Politikommissæren havde kun lidt at berette fra døgnrapporten i Fredericia, men tirsdag eftermiddag og aften blev en bolig på Blåbærvej i Taulov alligevel centrum for et indbrud, hvor en ukendt gerningsmand trængte ind.
Ifølge Sydøstjyllands Politi skete indbruddet mellem klokken 15.20 og 20.40. Gerningsmanden, som endnu ikke er identificeret, fik adgang til boligen ved at opbryde en terrassedør med værktøj.
Fra boligen blev der blandt andet stjålet smykker, herunder en hvid perlekæde, der lå i en sort smykkeæske. Politikommissær Keld Schou-Jensen udtaler, at politiet er i gang med efterforskningen, men endnu ikke har yderligere oplysninger om sagen.
Ifølge politikommissær Keld Schou-Jensen var der ingen yderligere hændelser at rapportere fra Fredericia i det seneste døgn, fremgik det af døgnrapporten fra Sydøstjyllands Politi.
Tirsdag eftermiddag udbrød der brand i en fryser placeret i en åben carport på Cypresvej i Kolding. Ifølge Sydøstjyllands Politi modtog de anmeldelsen klokken 16.57, og både politi og brandvæsen rykkede hurtigt ud til stedet.
Politikommissær Keld Schou-Jensen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at en mindre dreng på stedet oplyste, at større drenge havde leget med fyrværkeri i området. Det kan dog endnu ikke bekræftes, at dette var årsagen til branden, men ifølge politiet er det sandsynligt, at branden skyldes en udefrakommende faktor, da fryseren ikke har været tilsluttet strøm.
Branden blev hurtigt slukket og medførte kun begrænsede skader, der resulterede i mindre sodskader på carporten og fryseren, fortæller politikommissæren. Politiet opfordrer dog borgere i området til at henvende sig, hvis de har set noget mistænkeligt eller har information om hændelsen.
– Vi vil meget gerne høre fra personer, der kan have observeret noget i området på det pågældende tidspunkt, siger Keld Schou-Jensen.
Politiet fortsætter efterforskningen for at klarlægge de præcise omstændigheder.
En 49-årig mand og en 47-årig kvinde fra Roskilde blev mandag ved Retten i Kolding idømt betingede fængselsstraffe og bøder for systematisk at have snydt med køre- og hviletidsreglerne. Sagen drejer sig om mindst 17 tilfælde, hvor manden brugte kvindens førerkort for at skjule overtrædelserne.
Afsløret ved vejsidekontrol
Sagen startede den 7. april 2021, da Tungvognscenter Syd under Sydøstjyllands Politi standsede manden ved Middelfart. En politiassistent fattede mistanke om misbrug af førerkort, hvilket førte til at man indledte en efterforskning. Ved en ny kontrol den 4. juli 2021 på Hylkedal Rasteplads ved Kolding blev mistanken bekræftet. Den 49-årige mand sad bag rattet, mens kvindens førerkort sad i lastbilens takograf.
Retten fandt begge skyldige. Den 49-årige mand blev idømt 60 dages betinget fængsel, en bøde på 49.250 kroner og fik sin førerret til tunge køretøjer ubetinget frakendt i et år. Den 47-årige kvinde modtog en tilsvarende fængselsstraf og en bøde på 52.250 kroner for at have medvirket til snyd. Begge tiltalte erkendte forholdene, og bøderne blev nedsat på grund af den lange sagsbehandlingstid.
Tungvognscenter Syd bag afsløringen
Sagen blev efterforsket af Tungvognscenter Syd, som specialiserer sig i kontrol af tunge køretøjer. Centret udfører blandt andet kontrol af køre- og hviletider, farligt gods og miljøzoner. Tungvognscenter Syd er en del af Sydøstjyllands Politi og dækker flere politikredse, herunder Fyns Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi.
Både manden og kvinden overvejer nu, om de vil anke dommen.
EWII’s beslutning om at udfase biomasse i varmeproduktionen kan ses som et modigt og fremadskuende skridt, der passer ind i den grønne trepartsaftales ambitioner om en mere bæredygtig fremtid.
Der bør fokuseres på andre bæredygtige energikilder som vind, sol, geotermi og fremadrettet A-kraft understøtter. Det reducere CO₂-udledninger markant.
EWII’s udkast harmonerer på flere punkter med den grønne trepartsaftale.
