4.9 C
Copenhagen
mandag 22. december 2025

Cykelløb – hvorfor ikke i Fredericia?

0

Af Hans Thomassen

Det sker hvert eneste år, i år endda to gange. Post Danmark Rundt, løbet slutter i Vejle og starter i Kolding. Det kører omkring os hvert eneste år, men vi er aldrig med.
Store løb har været afviklet med start flere gange i Middelfart og Vejle, men der er ingen interesse. Heller ikke fra medierne, de skriver først om det, når løbet er kørt.
Det er da mærkværdigt, ikke? Og vi giver sikkert penge til det via Trekantsamarbejdet.


Post Danmark Rundt bliver sendt i flere timer dagligt og dækkes massivt af medierne.


Hvorfor har det ikke interesse?

I 2022 afviklede man verdens største cykelløb, og de kørte igen i vores baghave. Vi var med til at støtte via Trekantsamarbejdet og via Region Syddanmark. Løbet blev sendt til 198 lande, og der var kæmpe mediebevågenhed og direkte tv. Der var masser af opmærksomhed i start- og målbyerne, herunder med andre arrangementer også i årene efter.


De kunne også have kørt over to broer?
Hele vejen fra Vejle til Sønderborg var der stemning og arrangementer, og man havde gjort en masse ud af det, også i de mindre byer på landkortet. Og man havde ovenikøbet en lokal rytter med i feltet.


Det kunne man tilsyneladende ikke tage sig af her?


Hvorfor ikke?


For både Tour de France og Post Danmark Rundt ville der være mulighed for overnatning, både for ryttere og deres stabe samt presse og medier.


Jeg siger ikke, at det er kommunen, der skal løfte denne opgave, det kunne ligesom med andre ting være erhvervslivet.


Hvorfor ikke?

Middelfart snublede i overtiden mod Frem

0

Længe lignede det uafgjort, men Middelfart endte med at blive dukket i overtiden af Frem.

Lørdag eftermiddag var Middelfart Boldklub på besøg hos Frem i Valby Idrætspark i en spændende kamp i 2. Division. Middelfart fik en drømmestart, da holdets anfører, Lasse Thomsen, allerede efter fire minutter sendte bolden i nettet og bragte gæsterne foran 1-0. 

Det tidlige mål satte Middelfart i førersædet, men glæden blev kortvarig.

https://www.fueltech.dk/

Efter 12 minutter udlignede Frem til 1-1 ved Egzon Zeqiri, og herefter udviklede kampen sig til en tæt og intens affære, hvor begge hold kæmpede hårdt for at få overtaget. Selvom der blev skabt chancer i begge ender, lignede det længe, at opgøret ville ende uafgjort.

Men i overtiden slog Frem til. Mads Gernsøe udnyttede en omstilling og sikrede hjemmeholdet sejren med en sen scoring, der knuste Middelfarts håb om at få point med hjem.

https://www.ftc-elteknik.dk/

Sejren betyder, at Frem rykker op på tredjepladsen i 2. Division, mens Middelfart må nøjes med en placering på ottendepladsen.

Skjulte omkostninger på lejebilen? Det skal du være opmærksom på

0

Hold øje med både kontoen og postkassen, hvis du har lejet bil på ferien. Klager til Forbruger Europa viser, at det er højsæson for uventede regninger fra udenlandske biludlejere.

Ferien er slut, og du har forhåbentlig fået en masse oplevelser med hjem. Det kan med stor sandsynlighed skyldes den lejebil, du har brugt til at komme rundt og se seværdigheder. Men det er en god idé at være opmærksom på, om der har været skjulte omkostninger på lejebilen:

– Klager fra tidligere år viser, at sensommeren er højsæson for klager over lejebiler, der bliver dyrere end forventet. Klagerne kan både handle om, at billejerne har fået opkrævet flere penge, end de havde regnet med, eller måske kan de ikke få deres depositum retur. Det kan dreje sig om mange tusinde kroner, siger direktør i Forbruger Europa, Lars Arent.

