5.8 C
Copenhagen
søndag 21. december 2025

Badning ved Rebæk Strand frarådes ikke længere

0

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer ikke længere, at det er forbundet med sundhedsfare at bade ved Rebæk Strand. Skiltene, som fraråder badning, er derfor fjernet fra stranden, og der er igen grønt flag ved Rebæk Strand i badevands-app’en.

Da der blev taget badevandsprøver efter det dobbelte skybrud sidste weekend, viste Rebæk Strand klare overskridelser af grænseværdierne for e-coli bakterier og enterokokker. Kolding Kommune frarådede derfor efter aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed badning, og torsdag blev der taget nye badevandsprøver.

I prøvesvarene, som Kolding Kommune modtog lørdag, er der konstateret lettere forhøjede værdier af e-coli bakterier, mens der ikke er overskridelser af enterokokker.

– Vi har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed her til formiddag. Styrelsen mener ikke, der længere er grund til at fraråde badning, selv om der var der en mindre overskridelse af indholdet af e-colibakter i torsdagens vandprøver. Styrelsen peger på, at der siden da har været masser af sol og minimal regn, ligesom der ikke er meldinger om overløb, oplyser ingeniør Per Bruun, Kolding Kommune.

Tirsdag bliver der igen taget badevandsprøver ved kommunens strande. Før man tager en dukkert, anbefales det at tjekke badevands-app’en, som løbende foretager computerberegninger af badevandskvaliteten ud fra bl.a. nedbør, strøm og vind. App’en heder Badevand. Du kan også se meldingerne på din computer på www.badevand.dk.

Kulturministeren og Phillip Faber vil genoplive morgensang på landets skoler

0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og den kendte dirigent Phillip Faber har sat sig et ambitiøst mål: De vil have morgensang tilbage i landets grundskoler. Med støtte fra et millionbeløb og en række kendte musikere håber de at genoplive sangglæden og få mindst en fjerdedel af alle skoler til at synge morgensang inden skoleåret er omme.

I en tid, hvor sang og musik i stigende grad er gledet ud af klasseværelserne, ønsker kulturministeren og Phillip Faber at vende udviklingen. De vil skabe bedre forudsætninger for musik og sang i grundskolen og håber at bringe den danske sangtradition tilbage i centrum.

– Vi har sat kikkerten efter noget, der er så ambitiøst, at man næsten kun kan fejle. Derfor håber vi på opbakning fra mange af landets dygtigste musikere. For hvis vi skal vende udviklingen, kræver det, at alle gode kræfter kommer i spil. Vores ungdom fortjener at mærke den glæde og energi, som sangen skaber, når man står side om side og synger morgensang sammen. Og så er morgensang en fantastisk mulighed for at værne om vores danske sangskat, som vi skal huske at give videre til vores børn og unge. Jeg håber, at initiativet vil vække genklang hos elever, forældre, lærere og det øvrige pædagogiske personale i grundskolerne rundt omkring i landet, siger Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

Sangens betydning i den danske skoletradition har dybe rødder, men over tid er musik og sang blevet nedprioriteret, og mange skoler kæmper med utilstrækkeligt udstyr og manglende musikfaglige kompetencer blandt lærerne. For at rette op på denne udvikling er der afsat en pulje på 10 millioner kroner, som skolerne kan søge til at forbedre deres musikalske rammer. Dette kan inkludere køb af instrumenter, sangbøger eller efteruddannelse af lærere og pædagoger.

Derudover har kulturministeren og Phillip Faber planer om at etablere et “morgensangskorps” bestående af kendte musikere. Disse musikere forpligter sig til at besøge mindst fem skoler i løbet af skoleåret 2024/2025 for at kickstarte sangglæden og inspirere elever og personale til at gøre morgensang til en fast del af skoledagen.

Som startskud på projektet vil kulturministeren og Phillip Faber selv synge morgensang sammen med eleverne på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg på første skoledag, mandag den 12. august kl. 08.00.

