En 31-årig mand fra Thisted Kommune er blevet varetægtsfængslet i tre uger efter en hændelse tidligt mandag morgen på Svinholtvej nær Vejle. Manden er sigtet for forsøg på manddrab samt indbrud og vold mod to personer.
Ifølge Sydøstjyllands Politi modtog de klokken 05.25 en anmeldelse om et igangværende indbrud på adressen. En patrulje ankom hurtigt, og blot syv minutter senere, klokken 05.32, blev den 31-årige mand anholdt på stedet.
I forbindelse med episoden blev en 33-årig mand udsat for flere slag i baghovedet med et koben, mens en anden person også kom til skade. Begge forurettede blev bragt til skadestuen for behandling. Politiets efterforskning har yderligere afsløret, at den anholdte var i besiddelse af en kniv med en mistænkt hensigt om at begå manddrab.
Grundlovsforhøret i sagen blev afholdt for lukkede døre ved Retten i Kolding mandag eftermiddag. Her besluttede retten at varetægtsfængsle den sigtede i tre uger. Den 31-årige har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at kære afgørelsen.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at efterforskningen fortsætter for at klarlægge de nærmere omstændigheder. Af hensyn til både de forurettede og efterforskningen ønsker politiet ikke at udtale sig yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.
En villa på Skovbrynet i Vamdrup har i løbet af weekenden haft ubudne gæster, hvor en terrassedør blev opbrudt med en spade fundet i husets skur.
Indbrudstyvene gennemrodede villaen og slap afsted med flere genstande, herunder to guldringe og en sparegris med kontanter.
De stjålne guldringe er særligt genkendelige, da den ene har en slange med en rød sten, mens den anden har en blå sten. Ifølge Sydøstjyllands Politis vagtchef, Arno Rindahl Petersen, er gerningstidspunktet endnu uklart, da det ikke fremgik tydeligt af døgnrapporten.
Der var ingen yderligere anmeldelser fra Kolding på dagens døgnrapport. Politiet fortsætter med at efterforske sagen og opfordrer borgere til at melde sig, hvis de har set noget usædvanligt i området.
En 50-årig kvinde fra Odense fremstilles tirsdag den 26. november klokken 09.30 i grundlovsforhør ved Retten i Odense. Kvinden er sigtet for underslæb på cirka 3,7 millioner kroner, oplyser Fyns Politi.
Ifølge politiet har kvinden, der arbejdede som økonomimedarbejder, begået underslæbet i perioden 2020 til 2024. Forbrydelsen skal være sket i forbindelse med hendes nuværende og tidligere arbejdspladser, hvor hun uretmæssigt har anvendt penge, som hun havde fået betroet.
Kvinden blev anholdt mandag den 25. november efter en grundig efterforskning, der har afdækket omfattende økonomiske uregelmæssigheder. Anklagemyndigheden ved Fyns Politi vil i forbindelse med dagens grundlovsforhør begære kvinden varetægtsfængslet, da sagen vurderes at være af alvorlig karakter.
Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Odense, og der ventes at blive taget stilling til, om kvinden skal fængsles, mens sagen undersøges yderligere.
Trafikanterne i Fredericia Kommune må endnu engang forberede sig på lukkede veje, omkørsler og forlængede rejsetider. Spærringen af Skærbækvej mellem Kolding Landevej og Dronningens Kvarter, der har stået på siden august, forlænges nu til 8. januar 2025. Det sker som led i ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov, der skal sikre bedre fremkommelighed.
Nyt anlæg skal løse trafikale knudepunkter
Projektet, som Vejdirektoratet står bag, omfatter etableringen af et dynamisk ruderanlæg – kun det andet af sin slags i Danmark. Ved at ændre kørselsretningerne skabes konfliktfri venstresving mod motorvejen og mere plads til bilister i alle retninger. Anlægget skal gøre det lettere at komme til og fra motorvejen og forbedre trafikflowet markant.
Derudover bliver der også anlagt en ny cykelsti langs Skærbækvej for at fremme sikkerheden og gøre det lettere for cyklister at færdes i området.
Omfattende gener for bilister
Selvom projektet har til formål at forbedre infrastrukturen på sigt, betyder den forlængede spærring fortsatte udfordringer for trafikanterne. Den nuværende omkørsel via Kolding Landevej og Dronningens Kvarter vil fortsætte, og det vil stadig være muligt at køre ind og ud af Dronningens Kvarter fra motorvejen. Cyklister og gående kan også fortsat benytte Skærbækvej frem til Adelvej.
