6.8 C
Copenhagen
søndag 4. maj 2025

FHK’er sigter højt: Skal være bedre end sidste sæson

0

Einar Olafsson er klar i mælet ti ligakampe inde i sæsonen: Fredericia Håndboldklub skal gøre det endnu bedre end i sidste sæson, hvor holdet endte på tredjepladsen.

22-årig Einar Olafsson har fundet sig til rette i Fredericia. I sidste sæson tog han klubben med storm, da Olafsson var med til at sikre de historiske bronzemedaljer. Han bor i fæstningsbyen, hvor han trives og taler og forstår dansk, hvis man taler langsomt til ham.

– Jeg er elsker at bo i Fredericia. Jeg har det godt her, og håber vi kan gøre det bedre end sidste år, siger Olafsson uden tøven på dansk, med den klassiske islandske accent.

Olafsson hører selv til den yngre del af FHK-truppen, som han synes har en god fordeling aldersmæssigt.

– Vi har 28-30 årige gamle spillere, og så har vi nogen 19-22 årige , det er sjovt at have det mix, siger han.

Efter sidste sæson blev Einar Olafsson opereret. Spilletiden er blevet mere og mere i den seneste tid, og han føler han har fået den bedst mulige start på sæsonen, omstændighederne taget i betragtning.

– Det er startet næsten så godt som jeg kan med min skulder, jeg har været lidt passiv, men jeg håber det bliver bedre og bedre. Det var ikke en god kamp mod Aalborg, men vi kan se det kan blive rigtig godt. Vi har måske et bedre hold en sidste år, siger Einar Olafsson.

Med andre ord: FHK skal ende på en højere placering end tredjepladsen, som det var tilfældet sidste år.

– Ja, det er planen, siger Olafsson og smiler.

Det er dog ikke sådan, at klubben har én specifik målsætning, fastslår han.

– Nej, planen er at ende så højt som vi kan i ligaen, det er ikke nogen top, vi vil bare så højt som muligt og gøre det bedre i slutspillet end sidste år, siger Einar Olafsson.

En erklæret målsætning fra FHK’s side er dog, at holdet vil ud at spille europæisk håndbold til næste sæson. 

– Det vil vi gerne og det fokusere klubben på, hver kamp betyder noget, da ligaen er tæt , så der skal vi tænke over det hver kamp, siger Olafsson.

Forberedelserne til fredagens kamp mod Skanderborg AGF har været i gang i noget tid. Islændingen føler sig godt forberedt, og som sædvanligt er han klædt godt på via videoseancer.

– Rigtig meget. Sådan er Gudmundur, han kigger meget på hvert spæd, fordi man skal være klar til alt de kommer med, og det er vi også , siger Olafsson.

Med den grundige forberedelse, og med over nu over én sæson på bagen i den danske liga, har Einar Olafsson også lært modstanderne bedre at kende.

– Rigtig meget mere end for to år siden,  da vi har set meget video, siger Olafsson og kommer ind på forberedelserne til kampen mod Skanderborg AGF Håndbold:

– Vi har set kampen mod Aalborg, deres playmaker har et godt skud, de er gode til at spille strege, vi har altid vores forsvar som en base, siger Olafsson.

På spørgsmålet om FHK ender med at vinde kampen er han ikke i tvivl om det bliver til en FHK-sejr.

– Ja, selvfølgelig, det håber jeg, slutter Einar Olafsson.

Der er kampstart mellem FHK og Skanderborg AGF fredag klokken 19:00. Fra klokken 18:45 er AVISEN live i tekst og billeder fra kampen.

Ny dansk forskning: Bekymrende mange plages af senfølger efter kræft

0

Et studie blandt 28.000 kræftoverlevere viser, at mange er hårdt ramt af senfølger op til 12 år efter deres kræftbehandling. Kræftens Bekæmpelse foreslår senfølgecentre i alle landets regioner.

Der er nedslående resultater i en ny undersøgelse, som er foretaget blandt 28.000 kræftoverlevere fra hele landet. Undersøgelsen er den første og største af sin art og er for nylig blevet offentliggjort.

– Studiet viser, at mange tidligere kræftpatienter oplever omsiggribende problemer i form af svære symptomer og nedsat funktion i livet i op til 12 år efter, deres behandling er slut. Det er voldsomt, siger én af forskerne bag studiet, Susanne Dalton.

Hun er professor og arbejder ved Dansk Forskningscenter for lighed i Kræft (COMPAS) og  Kræftens Bekæmpelse.

I det nye studie har svarpersonerne skulle notere, hvilke symptomer og funktionsnedsættelser de har oplevet mellem 2-12 år efter endt kræftbehandling af de fire største kræftformer bryst-, lunge-, prostata- og tarmkræft.

På tværs af de fire kræftformer viser studiet, der er lavet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Region Sjælland, bl.a. at:

  • En ud af tre oplever svær påvirket fysisk funktion (gå ture, gå på trapper, bære indkøb)
  • En ud af fire oplever nedsat social funktion (deltage i familie- og sociale aktiviteter)
  • En ud af fem har svær træthed
  • En ud af fem har søvnbesvær
  • En ud af tre har smerter
  • En ud af tre har åndenød 

Det nye studie tilføjer vigtig viden om omfanget af senfølger og bygger ovenpå eksisterende viden, fordi det viser, at senfølger i høj grad varer ved helt op til 12 år efter diagnose. Politikerne bliver nødt til at handle, mener Kræftens Bekæmpelse:

– Senfølger er en brændende platform, som der skal leveres politisk på med den kommende Kræftplan V, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

– Heldigvis overlever langt flere kræft end tidligere. Dermed vil et stigende antal opleve senfølger. Så det er nødvendigt med et større politisk fokus på senfølgebehandling, rehabilitering og samarbejde på tværs i sundhedsvæsenet.