Det er ministerens håb, at denne indsats ikke blot vil genoplive en gammel tradition, men også skabe en ny kultur omkring morgensang på landets skoler.

– Vi håber, at vores initiativ kan bringe en positiv forandring og styrke fællesskabet i skolerne gennem noget så simpelt og glædesfyldt som sang, siger Jakob Engel-Schmidt.

Puljen til morgensang kan søges fra den 1. september 2024 og vil være tilgængelig indtil den 1. marts 2025, eller indtil midlerne er opbrugt. Initiativet viser, at der er politisk vilje til at genoplive kulturarven i danske skoler, og med Phillip Faber ved roret, håber man at nå ud til så mange skoler som muligt.

Ny bro i Christiansfeld bliver et kunstnerisk vartegn

0

En ny bro, der skal erstatte den gamle fodgængerbro over omfartsvejen i Christiansfeld, kaldet Den Blå Bro, har været i støbeskeen i længere tid. Byggeriet af den nye bro blev imidlertid forsinket på grund af voldsomt stigende priser på byggematerialer i kølvandet på krigen i Ukraine. Byrådet afsatte derfor ekstra midler i 2024-budgettet, og efter en udbudsrunde er der nu underskrevet en kontrakt med entreprenørfirmaet Jorton A/S, så byggeriet kan begynde.

Broen er et vigtigt bindeled mellem Christiansfeld by og landskabet mod vest, som omfatter steder som Christinero, Bulladen og Tyrstrup Kro. Dråbebroen bliver samtidig et kunstværk skabt af den anerkendte billedkunstner Sophia Kalkau i samarbejde med Schønherr Landskabsarkitekter, Rambøll, Brødremenigheden og Kolding Kommune.

Formanden for udvalget Plan og Teknik, Jakob Ville, er begejstret for, at broen nu endelig kan realiseres.

“Jeg er utrolig glad for, at arbejdet med at bygge Dråbebroen nu kan gå i gang. Det er virkelig noget, vi har kæmpet for i udvalget, da broen er afgørende for trafiksikkerheden for områdets bløde trafikanter og samtidig bliver et stort, nutidigt kunstværk,” fortæller Jakob Ville og tilføjer:

“Broen bliver smuk og helt unik, og den bliver endnu mere betydningsfuld nu, hvor haveanlægget Christinero bliver renoveret med midler fra A.P. Møller Fonden. Sammen vil Dråbebroen og Christinero blive endnu en god grund til at lægge vejen forbi Christiansfeld.”

Broen hylder Christiansfelds historie

Billedkunstner Sophia Kalkau har designet den nye bro med inspiration fra byens historie. Broen er formet som en del af et cirkelslag, et tema der stammer fra byens brønde. Udskæringerne i broens rækværk, ligesom byens smukke gelændere, vil skabe fine lys- og skyggevirkninger på belægningen.

Præst i Brødremenigheden, Jørgen Bøytler, glæder sig over, at broen kommer til at styrke UNESCO-byen:

“Det er med stor glæde, at Brødremenigheden konstaterer, at Kolding Kommune nu har gjort det muligt at opføre Dråbebroen. Broen vil med sin udformning og materialevalg passe fint ind i UNESCO-byen. Dråbebroen vil blive et vigtigt led i oplevelsen af at vandre fra Favrvrågård via Christinero ind til byen og vil medvirke til at give mange gæster og borgere i byen mulighed for at opleve Christiansfeld i landskabet og en smuk ankomst til byen. Broen bliver et æstetisk scoop, der vil højne indtrykket af Christiansfeld endnu mere,” fortæller Jørgen Bøytler.

