Politisk fedtemøg i Fredericia, tid til oprydning

0
Politisk fedtemøg i Fredericia, tid til oprydning

Fredericias politiske landskab er under pres. For borgere og virksomheder står det klart, at lokalpolitik i byen ikke  handler om at skabe de bedste rammer for erhvervslivet og borgerne, men om magtspil og personlige interesser. En bekymrende udvikling, der skader tilliden til det politiske system og byen. 

Forhandlinger der finder sted bag lukkede døre uden referater skaber manglende gennemsigtighed der underminerer ikke blot demokratiet, det skaber mistillid blandt borgerne. Hvad bliver aftalt? Hvem vinder, og hvem taber? Er det Fredericias bedste der er omdrejningspunktet, når beslutninger træffes uden for offentlighedens blik.

De mange unødige udvalg, som politikerne selv sidder i. I stedet for som lovet, at effektivisere og reducere bureaukratiet, fastholdes en struktur, der tjener politikernes egne interesser, ikke borgernes. Det koster tid og penge ogtrækker fokus væk fra de reelle udfordringer, som Fredericia står overfor.

Lokalpolitik i Fredericia handler i stigende grad om magt og positionering frem for konkrete resultater for borgerne og erhvervslivet. Grådighed og manglende kompetencer hos flere politikere præger byrådet og skaber en barriere for byensudvikling, uholdbar og direkte skadelig for kommunen.

Liberal Alliance er et opgør med fedtemøget, en stemme på LA til næste valg er en stemme for ordentlighed, gennemsigtighed og oprydning. Vi arbejder for at:

1. Sikre ingen beslutninger skal tages bag lukkede døre uden referater. Borgerne har krav på at vide, hvordan og hvorfor beslutninger træffes.

2. Vi vil afskaffe udvalg, der ikke skaber reel værdi, men blot bidrager til bureaukrati og politisk positionering.

3. Prioritere de bedste vilkår for dem, der bor og driver virksomhed i Fredericia.

4. Højne kompetencerne i byrådet, Fredericia skal ledes af politikere og embedsmænd, der kan balancere borgernes og erhvervslivets behov med en langsigtet strategi for byen.

En fremtid med ordentlighed og ansvar der sikre Fredericias potentialet som en stærk og velfungerende kommune, kræver et opgør med de nuværende tilstande. Liberal Alliance sikre der ryddes op i det politiske fedtemøg, gennemsigtighed og ansvarlighed bliver sat i højsædet. Sammen kan vi sikre, at Fredericia ikke bare overlever, men trives og vokser til gavn for alle.

Stem på Liberal Alliance for en ærlig og ansvarlig fremtid i Fredericia. Vi er klar til at tage fat, hvor andre har svigtet. Det fortjener vores by. Det fortjener vi alle.

Poul Rand, Byrådskandidat 2025.

40 år med metal

0
40 år med metal

Det ikoniske danske heavy metal-band Pretty Maids indtog Eksercerhuset i Fredericia til en udsolgt koncert, bandets mere end imponerende 40-årige karriere rejste spørgsmålet, er de fortsat på toppen? 

Bandet, der blev dannet i Horsens i 1981 af Ronnie Atkins og Ken Hammer, har på trods af tidens tand formået at fastholde en dedikeret fanskare og bevare deres plads som en vital del af metalscenen, både i Danmark og internationalt, denne aften kom publikum fra flere egne ad kongeriget.

Publikum, der fyldte Eksercerhuset, var en mangfoldig blanding af loyale fans, der har fulgt bandet siden starten, og yngre metalhoveder, der åbenlyst beundrer de musikalske veteraner. ”Pretty Maids har altid formået at forene generationer med deres musik,” lød det fra en begejstret koncertgænger som denne rapporter talte med. Tidligere medlemmer fra Pretty Maids var også at finde iblandt publikum.

Koncerten var en fejring af bandets karriere med en setliste, der både inkluderede gamle klassikere som ”Future World” og den ikoniske ”Please Don’t Leave Me”, samt nyere numre fra de anmelderroste albums Pandemonium og Motherland. Publikum kvitterede flittigt med råb, klapsalver og energisk dansen på steder, der viste, at heavy metal stadig kan samle folk med en intensitet, som få andre genrer formår.