Ifølge Vejdirektoratet forlænges spærringen for at forkorte fremtidige aktiviteter i projektet og gøre det muligt at optimere tidsplanen. Men det ændrer ikke på, at bilister i området må væbne sig med tålmodighed.
Næste fase starter i januar
Når spærringen ophæves i januar, går projektet ind i næste fase, der vil medføre yderligere omlægning af trafikken. Vejdirektoratet opfordrer derfor bilister til at holde sig opdateret om de kommende ændringer.
Beklagelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet beklager de gener, som den forlængede spærring medfører for både bilister og beboere i området. De understreger, at projektet er nødvendigt for at sikre bedre trafikafvikling og fremkommelighed i fremtiden.
Mens arbejdet står på, opfordres trafikanter til at følge de skiltede omkørsler og planlægge deres rejser med ekstra tid i baghovedet. Spærringen af Skærbækvej er endnu et eksempel på de udfordringer, der følger med store infrastrukturprojekter – men også en nødvendighed for at sikre bedre forhold for både bilister og cyklister på sigt.
Mozarts Requiem er ikke blot musik; det er også en åndelig rejse med dystre undertoner. Alle medvirkende skal forstå og formidle værkets dybde – fra dommedagsrædslerne i Dies Irae til den trøstende bøn om fred i Agnus Dei.
At opføre værket kræver ikke kun teknisk kunnen, men også en følelsesmæssig forståelse og evnen til at røre publikum. Dirigent Anne Cathrine Kielland Lund formåede at forvandle det store orkesterensemble og det dystre værk til en positiv oplevelse.
Dette værk, komponeret tæt på Mozarts egen død, kan ses som et testamente eller afskedsværk. Skrevet i 1791 som en messe for de døde (Missa pro defunctis), forener det intens følelse, religiøs alvor og en næsten overjordisk skønhed. Requiem blev Mozarts sidste komposition, og han døde, inden han nåede at fuldføre det, hvilket tilføjer både mystik og tragik til værkets historie.
Sang på latin kan være udfordrende for både lyttere, solister og kor. Det kræver perfekt diktion, så lytterne kan forstå de hellige ord, samt en dyb forståelse af teksten.
Mozarts Requiem kræver et stort ensemble bestående af kor, orkester og fire solister. Udfordringerne ligger i at finde balancen mellem stemmerne, sikre præcision i de kontrapunktiske sektioner og formidle værkets følelsesmæssige dybde. Sangen på latin og de skiftende tempi gør værket yderligere krævende.
Netop her demonstrerede de forskellige musikalske grupper deres evne til samarbejde, mens Fredericia Byorkester leverede en solid og dybt bevægende opførelse, hvor musikken syntes at bryde gennem den fugtige aften. Med dirigent Anne Cathrine Kielland Lund som urokkelig leder stod orkester, kor og solister sammen om at bringe Mozarts vision til live – en præstation, der kræver enestående balance, følsomhed og præcision.
Hun sikrede en perfekt harmoni mellem orkester, kor og solister, hvilket var afgørende for helhedsoplevelsen. Fra de eksplosive udbrud i Dies Irae til den nænsomme dybde i Lacrimosa guidede hun musikerne med en sikker hånd og tydelig musikalitet. Hendes dybe forståelse for værkets emotionelle og tekniske krav skabte et musikalsk flow, hvor ingen stemme druknede, og hvert instrument fik plads til at træde frem og skinne.
Fredericia Byorkester har udviklet sig markant gennem årene og imponerede med deres dynamiske spændvidde og rige klangfarver. Strygernes varme og præcise samspil skabte en solid base, mens træblæserne tilføjede en næsten åndelig tone til de sarte passager. Messingblæserne leverede med kraft i de dramatiske øjeblikke uden at overdøve resten, og paukeslagene gav en truende intensitet til dommedagsvisionerne i Dies Irae.
Både Haderslev Lærerkor og Kolding Mandskor fortjener stor ros for deres dybt engagerede indsats. Koret spiller en bærende rolle i Requiem, og denne aften løftede de opgaven med imponerende præcision og indlevelse. Selvom det var vanskeligt at opfange de latinske ord, sikrede den danske oversættelse i den udleverede folder, at tekstens indhold stadig kunne formidles til publikum uden sproglige barrierer.
