Håbet om en hvid jul er definitivt slukket. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er det “100 procent umuligt,” at Danmark vil opleve sneklædte landskaber i år.
For at tale om hvid jul kræves det, at mindst 90 procent af landet er dækket af én centimeter sne. Det vil ikke ske, fastslår vagthavende meteorolog Jesper Eriksen.
– Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger han til Ritzau.
Varmefronten styrer vejret
Meteorologen forklarer, at der mandag morgen ikke lå sne nogen steder i landet, og prognoserne viser kun stigende temperaturer. En varmefront vil bevæge sig ind juleaftensdag og give mildt vejr resten af julen.
– Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, forklarer Jesper Eriksen.
Mandag forventes temperaturer på op til syv grader med mulighed for lidt sol i den østlige del af landet, mens resten af Danmark må nøjes med gråvejr og risiko for regn.
Usædvanlig varme i juledagene
Juledagene fortsætter med høje temperaturer mellem fem og ti grader døgnet rundt. Det er unormalt varmt for december i Danmark, bemærker Jesper Eriksen.
– Varmen bliver der hele julen over. Det er fem til ti graders varme døgnet rundt 1. og 2. juledag og dagene derefter, siger han.
Samtidig vil det meste af landet opleve gråvejr og små mængder nedbør.
Grønland får den kolde jul
Mens Danmark er fanget i varme, oplever andre dele af rigsfællesskabet en helt anden situation. Grønland står foran en kold jul, især langs den vestlige del.
– Det er sådan, at varmen nogle gange låser sig fast, og kulden låser sig fast et andet sted. Så kulden har simpelthen indfundet sig et andet sted i rigsfællesskabet – oppe omkring Grønland, forklarer Jesper Eriksen.
I Danmark er det eneste vinterlige islæt risikoen for glatføre visse steder tirsdag, hvor frost kan forekomme lokalt om natten.
Fyns Politi har registreret en række hændelser i Middelfart Kommune hen over weekenden. Der har både været indbrud og episoder med sprængte postkasser, hvor sagerne spænder over flere lokaliteter.
To postkasser sprængt med fyrværkeri
Lørdag den 21. december klokken 18.14 blev en postkasse på Stengade i Harndrup sprængt, formodentlig med fyrværkeri. Det samme skete på Juelsmindevej i Brenderup mellem den 15. og 21. december, hvor en postkasse ligeledes blev ødelagt.
I begge tilfælde angiver døgnrapporten, at postkasserne “formodentlig” blev sprængt med fyrværkeri. Fra fyrværkerisæsonen 2024/2025 er reglerne for affyring af fyrværkeri desuden blevet strammet. Det er nu kun tilladt at affyre fyrværkeri den 31. december og 1. januar, og overtrædelse af reglerne kan resultere i en nu forhøjet bøde på 2.500 kroner.
Flere indbrud i Middelfart
Imens har der i Middelfart by været flere indbrud i løbet af weekenden.
På Nygade blev der mellem den 19. og 22. december brudt et vindue op i en bolig, men her er der endnu ikke overblik over, hvad der er blevet stjålet.
Fredag den 20. december blev der anmeldt to indbrud på Stikkelsbærkvisten. I det ene tilfælde blev en rude knust, og der blev stjålet kontanter. I det andet tilfælde blev der stjålet smykker, efter gerningsmændene skaffede sig adgang gennem et vindue.
Samme dag klokken 20.37 blev der også registreret et indbrud på Slåenkvisten, hvor et vindue blev opbrudt. Her er det endnu uklart, hvad der er blevet stjålet.
Danskerne har shoppet flittigt op til jul, og det mærkes tydeligt hos Bring, der i år har håndteret 38 procent flere pakker sammenlignet med sidste år.
Det oplyser Bring i en pressemeddelelse, hvor de også fremhæver en markant stigning i pakkevolumen under Black Week – her leverede de 25 procent flere pakker end samme periode sidste år.