Det første arbejde, der skal udføres, er byggeriet af broens stålkonstruktion og bearbejdning af det egetræ, der skal beklæde broen. Det første, som bliver synligt på stedet, er bearbejdning af terrænet omkring broen. Desuden bliver de to busstoppesteder, der ligger syd for broen, flyttet til den nordlige side af broen sidst på året. Der vil fremover være adgang til det vestlige busstoppested via broen og en ny sti, så man ikke længere som fodgænger skal passere den befærdede Koldingvej. Selve Dråbebroen anlægges og forventes at være klar til brug sidst i foråret 2025.

Dråbebroen kommer til at ligge midt imellem Lindegade og Nørregade og vil således ikke hindre det direkte udsyn fra gaderne og ud i det åbne land. Brødremenigheden har sammen med Kolding Kommune valgt denne placering.

Tind: Det er en opgave at finde penge

0

Fredericias byråd står foran endnu en runde af budgetforhandlinger, og Venstres Peder Tind er klar over de udfordringer, der venter. Med et vanskeligt budget i sigte understreger Tind vigtigheden af en konstruktiv tilgang og tæt samarbejde.

Det bliver et svært budget. Det er blevet gentaget gang på gang i landets kommuner, og det bliver ikke anderledes i Fredericia, hvor man ser ind i et budget, hvor der skal spares.

– Der er flere ting, vi kan overveje. Vi er klar over, at det er et vanskeligt budget. Det er alle enige om. Vi går konstruktivt ind i det. Vi må se de endelige resultater, siger Tind og tilføjer, at hele processen omkring udvalgene og katalogerne er afgørende.

– Der vil jeg tage løbende møder med vores udvalgsmedlemmer i partiet. Jeg har stor tiltro til vores byrådsgruppe i Venstre, som sidder i de forskellige udvalg. Derfor vil jeg ikke komme med konklusioner endnu, siger Tind.

Fokus på proces og dialog

Tind ønsker ikke at fastlåse sig på specifikke områder endnu, da processen omkring besparelsesforslagene stadig er i gang. “Den proces, vi har valgt, handler om besparelsesforslag i udvalgene. Jeg vil ikke konkludere, hvad de enkelte medlemmer tænker endnu. Vi vil have en tæt dialog omkring, hvor vi stiller os,” forklarer han.

Denne tilgang viser, at Venstre er åbne for at lytte til alle parter og finde fælles løsninger. Det er tydeligt, at Tind lægger stor vægt på samarbejde og fleksibilitet i forhandlingerne.

– Der er en opgave i at finde penge. Det er det, vi er i gang med at kigge på. Jeg kan sige, at det er tidligt at konkludere, hvad det ender med. Vi går konstruktivt ind i det, siger Tind.

Udfordrede områder og fremtidige initiativer

Tind påpeger, at der er flere udfordrede områder, der kræver særlig opmærksomhed.

– Sådan var det også sidste år. Vi har udfordrede områder, blandt andet familieområdet. Det er et område under pres. Det er vigtigt, at vi forholder os til det. Det skal udvikle sig, siger han.

Dette område kræver nye initiativer og løsninger, men Tind erkender også begrænsningerne.

Investering i skolerne

Et andet vigtigt fokuspunkt for Tind og Venstre er at adressere det betydelige efterslæb, som Fredericias skoler oplever, herunder nødvendigheden af at opgradere faciliteterne, forbedre undervisningsmaterialerne og sikre, at lærerne har de ressourcer, de behøver for at kunne tilbyde eleverne en uddannelse af høj kvalitet.

– Vi har et efterslæb med skolerne, og vi har givet håndslag på, at der skal midler ud til det. Derfor er der anlægsudgifter i de kommende år, siger han. Det er klart, at Tind ser behovet for investeringer i skoleområdet som en prioritet for at sikre, at Fredericias skoler kan tilbyde en kvalitetsuddannelse til byens børn og unge.

Mulighed for mindre investeringer

Selvom Peder Tind ikke forventer, at der vil blive lavet store investeringer i den kommende budgetperiode, ser han stadig muligheder for mindre, men betydningsfulde investeringer. Et eksempel på en sådan investering kunne være udviklingen af Taulov Station til et kulturhus.

