Daniel Fleming Elsborg Grand, 2000 – 2024

Spanien var EM-finalens bedste hold, men det holdt hårdt mod England. Det lykkedes dog spanierne at vinde finalen 2-1.
“It’s coming home” ynder de engelske fans at synge, men hjem kom det ikke.
Det er et faktum efter dette års EM-finale, og dermed skal vi stadig tilbage til 1966 for at finde den seneste gang, hvor det engelske fodboldlandshold triumferede, og det var til VM på hjemmebane.
Ikke meget tydede på, at guldet ville komme hjem til England. På det olympiske stadion i Berlin ville englænderne ikke det store i første halvleg. Omvendt spillede spanierne med håndbremsen en smule trukket, og manglede det sidste i afgørende situationer.

I anden halvleg ændrede det sig. Vidunderet Lamine Yamal fandt Nico Williams helt fri to minutter inde i anden halvleg, og med et kraftfuldt venstrebensspark sendte Williams Spanien i front.
Efterfølgende havde Spanien flere muligheder for at fordoble føringen, men det skete ikke, og som så ofte set før, skal man huske at lukke kampen, når chancen byder sig. I stedet fik England udlignet på et præcist spark fra indskiftede Cole Palmer med 17 minutter tilbage af opgøret.
Spanien fortsatte dog med at sprudle, og det gav pote med fire minutter tilbage. Indskiftede Mikel Oyarzabal slog til efter et indlæg fra Marc Cucurella, og det lignede, at indskifteren ville blive den store helt.

Det holdt dog hårdt. Dani Olmo reddede et engelsk forsøg på stregen og blev tiljublet, som om han havde scoret. Tættere på kom England ikke, og guldet kom derfor ikke “hjem” til England i denne omgang.
Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland.
Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct.
Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger.
I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk.
Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland.
”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023
Ringkøbing-Skjern: 86,1
Hedensted: 85,6
Varde: 85,2
Struer: 80,6
Billund: 80,3
Jammerbugt: 78,4
Ikast-Brande: 77,6
Thisted 77,5:
Vesthimmerlands: 76,51
Morsø: 76,4
Kilde: www.statistikbanken.dk/BiL707
Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest.
Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023
(Intervaller: antal, gennemsnit pr. 1.000 familier)

Kilde: www.statistikbanken.dk/BIL707 og www.statistikbanken.dk/FAM44N
Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december.
Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct.
Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren.
Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2024.

Kilde: www.statistikbanken.dk/BiL707
I dag blev World Cup-stævnet i Hamborg i triathlon afholdt, og det var med fredericianske Alberte Kjær som deltager. Stævnet var hendes sidste inden det forestående OL.
I slutningen af maj fik Alberte Kjær den endelige besked. Efter at have været en del af Fredericia Eliteidræts OL-satsning siden 2020 kom kulminationen, da hun fik den officielle besked om, at hun klarede cuttet.
Nu er det ved at være oppe over. Det sidste stævne, som Alberte Kjær skulle konkurrere i, var ved Suzuki World Cup-stævnet i Hamborg, hvor den fredericianske OL-triatlet skulle teste formen af.
Allerede da Alberte Kjær fik en “afsked” af talentklasserne i Fredericia Eliteidræt til deres afslutning, slog hun fast, at hun ikke så sig selv som en medaljebejler til OL, og ved stævnet i Hamborg blev det også til en 36. plads ud af i alt 55 deltagere, hvor de 51 gennemførte.
Som ventet var det især svømmedelen, der gav Alberte Kjær problemer undervejs i forhold til at få en god placering. Hun kom op af vandet som nummer 42, og gradvist som konkurrencen skred frem, fik hun kæmpet sig op igennem feltet.
Efter at være kommet igennem både svømning, cykling og løb kom Alberte Kjær i mål som nummer 36, hvor hun særligt kunne hæfte sig ved, at hun satte den 13. bedste tid på den ti kilometer lange løberute.
Frem mod OL drager Alberte Kjær nu til den sydtyske by Saarbrücken, hvorfra hun tager direkte til OL-byen nogle dage før den officielle OL-åbning den 26. juli.
Alberte Kjær skal i ilden til OL den 31. juli klokken 08:00, hvor hun først skal ud på halvanden kilometer svømning, 40 kilometer cykling, inden det hele slutter af med ti kilometer løb.
Jonas Vingegaard gjorde et tappert forsøg på at indhente den tabte tid til Tadej Pogacar under 15. etape af Tour de France. Trods hans aggressive taktik lykkedes det ikke at overmande den formidable slovener.