Solisterne – sopran, alt, tenor og bas – fremstod en smule svagt i det samlede lydbillede og kunne muligvis have haft gavn af en placering tættere på publikum. Deres individuelle styrker blev ikke udnyttet til fulde, men deres evne til at smelte sammen i ensemblet var solid. Sopranens klare og lyse tone løftede de lettere passager, mens bassens dybe og autoritative stemme tilføjede tyngde til værkets mere mørke momenter.
At opføre Mozarts Requiem er en kompleks udfordring, der kræver fuldstændig harmoni mellem alle medvirkende: solister, kor, orkester og dirigent. Denne aften formåede alle elementer at smelte sammen til en helhed, hvor værkets tekniske og følelsesmæssige krav blev forløst med omhu og professionalisme. Anne Cathrine Kielland Lunds skarpe overblik og dybe musikalitet, kombineret med orkesterets følsomme spil og korets kraftfulde indsats, resulterede i en opførelse, der vil blive husket længe i Fredericia.
Mozarts ånd ville uden tvivl have været stolt over denne opførelse – ligesom hans elev Franz Xaver Süssmayr, der færdiggjorde stykket. Da Mozart døde den 5. december 1791, var Requiem kun delvist komponeret, og flere sektioner eksisterede kun som skitser. Det var Mozarts enke, Constanze, der bad Süssmayr om at fuldføre værket, så det kunne leveres til grev Franz von Walsegg, som oprindeligt havde bestilt kompositionen.
Mozart var kun 35 år gammel, da han døde den 5. december 1791. Han blev født den 27. januar 1756 i Salzburg, Østrig.
På trods af sit korte liv nåede han at komponere mere end 600 værker, herunder symfonier, operaer, kammermusik, klaverkoncerter og kirkemusik. Hans værker placerer ham blandt de største komponister i musikhistorien. Hans tidlige død har bidraget til den mystik, der omgiver hans liv og kunst, ikke mindst hans ufuldendte Requiem.
At vi her i det sønderjyske, gennem samarbejde mellem forskellige musikalske aktører, kan fremføre et så komplekst værk og få det dystre til at lyde smukt, er en fornøjelse. Til forberedelse for koncerten lyttede jeg dagen forinden til to forskellige udgaver af stykket på YouTube. Men sandheden er, at intet slår en live-opførelse. Vi bør være stolte af at have de kapaciteter, der kan præstere værker af så høj kvalitet.
Mellem fredag og søndag blev strømledninger til 25-30 både klippet over ved lystbådehavnen på Fjordvejen i Skærbæk. Tyverierne, som er rettet mod kobber i kablerne, har skabt frustration blandt bådejere, mens udbyttet for gerningsmændene vurderes at være beskedent. Det oplyser vagtchef Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
– Det er kun strømkabler, de går efter. Som jeg har forstået det, er det minimalt kobber, der er i dem, så det er jo meget irriterende for mange bådejere, men uden den store værdi for tyvene, forklarer han.
Men tyverierne i Skærbæk er ikke enestående.
Ifølge politiet er der også registreret lignende hændelser i Kolding og Middelfart. På mandagens døgnrapport blev der anmeldt et større tyveri fra en båd i Kolding, hvor gerningsmændene kravlede op ad en stige for at stjæle batterier, kabler, værktøj og ekstra udstyr til en samlet værdi af 20.000 kroner.
– Vi har også set det hos andre politikredse, eksempelvis Fyns Politi i Middelfart, hvor de klipper kabler over, siger vagtchefen.
Politiet arbejder nu sammen med havnefogederne i området for at få et præcist overblik over skadernes omfang.
Fredericia Kommune har vedtaget en ny strategi for naturen i kommunen. Strategien, der er udviklet af Klima-, Energi- og Miljøudvalget, lægger vægt på at styrke naturen gennem en række konkrete indsatser og mål. Strategien bygger på kommunens vision om at prioritere grønne og bæredygtige løsninger og tager udgangspunkt i et helhedsorienteret syn på naturen.
Strategien blev præsenteret som en plan, der skal favne bredt og sikre, at naturen bliver en central del af kommunens udvikling. Formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, Tommy Rachlitz Nielsen, fremhæver strategiens betydning for kommunens grønne ambitioner:
– Vi står nu med en strategi, der sætter retning for mange indsatser i Fredericia. Behovet for handling er stort, og nu skal vi arbejde tæt sammen med lodsejere, borgere, foreninger og virksomheder for at realisere strategien. Det er en strategi, vi kan være stolte af.