– Årets julehandel har været en travl, men også utrolig succesfuld periode for os. Vi har leveret rekordmange pakker til danskerne, siger Bjarne Lauritsen, der er driftsdirektør for Bring i Danmark.
Ifølge Lauritsen arbejder chaufførerne på højtryk for at sikre, at de sidste julegaver når frem inden juleaften.
Udleveringssteder under pres
Med sine 1.100 udleveringssteder spredt over hele Danmark har Bring haft travlt som aldrig før. Pressemeddelelsen fortæller, at pakkeshops i hele landet har været fyldt til bristepunktet, især i perioden fra Black Friday og frem til jul. Her har Bring oplevet, at pakkemængden var dobbelt så stor som normalt.
Trods presset fremhæver Bjarne Lauritsen, at der har været fremgang i danskernes afhentningsmønstre:
– Julehandlen lægger et stort pres på landets pakkeshops, men i år har de virkelig leveret – en stor del af det skyldes også, at danskerne har været hurtigere til at afhente deres pakker sammenlignet med tidligere år.
I dag kører de sidste julegaver fra Brings terminaler ud til danskerne, netop i tide til jul.
Søndag eftermiddag klokken 14.23 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et indbrud på en kunstskole på Aarestrupvej i Fredericia. Ifølge politiet knuste gerningsmændene et vindue for at skaffe sig adgang til bygningen.
En person havde her hørt en rude blive knust og set to gerningsmænd forlade stedet – den ene løb væk, mens den anden “cyklede mod byen”.
Politiet anholdt klokken 16.13 en af de mistænkte, en mand på 28 år, med bopæl i Assens Kommune. Han er fortsat i politiets varetægt, og der arbejdes på at afgøre, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
– Vi har anholdt én person, som stadig er i politiets varetægt, og man arbejder på, om der skal ske fremstilling. Det er endnu ikke afgjort, fortæller politikommissær Arno Rindahl Petersen.
Den anden mistænkte er endnu ikke blevet anholdt, men politiet har en god idé om, hvem personen er, og arbejder videre på sagen.
– Vi er så heldige, at der blev filmet noget af gerningsmændene, og det gjorde det muligt for os at genkende dem, forklarer politikommissæren.
På Aarestrupvej ligger kunstskolen “Kunstskolen BLÅ”, men det er ikke bekræftet, om den berørte kunstskole er netop denne. Det er endnu uvist, hvad der eventuelt er blevet stjålet fra kunstskolen.
Politiet har nu sigtet en 77-årig mand fra Fredericia Kommune for vold mod en 9-årig pige, der blev skubbet omkuld på Indre Ringvej i Fredericia omkring fritidstilbuddet Byggeren den 3. december. Episoden skabte stor utryghed i området, og politiet har siden arbejdet intensivt på at identificere gerningsmanden.
Overfaldet blev anmeldt nogle timer efter episoden fandt sted, hvilket gjorde det udfordrende for politiet at sikre hurtige spor og vidneudsagn. Politiet modtog anmeldelsen fra pigens forældre, som beskrev, hvordan en ældre mand først verbalt overfusede pigen og derefter skubbede hende og hendes cykel, så begge væltede. Pigen slap fysisk uskadt, men var meget rystet over oplevelsen.
På daværende tidspunkt var signalementet af gerningsmanden begrænset, og der var ingen vidner, som direkte kunne bekræfte hændelsen. Politiet måtte derfor indsamle yderligere oplysninger gennem afhøringer og efterforskningsarbejde.
Den 4. december udtalte politiet, at de arbejdede på at klarlægge mandens identitet, men at der endnu ikke var tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre detaljer.
– Det gør, at det er et bud på, at det kunne være en bestemt person, men det vil vi gerne arbejde mere i, før vi siger mere, lød det dengang fra politikommissær Michael Schuh.
Mandag den 23. december oplyste politiet, at de har sigtet en 77-årig mand i sagen fredag den 20. december.