Biomasse har spillet en vigtig rolle, en udfasningen åbner for implementering af nye vedvarende energikilder, der reducerer slid på udstyret og klimaaftrykket yderligere. EWII’s strategi som jeg læser det, matcher trepartsaftalens fokus på innovation og udvikling af energiformer, der understøtter Danmarks klimamål.
Den grønne trepartsaftale prioriterer plantning af en milliard træer, etablering af skove tager tid, men styrker biodiversitet. En reducering af biomasse mindskes presset på skovressourcer, det bidrager til at bevare og udvide skovarealer, en vigtig del af trepartens naturmål.
Trepartsaftalen introducerer CO₂-afgifter og motiverer virksomheder til at finde mere bæredygtige alternativer. EWII’s langsigtede fokus på energieffektivitet og reduktion af fossile afbrændinger er helt i tråd med disse mål og reducerer afhængigheden af ressourcer med høje afgifter.
Fredericia kan bruge trepartsaftalen som en løftestang til at tiltrække grønne virksomheder og nye investeringer. Med nytænkning, en strategi der rummer innovation og grøn omstilling, kan Fredericia positionere sig som en pioner inden for bæredygtig energiteknologi.
Fredericia kan drage fordel af den grønne trepartsaftales midler og initiativer ved at:
• Søge støtte til skovrejsning og naturgenopretning: Fredericia og opland gøres grønnere og rekreative.
• Styrke lokale virksomheder: Opkvalificering af arbejdsstyrken gennem trepartens uddannelsesinitiativer skaber nye jobs i grønne sektorer.
• Forbedre vandkvaliteten i Lillebælt: Fredericia kan bidrage til trepartens kvælstofmål ved at implementere miljøtiltag, der sikrer sundere fjorde.
EWII’s beslutning skaber debat, arbejdspladser tabes, men nye vil komme til. Ved at følge en planlagt overgangsstrategi kan de vise, hvordan en forsyningsvirksomhed kan bidrage til den grønne omstilling. Fredericia har en unik mulighed for at tage førertrøjen og samarbejde med aktører som EWII for at sikre en bæredygtig fremtid, i tæt samspil med den grønne trepartsaftales mål om biodiversitet, klimavenlige energiløsninger og jobskabelse.
De konservatives Tommy Rachlitz Nielsen brøler op igen, igen. Med sit sædvanlige oppustet temperament, viser han det eneste ægte grønne hos ham, er han konservative jakke.
Fredericia Håndboldklub står i aften over for en afgørende kamp i Champions League, når de gæster HC Eurofarm Pelister i Nordmakedonien.
Sportshall Boro Čurlevski er arenaen, de fredericianske håndboldspillere træder ind i aften. En arena, der er kendt for sin intense atmosfære. De to hold jagter livsvigtige point i gruppens tætte midterfelt.
Fredericia går til opgøret som nummer otte i gruppen med to point, mens aftenens værter ligger på sjettepladsen med tre point. Resultatet kan få stor betydning for placeringerne og de videre chancer i turneringen. For FHK er det samtidig en chance for revanche efter det skuffende nederlag til Pelister tidligere på sæsonen i Odense. Dengang førte Fredericia med 12-9 ved pausen, men en svag anden halvleg kostede dyrt, og kampen endte med en sejr til gæsterne.
HC Eurofarm Pelister har markeret sig som en af Nordmakedoniens stærkeste klubber med en rig historie. Klubben blev grundlagt i 1946 og har gennem årene vundet flere nationale mesterskaber. Efter fusionen med Eurofarm Rabotnik i 2020 har klubben sat sig ambitiøse mål om at dominere både nationalt og internationalt. De genvandt den makedonske Superliga i 2023 efter 18 års tørke og har profiler som Filip Kuzmanovski, der allerede har nettet 43 gange i denne sæsons Champions League, samt målmanden Nikola Mitrevski, som med en redningsprocent på 30,9 % er blandt turneringens bedste.
Men Fredericia har for alvor fået gang i det gode spil. Holdet kommer med fornyet selvtillid efter en imponerende sejr over Bjerringbro-Silkeborg i HTH Herreligaen i weekenden. Med en suveræn præstation, hvor især Sebastian Frandsen lukkede godt af i målet, viste holdet, at de kan præstere på højeste niveau. For FHK’s Thorsten Fries bliver det en særlig uge, da han netop har underskrevet en kontrakt med rivalerne fra Kolding gældende fra næste sæson, men står han på det niveau, som han har vist i sæsonen indtil nu, så ser det godt ud for Fredericia i aften. Det bliver spændende at se, om han og Frandsen kan gentage weekendens præstation og dæmme op for Pelisters skarpe skytter.