Heavy Metal gennem fire årtier

Heavy metal-genren har udviklet sig markant, siden Pretty Maids slog igennem i 1980’erne. Dengang var genren præget af pompøse guitarriffs og bombastiske koncerter, men som årene er gået, har bands som Pretty Maids tilpasset sig tidens musikalske tendenser uden at give afkald på deres rødder. Deres nyere udgivelser bærer præg af en mere moderne produktion, men bevarer samtidig det melodiske metaludtryk, der altid har været deres kendetegn. Der er dog markant forskel på de nyere og yngre danske metalbands musik stil og energi niveau, de ”gamle” kan forsat, men de sparker ikke musikalsk røv som flere af de nyere og yngre bands gør.

Keyboardist Chris Laney, der kom til bandet senere, har tilføjet en ny dimension til Pretty Maids’ lyd, mens Ken Hammers guitarriffs fortsat er lige så skarpe og energiske som for fire årtier siden. Ronnie Atkins’ vokal formår stadig at ramme de høje toner, selv efter mange års slid og sygdom, hvilket er en bedrift i sig selv. De var gode denne aften i Fredericia, de leverede varen, folk var med og hvad mere kan man som fan forvente.

Fra Horsens til hele verden

Pretty Maids har gennem deres karriere bevæget sig langt ud over Danmarks grænser. De har turneret verden rundt og inspireret generationer af musikere. Selvom de har haft deres op- og nedture, herunder Atkins’ nylige kamp mod sygdom, har de aldrig mistet gnisten. Deres vedholdenhed og dedikation til musikken har gjort dem til et symbol på dansk heavy metals styrke og levedygtighed.

Koncerten i Eksercerhuset var en musikalsk oplevelse, men også en hyldest til et band, der har sat et uudsletteligt præg på metalscenen. Med deres energiske optræden viste Pretty Maids, at de stadig har meget at byde på, og at deres musik fortsat har relevans i dag. For fansene var aftenen en påmindelse om, at god metal aldrig går af mode, den bliver bare bedre med alderen.

Poul Rand, Fredericia AVISEN

Blæst og storm på vej

0
Blæst og storm på vej

Danmark får en omskiftelig vejrsøndag, der byder på lidt af det hele – sol, regn, blæst og skybrudslignende byger.

I Nordjylland har DMI udsendt varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke i nordlige Vendsyssel natten til mandag.

Dagen starter roligt mod øst med lidt solskin, men allerede tidligt på dagen breder en front med skyer og regn sig ind over landet fra vest. Temperaturerne stiger i løbet af dagen til mellem 5 og 9 grader, mens vinden gradvist tager til og bliver jævn til hård fra vest. Ved kysterne kan vinden nå op til kulingstyrke.

Vinden tager fat i aften og nat

I resten af landet vil vinden ligge på mellem frisk vind og kuling fra vest, med enkelte vindstød af stormstyrke. Aftenen og natten byder desuden på perioder med regn og temperaturer på mellem 6 og 9 grader.

Julehjælp firedobles med ekstra bevilling

0
Julehjælp firedobles med ekstra bevilling

Udsatte familier kan se frem til en mere økonomisk overkommelig jul, efter at et flertal i Folketinget har besluttet at tilføje 20 millioner kroner ekstra til julehjælpspuljen. Med de ekstra midler når den samlede julehjælp i år op på 25,7 millioner kroner, hvilket er mere end en firedobling af det oprindelige beløb.

Baggrunden for den forhøjede pulje er et stigende antal ansøgninger fra familier, der søger støtte til julemad og gaver. Organisationerne, der står for uddelingen, oplever et øget pres fra familier, der kæmper med økonomiske udfordringer.

Ministeren: En vigtig beslutning

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtrykker tilfredshed med den brede opbakning til forslaget:

– Julen skal ikke handle om bekymringer om, hvordan man får råd til maden og gaverne. Med denne forhøjelse kan vi nå ud til flere familier, der har brug for hjælp, og det er jeg rigtig glad for, siger hun.

Normalt er der på finansloven afsat 5,7 millioner kroner til julehjælp årligt. Sidste år blev beløbet forhøjet med 10 millioner kroner, og i år har Folketinget valgt at hæve beløbet endnu mere for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Julehjælp fordeles gennem organisationer
De 25,7 millioner kroner skal fordeles mellem de organisationer, der står for uddelingen af julehjælpen til familier over hele landet. Midlerne gør det muligt for flere familier at modtage støtte til mad og gaver i forbindelse med højtiden.