– Vi havde tidligere oplyst, at vi forventede at finde identiteten på gerningsmanden inden for en rimelig overskuelig fremtid, og det har vi nu gjort. Fredag blev en 77-årig mand sigtet i sagen, fortæller politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Med sigtelsen mod den 77-årige mand går sagen nu ind i næste fase.
Borgerne i området har tidligere udtrykt bekymring over utryghed, men politiet har ikke bekræftet nogen sammenhæng mellem denne sag og tidligere hændelser.
Fra i dag kan alle danskere komme med forslag til, hvad der udgør vores helt særlige, danske kulturarv. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gerne se flere danske traditioner på UNESCO’s liste over det, man kalder immateriel kulturarv – og her står alt fra pølsevognen til hygge højt på ønskelisten.
Opfordrer alle til at stemme
Den nye folkehøring, der ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet skal løbe frem til 8. januar 2025, giver plads til alt fra helt særlige madtraditioner til danske højtider og fællesskabsskikke. Jakob Engel-Schmidt håber, at dansk hygge eller pølsevognen kan få en fremtrædende plads på den globale liste, men understreger, at det er afgørende at høre danskernes egne bud.
– Men det skal ikke være mig, der alene bestemmer, hvad der er særligt dansk. Derfor vil jeg bede alle danskere hjælpe og indsende bud på, hvad der er særlig dansk kultur. Jeg glæder mig til at se, hvad danskerne nominerer, lyder det fra kulturministeren i pressemeddelsen.
Fra rumbadans til pølsevogn
På UNESCO’s nuværende liste over immateriel kulturarv finder man eksempler som rumbaen fra Cuba, baguetten fra Frankrig og sakebrygning fra Japan. Flere af Danmarks nabolande er også med – Finland har for eksempel fået sauna-kulturen optaget.
Ifølge kulturministeren er det nu på høje tid, at også danskerne markerer sig på listen. Ét konkret eksempel, han fremhæver, er den danske pølsevogn. Den er, som han ser det, mere end blot en måde at købe en hurtig frokost på.
– At advokaten og taxachaufføren mødes ved pølsevognen er en særlig dansk kultur med over 100 år på bagen, som vi skal passe på. Socialt vil der gå noget vigtigt tabt, hvis det bare erstattes af kebab eller sushi, siger Jakob Engel-Schmidt.
Kun én dansk tradition på listen
Foreløbigt er det kun den nordiske klinkbådstradition, der er optaget på UNESCO’s fornemme liste, mens Grønland har fået sang- og trommedans registreret. Målet er nu, at flere danske skikke, håndværk og traditioner kan sikre sig en lignende anerkendelse.
– Vi skal værne om de danske traditioner og håndværk. Jeg håber, at pølsevognen, smørrebrødskulturen eller vores særlige hygge kan komme på UNESCO’s liste, lyder det videre fra kulturministeren.
Sådan kan du være med
Alle, der sidder med en god idé til, hvad der kendetegner Danmark, kan gå ind på folkehøringen.dk og skrive et forslag. Efter 8. januar 2025 tager Kulturministeriet næste skridt i processen, hvor danskerne via en afstemning kan pege på, hvad de synes er det bedste bud på dansk, levende kultur.
Listen rummer eksempler på levende traditioner, håndværk og skikke, som typisk videregives fra generation til generation – eksempelvis madtraditioner, ceremonier og særlige færdigheder. Formålet er at sikre og videreføre kulturen, som udgør en vigtig del af den enkelte befolknings identitet.
Efter en længere renoveringsperiode kunne Trinitatis Kirke endelig slå dørene op igen den 22. december 2024. Menighedsrådet har med fremsyn og omhu haft fokus på at skabe et lysere og mere imødekommende kirkerum samt opgraderet både lys- og lydsystemer.