Kræftens Bekæmpelse har fremlagt otte anbefalinger til, hvordan senfølger kan indgå i Kræftplan V. Foreningen mener bl.a., at der bør etableres generelle senfølgeklinikker i alle fem regioner. I dag findes de kun i to. Det skal være tydeligt for alle, hvem der kan henvises til dem.

Nogle borgere skal behandles i senfølgeklinikkerne, andre skal sendes videre til specialiserede centre. Andre igen skal behandles hos den praktiserende læge eller kommunen, for senfølgeindsatserne foregår også de steder. Det kræver en bedre organisering og et tæt samarbejde mellem alle led i sundhedsvæsenet. 

– Ofte er det sådan, at det er patienten selv, der er budbringer mellem sektorerne. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, understreger Jesper Fisker.

Han fremhæver, at tydelig ansvarsfordeling er nøglen – især med tanke på den sociale og geografiske ulighed, der desværre er et stort problem i behandling af senfølger efter kræft.

Det forventes, at udspillet til Kræftplan V præsenteres for regeringen i slutningen af 2024

Danmark har fået sit eget nationale cykelregnskab

0

Et nyt digitalt værktøj fra Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme samler al tilgængelig viden om danskernes cykelvaner på én hjemmeside. Dermed er der sikret let adgang til data og information for alle danskere med interesse i at følge udviklingen inden for cykling.

Hvor mange kilometer cykler vi her til lands? Går det stadig ned ad bakke med at få børn til at tage den tohjulede i skole? Og hvor meget cykelsti er der pr. indbygger i Silkeborg Kommune?

Disse og en lang række andre cykelrelaterede spørgsmål kan du nu få svar på i Det Nationale Cykelregnskab. Det er navnet på et nyt digitalt værktøj, der samler alle tilgængelige data om danskernes cykelvaner på tværs af forskellige temaer og datakilder på én hjemmeside.

– Det Nationale Cykelregnskab kommer til at danne et godt udgangspunkt for dialogen om kommende investeringer i cykelinfrastruktur. Der sættes løbende gang i cykelprojekter både fra statens og kommunernes side, og med cykelregnskabet kan der sættes ind meget præcist der, hvor der er potentiale for forbedringer. Der er afsat tre milliarder kroner til cykelprojekter i infrastrukturplanen, og de penge skal omsættes til så mange kilometer på cyklerne som muligt. Her kan viden fra cykelregnskabet forhåbentlig gøre en forskel, siger transportminister Thomas Danielsen.

Cykelregnskabet har premiere i dag og bliver stillet gratis til rådighed for alle danskere med interesse i at følge udviklingen inden for cykling. Bag projektet står Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, som hører under Vejdirektoratet.

– Vi er superglade for, at cykelregnskabet nu er klar, og vi glæder os meget til at høre, hvad danskerne synes om det. Tanken er jo at lave denne her vidensportal, hvor alle med lyst og interesse for at vide mere om cykling i Danmark kan gå ind og finde lige den viden, som de står og søger. Det kan forhåbentlig være med til at øge vidensgrundlaget og starte nye samtaler og diskussioner om cykling og på den lange bane måske endda få endnu flere til at hoppe på sadlen, siger Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Masser af visualiseringer og grafer

Når du har klikket dig ind på hjemmesiden, vil du som det første blive mødt af ni forskellige cykelrelaterede temaer. Disse spænder lige fra fakta om antallet og længden af cykelture i Danmark til de seneste opgørelser om ulykker og cykeltyveri.

Herefter kan du filtrere data på årstal, regioner og kommuner – og andre demografiske variable, hvor de er tilgængelige. Det kan for eksempel være alder, hvilket er nyttigt for politiske beslutningstagere og organisationer, der arbejder med at få flere børn og unge til at cykle.

– Når vi stiller et vidensredskab som dette til rådighed, så er det ikke, fordi vi er ude på at servere alle analyserne for folk og fortælle, hvordan verden ser ud. Vi formidler og visualiserer bare den viden, der er, og så må man selv tage den derfra. Alt bliver lagt på bordet, og det digitale værktøj gør det nemt at lave sammenligninger på tværs af aldersgrupper, regioner og kommuner. Vi håber, at cykelregnskabet vil blive brugt af fagfolk, men også af journalister og studerende, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Det Nationale Cykelregnskab er primært bygget op omkring eksisterende viden, men også tal og statistik, som ikke tidligere har været tilgængelig for offentligheden. Blandt de mange kilder er Danmarks Statistik, Transportvaneundersøgelsen, Den Nationale Cyklistundersøgelse, Vejdirektoratets ulykkesstatistik og opgørelser fra Danske Cykelhandlere og DSB. Datakilderne vil blive opdateret hvert år.