Beslutningen om den ekstra bevilling sker på baggrund af en stigende efterspørgsel på julehjælp, der afspejler de økonomiske udfordringer, mange familier står overfor.

Dødsfald Fredericia den 15. december 2024

0
Dødsfald Fredericia den 15. december 2024

Herman Damsgaard, 1931 – 2024

Julestemning fylder Fredericias gader

0
Julestemning fylder Fredericias gader

Fredericia er i denne tid forvandlet til en juleby, hvor byens centrum emmer af julens magi. Når mørket falder på, lyser gågaderne op med smukke lysguirlander, og en varme og hyggelig stemning breder sig over hele byen.

Rådhuspladsen, der minder om et traditionelt tysk julemarked, er fyldt med boder, der byder på alt fra gløgg til brændte mandler. Byen er så meget mere end blot lys og pynt – her er juleoplevelser for både store og små.

På Axeltorvet er der i år tilføjet nye initiativer, der særligt er rettet mod børnene. Madsbyparken er med i billedet og bringer ekstra liv til torvet med aktiviteter, der engagerer de yngste i byen. Med sjove rekvisitter fra parken er børnefamilierne inviteret til at opleve julen på en helt ny måde. Det er en tid, hvor Fredericia ikke kun er pyntet op, men hvor byen har samlet mennesker, både lokale og besøgende, til at skabe fælles oplevelser.

Noget at varme sig på.

Når man bevæger sig rundt på Rådhuspladsen, hænger julestemningen tydeligt i luften. Den varme duft af gløgg breder sig fra en af boderne, og længere væk indhylles man i duften af brændte mandler, som fylder luften og leder tankerne hen på hyggelige juleaftener. Lydene fra glade mennesker, der nyder de festlige indkøb og julemarkedets stemning, er umulige at undgå. Det er et åndehul midt i vinterkulden, og det er svært ikke at lade sig rive med i den varme atmosfære.

Julebelysningen er markant.

Og der er liv i gaderne. Folk går forbi butiksvinduer, kigger på juledekorationer og handler gaver til dem, de holder af. Mange finder sig en plads på en af de hyggelige caféer, hvor man kan varme sig med en kop kaffe eller kakao, mens man nyder juleoplevelsen i det fri. Det er tydeligt, at Fredericia er blevet et sted, hvor folk samles for at skabe minder og nyde tid sammen i juleferien.

Julen i Fredericia er ikke bare noget, man ser – det er noget, man oplever. Det er lyset, duften, stemningen og den varme, der fylder hver gade, hver butik og hvert menneske, der går forbi. Det er en tid til at fejre fællesskabet og de små glæder, og Fredericia byder på det hele – både for dem, der er på juleindkøb, og dem, der søger den perfekte juleoplevelse.

Rådhuspladsen er forvandlet til en juleby.

FHK tabte nyt drama i Aalborg

0
FHK tabte nyt drama i Aalborg

Det blev en gentagelse af sidste sæsons afgørende DM-finale, da Aalborg og FHK tørnede sammen. FHK førte, men gik ned med flaget til sidst, og det gjorde, at Aalborg vandt 32-30.

Der var topkamp på menuen lørdag eftermiddag. Ligaens nummer to og tre, Aalborg og FHK, mødtes i den store Sparekassen Danmark Arena, hvor der var noget nær udsolgt. De, der følger med i Fredericias gøren og laden for tiden, fik sig formentlig et lettere chok, da opstillingen blev offentliggjort, og man kunne se, at Sebastian Frandsen varmede op.

Den oprindelige plan var ellers, at unge Rasmus Storm skulle være på holdkortet. I det udleverede holdkort til pressen figurerede han nemlig, men det blev oplyst, at Storm ikke skulle spille, da Frandsen havde meldt sig klar efter en scanning fredag. Dermed var han med som supplement til ungarske Martin Nagy, som startede i målet.

Nagy startede, som han slap mod Skjern i onsdags, hvor FHK vandt med 31-27. FHK kom som skudt ud af en kanon samtidig med, at Aalborg lavede fejl på fejl. 5-2 var stillingen efter syv minutter, men så ændrede kampen karakter. Det skyldtes ikke mindst, at FHK startede med Kasper Palmar på banen, og på 11 minutter havde han fyret fire skud afsted. Det fik en konsekvens. Svenskeren så ikke banen resten af kampen, men også på måltavlen var det til at se. 6-6 var stillingen efter, at Aalborg ellers lignede et hold, som var til at tale med.