– Vi skal turde sætte nye skibe i søen, selvom det ikke er store nye skibe. Der er begrænsninger på, hvad man kan, men mindre investeringer som omdannelsen af Taulov Station til et kulturhus kan have stor betydning for lokalsamfundet, siger Tind, der mener, at sådanne projekter kan bidrage til at styrke byens kulturelle liv og skabe nye samlingssteder for borgerne uden at belaste budgettet i alt for høj grad.

Konstruktiv proces i vente

Peder Tind understreger, at selvom budgettet er vanskeligt, er han og Venstre klar til at tage udfordringen op med en konstruktiv og samarbejdsorienteret tilgang. Tæt dialog med udvalgsmedlemmerne og en åbenhed overfor forskellige forslag er nøglen til at finde de bedste løsninger for Fredericia.

– Vi går konstruktivt ind i det. Vi ser det slim, gentager Tind og viser dermed sin beslutsomhed i at finde balancen mellem nødvendige besparelser og investeringer i fremtiden. Med fokus på udfordrede områder som familieområdet og skolernes efterslæb, er det tydeligt, at Tind og Venstre vil arbejde for at finde en bæredygtig løsning, der kan føre Fredericia sikkert gennem de økonomiske udfordringer.

To sten kastet igennem virksomheds rude

0
Foto: Niclas Jessen

På Jens Holms Vej i Kolding har der været indbrud hos en virksomhed.

Episoden fandt sted i nat klokken 03:56, hvor der blev knust to ruder med sten, oplyser vicepolitiinspektør Arno Petersen.

Alarmen hos virksomheden var imidlertid ikke aktiveret, og det er derfor uvist, om der har været færden i virksomheden.

Kasseapparat gennemrodet i kantine

0

En virksomhedskantine på Fabriksvej i Kolding har haft indbrud.

En rude blev knust til en terrasse, der ligger nær kantinen, og på den måde kom man ind og rodede i blandt andet kasseapparatet. Hvorvidt der er stjålet noget, er endnu ikke opgjort.

Dødsfald Middelfart 12. august 2024

0

Jens Johannes Jensen, 1944 – 2024

Dødsfald Fredericia den 12. august 2024

0

Minna Elisabeth Mortensen, 1937 – 2024

Mette Pia Kingo Danielsen, 1967 – 2024

https://gardeniablomster.dk/

Superliga-klasse af FC Fredericias offensiv

0

FC Fredericias offensive esser leverede en præstation på et meget højt niveau i kampen mod Esbjerg. Den skarphed og kvalitet, der blev vist, især af Agon Mucolli og Asbjørn Bøndergaard, var Superligaen værdig.

FC Fredericia vandt 4-0 over Esbjerg efter 21 mageløse minutter. Fra det femte minut og frem til det 21. minut scorede FC Fredericia fire mål – ja, fire mål. Det virker uhørt mod et hold som Esbjerg, der ligner en sovende kæmpe, som efter en tur i 2. division igen har ambitioner om at gøre sig gældende i Superligaen.

https://kirppu.dk/

Derfor lå det heller ikke i kortene, at FC Fredericia skulle køre dem baglæns ud i Lillebælt, inden turen gik tilbage til Vesterhavet efter 2×45 minutter. Esbjerg blev klædt af og hængt til tørre af et toptunet FC Fredericia-hold, som viser, at de kan spille med i toppen af NordicBet Ligaen, på trods af at de har sagt farvel til 12 spillere og budt velkommen til 12 nye. Dette burde normalt give udsving i starten af sæsonen, men det har ikke påvirket resultaterne pointmæssigt, hvor FC Fredericia nu er noteret for ni point efter fire kampe og indtager andenpladsen i NordicBet Ligaen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Se her vores karakterer fra opgøret:

1: Dumpet
2: Mindre god præstation
3: Jævn præstation
4: God præstation
5: Fortrinlig præstation
6: Topklasse

Valdemar Birksø (4): Vikarierede for den skadede Mattias Lamhauge, og det gjorde han rigtig godt. I anden halvleg havde Birksø store redninger, der holdt Esbjerg fra at reducere.