Besøg Det Nationale Cykelregnskab

Vidste du at…

Her er fem eksempler på fakta, som du kan finde på den nye hjemmeside:

Der er nu batteri og motor på mere end hver fjerde solgte cykel. I 2012 tegnede elcykler sig for 1,88 procent af det samlede salg af cykler i Danmark.
Cyklen anvendes som transportmiddel på 15 procent af alle ture.
Danskerne kører i gennemsnit 3,2 km. pr. cykeltur.
Fra 2014 til 2022 faldt 6-17-årige børns cykelture fra 33 til 22,5 procent.
69 procent af danskerne er tilfredse med omfanget af cykelstier i deres kommune.

WWF jubler over ny kæmpenationalpark for koalaer i Australien

0
Mother koala (Phascolarctos cinereus) with joey on her back, on eucalyptus tree.

Voldsomme skovbrande efterfulgt af oversvømmelser kostede for få år siden tusindvis af koalaer livet i Australien. Nu skal en ny nationalpark vende udviklingen for det truede pungdyr. Frem mod 2025 intensiverer WWF arbejdet for at sikre endnu mere natur til koalaerne.

Over 61.000 koalaer blev påvirket af de voldsomme skovbrande, der i 2019 og 2020 hærgede Australien. Foruden tusindvis af dødsfald blandt koalaer resulterede skovbrandene også i brandsår, traumer, røgforgiftning, varmestress, dehydrering og tab af levesteder. De efterfølgende oversvømmelser var endnu et hårdt slag mod bestanden. Katastroferne betød, at den australske regering i 2022 for første gang klassificerede koalaen som truet.

Efter flere års arbejde på at få koalabestandene tilbage på ret køl er der nu godt nyt for det truede pungdyr.

En ny nationalpark ved navn Great Koala National Park på den australske østkyst mellem Brisbane og Sydney ser nu dagens lys. Det vækker stor glæde i WWF:

– Great Koala National Park er et kæmpe skridt i vores bestræbelser på at beskytte koalaerne og deres levesteder. WWF har i årevis kæmpet for denne nationalpark. Derfor kan vi næsten ikke få armene ned, nu hvor det bliver en realitet, siger Mette Boye, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.

WWF forventer, at arbejdet med at planlægge og anlægge nationalparken går i gang i 2024, og at den står klar til brug i 2025. WWF rådgiver myndighederne om udformningen af ​området.

– Strengt nødvendigt for at redde koalaerne fra udryddelse

Der er kun cirka 100.000 vilde koalaer tilbage i hele verden, vurderer eksperter. Arten kæmper for sit liv mod en natur, der i disse år går amok. Derfor er nationalparker vitale for at sikre artens overlevelse.

– Nationalparker er strengt nødvendige, hvis vi skal redde koalaerne fra udryddelse. Hermed bevarer og beskytter vi koalaernes levesteder og sikrer deres overlevelse i den vilde natur. Denne nationalpark indeholder vigtige skovområder og økosystemer, som er afgørende for, at koalaerne kan leve, trives og formere sig i et sikkert, beskyttet miljø, siger Mette Boye.

Hun tilføjer, at WWF satte alt australsk mandskab ind og etablerede samarbejder med over 40 hjælpeorganisationer for at skaffe mad og vand til dyrene, sikre veterinære forsyninger til behandling og etablere et midlertidigt hjem til de hjemløse dyr, da de første skovbrande brød ud i 2019, og at flere end 4.500 danskere donerede penge for at hjælpe koalaerne.

WWF kæmper for korridor og endnu større areal

WWF har arbejdet tæt sammen med myndighederne og lokale naturorganisationer for at gøre den nye nationalpark til virkelighed. Det er myndighederne i delstaten New South Wales, som står for etableringen.

WWF håber at udnytte tiden frem mod 2025 til at sikre yderligere 175.000 hektar beskyttet område til koalaerne, efterhånden som den offentlige skovhugst i området udfases.

– Det ville være fantastisk, hvis vores australske kolleger lykkes med at sikre et endnu større areal til koalaerne – og ikke mindst en korridor, så de får over 300.000 hektar sammenhængende natur. Men det er langt fra sikkert endnu og vil kræve hårdt arbejde, siger Mette Boye.

WWF Australien forventer at gennemføre en større geografisk dataanalyse, der skal danne grundlag for beslutningsprocessen.

De australske myndigheder har oplyst, at man midlertidigt sætter skovhugsten på pause 106 forskellige steder inde i den kommende nationalpark.

Blind brug af AI i sundhedsvæsnet kan skabe usynlig forskelsbehandling

0

Kunstig intelligens kan hjælpe et presset sundhedsvæsen med at fordele begrænsede ressourcer, men også skabe mere ulige adgang til dem. Det viser forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, Rigshospitalet og DTU, der senest har undersøgt, om AI evner at spotte risiko for depression ligeligt hos forskellige grupper. Forskningen viser muligheder for at kæmme algoritmerne for bias, inden de tages i brug.

Kunstig intelligens vinder mere og mere indpas i sundhedsvæsnet. MR-scanninger er allerede blevet effektiviseret af AI, og danske sygehuse afprøver nu AI til bl.a. at stille hurtige diagnoser på akutpatienter, bedre kræftdiagnoser og -behandlinger. Men det er kun begyndelsen.