Visma–Lease a Bike-holdet satte et nådesløst tempo hele dagen for at gøre etapen så hård som muligt. Det var op til Vingegaard at udnytte holdets indsats. Med ti kilometer tilbage angreb den danske rytter beslutsomt, men Pogacar var straks i hans hjul.
Vingegaard fortsatte med at presse på i forsøget på at slide rivalen op. Dog viste hans anstrengelser sig at være forgæves, da Pogacar forblev uanfægtet. Vingegaard forsøgte endnu en gang at bryde fri med fem kilometer til mål, men igen holdt Pogacar sig tæt på hans hjul.
I en dramatisk vending angreb løbets gule førertrøje, Pogacar, og vandt til sidst etapen med et minut og otte sekunder foran Vingegaard. Resultatet udvider Pogacars samlede føring, og Vingegaard er nu tre minutter og ni sekunder efter.
Den belgiske rytter Remco Evenepoel sluttede som nummer tre på etapen og kom i mål to minutter og 51 sekunder efter Pogacar. Dagens begivenheder har cementeret Pogacars dominans i løbet, mens Vingegaard nu må revurdere sin strategi, efterhånden som Touren skrider frem.
Den intense konkurrence mellem disse topcyklister fortsætter med at fange fansenes opmærksomhed, og hver etape byder på nye drejninger og udfordringer. Efterhånden som Tour de France skrider frem, lover rivaliseringen mellem Vingegaard og Pogacar at levere flere spændende øjeblikke.
Et større færdselsuheld fandt sted i dag på Sønderjyske Motorvej, hvor syv biler var involveret.
Hændelsen blev meldt klokken 13.10, hvor bilerne var kørt sammen i nordgående retning af motorvejen ved Kolding. Ifølge vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi var årsagen til uheldet køkørsel.
Trods det store antal implicerede biler var der heraf kun tre personer, der kom lettere til skade, og ingen af dem havde brug for at blive kørt væk i ambulance, fortæller vagtchefen. Uheldet skabte dog betydelige køer og trafikale problemer i området. Biler fra både Fredericia og Vejle var blandt de involverede parter i uheldet.
Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet.
I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive.
De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har.
Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge.
Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.
De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet.
Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge.
LINK til analysen ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.
FC Midtjylland har meldt ud, at Elias Olafsson er deres nye førstekeeper. For år tilbage var han udlejet til FC Fredericia, hvor han var et plankeværk og viste stort potentielle. I den forbindelse interviewede AVISEN ham, hvor han blandt andet fortalte om, at han drømmer om at spille Champions League, men at han faktisk også har en fortid som volleyballspiller.
Olafsson var udlejet til FC Fredericia i sæsonen 2020/21. Den dengang 20-årig Olafsson havde sæsonen inden været lejet ud til Aarhus Fremad i 2. division, men han skulle have hår på brystet på et højere niveau, og der kom FC Fredericia ind i billedet via deres samarbejde med FC Midtjylland.
Det samarbejde gik så godt, at Olafsson, da lejeaftalen med FC Fredericia udløb sæsonen efter, blev kastet ind i målet for FC Midtjylland i den første del af sæsonen. Siden mistede han dog pladsen i målet til Jonas Hansen, og siden har Olafsson ikke været førstevalget i det midtjyske. Derfor blev Elias Olafsson udlejet til CD Mafra fra Portugal, der har samme ejer som FC Midtjylland. I Mafra blev det ifølge Transfermarkt til 33 kampe, hvor islændingen indkasserede 41 mål og havde otte clean sheats.
Nu er den i dag 24-årig Elias Olafsson tilbage i FC Midtjylland, der officielt har meldt ud, at Olafsson bliver førstevalget i målet i den nye sæson. Men hvordan startede det hele med Olafsson? Det spurgte AVISEN om dengang tilbage i januar 2021, da der var sat et interview op med islændingen i FC Fredericia-trøjen.
– Jeg startede med at spille fodbold, da jeg var fem år gammel. Alle mine venner startede også der, så det gav god mening, sagde Olafsson og fortalte, at han også spillede volleyball:
– Det var meget sjovt at spille, men da jeg var 14 år stoppede jeg. Jeg skulle tage et valg, og valgte fodbold, fordi der er bedre chancer for at lave en karriere ud af det.
At dømme ud fra, hvad Elias Olafsson har opnået, traf han det rigtige valg. Han har fået debut på det islandske landshold, spillede med i FC Midtjylland Champions Leauge-kvalifikation i sommeren 2021. Siden tiden i FC Fredericia er der nu gået tre år. Den vinterdag, da han sad med AVISEN på pressepladserne på Monjasa Park, kom Olafsson med en drøm fem år ude i fremtiden.
– Der spiller jeg Champions League med FC Midtjylland, forklarede Elias Olafson selvsikkert.