I mellemtiden har kirkelige handlinger været afholdt i sognegården og Den Reformerte Kirke, hvor præsterne demonstrerede, at forkyndelse kan finde sted under alle forhold, hvad enten det er under himmelens åbenhed i fjerne lande eller i beskedne lokaler herhjemme.
Renoveringen, som har været undervejs siden august, har været omfattende og nødvendig. Efter næsten 30 år uden indvendig kalkning trængte kirken til en opfriskning. Den nye kalkning har skabt en lysere og mere venlig atmosfære, og moderne belysningssystemer gør det nu muligt at tilpasse lyset til de forskellige dele af gudstjenesterne. Lyden er også blevet forbedret markant, så både prædiken og musikalske indslag nu kan opleves klart og tydeligt af alle i menigheden.
Arbejdet er udført med stor respekt for kirkens historiske arv. Specialiserede håndværkere og konservatorer har sikret, at moderniseringen går hånd i hånd med bevaring af kirkens oprindelige udtryk.
Genåbningen blev markeret med en festgudstjeneste, hvor biskop Marianne Christiansen holdt en prædiken, der med sin klare og praktiske tone bragte tankerne tilbage til Martin Luthers tid. Netop som hun talte om lysets betydning i kirken, brød solen frem og kastede sit lys ind gennem vinduerne, en smuk og måske symbolsk detalje, betydningen må menigheden selv må vurdere.
Sognepræst Asbjørn Munk Hyldgaard ledte ceremonien med værdighed, mens sognepræst Anna Sofie Orheim og sogne- og korshærspræst Merete Ørskov også deltog. Efter gudstjenesten gav Lene Blanke, formand for renoveringsudvalget, en inspirerende præsentation af projektets forløb og fremtidige visioner for kirken.
Musikken var en central del af festlighederne. Trompetist Sarah Owens og Trinitatis Kirkes Pigekor, under ledelse af organist Tobias Dahl, leverede en uforglemmelig musikalsk oplevelse. Fra triumfmarchen ved indmarchen til den afsluttende salme “Dejlig er Jorden”, var tonerne fyldt med skønhed og højtid.
Med en smukt pyntet og velbesat kirke, strålende vejr på denne fjerde søndag i advent og et kirkerum, der nu fremstår i al sin pragt, var genåbningen en stor succes. Det markerede også begyndelsen på en glædelig jul, som menigheden sent vil glemme.
Fredericia Byråd har den seneste tid været præget af intern uro og offentlig kritik i kølvandet på byrådsmedlem Søren Larsens afgang og de efterfølgende rokeringer. Mens borgmester Christian Bro har beklaget forløbet, og kritikere har peget på dårlig ledelse, står formanden for Socialdemokratiet i Fredericia, Karsten Cordtz, fast på, at partiet har handlet korrekt og professionelt.
Karsten Cordtz, der har fulgt udviklingen tæt fra sidelinjen, udtrykker undren over, hvordan situationen er blevet opfattet og diskuteret.
– Hele sagen med Søren Larsen stiller jeg mig undrende overfor. Normalt ville det jo bare handle om en intern omfordeling i Socialdemokratiet. Nu er der en, der er gået ud af Socialdemokratiets byrådsgruppe, så fordeler vi det mellem os, forklarer Cordtz og tilføjer, at der dog ser ud til at være sket mere under overfladen.
Formand Karsten Cordtz på talerstolen hos Socialdemokratiet. Han opfordrer til samarbejde. Foto: AVISEN
– Jeg forstår det som om, at borgmesteren har rakt ud til andre i byrådet for at høre deres mening. Jeg kender selvfølgelig ikke til de samtaler, der har fundet sted, men det er jo ofte sådan, at hvad man siger, kan have forskellige udlægninger. Af gode grunde har jeg tillid til det, Christian siger, fortsætter han.
Karsten Cordtz understreger samtidig, at Socialdemokratiet har haft fokus på at opretholde dialog og samarbejde i byrådet, selvom uenighederne har været tydelige.