Den 14. August udtalte den danske sundhedsminister, Sophie Løhde, at hun ser en fremtid, hvor AI skal aflaste vores trængte sundhedsvæsen.

På hospitaler og i psykiatrien er en af de opgaver, som AI er velegnet til at hjælpe med at forbedre fordelingen af begrænsede midler ved hjælp af risikoanalyser og rangeringer, der kan sikre, at fx behandlinger gives til de patienter, hvor det batter mest.

I udlandet bruger man allerede AI til at vurdere, hvilke personer, der skal modtage behandling for depression. En udvikling, der kan være på vej til en presset dansk psykiatri.

Nu kalder forskere ved Københavns Universitet dog på eftertænksomhed hos politikerne, så AI ikke medfører mere ulighed eller ligefrem bliver et instrument for kyniske økonomiske kalkuler. Uagtsomhed kan gøre hjælpen til en bjørnetjeneste, påpeger de.

– Der er stort potentiale i kunstig intelligens, men vi skal være varsomme, da en blind indføring af det kan skævvride sundhedsvæsenet på nye måder, som er svære at se, fordi resultaterne ved første øjekast ser rigtige ud, siger Melanie Ganz fra Datalogisk Institut og Rigshospitalet.

Usynlig forskelsbehandling

I en ny forskningsartikel dokumenterer hun, sammen med sine medforfattere, hvordan skjulte bias sniger sig ind i en algoritme designet til at beregne risiko for depression.

Sammen med kolleger fra DTU udviklede forskerne selv algoritmen, efter samme design som de algoritmer, der allerede er i brug ude i virkelighedens sundhedsvæsner. På baggrund af virkelige depressionsdiagnoser forudsiger algoritmen, hvor stor risiko personer har for at udvikle depression.

– I udlandet bliver det mere og mere udbredt at se på, hvordan man tidligt kan opspore og forhindre depression. I USA bruger private forsikringsselskaber eksempelvis i stigende grad AI til at prioritere ressourcerne, og det når med al sandsynlighed også Danmark i en nær fremtid. Men spørgsmålet er, hvor retfærdigt et grundlag, prioriteringen egentlig sker på, siger medforfatter Sune Holm fra Institut for Fødevare- og Ressourcevidenskab.

Forskerne har brugt depression som case til at undersøge, hvordan vi kan evaluere de algoritmer, som vi bruger både inden for sundhedsvæsnet og andre steder i samfundet, så vi bliver i stand til at spotte og justere problemer i tide og gøre algoritmerne mere fair inden de tages i brug.

Forskernes egen algoritme var trænet i reelle, historiske sundhedsdata om 6 mio. danskere, hvoraf ca. 200.000 havde en depressionsdiagnose.

– De rigtige algoritmer med den rette træning kan blive kæmpe aktiver for en kommune med begrænsede ressourcer, men vores forskning viser, at hvis maskinlæringen ikke håndteres ordentligt, så kan det skævvride adgangen til behandling, så nogle grupper overses eller sågar holdes ude, siger Melanie Ganz.

Studiet viser nemlig, at algoritmen har lettere ved at spotte risiko for depression hos visse borgergrupper end hos andre ud fra de variabler, de er trænet i – fx uddannelse, køn, etnicitet og række andre variabler. Algoritmens evne til at identificere risiko for depression varierede således med op til 15 % mellem forskellige grupper.

– Det betyder, at selv en region eller kommune, der i god tro indfører en algoritme til at hjælpe med at fordele fx behandlingstilbud, kan komme til at skævvride den her sundhedsindsats, siger Melanie Ganz.

Algoritmen kan nemlig være en målbar succes, fordi den tildeler ressourcer til personer, der faktisk har behovet, men samtidigt have skjulte bias, der udelukker eller nedprioriterer visse grupper, uden det er synligt for dem, der forvalter det.

I værste fald kan AI-systemerne blive et instrument for kyniske kalkuler. Valget af bestemte algoritmer ville kunne bruges til at skjule prioriteringer af ressourcer til grupper i samfundet, som man ønsker at understøtte frem for andre.

Redskab til at sikre fair algoritmer

Sune Holm påpeger, at AI også giver nogle grundlæggende etiske dilemmaer.

– Hvis vi begynder at anvende de her systemer, er det vigtigt at afklare, hvem der har ansvaret for prioriteringer af ressourcer og individuelle behandlingsforløb, når de er resultater af algoritmer. Ydermere kan det blive svært for en læge at forklare sin patient, hvorfor en beslutning er taget, hvis algoritmen er uforståelig, lyder det fra Sune Holm.

Forskningen bidrager teoretisk til et område af maskinlæring, der handler om algoritmers forskelsbehandling på tværs af grupper, men metoderne er også et håndfast redskab til at kvalitetstjekke algoritmers fairness.

– De metoder, som vi har udviklet, kan bruges som en konkret recept til evaluere fairness af algoritmer, inden de tages i brug i fx kommuner og regioner. Vi håber forskningen på den måde kan bidrage til, at der er de rette redskaber på plads, når algoritmerne for alvor gør deres indtog på det her område, siger Melanie Ganz.

– Både politikere og borgere må være bevidste, ikke blot om fordelene, men også de faldgruber, der er forbundet med brugen af AI. Så man kan være kritisk i stedet for bare uden videre at sluge pillen, lyder det fra Sune Holm.