På sigt var det dengang drømmen for den 201 cm høje islænding at spille en stor liga.
– Jeg vil spille i en top-5 liga så jeg kommer ud i en af de helt store ligaer og stå, forklarede Elias Olafsson.
Genlæs hele interviewet med Elias Olafsson her:
Over halvdelen af de sigtede spritbilister har en promille over 1,2, viser tal fra Rigspolitiet. Dette har fået Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund til at opfordre omgivelserne til at være mere opmærksomme på at gribe ind.
Over en femårig periode fra 2018 til 2022 har politiet sigtet knap 28.000 personer for spritkørsel, ifølge Rigspolitiets data. Disse data viser, at lidt over halvdelen af de sigtede havde en promille over 1,2.
Vigtigt at flere blander sig
Tallene har fået Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund til at opfordre flere til at gribe ind. Dette kan for eksempel ske, hvis man er til en fest eller middag, og en beruset person vil køre, eller hvis man kender en person med et alkoholproblem, som af og til kører i påvirket tilstand.
I dag går der i gennemsnit 10-12 år fra folk erkender, at de har et alkoholproblem, til de kommer i behandling. I denne periode kan det høje alkoholforbrug ødelægge både familie- og arbejdsliv, forværre sundheden og føre til gentagne tilfælde af spritkørsel.
Flere beder om hjælp efter sigtelse
I flere politikredse tilbyder politiet i dag alle, der bliver sigtet for sprit- eller narkokørsel, at de kan blive ringet op af en rusmiddelrådgiver, hvis de har brug for hjælp. Erfaringerne viser, at omkring hver fjerde tager imod politiets tilbud.
Sådan får du hjælp
Hvis du drikker for meget, eller er i tvivl om du gør, kan du altid få gratis hjælp hos din egen læge, Alkolinjen på telefon 80 200 500, eller hos din kommunes alkoholbehandling.
Er du pårørende og har brug for rådgivning om en nærtstående, der drikker, kan du også gratis og anonymt kontakte Alkolinjen på telefon 80 200 500 eller via chat på alkolinjen.dk alle hverdage kl. 9-17.
Vidste du, at:
Kampagne sætter fokus på spritkørsel
I ugerne 26-30 sætter Rådet for Sikker Trafik og 61 kommuner fokus på spritkørsel med den landsdækkende kampagne “Klar til et pust?”. Sommeren er fyldt med sociale arrangementer, hvor der drikkes alkohol, og desværre er det også en af de perioder, hvor der sker mange spritulykker på vejene.
Fakta
Tal fra Rigspolitiet viser, at politiet i perioden 2018-2022 sigtede 27.804 personer for spritkørsel i motoriserede køretøjer. Af dem havde 52 % en promille over 1,2.
Det er sært at skulle konstatere, at det er en tidligere dansk politiker, der fører an i etableringen af totalitarisme i de vestlige demokratier i Europa. Men tidligere formand for Det Radikale Venstre og nu EU-kommissær, Margrethe Vestager, er i fronten af Kommissionens forsøg på at underminere ytringsfriheden ved at kræve censur på internettet.
Hvem er eksperterne, der skal afgøre, hvad der er sandt i alle henseender? Det er det simple spørgsmål, man skal overveje grundigt, hvis man tænker, at det er en god idé, når forskellige partier, politikere, embedsfolk og NGO’er promoverer ideen om at lade “eksperter” bestemme, hvad der må siges i det offentlige rum. Ytringsfriheden er under angreb, og det sker i samspil med gammelmedierne, der i deres dødskamp helt har forladt tidligere tiders princip om at forsvare retten til at ytre sig.
Udover at spekulere over (og undersøge) hvilke “eksperter” EU-Kommissionen ønsker skal tage stilling til sandheden på vores fælles vegne, så bør man også overveje, hvorfor så mange magthavere over hele verden frygter meningsdannelsen i deres samfund. I Danmark skal vi helt tilbage til afviklingen af enevælden, hvor kongens ord var lov og magt, for at finde ud af hvorfor vi fik en grundlov. Men i lige så høj grad hvorfor der opstod medier, der beskæftigede sig kritisk med samfundslivet. Uden at blive skudt for det, vel at mærke. Det er paradoksalt, at så mange, der arbejder i gammelmedierne, ikke kan se problemet med en totalitær tro på at have fundet selveste sandheden, når man skal formidle resultater til andre. Udover at en tro på at eje sandheden er religiøs af natur, så forhindrer metoden med at have en entydig bias også selve forståelsen af det, man arbejder med. Et grundprincip i sund formidling bør være, at man er åben overfor vinkler, samt at man ikke bevidstløst forfølger de spor, der styrker ens tro, mens man udelukker det modsatte. Faktisk er det for historikere skolet i objektivitet og metode en dyd at nævne det, der ikke taler for ens formodning, samt hvad man selv er rundet af, da det i sidste ende påvirker ens vurdering. Det kunne mange uskolede folk i gammelmedierne lære meget af.