Kritik af konfliktoptrapning
Ifølge Karsten Cordtz er det ikke Socialdemokratiet, der ønsker at skabe splid, men han erkender, at debatten om Larsens exit og rokeringerne har givet anledning til frustrationer.
– Jeg synes ikke, man kan sige, at alt kunne have været gjort anderledes. Søren skulle ikke nødvendigvis håndteres på en anden måde. Men jeg er forundret over, at det overhovedet er blevet et problem, at Søren træder ud. Det er lidt ærgerligt for Søren, at hans afgang drukner i en konflikt i stedet for, at man siger tak for indsatsen, siger Karsten Cordtz.
Han retter også en kritik mod dem, der efter hans mening har en interesse i at eskalere konflikten.
– Jeg har indtryk af, at nogen har startet deres valgkamp lidt tidligt. Der henvises til nogle ting, der skete under budgetprocessen i september, og nu sker det igen. Hvis man gerne vil undergrave borgmesteren, giver det mening at forbinde de to ting. Det handler om at skabe en dagsorden, hvor man prøver at undergrave Christian. Det er der ingen tvivl om, fastslår Karsten Cordtz.
Forsøg på brobygning
På trods af de politiske spændinger og udfordringer mener Cordtz, at Socialdemokratiet har forsøgt at skabe fællesskab og samarbejde. Han nævner særligt partiets arbejde med andre partier i byrådet som en positiv indsats.
– Vi vil ikke grave grøfter. Vi vil hellere prøve at samle tingene. Vi arbejder sammen om eksempelvis valgområdet med Enhedslisten, SF og Radikale. Det vigtigste er at undgå at skabe dybe skel. På det organisatoriske niveau synes jeg, vi har et godt samarbejde, og vi har også talt om at lave nogle initiativer i det nye år, siger han.
Karsten Cordtz peger også på den interne dynamik i byrådet og nævner specifikt Enhedslistens Cecilie Roed Schultz som en aktør, der efter hans mening har ageret uhensigtsmæssigt.
– Jeg er lidt undrende over Cecilies ageren, men det må hun selv forklare. Jeg kan ikke se, hvad hun forsøger at opnå, siger han og tilføjer, at Socialdemokratiet har været generøse i forhold til at give mindre partier en stemme.
– Når man tænker på, at hendes gruppe består af ét mandat, er hun blevet meget tilgodeset. Hun fik eksempelvis en plads i Økonomiudvalget, som en socialdemokrat ellers kunne have siddet på. Det synes jeg var meget generøst, men der må være sket noget, der har gjort, at hun føler sig forbigået, forklarer han.
Fremtiden for Socialdemokratiet
På trods af de seneste udfordringer mener Karsten Cordtz, at Socialdemokratiet står stærkt. Han fremhæver, at partiet har tiltrukket nye medlemmer og fastholdt en samlet front.
– Vi har faktisk fået 24 nye medlemmer i år. Det viser, at folk ikke flygter fra os – de søger os. Det er en positiv historie i et år, hvor landsplanen har været udfordrende, siger han.
Han konkluderer, at Socialdemokratiet vil fortsætte med at bygge på det fundament, der allerede er lagt, og arbejde for at genskabe tillid og samarbejde i byrådet.
– Vi har været igennem mange udfordringer, men vi er kommet godt igennem dem. Andre partier kunne være brudt sammen i lignende situationer, men det er ikke sket hos os. Vi står sammen, og der er ingen, der danner fraktioner eller melder sig helt ud. Det synes jeg er stærkt, afslutter Karsten Cordtz.
Fredericia Byråd godkendte onsdag aften lånegarantier til tre store renoveringsprojekter under Boligkontoret Fredericia. Beslutningen, der omfattede projekter i “Rævefarmen” og højhusene, blev truffet lige op til en skæringsdato i forhold til midler fra Landsbyggefonden. Dermed blev en afgørende milepæl nået, men processen er langt fra slut. Nu venter en beboerdemokratisk godkendelse, der skal afgøre, om projekterne kan føres ud i livet.