Han mener, der kan være behov for at sikre, at anvendelsen af en algoritme har en dokumenteret positiv effekt på patienterne inden man investerer i at implementere den. Eksempelvis bør det være klart, hvordan den kan give værdi i den kliniske praksis den skal indgå i.

Fakta: Depression i Danmark

Depression er en invaliderende lidelse, som er meget udbredt. Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring 500.000 danskere bliver ramt af en svær depression i løbet af deres liv. Samtidigt er der bred enighed om, at vores psykiatri mangler ressourcer til at løfte behovet.

Ekstra info: En startup-virksomhed som scenarie

Som eksperiment havde forskerne i et tænkt scenarie påtaget sig rollen som startup-virksomhed, der henvender sig til danske kommuner og andre myndigheder med AI-løsninger, der hjælper dem med at prioritere begrænsede midler, fx til sundhedsområdet. I Danmark bliver AI endnu ikke i dag brugt som diagnostisk hjælpemiddel for depression, men det findes internationalt, og vi har i Danmark tradition for at udvikle værktøjer til at støtte beslutninger inden for diagnostik. ”I USA findes der allerede startups, der tilbyder AI-løsninger til at analysere og rangere risiko for depression. Med vores store fælles sundhedsvæsen er et realistisk scenarie i Danmark, at perioder med fx underbemanding vil kalde på AI-løsninger, der kan prioritere de begrænsede ressourcer bedst, fx i psykiatrien,” siger Melanie Ganz.

Fakta: Sådan virker algoritmen

Historisk data om 6 mio. danskere fra Danmarks Statistik og medicinske registre blev anvendt. Heraf havde ca. 200.000 en depressionsdiagnose. Data indeholdte en række variabler, der statistisk påvirker risikoen for depression. Demografisk data som alder, køn, indkomst, hvorvidt personen bor alene, er danskfødt eller immigrant, bopæl, uddannelse, civil status og flere andre faktorer. Med afsæt i de statistiske data og virkelige depressionsdiagnoser stillet af sundhedsfaglige forsøger algoritmen så at forudsige på mennesker, om de har risiko for depression. Ved at skjule diagnosen for AI’en kunne forskerne bruge data fra den ene halvdel af de diagnosticerede danskere til at træne maskinen i at spotte mønstre og markører, som den kunne bruge til sine forudsigelser. Den anden halvdel blev brugt til at teste om algoritmen ramte plet.

Fakta: Sådan undersøgte de fairness

For at analysere dens fairness undersøgte forskerne kvaliteten af algoritmen på forskellige subgrupper af populationen ved at beregne kalibrering og den diskriminerende evne for hver subgruppe separat. Kalibrering af en maskinlæringsalgoritme svarer til at justere et termometer for at sikre, at det giver nøjagtige målinger. Det handler om at gøre algoritmens forudsigelser mere pålidelige ved at tilpasse dem bedre til virkeligheden. På samme tid skal en algoritme, f.eks. en der afgør, om en e-mail er spam eller ej, være god til at skelne mellem forskellige kategorier. Dens diskriminerende evne er dens talent for at genkende de subtile mønstre eller karakteristika, der adskiller én kategori fra en anden. Resultaterne viste en forskel i kvaliteten af algoritmens forudsigelser på op til 15% på tværs af subgrupper.

Ekstra info: Lovgivning på vej

I slutningen af året træder lovgivning i kraft i EU, der stiller krav til algoritmerne og kan lægge en dæmper på udviklingen, påpeger forskerne. Når der, som på sundhedsområdet, er tale om højrisiko-AI, følger der bl.a. krav om dokumentation og afrapportering, der forklarer konklusionerne og kan være med til at sikre den menneskelige hånd om beslutninger baseret på algoritmer. Ifølge forskerne er der dog så mange steder i sundhedsvæsnet, der kan forbedres med kunstig intelligens, fra arbejdsgange, diagnoser og behandlinger og til fx monitorering af intensivpatienter, at brugen af AI må være kommet for at blive. “Når lovgivningen træder i kraft, så tror jeg først det vil bremse udviklingen lidt, – så kommer der en tilpasning, og det vil bestemme en retning. På en lidt længere bane vil AI kun blive brugt mere og mere, og derfor er det også vigtigt, at vi som forskere er med til at påpege faldgruber, så lovgivningen kan tage højde for dem,” siger Melanie Ganz.

Tænd-et-lys ceremoni på Koldinghus

0

Lørdag 28. oktober danner Koldinghus ramme om tænd-et-lys-ceremonien, der afholdes i samarbejde med lokalafdelingen for Kræftens Bekæmpelse, Stafet for Livet i Kolding og Kongernes Samling Koldinghus i forbindelse med Knæk Cancer-ugen. Koldinghus vil desuden være oplyst med rødt lys i hele Knæk Cancer-ugen i uge 43.

Lysceremonien kan opleves lørdag aften 28. oktober kl. 20.30 i slotsgården på Koldinghus og varer ca. 25 minutter. Inden da, fra kl. 17.00 – 20.00, kan man købe en lyspose, som man kan dekorere eller skrive en hilsen på. De indsamlede penge fra salget af lysposer vil gå til forskning, forebyggelse og behandling af cancer. Alle lysposer stilles op i slotsgården i Knæk Cancer-logoets blomsterformation.