Igen stod Martin Nagy en god kamp med 12 redninger på 39 skud.

Aalborg fik teten og kom foran 11-9 efter 21 minutter og endte med at gå til pause foran 14-13. FHK havde fået gang i angrebsspillet efter at have slidt med det, og det skyldtes ikke mindst syv mod seks, hvor Mads Kjeldgaard var en afgørende faktor med William Moberg.

I anden halvlegs indledning var Aalborg til at tale med. FHK hang i, og med et kvarter igen udlignede en storspillende Martin Bisgaard til 20-20. Det gav associationer til sidste sæsons afgørende DM-finale, hvor det var nogenlunde samme kampforløb. To scoringer i træk bragte tilmed FHK i front med 23-21 med 12 minutter igen.

Det gav endnu flere vibes tilbage til en varm junidag, hvor FHK var millimeter fra at vinde DM i nøjagtig samme arena, men sådan gik det ikke, og slutforløbet af kampen blev også en gentagelse. Med tre minutter igen kunne Reinier Taboada have scoret til 31-29 til FHK, men helt fri indeover brændte han, da han overplacerede et skud.

FHK sled med angrebet i første halvleg, men spillede sig markant op.

I stedet lavede Aalborg kampens sidste tre mål og endte med at vinde 32-30. Symptomatisk var Kasper Young i kampens sidste minut millimeter fra at udligne til 31-31, men hans skud ramte stolpen, og så kunne Miguel Martins lukke kampen til 32-30, som blev kampens resultat.

FHK spiller igen på tirsdag, hvor holdet møder Sønderjyske i pokalkvartfinalen inden, at 2024 rundes af med en ligakamp på udebane mod KIF Kolding.

Beruset mand skabte uro i Prinsessegade

0
Beruset mand skabte uro i Prinsessegade

Lørdag eftermiddag klokken 14.50 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til Prinsessegade i Fredericia, hvor en 53-årig mand optrådte meget frembrusende og gjorde forbipasserende utilpasse.

Ifølge vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi viste manden tegn på beruselse og var svær at få beroliget. Politiet besluttede derfor at anholde ham og tage ham med til stationen.

– Han var tydeligt oppe at køre, men der var tale om en form for berusethed, oplyser vagtchefen.

Den 53-årige mand blev ikke sigtet for noget, men han får lov til at sove rusen ud i politiets varetægt.

Episoden var den eneste på døgnrapporten fra Fredericia mellem klokken 10 og 17, oplyser politiet.

Live: Kan FHK bryde forbandelsen i Aalborg?

0
Live: Kan FHK bryde forbandelsen i Aalborg?

FHK har ikke vundet i Aalborg i nyere tid. Lykkes det i dag? Følg med og få svaret, når de to hold tørner sammen.

Åbn lågen til julens 14. gaveidé fra Fredericia

0
Åbn lågen til julens 14. gaveidé fra Fredericia

Det er den tid på året, hvor Fredericia stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Fredericia – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?

For at hjælpe dig med den svære beslutning har Fredericia AVISEN skabt en helt særlig juleserie, i samarbejde med flere af byens virksomhed, der sætter fokus på byens handelsliv. Vi har besøgt 24 forretningsdrivende i Fredericia og spurgt dem om deres bedste julegaveidéer. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 gaver, som både inspirerer og hylder det lokale.

En julekalender fuld af Fredericias charme

Ligesom en julekalender åbner vi hver dag op for en ny fortælling fra byens handlende. Hver gave gemmer på en historie, der handler om mere end blot det, man kan købe. Det handler om passionen bag produkterne, glæden ved at bidrage til Fredericias fællesskab og det særlige ved at handle lokalt i en tid, hvor vi alle søger nærvær og mening.

Vi dykker ned i Fredericias juleliv og besøger butikker, caféer og forretninger, der hver især spiller en rolle i at gøre byen til noget helt særligt. Måske finder du den perfekte gave til en, du holder af – eller måske opdager du en ny favoritbutik, der er værd at besøge igen og igen.

Julen handler om mere end gaver

Denne serie er også en hyldest til det lokale handelsliv, der hver dag arbejder hårdt for at skabe liv og glæde i Fredericia. Detailhandlen er presset, men med fælles opbakning kan vi sikre, at Fredericias bymidte fortsat er et levende og attraktivt sted at handle, hygge og mødes.