Næstformand for udvalget, Vibe Dyhrberg, understreger, at strategien dækker mange områder:
– En styrke ved strategien er, at den favner alle områder inden for natur – fra kyst og hav til byens natur, biodiversitet og naturoplevelser. Derfor er den et godt afsæt for en helhedsorienteret og multifunktionel planlægning.
Fokus på biodiversitet og vandmiljø
Strategien adresserer også udfordringer som tab af biodiversitet og behovet for at forbedre havmiljøet i Lillebælt. Udvalgsmedlem Turan Savas fremhæver, at der er behov for handling:
– Havmiljøet i Lillebælt er under pres, og der er behov for at forbedre vandmiljøet. Strategien favner tiltag, som kan hjælpe os med at arbejde mod en bedre økologisk tilstand i Lillebælt.
Cecilie Roed Schultz, der også er medlem af udvalget, peger på vigtigheden af at prioritere biodiversitet:
– Det er vigtigt, at vi passer godt på naturen og arbejder for at mindske tabet af biodiversitet. Strategien sætter retning for, hvordan vi vil bevare og skabe mere biodiversitet på mange fronter.
Strategien bygger på flere eksisterende kommunale planer og skal sikre sammenhæng mellem forskellige områder, herunder sundhed, kultur og oplevelser. Kenny Bruun Olsen fremhæver, hvordan strategien indgår i kommunens overordnede planlægning:
– Strategien hænger godt sammen med kommuneplanrevisionen og det kommende arbejde med den grønne trepartsaftale, hvor kommunerne skal lave omlægningsplaner for nye skov-, natur- og lavbundsområder.
Med strategien er der lagt op til en samlet indsats, hvor kommunen både arbejder med konkrete projekter og langsigtede mål for naturens udvikling i Fredericia. Strategien skal være en rettesnor for, hvordan kommunen vil arbejde med natur og miljø i de kommende år.
Forligspartierne bag Vision2033 og Budget2024 har netop godkendt, hvordan de sidste midler fra Pulje til Grøn Omstilling skal fordeles. I alt uddeles 2,5 millioner kroner til grønne projekter, der skal fremme Fredericia Kommunes ambition om at være en frontløber inden for bæredygtighed og grøn omstilling.
Grøn omstilling er en hjørnesten i Vision2033, der har tre centrale fokusområder: grøn omstilling, social balance og økonomisk vækst. For at understøtte ambitionerne afsatte forligspartierne 4 millioner kroner til Pulje til Grøn Omstilling som en del af Budget2024. I april blev 1,5 millioner kroner fordelt til grønne initiativer, og nu er de resterende 2,5 millioner kroner blevet fordelt til en række konkrete og strategiske projekter.
Tommy Rachlitz Nielsen (K), der taler på vegne af forligspartierne, fremhæver betydningen af midlerne:
– Jeg er rigtig glad for, at vi med visions-midlerne til den grønne omstilling både kan sætte skub i helt konkrete projekter til stor glæde for borgerne og samtidig give flyvehøjde til langsigtede og strategiske projekter. Jeg vil gerne sige tak til forligspartierne for et godt samarbejde, der er til gavn for et endnu grønnere Fredericia.
Midlerne skal bruges til alt fra opkøb af arealer til nye skovområder og naturoplevelser til borgerinddragelse og udvikling af Blå-Grønne helhedsplaner. De forskellige initiativer afspejler en bred tilgang til den grønne omstilling, hvor både biodiversitet, fællesskaber og bæredygtige løsninger er i fokus.
Fordelingen af midlerne fra Pulje til Grøn Omstilling
• 1.450.000 kr. afsættes til eventuelt opkøb af areal til skov, natur og naturoplevelser.
• 150.000 kr. går til formidling af natur- og vådområdeprojekter.
• 200.000 kr. årligt fra 1. januar 2025 til 1. januar 2028 til projektet “Grønne fællesskaber og borgerinddragelse”.
• 300.000 kr. bruges til afdækning af kommunens mulige rolle i et nyt selskab, der skal håndtere teknisk vand.
• 200.000 kr. går til en helhedsplan for området ved Ullerupbæk og Thygesminde.
• 200.000 kr. bruges på Blå-Grønne helhedsplaner for Golfbanen, Madsby og området ved Hannerupanlægget.