Til selve lysceremonien vil der være tale ved Steen Rosenvinge Lundbye, der er kulturarvschef i Museum Kolding og der vil blive afholdt et minuts stilhed. Derudover vil der på aftenen være levende musik med Mandhatten.dk, og der vil blive serveret kaffe og kage i Kirkesalen.

Tænd et Lys-ceremonien afholdes i samarbejde med Kongernes Samling Koldinghus, Stafet for Livet i Kolding og lokalafdelingen for Kræftens Bekæmpelse i Kolding i forbindelse med Knæk Cancer-aftenen lørdag 28. oktober. Koldinghus vil desuden være oplyst med rødt lys i hele Knæk Cancer-ugen i uge 43.

Program
17.00-20.00: Mulighed for at købe og skrive en hilsen på en lyspose i Kirkesalen . Kirkesalen vil være åben for alle under hele arrangementet)
20.00-20.30: Opstilling af lysposer i formation i Slotsgården, mens Mandhatten.dk synger.
20.30-20.55: Lys-ceremoni i Slotsgården
21.30: Arrangementet er slut

Praktisk info
Hvornår: 28. oktober kl. 17.00 – 21.30
Hvor: Koldinghus
Pris: Det er gratis at deltage i arrangementet
Parkering: Der vil på dagen være gratis parkering på p-pladsen i Staldgården.

Fyns Politi efterforsker en skudafgivelse fra en signalpistol i Tarup i Odense

0

Politiet har i dag været tilstede på McDonald’s i Tarup Center, hvor en signalpistol er gået af.

Et barn fandt signalpistolen i legerummet på restauranten og gik ud til sine forældre med den. Da faren til barnet opdager genstanden, får han hurtigt peget den ned af. Herved afgiver signalpistolen et enkelt skud. Der er ikke tale om et skarpt våben og pistolen har ikke sendt et projektil afsted.

Ingen er kommet til skade ved hændelsen.

Politiet efterforsker sagen og formoder, at signalpistolen kan være efterladt af en mand, der i går onsdag den 25. oktober 2023 søgte tilflugt i McDonald’s restauranten under påskud at være forfulgt af andre. Manden nåede at forlade stedet inden politiets patrulje nåede frem.

Efterforskningen pågår og politiet vil være tilstede for at foretage tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og yde støtte til personalet på restauranten.

Fyns Politi har ikke yderligere.

Google Maps kommer med stor opgradering

0

Google Maps i Danmark får i dag en stor opgradering, der giver både bilister, turister og københavnere flere og bedre muligheder for at udforske og navigere i verden ved hjælp af kunstig intelligens.

Hver dag giver Google Maps rutevejledninger til mere end 20 milliarder kilometer. Og med AI er tjenesten gennem de seneste år blevet udvidet med flere smarte funktioner som eksempelvis brændstofbesparende ruter. I dag lancerer Google endnu en stribe AI-drevne nyheder i Maps, der skal gøre det lettere at orientere sig og få overblik – uanset om man sidder i bilen på vej til et møde, leder efter et sted i nærheden at oplade sin elbil eller bevæger sig rundt i byen som turist eller en lokal på jagt efter skjulte perler.

I København kan lokale beboere og turister fremover blot løfte telefonen, klikke på Lens-ikonet i Maps og pege telefonen i retning af fx en flot bygning eller en livlig gade, når de vil undersøge nabolaget. For eksempel kan Maps informere dig om, at der rundt om hjørnet ligger et åbent supermarked, busstoppested eller populær kaffebar. Den nye, mere visuelle måde at orientere sig på i byen er muliggjort af integrationen af Google Lens i 53 nye byer i Maps, herunder altså København.

Google har også opdateret Maps med mere virkelighedstro og præcise afbildninger af bygninger og veje, der gør det lettere at orientere sig hurtigt og sikkert, når man sidder bag rattet. Samtidig opgraderes den visuelle vejledning i forbindelse med avancerede forgreninger af vejbaner og til- og frakørsler på motorvejen, så du undgår pludseligt at skulle krydse flere baner for at nå en afkørsel.

Derudover bliver information om fartbegrænsninger nu også tilgængelig i Maps i 20 nye lande, heriblandt Danmark.

Endelig får elbilister lettere ved at komme rundt i landet og planlægge smart gennem mere detaljeret og opdateret information. Som noget nyt giver Maps blandt andet elbilister indsigt i, om en specifik lader er kompatibel med bilen, hvornår laderen sidst blev brugt og med hvilken hastighed, den lader.

– Google Maps er meget mere end at komme fra A til B. Det skal også give både information og inspiration. Og Maps skal gøre det let, sikkert og sjovt at færdes nye steder – uanset transportform. Vi arbejder hele tiden på at gøre oplevelsen for brugerne mere levende, og heldigvis åbner udviklingen inden for AI nogle helt nye muligheder, både nu og på den lidt længere bane, siger Jesper Vangkilde, kommunikationschef for Google i Danmark.

Opdateringerne ruller ud på danske telefoner over de kommende uger.