For den skadede Sebastian Henneberg og Reinier Taboada bliver kampen et gensyn med deres tidligere hjemmebane. Begge har tidligere spillet for Pelister og kender derfor både holdet og den intense atmosfære, der venter i aften. Op mod 3.500 passionerede tilskuere vil skabe en larmende kulisse, som Pelister trives i. Det bliver interessant at se, hvordan FHKs cheftræner Guðmundur Guðmundsson griber det strategiske spil an i aften. De seneste kamp har få ændringer i taktikken ved timeouts skabt gode resultater for Fredericia. Kan han gentage det i aften?
Kampen handler ikke kun om point, men også om momentum i turneringen. Med sejr kan Fredericia tage et vigtigt skridt fremad i tabellen og vise, at de hører hjemme på den europæiske scene. For HC Eurofarm Pelister er det en mulighed for at udbygge deres position og styrke ambitionerne om avancement.
Alt er på spil, når kampen fløjtes i gang klokken 20.45. Du kan følge med i kampen og få opdateringer på Fredericia AVISEN.
Morgentrafikken på Fyn er mandag hårdt ramt af lange køer, en lukket Storebæltsbro og forsinkelser, efter flere uheld har ramt E20. Det oplyser Vejdirektoratet.
Storebæltsbroen spærret mod Fyn
Storebæltsbroen i retning mod Fyn er helt lukket som følge af et uheld tidligere på morgenen. Vejdirektoratet melder, at der endnu ikke er en tidshorisont for genåbning.
Uheld på E20 ved Rønninge
På strækningen mellem afkørsel 46 Nyborg V og Rønninge mod Odense er venstre spor spærret efter et uheld med en lastbil. Trafikken ledes i stedet gennem nødsporet. Politi og redning arbejder stadig på stedet, og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet klokken 09.10.
I modsatte retning, mod Knudshoved, er frakørslen til Rønninge Syd spærret efter endnu et uheld. Vejhjælp er på stedet, og genåbning forventes inden klokken 12.00.
Midlertidig spærring for oprydning
I forbindelse med et uheld mellem Nyborg V og Langeskov vil motorvejen omkring klokken 10.00 blive helt spærret i vestgående retning for at lade en kran bugsere en lastbil med hænger væk. Det skriver Fyns Politi i et opslag på de sociale medie X.
– Vi gør alt for at lukningen bliver så kortvarig som muligt, skriver vagtchefen.
Uheldene skaber massive køer i begge retninger på Fynske Motorvej. Rejsetiden er forlænget med op til 30 minutter på strækningen fra Knudshoved mod Odense, og Vejdirektoratet forventer, at trafikken først bliver normal igen senere på formiddagen.
Med et år til kommunalvalget i 2025 er det endnu uvist, hvordan byrådslisten i Fredericia kommer til at se ud. Fredericia AVISEN har lavet en rundspørge blandt de nuværende 21 byrådsmedlemmer for at undersøge, hvem der har besluttet sig for at stille op igen. Resultatet viser, at flere markante profiler stadig tøver, hvilket kan få stor betydning for det politiske landskab i kommunen.
En af Socialdemokratiets mest fremtrædende politikere, Søren Larsen, har endnu ikke taget stilling til, om han genopstiller. Larsen, der er gruppeformand, 1. viceborgmester og formand for Senior- og Socialudvalget, spiller en nøglerolle i partiets strategi og politiske arbejde. Hans beslutning kan derfor få stor indflydelse på partiets dynamik frem mod valget.
Ligeledes har Vibe Dyhrberg, som ved sidste valg fik tredjeflest stemmer i Socialdemokratiet, endnu ikke truffet en afgørelse. Hun har tidligere nævnt, at beslutningen afhænger af drøftelser med familien.
Blandt Socialdemokratiets andre profiler er der dog nogle klare meldinger. Christian Bro, partiets borgmesterkandidat, har allerede meldt sin genopstilling, ligesom flere andre medlemmer af gruppen.
Oppositionen står samlet
I modsætning til Socialdemokratiet er der klare meldinger fra Venstre, hvor alle byrådsmedlemmer genopstiller. Peder Tind, Venstres borgmesterkandidat, fremhæver partiets stærke hold og mål om at vinde flertallet.
Også hos Det Konservative Folkeparti genopstiller begge nuværende medlemmer, Tommy Rachlitz Nielsen og Kirsten Hassing Nielsen. Dansk Folkepartis Susanne Eilersen genopstiller ligeledes, mens Palle Dahl har valgt at trække sig.