• Tidligere i 2024 blev der afsat 1,5 mio. kr. til et kommunalt forankret rådgivende organ.
Økonomi- og Erhvervsudvalget skal endeligt godkende udmøntningen af midlerne på deres møde den 9. december 2024.
Visionerne bag projekterne
De forskellige partier bag forliget fremhæver hver især deres glæde over de grønne initiativer og de konkrete projekter, som midlerne skal støtte:
John Nyborg (A) glæder sig over de strategiske tiltag:
– Jeg glæder mig over, at forligspartierne med fordelingen af de grønne visions-midler kan være med til at skabe grundlag for det videre udviklingsarbejde med de Blå-Grønne helhedsplaner for områderne omkring Golfbanen, Madsby og Hannerupanlægget.
Ole Olsen (udpeget af F) fremhæver biodiversitet og borgerinddragelse:
– Jeg er meget tilfreds med, at vi i forligspartierne er lykkes med at fordele visions-midlerne i Pulje til Grøn Omstilling, så der både bliver fokus på at skabe øget biodiversitet med nye naturområder, fremme borgerinddragelsen og sikre udvikling af blandt andet Hannerupanlægget og Ullerupbæk.
Kenny Bruun Olsen (V) sætter fokus på det lokale engagement:
– Det er helt afgørende at styrke vores lokalmiljøer, når vi taler om den grønne omstilling. Derfor glæder det mig, at vi i forligspartierne over de næste tre år afsætter visions-midler fra Pulje til Grøn Omstilling til projektet omkring grønne fællesskaber og borgerinddragelse.
Cecilie Roed Schultz (Ø) fremhæver skovrejsning som en prioritet:
– Det er altid positivt, når vi kan være med til at etablere ny skov, og derfor er jeg også meget tilfreds med, at vi i forligspartierne har øremærket en stor del af midlerne fra Pulje til Grøn Omstilling til opkøb af areal, så vi kan plante ny skov og skabe nye muligheder for naturoplevelser for borgerne.
Diskussionen om en tredje forbindelse over Lillebælt fylder stadig mere i Trekantområdet og især i Fredericia, hvor forslaget til Kommuneplan 2025-2037 har sat fokus på de mange ubesvarede spørgsmål. Projektet, der endnu er langt fra at blive realiseret, indgår i en strategisk analyse fra Vejdirektoratet og Banedanmark, som forventes at danne grundlag for politiske beslutninger.
Analysen, der løber frem til 2025, undersøger tre mulige løsninger: en vejforbindelse, en jernbaneforbindelse og en kombineret løsning. Blandt placeringerne er en parallelforbindelse til Ny Lillebæltsbro central. Mulighederne omfatter også en ombygning af nødsporene på den eksisterende bro til et ekstra kørespor samt en mulig jernbanetunnel, der skal forbinde Vestfyn med et nyt anlæg vest for Fredericia.
Analysen er en del af et større landsdækkende fokus på infrastruktur, men Lillebæltsprojektet er endnu ikke prioriteret i statens Infrastrukturplan 2035. Beslutningen om projektets fremtid hænger tæt sammen med resultaterne af undersøgelsen af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, som forventes at blive afgørende for den videre proces.
Fredericias neutrale tilgang
Forslaget til Kommuneplanen lægger op til, at Fredericia Kommune ikke har reserveret arealer til projektet, da der ikke foreligger en politisk beslutning om placering og udformning. Planen fremhæver dog vigtigheden af at balancere miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn i enhver løsning.
Kommunen har samtidig understreget, at projektet kræver omtanke og dialog, og at udviklingen skal tage højde for både lokale behov og nationale prioriteringer. Sammenhængen mellem vækst og miljøhensyn bliver derfor en central del af debatten.
Fordele ved en parallelforbindelse
En parallelforbindelse til den eksisterende Ny Lillebæltsbro nævnes ofte som en praktisk og bæredygtig løsning. Trekantområdet Danmark, der repræsenterer syv kommuner, peger på følgende fordele:
Mindre indgreb i naturområder og økosystemer.
Mulighed for at styrke vej- og jernbaneinfrastrukturen, herunder godstransport, der er afgørende for regional og national vækst.
Begrænsning af støjgener, da eksisterende transportkorridorer udbygges fremfor etablering af helt nye.
Understøttelse af energiinfrastruktur og grønne initiativer som Power-to-X-teknologi.