For Boligkontoret Fredericia var det en helt afgørende beslutning, forklarer administrerende direktør Finn Muus.
– Det er jo enormt vigtigt for os, fordi hvis vi ikke havde fået godkendt vores GMA, altså projektet med kommunale garantier, i år, så var pengene sådan set væk. Summen af penge, som Landsbyggefonden havde afsat til det tidligere projekt, ville være tabt. Så havde vi ikke vidst, hvornår vi kunne komme i gang med noget, siger Muus.
Usikkerhed om kommunale garantier
Processen op til beslutningen har været præget af kompleksitet, især omkring kommunens rolle og garantistillelserne. Spørgsmålet om garantier var en af årsagerne til, at sagen først blev afklaret på byrådsmødet onsdag.
– Jeg tror, der var lidt usikkerhed omkring kommunens garantier, og det var det, det handlede om. Det fik de så afklaret, forklarer Finn Muus.
Han uddyber, at han forud for mødet havde sendt en opfølgende mail til kommunen for at klargøre garantispørgsmålet.
– Jeg forklarede, hvordan det hele hænger sammen i forhold til de kommunale garantier og den regaranti, som Landsbyggefonden giver på halvdelen af kommunens garanti. Derudover beskrev jeg også, at Landsbyggefonden står bag, hvis der skulle ske noget med en afdeling, siger Finn Muus til Fredericia AVISEN.
Huslejestigninger og beboernes accept
Mens midlerne nu er sikret, skal projekterne godkendes af beboerne, hvilket ifølge Muus bliver en omfattende proces. Forventningerne er høje, men udsigten til huslejestigninger kan skabe udfordringer.
– Det er blevet godkendt under forudsætning af, at beboerne siger ja. Nu skal vi igennem hele den beboerdemokratiske proces og samarbejdet med byggeudvalget. Der er rigtig mange ting, der stadig skal sættes i gang. Men det vigtigste var, at pengene nu er afsat i Landsbyggefonden, så vi har en mulighed for at gennemføre projekterne. Efterfølgende skal beboerprocessen på plads, siger Finn Muus.
Han erkender, at der endnu ikke er noget præcist billede af, hvordan beboerne vil reagere på de foreslåede huslejestigninger.
– Beboerne kender heller ikke detaljerne om, hvor mange ting der faktisk bliver lavet i projektet. Det næste skridt er at få skabt en ramme at arbejde ud fra. Inden for den ramme skal vi sammensætte noget, vi kan præsentere for beboerne.
Renoveringer og huslejestigninger hænger ofte sammen, og erfaringerne med beboernes reaktioner er blandede. Men i flere tilfælde har energiforbedringer i forbindelse med projekterne haft en afbødende effekt på de økonomiske konsekvenser for beboerne.
– Det varierer meget. Men vi er altid opmærksomme på lejeniveauet. Hvis du ser på Sønderparken, Korskærparken eller Holbergshaven, hvor vi har rækkehuse, afhænger huslejestigningen meget af, hvilket niveau de har i forvejen, forklarer Finn Muus.
Men selvom en huslejestigning er en svær kamel at sluge, så fører det også til bedre boliger, og energirenoveringer kan gøre en forskel.
– Det er vigtigt at huske, at vi også energirenoverer. Hvis vi ser på Sønderparken og Korskærparken, har efterisoleringen for mange beboere faktisk betydet, at huslejestigningen blev opvejet af besparelser på varmen, siger Finn Muus.
En vigtig mulighed for fremtiden
For Boligkontoret Fredericia er beslutningen en vigtig milepæl, der giver mulighed for at gennemføre renoveringer, som ikke kun forbedrer boligerne, men også fremtidssikrer dem.
– Det har været afgørende for os at få den her mulighed i år. Nu handler det om at tage næste skridt og sikre, at projekterne bliver gennemført på en måde, der giver mening for beboerne. Der ligger et stort arbejde foran os, men vi er glade for, at fundamentet nu er på plads, afslutter Muus.