Enhedslisten og SF: Tvivl og klarhed
Enhedslistens Cecilie Roed Schultz, som har siddet i byrådet siden 2013, er stadig i tvivl om, hvorvidt hun ønsker en periode mere. Schultz har spillet en central rolle i budgetforhandlingerne og samarbejdet med Venstres Pernelle Jensen, men hendes beslutning kan ændre Enhedslistens rolle i byrådet markant.
Hos SF er der derimod ingen tvivl. Connie Maybrith Eden har bekræftet, at hun genopstiller, hvilket sikrer partiet en erfaren kandidat i næste valgkamp.
Overblik over genopstillinger
Socialdemokratiet:
Christian Bro: Genopstiller
Søren Larsen: Ved ikke
Ole Steen Hansen: Genopstiller
John Nyborg: Genopstiller
Vibe Dyhrberg: Ved ikke
Bente Ankersen: Ved ikke
David Gulløv: Genopstiller
Turan Savas: Genopstiller sandsynligvis
Anette Hyre-Jensen: Ved ikke
Venstre:
Peder Tind: Genopstiller
Pernelle Jensen: Genopstiller
Niels Martin Vind: Genopstiller
Kenny Bruun Olsen: Genopstiller
Louis Lindholm: Genopstiller
Det Konservative Folkeparti:
Tommy Rachlitz Nielsen: Genopstiller
Kirsten Hassing Nielsen: Genopstiller
Dansk Folkeparti:
Susanne Eilersen: Genopstiller
Palle Dahl: Genopstiller ikke
Enhedslisten:
Cecilie Roed Schultz: Ved ikke
SF:
Connie Maybrith Eden: Genopstiller
Løsgænger:
Karsten Byrgesen: Genopstiller
Hvad betyder usikkerheden?
Socialdemokratiets usikre profiler kan få betydning for partiets samlede styrke ved valget. Med både Søren Larsen og Vibe Dyhrberg som ubeslutsomme står partiet potentielt over for en svækkelse af erfaring og stemmeslugere. Samtidig kan det åbne muligheder for oppositionen, der står mere samlet med klare meldinger fra både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
Tirsdag formiddag, på en råkold novemberdag, mødtes en gruppe seniorer i Medborgerhuset, hvor de skulle starte dagens gåtur som en del af projektet “Gå fremad sammen”. Den skarpe, men opkvikkende luft gjorde turen i Korskærparken endnu mere forfriskende, og deltagerne havde alle en god mulighed for at få både motion og styrke fællesskabet.
Projektet er resultatet af et samarbejde mellem Det Forebyggende Team, frivillige, Helhedsplanen og Træning og Forebyggelse, der har arbejdet sammen om at skabe et gå- og styrketræningsfællesskab i Korskærparken. Tovholderne har sat en række aktiviteter i gang, der ikke kun fremmer fysisk aktivitet, men også styrker relationerne blandt seniorerne i området. “Gå fremad sammen” er blevet et vigtigt initiativ, der hjælper med at få folk ud og bevæge sig, samtidig med at de knytter bånd til deres naboer.
Tirsdag var Søren Larsen (A), Senior- og Socialudvalgsformand, inviteret til at deltage og få et indblik i, hvordan projektet fungerer i praksis. Selvom han ikke var en fast deltager, blev han hurtigt en del af gruppen, og hans entusiasme smittede af på de øvrige deltagere. Undervejs på turen blev der tilføjet gymnastikøvelser, og Søren Larsen, der ikke er vant til at tælle øvelserne, måtte tage et par ekstra ture i benene, da han kom til at tælle for hurtigt og måtte gentage nogle af bevægelserne. Hans deltagelse var en god illustration af, hvordan projektet ikke kun handler om motion, men også om at engagere sig og deltage aktivt i fællesskabet.
En pæn flok var samlet til tirsdagens gåtur.
Birte Eskildsen, medlem af Seniorrådet, har været med fra starten og ser gåturene som en vigtig del af både sin egen og andres hverdag.
– Det er så godt, at vi kan komme ud og få noget frisk luft. Samtidig samler vi skrald undervejs og holder området rent. Det giver en følelse af fællesskab og ansvar. Vi gør noget godt både for os selv og for området,” siger hun og peger på plastikkasserne, som deltagerne bruger til at samle affald i parken, siger hun.
For Birte er det ikke kun den fysiske aktivitet, der er vigtig, men også det sociale aspekt.
