukraine

0
Mindehøjtidelighed på Rådhuspladsen markerer fire år siden invasionen af Ukraine

Søndag den 22. februar klokken 11 samles ukrainske flygtninge, herboende ukrainere og fredericianere på Rådhuspladsen i Fredericia. Her afholdes en mindehøjtidelighed med taler i anledning af, at det er fire år siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine.

Det oplyser nødhjælpsorganisationen Civil Defense Ukraine, som blev grundlagt i Fredericia for fire år siden.

Initiativtager og medarrangør er 55-årige Jurij Viktorovith Gabedov. Han er født i Odessa og har boet i Danmark i over 30 år. Forud for søndagens højtidelighed siger han:

»Den danske regering indgik i torsdags en aftale om en sikkerhedsforpligtelse for Ukraine – altså at Danmark i de næste ti år forpligter sig til at støtte Ukraine både militært og civilt. Det er vigtigt for Ukraine, men også for Danmark og EU. For taber Ukraine kampen, bliver det en ny verden og en ufredelig fremtid for Danmark, Skandinavien og Europa. Danmark et lille land, men en stor spiller for fred. Tak, Danmark!«

Civil Defense Ukraine blev stiftet i foråret 2021 af Jurij Gabedov og hans datter Anna som reaktion på den russiske invasion. I begyndelsen bestod arbejdet i at indsamle tøj, sko og andre fornødenheder fra danskere, der ønskede at hjælpe.

Siden har indsamlingen ændret karakter. Organisationen har blandt andet indsamlet skudsikre veste, natkikkerter og hjelme til ukrainske soldater ved frontlinjen. Det er også muligt at donere penge, som løbende bruges til indkøb af droner og andet militærudstyr samt til civile formål som eksempelvis komfurer til nødlidende familier i krigszonerne.

Arrangørerne håber på stor lokal opbakning fra både borgere og politikere i Fredericia, når årsdagen markeres.

I en fælles opfordring lyder det:

»I de kommende dage vil vi endnu engang gå på gaderne i byer over hele verden. Vi gør ikke dette for statistik. Vi kommer ud for at vise, at ukrainere er én forenet nation, uanset hvor vi er.

Vi kom til Danmark for næsten fire år siden, ikke af eget valg. Vores dagligdag i Ukraine blev afbrudt af den russiske invasion. Vi er langt fra vores moderland, men vi forbliver et folk, der husker vores rødder og vores hjem – og vi er ikke delt af grænser.

Selv i de mørkeste tider har vi bevaret vores indre lys. Det er varmen fra vores solidaritet, som vi ønsker at dele med hele verden.

Og vi vil gerne takke hver eneste dansker for at åbne deres grænser og deres hjerter for os. På denne dag vil vi gerne skabe en mindesmærkeinstallation på byens centrale torv Rådhuspladsen.

Mød os på Rådhuspladsen ved kommunen i Fredericia søndag den 22. februar kl. 11:00.

Vores enhed er vores styrke.«

Actona klar til ny møbelmesse i Fredericia efter stærk debut

0
Actona klar til ny møbelmesse i Fredericia efter stærk debut

Når MESSE C Furniture Fair igen samler møbelbranchen i Fredericia den 26. til 29. april 2026, bliver det med vestjyske Actona Group blandt udstillerne.

Den danske møbelproducent deltog i messen for første gang sidste år og ser nu frem til at vende tilbage efter en debut, som virksomheden betegner som en succes.

Key Account Manager Martin Lindbjerg fortæller, at forventningerne er høje.

»Første udgave var rigtig, rigtig god – vi fik mange nye kunder og kontakter. Den var også meget velbesøgt. Min kollega og jeg talte med et stort antal danske kunder, og desuden havde vores svenske og norske agenter også rigtig mange igennem,« siger han.

Ifølge Martin Lindbjerg har rammerne i MESSE C været med til at skabe plads til både forretning og faglige samtaler.

»Der er en seriøsitet og faglighed over det hele, og både som leverandør og besøgende føler man sig taget godt imod. Vi er stolte over at kunne præsentere vores kollektion i så professionelle rammer. Det motiverer også os til at udvikle os – vi løfter hinanden,« siger han.

På sidste års messe blev der lagt mange konkrete ordrer, og salget overgik ifølge virksomheden forventningerne. Men messen handler ikke kun om bundlinjen.

»Det ville tage os lang tid at møde den samme mængde kunder rundt i landet. Her møder vi både ejere og ansatte, nye og eksisterende samarbejdspartnere, ansigt til ansigt. Der var en positiv stemning og en super dialog alle fire dage, og det er det vigtigste for os,« siger Martin Lindbjerg.

Når dørene igen åbner i Fredericia, tager Actona nyheder med fra både Flexlux og Actona-brandet. Sortimentet omfatter blandt andet reoler, spiseborde og spisebordsstole, og virksomheden forventer stor interesse.

I 2026 bliver hele messen samlet i Hal A i MESSE C. Det ser Actona som en fordel.

»Det bliver endnu nemmere at finde alle aktørerne og få overblikket. Så der er lagt op til fire gode dage, og hvis vi kan leve op til niveauet fra sidste år, er det rigtig godt,« siger Martin Lindbjerg.

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

Flere narkosigtelser og tyverier præger døgnrapporten på Fyn

0
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med en række sager rundt på Fyn, hvor især narkokørsel og tyverier fylder i døgnrapporten. I Faaborg blev en...