Flere nyheder på vej

I dag lancerer Maps også flere andre funktioner, som kommer til Danmark på et senere tidspunkt. En af dem er den såkaldte ‘Immersive View for routes’, som gør det muligt at se sin rute i 3D og få adgang til detaljeret information om trafik- og vejrforhold. Funktionen åbner i syv europæiske storbyer (Paris, London, Amsterdam, Barcelona, Dublin, Venedig og Firenze).

Fredericia skal arbejde med boformer

0

Fredericia vokser. Også i fremtiden. Det er Bosætnings- og Turismeudvalgsformand, Susanne Eilersen (O) sikker på. Men der er stadig et stykke arbejde, der skal udføres for at tiltrække og beholde borgerne.

Formand for Bosætnings- og Turismeudvalget i Fredericia Kommune, Susanne Eilersen er glad. Det går godt med bosætningen i Fredericia Kommune, og en ny strategi skal være med til at fortsætte denne udvikling.

– Jeg tror på, at vi er på rette kurs. Vi ser stadig, at flere og flere flytter til Fredericia. Med den nye strategi, som vi får vedtaget ultimo 2023 vil det fortsætte. Vi har lavet en omfattende bosætningsstrategi, hvor vi har indsamlet data og viden fra området. Når den strategi får flyvehøjde, så ser vi det blomstrer. Det er svært at sætte tal på, hvor mange jeg forventer i tilvækst, men vi skal heller ikke kun blive store for at blive store, vi skal også sørge for de borgere, der bor i kommunen, at de føler sig velkomne og tilfredse, siger Eilersen.

Hun er dog meget klar til at sikre flere borgere til Fredericia.

– Vi er vækstet mellem 3-500 borgere om året på de senere år, og det kunne jeg godt se os gøre de kommende år også, men vi skal ikke vækste mere end, vi stadig har en god kommune for dem, der flytter til og dem, der allerede bor her. Vi skal have infrastrukturen til at følge med først, så de borgere føler, at vi kan gøre det godt for dem, fortæller formanden.

Lige nu har man rettet et strategisk fokus mod de unge, både dem, der flytter herfra for at studere på universiteterne, men også dem, der vender hjem senere fra studierne, og dem, der bliver boende i Fredericia.

– Vi har meget fokus på de unge, og det vil vi også have fremadrettet med den nye strategi, der sættes i søen, særligt for dem, der bliver boende. Vi er ikke en universitetsby, og derfor vil de også flytte herfra, men vi vil gerne have, at de kommer tilbage igen, måske med familie, eller når de skal stifte familie, siger Susanne Eilersen og tilføjer:

– Men det skal også være attraktivt for dem, der bliver, dem der måske vælger en erhvervsuddannelse. Det handler om byen, det handler om at udvikle miljøer for unge mennesker, hvor de kan gå hen i fritiden. Det handler om tilbud og cafemiljøer. Derfor skal vi også have et godt samarbejde med erhvervslivet.

Hun er også klar til at se på boformerne.

– Jeg glæder mig til at se den nye strategi folde sig ud. Når det er sagt, så skal vi også se på boformerne. Præcis, som vi så, at seniorbofællesskaber giver livsværdi, så skal vi også se på boformer til unge og til de unge børnefamilier, både dem, der bliver og dem, der kommer og dem, der vender hjem, siger Eilersen.

Hun tror særligt, at mange vil sætte pris på at bo med andre unge familier.

– Jeg tror på, at det betyder noget. Bor man på en vej med andre børnefamilier, så giver det værdi. Derfor skal vi se på det område, men også på dagtilbud og skoler, hvor tilbuddene skal være gode. Vi har sat gang i en række renovationer af vores skoler, og vi har også nedsat et udvalg, der skal se på, om der skal bygges en helt ny skole i centrum af Fredericia, eventuelt i Kanalbyen. Det kunne være en skole med attraktive lærlingsmiljøer, hvor unge børnefamilier bliver inspireret, og finder Fredericia interessant. Det er også et kapitel i den strategi, siger hun og fortsætter:

Det skal også være attraktivt for dem, der bor her allerede, men også de unge, der kommer fra nabobyer for at tage en uddannelse i Fredericia, eksempelvis på Fredericia Maskinmesterskole. De skal da også vælge Fredericia til.

Derfor er Eilersen, udvalget og kommunen også i gang med flere dialoger.

– Vi er begyndt i udvalget at have møder med interessenter. Vi har haft møder med ejendomsmæglere, vi skal have møde med boligforeninger, udlejerne, også de private aktører i denne forbindelse. Vi skal også have dem med, der udlejer i byen, så vi sikrer rammerne til at gøre det bedre og mere attraktivt for alle. Der sker via en dialog og ved at invitere dem ind til møder med udvalget, og så håber jeg, at vi kan få nogle synergier ud af det arbejde, slutter Susanne Eilersen.

Flere og flere vælger Fredericia

0
Direktør for Vækst, Teknik og Klima, Rene Olesen, Fredericia Kommune. Foto: AVISEN

Direktør for Vækst, Teknik og Klima i Fredericia Kommune, Rene Olesen er stolt. Flere og flere bosætter sig i Fredericia, og et nyt strategiarbejde i Bosætnings- og Turismeudvalget i kommunen tager form. I 2024 skal det finpudses, og så skal endnu flere vælge Fredericia.

Flere vælger Fredericia til, og næsten alle, både tilflyttere og fraflyttere vil anbefale byen. Det glæder direktør i Fredericia Kommune, Rene Olesen.