– Vi er her ikke kun for at gå. Det er et mødested, hvor vi kan tale med andre og dele tid sammen. For mange af os hjælper det med at undgå ensomhed. Det giver mulighed for at komme ud af huset og få lidt motion, fremfor bare at sidde derhjemme, siger hun.
Deltagerne på turen er et godt eksempel på, hvordan aktiviteter som disse ikke kun handler om at være fysisk aktive, men også om at være en del af et stærkt, lokalt fællesskab. Den gode samtale undervejs, hvor deltagerne fortæller om alt fra dagens aktiviteter til livets små og store begivenheder, skaber et fællesskab, der rækker langt ud over turen selv. Det er i disse små, uformelle øjeblikke, at relationerne opbygges, og at deltagernes trivsel styrkes.
Undervejs var der tid til gymnastik.
Efter gåturen samledes deltagerne til den såkaldte ”tredje halvleg,” en uformel pause, hvor de kunne få kaffe, te eller kakao og dele dagens oplevelser. Det er her, de virkelig får tid til at slappe af, udveksle erfaringer og bygge videre på de relationer, der er opstået under turene. For mange af deltagerne er det netop denne del af aktiviteten, der gør turene specielle, da de får mulighed for at møde andre og finde fællesskab i et afslappet og uformelt miljø.
– Det er en dejlig måde at få motion på, men det er også det sociale, der betyder noget, siger Birte Eskildsen og nikker til de øvrige deltagere, der står og snakker sammen, mens de varmer sig med en kop kaffe.
– Vi får tid til at tale med folk, vi måske ikke har mødt før, og vi lærer hinanden bedre at kende. Det er med til at skabe en følelse af at høre til, siger Birte.
Projektet “Gå fremad sammen” har allerede haft en stor betydning for mange deltagere. Flere har givet udtryk for, at det ikke kun er den fysiske aktivitet, der er værdifuld, men også det sociale netværk, der opbygges. For dem, der tidligere har følt sig isoleret, er gåturene en livline, der hjælper med at bryde ensomhedens barrierer og bringe folk sammen. Det er et projekt, der både styrker den fysiske sundhed, men også giver deltagerne en følelse af samhørighed og støtte.
Søren Larsen sammen med Birte Eskildsen.
Med et så stærkt fællesskab og stor opbakning fra både frivillige og deltagerne, er “Gå fremad sammen” blevet en fast del af Korskærparkens tilbud. Projektet er så vellykket, at det allerede er blevet optaget som en permanent aktivitet i Foreningen Korskær, og der er planer om at udvide til andre områder i Fredericia. Tirsdagens gåtur var endnu et bevis på, hvordan et lokalt initiativ kan gøre en stor forskel for både fysisk og mental sundhed.
Tirsdagens tur i Korskærparken var endnu et eksempel på, hvordan et aktivt fællesskab ikke kun handler om motion, men også om at skabe forbindelser og styrke det sociale liv. Det er et initiativ, der er med til at gøre en konkret forskel i deltageres liv, og som viser, hvordan små lokale initiativer kan have en stor indvirkning på den generelle trivsel i et samfund.
Jesper Laustrup Nielsen, også kendt som Kasi-Jesper, har nu taget den dramatiske beslutning at stævne smykkegiganten Pandora for 5,7 milliarder DKK i en sag, der omhandler uretmæssig afregning af en såkaldt earn-out og anklager om bedrageri. Det er en sag, der har stået på i flere år, og som nu har nået en ny intensitet, efter afsløringer fra journalister og dokumenter fra tidligere topchefer i Pandora.
For omkring et år siden kom Nielsen i kontakt med tidligere ledende personer i Pandora, som delte oplysninger og dokumenter, der ikke stemte overens med de forklaringer, han tidligere havde fået. Disse afsløringer har været fundamentet for hans beslutning om at føre sagen videre til retten. I sin seneste LinkedIn-opdatering kritiserer han Pandora for at have skjult de reelle resultater i selskabet Pandora CWE, som ifølge Nielsen viser en stor uoverensstemmelse i den earn-out afregning, som han har krav på. til Sydavisen.dk uddyber Jesper Nielsen sagen.
– Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan jeg nu har fået indsigt i, at der har været udbetalt kæmpe bonusaftaler. Samtidig ser resultaterne i selskabet ud til at ligne dem, vi havde, da jeg var involveret – og da min aftale udløb, begyndte resultaterne igen at forbedre sig. Det er noget, de ikke har kunnet forklare, og det er også blevet bemærket af journalister, som har taget sagen op, siger Jesper Nielsen i et interview med Syd AVISEN tirsdag middag.