De kommende måneder vil vise, om beboerne i “Rævefarmen” og højhusene giver deres endelige ja til renoveringerne. Med Landsbyggefondens midler sikret er der dog nu en reel mulighed for at føre projekterne ud i livet.
Fredericia Byråds beslutning om at godkende store renoveringsprojekter i Ringparken, Vaseparken og Lumbyesparken har skabt en bølge af utilfredshed blandt beboerne, der nu står over for huslejestigninger på op til 34 procent. Beslutningen, der blev truffet på årets sidste byrådsmøde, har ført til skarpe reaktioner både på sociale medier og blandt de berørte beboere.
En beboer fra Ringparken udtrykte sin frustration i et opslag:
– Som beboer i Ringparken er jeg dybt rystet, vred og dybt ulykkelig over, at vi som så mange andre tvinges til at fraflytte. Mangler ord for processen, håndteringen og ikke mindst kommunikationstonen. Rigtig glædelig jul. En anden beboer kritiserede den måde, beslutningen blev håndteret på: – Første gang vi som beboere hører om, hvor stor en huslejestigning det kommer til at medføre. Beboerdemokratiet er efterhånden en joke.
De stærke reaktioner er ikke uden grund. Mange beboere, der har boet i deres hjem i årevis, føler sig fanget af en proces, der efter deres mening ikke har taget nok hensyn til deres økonomiske situation. For nogle betyder stigningerne, at de ikke længere har råd til at blive boende.
En beboer skrev: – Det hus, vi er fraflyttet, trængte til en renovering, og det samme gør flere i rækken bagved. Men en huslejestigning på 34 % er jo voldsomt. Det kan man ikke være bekendt. Jeg har virkelig ondt af jer, der bor der. Øv, hvor en kedelig julegave.
På et ekstraordinært afdelingsmøde tidligere på året var der ellers mulighed for at stille spørgsmål til projektet. Flere beboere gav her udtryk for deres bekymring over, hvordan de stigende huslejer ville påvirke dem. En af beboerne udtrykte sin frustration med, hvordan vedligeholdelsen var blevet forsømt over årene:
– Vi har haft høje huslejestigninger i flere år. Selvom vi gerne ville have lavet noget, så har vi fået at vide, at det kunne vi ikke, så nu er det hele misligholdt.
Boligkontoret Fredericia erkendte ved mødet, at huslejestigningerne er en realitet, men understregede nødvendigheden af projektet:
– I forhold til huslejestigninger, ja, så kommer der huslejestigninger hvert år. Der er omkostninger i samfundet, så der er mange faktorer, der spiller ind på stigningen. Vi er nødt til at fremtidssikre afdelingen.
Men beboernes bekymringer går langt dybere end de økonomiske aspekter. Mange føler sig overhørt og overset i processen. Kritikken retter sig ikke kun mod huslejestigningerne, men også mod måden, beslutningen blev truffet på.
– At gå imod beboerne og ‘overrule’ deres afstemning er direkte klamt, lød det fra en vred beboer. En anden påpegede: – Byrådet skal styre og kontrollere Boligkontoret, ikke være deres samarbejdspartner.
Situationen er særlig vanskelig i Ringparken, hvor beboerdemokratiet har været under pres. Kritikken af processen og beslutningernes konsekvenser tegner et billede af en voksende utilfredshed blandt byens borgere, der føler sig presset af stigende omkostninger og manglende dialog. Byrådet og Boligkontoret Fredericia står nu over for en udfordring i at genopbygge tilliden og sikre, at fremtidige beslutninger tages med større inddragelse af dem, det hele handler om – beboerne.
Fredericia Musicalteater offentliggør fredag morgen et nyt samarbejde med Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus om den skandinaviske premiere på HADESTOWN, den prisvindende Broadway-...