Det aktuelle attentatforsøg i USA på tidligere præsident Donald Trump har sat problemet på spidsen. Dækningen af begivenhederne blev i mange gammelmedier i verden præget voldsomt af deres bias mod Trump, og i en sådan grad, at absurditeten er tydelig for de fleste rationelle mennesker. Eksempelvis at BBC og CNN indledningsvis beskrev det som om, at Trump faldt på scenen eller der var “høje lyde”. Dette på trods af tydelige videoer med skudlyde, blod og drama. Forsøget på at underminere troværdigheden af det, man ser, er gammelmediernes snarlige død. Ingen begavede mennesker tænder for gammelmedierne, når der sker noget. Alle flokkes til de nye medier, der ikke farver og påvirker deres observationer. Ikke mindst det eneste tilbageværende “sociale” medie, Twitter/X, der ikke har underkastet sig absurde og antidemokratiske principper for censur, sådan som de især promoveres af Margrethe Vestager og EU-Kommissionen:
Den 12. juli 2024 segmenterede Vestager et bizart angreb på Twitter/X, der har været opsejling lige siden, at det tidligere San Francisco-baserede firma var en af højborgene for venstrefløjen i USA. Billedet af Elon Musk, der kommer ind på hovedkontoret med en håndvask (“let that sink in”), har provokeret venstrefløjsideologerne massivt, da de betragtede mediet som deres eget hjemsted, hvor kontrollen med fortællingen overgik fantasien. Det afslørede Elon Musk kort tid senere, da han efter opkøbet af Twitter frigav dokumentation for selskabets omfangsrige samarbejde med de amerikanske efterretningstjenester, regeringen og embedsfolkene i USA. Et samarbejde, der handlede om undertrykkelse af politiske synspunkter, begrundet i “misinformation”, “disinformation” og “hadetale”.
Det er samme fraser, der nu anvendes af EU-Kommissionen. Uden dokumentation har Margrethe Vestager påstået, at Twitter/X (efter Musks overtagelse) misleder brugerne. Det er en decideret politisering af ytringsfriheden, for der er ingen objektiv måde, hvorpå nogen kan konstatere, hvad der er sandt eller falsk. Det ligger i selve kernen af demokratisk debat, at der vil være endda stor uenighed om, hvad der er fakta. Derfor kan ingen med sund fornuft påstå, at det kan “eksperter” afgøre. Misbruget af “eksperter” er en yndet metode hos gammelmedierne, hvor man helst lader “eksperter” underbygge de vinkler, man selv er enige i. For der vil sjældent optræde flere “eksperter” end lige præcis den “ekspert”, der siger principielt det samme som vinklen. Samtidig er der inden for alle akademiske fag, såvel som på de fleste andre områder, forskningsretninger og forskningsmæssig uenighed. Derfor er “ekspertmetoden” udelukkende anvendt, fordi den giver en eller anden form for ballast til et synspunkt. Man ender med intetsigende tågesnak.
Vestager har krævet, at Twitter/X skal give adgang til, at “researchers” kan støvsuge platformen for informationer. Disse såkaldte “researchers” er ikke frie eller uafhængige forskere, men derimod en del af et bevidst forsøg på at have censorer på internettet. Logikken hos embedsfolkene er, at man skal kunne forbyde indhold ud fra kriterier, man selv kan lide. Det er en farlig udvikling. For det første vil censur udelukkende betyde, at mange mennesker mister troen på den demokratiske debat. For det andet vil metoderne kunne blive overtaget af forskellige politiske bevægelser, herunder potentielle diktaturer. Det er antidemokratisk i sin grundvold.
Det kræver en stor grad af selvindbildthed at stå i spidsen for en så kortsigtet politik og embedsførelse, som den Margrethe Vestager gør nu. Offentligheden fortjener, at hun dokumenterer de vidtgående påstande, tydeligt og redeligt angiver, hvem “eksperterne” er, hvem der betaler for dem, hvem der kontrollerer dem og hvilken rolle hun selv har spillet i den forbindelse. Eliten i EU har for alvor erklæret krig mod den frie meningsdannelse, og ganske som i USA kan det føre til voldsom polarisering, politisk vold og opbrud i den demokratiske grundnorm. Det er paradoksalt, at det kommer fra mennesker, der samtidig påstår, de forsvarer demokratiet.