Fredericia AVISEN håber, at serien kan inspirere til både juleindkøb og refleksion over, hvorfor det betyder noget at støtte lokalt. Når vi køber vores gaver i byen, investerer vi i Fredericias fremtid – og sikrer, at der også næste år er butikker, der kan pynte op og skabe julestemning i vores gader.

Følg med hver dag

Så læn dig tilbage med en kop varm kakao, og følg med på Fredericia AVISEN, hvor vi hver dag frem til juleaften åbner en ny gave. Bag hver historie gemmer sig noget særligt – præcis som det bør være i julen.

I 14. afsnit er det butikschef i Mr. Fredericia, Lukas Enemark, der kommer med bud på julegaveønsker.

Mr. Fredericia: Julehandel og stemning i hjertet af byen

I hjertet af Gothersgade, tæt på den livlige Rådhusplads, hvor julebyen stråler i al sin glans, finder man Mr. Fredericia. Butikken, der er kendt for sit brede udvalg af herretøj i høj kvalitet, emmer af julestemning i denne tid. Butikschef Lukas Enemark fortæller om den særlige energi, som julen bringer til både butikken og byen.

Lukas Enemark fremhæver flere julegavefavoritter blandt butikkens sortiment. En klassisk Lacoste polo står som en sikker vinder med sin tidløse stil og alsidige brug, mens varme striktrøjer er populære valg til de kolde vintermåneder. For dem, der ønsker at give en større gave, peger han på butikkens udvalg af jakker, der både tilbyder kvalitet og praktisk funktionalitet, hvilket gør dem til en oplagt gaveidé.

Lukas har netop betjent en kunde, der har kigget i samme retning, som det selv fremhæver som gode julegaveønsker fra Mr. Fredericia, der har et bredt sortiment af mærkevarer.

– Det er jo en hyggelig tid, hvor der er en helt anden stemning i byen. Der er jo lidt mere liv, end der til tider ellers godt kan være, siger Lukas og bemærker, hvordan julebelysningen spiller en stor rolle i at skabe atmosfæren.

– Det er da også fedt at se på juleudsmykningen herude, når det er mørkt. Det giver en anden form for stemning, både for os og for vores kunder.

Lukas Enemark bag disken med gaveidéerne.

Hos Mr. Fredericia mærker man tydeligt, hvordan julen skaber en helt særlig stemning blandt kunderne, der træder ind i butikken med forventning og glæde, og butikschef Lukas Enemark sætter en ære i at gøre hver eneste oplevelse personlig og mindeværdig for dem, uanset om de er på jagt efter en gave eller noget til sig selv.

– Det er sjovt at kunne pakke noget ind, der er lidt personligt, når det er op til jul. At hjælpe lidt med at give den glæde, når folk pakker gaven op, det er noget, vi virkelig værdsætter, siger han med et smil.

For at gøre julehandlen endnu mere hyggelig, har butikken sørget for små detaljer, der gør besøget til en oplevelse. “Nu her i weekenden har vi faktisk småkager og lidt te, som kunderne kan gå og nyde, mens de kigger rundt i butikken. Og så har vi pyntet lidt ekstra op herinde for at give den der ekstra julestemning,” fortæller Lukas.

Med julebyen lige udenfor døren og hyggelige tiltag indenfor, er Mr. Fredericia blevet en del af den varme og indbydende atmosfære, der kendetegner Gothersgade i december. Butikken fokuserer på at skabe en oplevelse, hvor kunderne føler sig velkomne og kan finde den perfekte gave til julens mange anledninger.

– Julen handler om at give glæde, og vi er glade for at kunne være en del af den oplevelse, afslutter Lukas.

Serien om 24 julegaver i Fredericia præsenteres af følgende virksomheder

Monjasa, Sparekassen Danmark, CH Byg, RSM, Boxleje.dk, Wiggers og Klement, Brugg Pipes og Byens Brød ønsker alle en glædelig jul og god julehandel i Fredericia.

Sydjyllands eneste BP-mandat forlader partiet

Sydjyllands eneste BP-mandat forlader partiet

0
POLITIK. Det sydjyske mandat skiftede farve søndag eftermiddag, da Nadja Natalie Isaksen i et opslag på Facebook meddelte, at hun har forladt Borgernes Parti. »Borgernes...