Transportbranchen i området fremhæver, at en parallelforbindelse kan være en mere omkostningseffektiv og hurtigere løsning end alternative linjeføringer.
Miljøhensyn og lokal udvikling
Fredericia Kommune står overfor udfordringen med at balancere behovet for vækst og udvikling med hensynet til miljø og biodiversitet. Det åbne land omkring Lillebælt indeholder nogle af Danmarks vigtigste naturområder, samtidig med at det spiller en central rolle i både rekreation og klimaindsats. Forslaget til Kommuneplanen understreger derfor, at enhver løsning skal tage hensyn til disse værdier.
Samtidig skaber presset fra stigende trafikmængder og behovet for robust infrastruktur en stigende erkendelse af, at en tredje forbindelse på sigt kan blive nødvendig.
En uvist fremtid
Projektet er stadig i en tidlig fase, og mange spørgsmål står ubesvarede. Hvordan vil en ny forbindelse påvirke lokalsamfundene? Kan den forenes med ambitionerne om grøn omstilling? Og hvilken løsning vil bedst imødekomme fremtidens krav?
Den strategiske analyse, der forventes afsluttet i 2025, skal levere svarene, men der er endnu ingen garantier. Det eneste, der står fast, er, at projektet stadig befinder sig i planlægningsfasen, og at alle beslutninger om en tredje Lillebæltsforbindelse vil kræve nøje afvejning af lokale og nationale hensyn.
For Fredericia kan en ny forbindelse styrke byens position som et knudepunkt for infrastruktur og vækst, men vejen dertil er stadig lang og usikker.
Mandag aften bliver Bo Libergren officielt valgt som Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Syddanmark i 2025.
På et velbesøgt møde med næsten 100 fremmødte Venstre-medlemmer får han opbakning til at føre partiet gennem valgkampen i en region, hvor han allerede har haft en markant politisk karriere.
På sin LinkedIn-profil udtrykker Libergren stor glæde over valget:
– Så blev det officielt. Jeg er valgt som spidskandidat for Venstre, Danmarks Liberale Parti, til regionsrådsvalget i Region Syddanmark til næste år. Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen.
Mere end 30 års erfaring med sundhedspolitik
Med mere end tre årtiers erfaring på sundhedsområdet understreger Bo Libergren vigtigheden af sin faglige indsigt og samarbejdsevne.
– Jeg har arbejdet med sundhedspolitik i mere end 30 år og bilder mig ind, at mit vidensniveau er pænt, siger han og fremhæver samtidig betydningen af samarbejdet i regionsrådet.
– Samarbejdet med de andre partier er godt, tillidsfuldt og ordentligt.
Som formand for Region Syddanmark og Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen har han allerede sat et stærkt aftryk på regionens sundhedspolitik. I 2023 varetog han posten som fungerende regionsrådsformand, mens Stephanie Lose tog orlov. Senere overtog han posten permanent.
Bo Libergren takkede de fremmødte Venstre-medlemmer for deres støtte.
– Tak til de næsten 100 fremmødte til dagens ‘valg-af-spidskandidat’ møde. Det betyder meget, I bakker op, siger han og tilføjer, at det er en “fin fornemmelse” at blive valgt som spidskandidat.
Bo Libergren har en lang karriere bag sig i Venstre og dansk politik. Allerede som ung engagerede han sig i Venstres Ungdom og avancerede hurtigt til centrale poster som landskasserer. Siden da har han haft en række politiske roller, herunder som medlem af Fyns Amtsråd, Odense Byråd og som folketingskandidat for Venstre.
Siden Region Syddanmarks oprettelse i 2007 har han været en fast del af regionsrådet og er blevet genvalgt ved hvert valg. Hans politiske arbejde har primært fokuseret på sundhedsområdet, hvor han har haft poster i flere udvalg med fokus på forebyggelse, sygehusdrift og det nære sundhedsvæsen. Hans erfaring og resultater gør ham til en stærk kandidat, der nu skal lede Venstre i valgkampen.
Fokus på sundhedsvæsenet
Bo Libergren understreger, at dialog og inddragelse er nøgleord i hans tilgang til politik. Det kommende valg ser han som en vigtig mulighed for at styrke regionens sundhedsvæsen og sikre, at borgerne i Region Syddanmark har adgang til den bedste behandling. – Vi ses helt sikkert derude undervejs til en snak om vores sundhedsvæsen, fortæller han.