Jesper Nielsen har fået adgang til dokumenter, der viser, at Pandora tidligere har fremlagt et regnskab for Jesper Nielsen, som angiveligt skulle afspejle de reelle resultater for Pandora CWE, men som i virkeligheden ikke stemmer overens med de faktiske tal. Der er en forskel på hele 2,0 milliarder DKK mellem de interne resultater, som tidligere topchefer har fremvist, og de resultater, Pandora fremsendte som den officielle version.
– For omkring et år siden fandt jeg ud af nogle ting, fordi jeg kom i kontakt med tidligere topchefer i Pandora. De kunne dele oplysninger og vise mig dokumenter, der ikke stemte overens med det, de tidligere havde fremlagt for mig som en forklaring på, hvordan tingene skulle se ud. Derudover havde der været en lang proces i voldgiftsretten, hvor vi endte med at måtte afslutte sagen, fordi vi simpelthen ikke kunne bevise, at der havde været overskud, siger Kasi-Jesper.
Jesper Nielsen har stævnet Pandora i Københavns Byret, hvor han kræver, at Pandora skal stå til ansvar for, hvad han betegner som kriminelle handlinger, der har medført store økonomiske tab for ham selv og hans selskab.
Sagen er yderligere blevet omtalt af journalister, herunder Lars Abild fra Berlingske Business og Økonomisk Ugebrev, som har gravet dybere i Pandora-sagen. Pandora erkender, at selskabets resultater under perioden i fokus var høje, men de har ikke været i stand til at forklare, hvordan en såkaldt “mark-up” – en intern gebyrafregning – blev anvendt, og hvad den præcist skulle dække over.
I forbindelse med sagen om Kasi-Jesper, og Pandora, har Abild spillet en central rolle i at afdække kritiske oplysninger. Gennem sin omfattende research og netværk af kilder har han fået adgang til interne dokumenter og oplysninger fra tidligere topchefer i Pandora, som afslører uoverensstemmelser i de økonomiske afregninger mellem Pandora og Nielsen. Disse afsløringer har været afgørende for at belyse de faktiske forhold i sagen.
– Pandora skal nu foran uvildige dommere forklare, hvorfor der er 2,0 milliarder DKK i forskel på de resultater – som interne tidligere topchefer i Pandora via dokumenter har fremvist som de rigtige resultater, og DET resultat Pandora fremsendte til Kasi som det rigtige resultat, skriver Jesper Nielsen i sin LinkedIn-opdatering.
Dette er ikke første gang, at Pandora er blevet kritiseret for sine økonomiske håndteringer, men det er første gang, at en sådan sag har nået denne fase. Nielsen har i årevis kæmpet for at få den earn-out betaling, han mener, han har krav på, men har hidtil ikke været i stand til at få gennemslag for sine påstande. Denne nye sag markerer et afgørende skridt i hans kamp for at få retfærdighed.
Sydavisen arbejder på at få en kommentar fra Pandora.
Fyns Politis seneste døgnrapport for Middelfart Kommune afslører flere hændelser anmeldt mandag. Her er et overblik over de tre sager, der har skabt politiets opmærksomhed.
Stjålne skilte på privat havesti
På Karlskovvej i Middelfart blev to skilte med teksten “Privat havesti – ingen adgang” stjålet mellem den 12. og 18. november. Tyveriet blev anmeldt mandag, og politiet undersøger sagen, men har endnu ikke nogen mistænkte. Skiltene var opsat for at markere privat adgang til havestien.
Tyveri fra taske i Ejby
Mandag formiddag klokken 10.45 blev der anmeldt tyveri fra en taske på Algade i Ejby. En pung med diverse kort og kontanter blev stjålet fra anmelderens ejendele, beretter Fyns Politi på døgnrapporten.
Spirituskørsel på Nørregade
Samme dag klokken 15.08 blev politiet tilkaldt til en tankstation på Nørregade i Ejby. En bil holdt midt på tankstationens plads med motoren i tomgang, og føreren sad tilsyneladende og sov med selen på, men reagerede ikke, selvom flere forsøgte at vække ham.
Forsøget på at vække føreren mislykkedes, og politiet sigtede efterfølgende føreren, en 36-årig mand fra Aabenraa Kommune, for spirituskørsel.
KRIMI. En rutinemæssig standsning i Fredericia førte sent lørdag aften til en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer.
Klokken 22.09 blev et køretøj standset på...