Anders Dahl (3): Ikke så markant, men på den anden side lavede han heller ikke nogen fejl.

Frederik Rieper (3): FC Fredericias forsvar kom ikke for alvor under pres, så Rieper havde ikke meget at se til.

Jeppe Kudsk (3): Heller ikke Kudsk blev presset nævneværdigt i opgøret.

Jakob Jessen (4): Han er ikke den typiske venstreback, men hans gode pasningsfod kom ham til gavn, især i FC Fredericias gode periode i første halvleg.

William Madsen (4): Måske ikke ham, der laver de mest iøjnefaldende ting, men Madsen er manden, der binder tingene sammen på midtbanen med en sikker pasningsfod.

Jonathan Lindekilde (4): God præstation af den 18-årige lejesvend. Han viste sig frem fra sin bedste side med et mål undervejs.

Gustav Marcussen (5): Stor, stor kamp af Marcussen. Han var fremragende på den offensive del af midtbanen og krydrede sin præstation med en flot scoring til 2-0.

Patrick Egelund (3): Ikke så markant, men faldt heller ikke igennem. Fik første halvleg, da han endnu ikke er klar til en hel kamp.

Oscar Buch (3): Kom ind i pausen i stedet for Egelund. Det var hans første minutter på banen efter en skade for et par uger siden, og det gik fint for Buch.

Asbjørn Bøndergaard (5): En ægte skarpretter. Der var spørgsmålstegn ved, om Bøndergaard var god nok til at være førstevalg, men med den nuværende form har han fjernet enhver tvivl. Fire mål i fire NordicBet Liga-kampe samt fem mål i pokalturneringen taler for sig selv. Ud over målene er Bøndergaard også stærk i presspillet.

Agon Mucolli (5 – Man of the Match): Manden, der flænsede Esbjergs forsvar op, var magiske Mucolli. Den lille troldmand fra Sønderparken leverede tre assists og må give Esbjergs højre forsvarsside mareridt efter de første 21 minutter af kampen. Det er lidt af en gåde, at OB ikke gav ham chancen.

Cheftræner Michael Hansen (5): Hansen havde ramt plet med sin startopstilling. Mod Kolding, hvor FC Fredericia tabte, startede Jakob Jessen på kanten, hvilket ikke fungerede optimalt. Hansen tog derfor klogt beslutningen om at indsætte en født kantspiller, Egelund, på banen og trak Jessen tilbage på backen. Ellers holdt Hansen fast i kontinuiteten, hvilket var klogt, når man ser den præstation, holdet leverede. Han sørgede også for at give Mucolli og Marcussen velfortjente pauser i anden halvleg for at undgå overbelastning.

Michael Hansen: Effektivtet og højt niveau

0

FC Fredericia vandt 4-0 over Esbjerg. Der var aldrig tvivl om udfaldet og det skyldtes den kvalitet Fredericia lagde for dagen i kampens indledning.

https://kirppu.dk/

Efter kampen var der ikke så meget at diskutere. FC Fredericia var det bedste hold på dagen, og efter en 4-0 sejr var det en tilfreds FC Fredericia-træner i form af Michael Hansen efter opgøret:

– Vi havde god individuel kvalitet. Vi kom frem til seks chancer og lavede fire mål på kort tid. Det var effektivt og et højt niveau. Det er sjældent, at vi fører 4-0 efter 20 minutter og skal spille over en time foran 4-0, sagde Hansen blandt andet.

Se indslaget med ham her:

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

Mand idømt 7 års fængsel for overgreb

0
KRIMI. En 36-årig mand fra Langelands Kommune er i dag idømt 7 års fængsel ved Retten i Svendborg. Manden er dømt for at have...