– Bosætning kan man definere på to måder. Den ene er befolkningstilvæksten. Den er altid interessant. Ved indgangen til tredje kvartal var vi godt og vel 52.000 mennesker i Fredericia. Vi har nok aldrig været så mange, men den anden del, der er mere interessant er at se på nettotilgangen, hvor mange flytter til og hvor mange flytter fra Fredericia, siger Olesen og uddyber:

– Der kan vi påvirke noget. I 2021 var 251 nye borgere i nettotilflytning og i 2022 289 borgere. Hvis vi ser på det første halvår af 2023, så er vi på 224 borgere, så alt tyder på, at vi slår de sidste to års nettotilflytningstal. Vi ligger i toppen i Trekantområdet på niveau med Vejle, og måske endda en smule over i anden kvartal, så alt i alt er der flere, der vælger Fredericia til.

Fredericia har en god mængde boliger, og Fredericia bliver allerede i dag valgt til. Det er også afgørende for kommunen og for befolkningstilvæksten, at der er varer på hylderne.

– Vi er i øjeblikket ved at udarbejde en bosætningsstrategi. I den forbindelse stiller vi spørgsmål til dem, der flytter til og dem, der flytter herfra. Noget af det, vi kan se, der er afgørende for Fredericia er: Tætheden, her er let til alt og naturen et andet element, der er afgørende, forklarer direktøren.

Der skal ligeledes være et bredt udvalg, så man har varer til alle.

– Det handler om at have varer på hylderne. Man skal have ledige byggegrunde og have noget, folk kan flytte ind i, men også det at have lejligheder i Kanalbyen, som folk kan flytte ind i. Det med at have boliger i alle prisklasser er afgørende, når man skal afsøge sit boligvalg, og for os, når vi skal ramme så mange som muligt, siger Olesen.

Der er allerede bygget meget i Fredericia de senere år, og derfor skal man også være klar på at omdanne trætte industriområder til boliger, men også landsbysamfundet spiller en rolle i fremtidens bosætning.

– Vi skal have et bredt tilbud på hylderne. Der vil naturligvis være noget med at udnytte vores arealer endnu bedre end vi gør i dag. Eksempelvis at lave byomdannelse på nogle af de trætte industriområder, derudover kan vi lave fortætninger og omdanne tidligere erhvervsejendomme til lejligheder, ligesom vi kan lave noget udvikling i alle vores landsbysamfund, lyder det fra Rene Olesen.

I forbindelse med bosætningsarbejdet er der løbende en dialog med organisationer i byen. Derudover indsamler man data fra både tilflyttere og fraflyttere.

– Vi har løbende en dialog med de almene boligforeninger, Business Fredericia med flere, så vi er ved at samle data ind. Når vi ser på spørgeskemaerne, og beder dem sætte en skala på fra 1 til 10, hvor sandsynligt at tilflyttere og fraflyttere vil anbefale Fredericia til andre, så svarer tilflytterne 8 og fraflytterne 7, så det er ikke fordi, man er utilfreds med kommunen, at man fraflytter. Vores tilflytter er glade for byen, og vi gør også ret meget for dem, siger han.

Der bliver særligt gjort meget for tilflytteren, mener direktøren.

– Vi holder byvandringer, vi holder en fællesspisning, vi har en digital velkomstpakker, så vi gør ret meget for, at de skal lære byen at kende og få et socialt netværk, siger Olesen, der godt nok så et fald i tallene i august, så der var lidt mindre at lave i denne periode. Men for Olesen handler det om at holde byen lækker for dem, der gerne vil retur, når de har endt deres studie. Det er ofte denne gruppe, der rejser ud i august.

– Typisk flytter folk, fordi de har fået et arbejde, hvor afstanden bliver afgørende. Derudover har vi en del med studiedelen, fordi vi ikke er en universitetsby. Det er godt, at vores unge mennesker vil ud og have en uddannelse, og så skal vi gøre alt for, at de flytter tilbage igen. Det går faktisk okay med det i Fredericia. Umiddelbart tyder tallene på, at de vender tilbage, men det skal vi se endnu mere på med en bosætningsstrategi, så vi sikrer det endnu mere, fortæller Rene Olesen.

Resultatet af analysen er på trapperne, og Rene Olesen forventer, at man arbejder med de nye anbefalinger og ideer fra 2024.

– Vi regner med, at vores analysearbejde er nogenlunde slut i løbet af 2023, og vi får strategien finpudset i starten af 2024, så skulle den være flyvende. Strategien laves af mine medarbejdere, men det er bosætnings- og turismeudvalget, der er ejere på strategien, og det er også deres skyld, at der er kommet endnu mere fokus på området. Det er vigtigt at slå fast, at der er politisk velvilje bag intiativerne, siger han og slutter:

– Jeg har en klar forventning om, at der vil være en øget tilvækst, vi ser også mange projekter hurtigt er udlejede, og der vil komme flere og flere i fremtiden. Det er jeg sikker på, at det fortsætter med.

Respekten driver direktøren: Derfor valgte Jacob SOSU-vejen

0
UDDANNELSE. Det er blevet stille, da vi sætter os i det ledige kontor. Man kan kun svagt høre skridtene fra elever, der går forbi...