– Vores vigtigste råd er, at du ikke forholder dig passivt, men holder øje med, om du får nogle uventede regninger, og straks reagerer, hvis det sker.

Hold øje med din bankkonto, når du kommer hjem
Klager fra tidligere år viser, at billejerne får trukket flere penge, end de havde regnet med, eller der dukker uventede regninger op. En af årsagerne kan desværre være, at du på rejsedestinationen fik tilbudt en forsikring til lejebilen, og her kan det være svært at få pengene igen:

– Hvis du er kommet til at takke ja og underskrive på tilkøb af unødvendige ekstraforsikringer, gælder det som udgangspunkt, at det du har købt og skrevet under på, det hæfter du for, siger Lars Arent og fortsætter:

– Hvis du ikke har skrevet under, kan du klage, hvis biludlejeren trækker et beløb, du er uenig i. Derfor er det en god idé at holde øje med din bankkonto de kommende måneder. Opdager du, at biludlejeren trækker et for højt beløb, så reagér straks ved at kontakte dem på skrift.

Du kan også spørge din bank, om de kan hjælpe med at få pengene tilbage.

Klag til biludlejeren
Overraskende regninger kan også handle om, at billejerne bliver beskyldt for at have påført bilen skader, men det skal udlejeren kunne bevise:

– Hvis du ikke mener, at du har lavet en skade på lejebilen, så er det biludlejers ansvar at bevise, at skaden er sket, mens du havde den. Skriv derfor til dem og efterspørg dokumentation for, at det er dit ansvar.

Truer det udenlandske biludlejningsfirma med inkasso, skal du reagere med det samme. Er du uenig i kravet, så send dem en mail, hvor du afviser og beder om dokumentation.

Hold øje med din postkasse og indbakke
En tredje hyppig problematik er afgifter og bøder for trafikale forseelser på feriedestinationen.

– Som det også er, når du kører i Danmark, har du selv ansvar for at overholde færdselsloven og andre regler, når du er på ferie i en lejet bil. Derfor hæfter du også selv for eventuelle bøder og afgifter.

Hvis du som fører af en lejebil overtræder færdselsloven eller overtræder anden lovgivning, kan du risikere at modtage en opkrævning op til flere år senere. Det skyldes, at der kan være forskellige forældelsesfrister for bøder, afgifter og gebyrer i EU-landene. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom, så du ikke overser en bøde, og der kommer yderligere gebyrer.

Klag også til bookingportalen
Når du lejer bil, kan det være svært at navigere i, hvor du skal klage, og Forbruger Europa har mange eksempler, hvor lejeren bliver kastebold mellem udlejer og bookingportal. Derfor er det en god idé med en helgardering:

– Send din klage til både biludlejer og bookingportal. Hvis du skal bruge en klageformular på biludlejerens eller bookingportalens hjemmeside, så tag et skærmprint, inden du trykker send, så du kan dokumentere din klage, siger Lars Arent.

Få hjælp til din klage over biludlejer
Har du lejet en bil hos en biludlejer i et andet EU-land, Island, Norge eller i UK, og I ikke kan finde en løsning, kan du få gratis vejledning og hjælp hos Forbruger Europa.

Du kan også få hjælp hos ECRCS, der hjælper forbrugere med at håndtere klagesager hos mange af de større biludlejningsfirmaer.

Sommervarmen samlede 300 mennesker til festlig indvielse af Taulov Stationshave

0

I dag blev en særlig dag for Taulov, da omkring 300 mennesker mødte op for at fejre indvielsen af den nyrenoverede Stationshave ved Taulov Station. I strålende sommersol og med en atmosfære præget af ægte gadestemning var der opstillet et væld af boder fra lokale handlende, og der var masser af aktiviteter for både store og små.

Midt i det hele stod den historiske Taulov Station, som foreningen Taulov Station arbejder på at omdanne til et kulturelt samlingspunkt for lokalsamfundet. Dagens arrangement gav de besøgende mulighed for at se nærmere på bygningen, og flere udtrykte deres begejstring for de planer, der er lagt for stationens fremtid.

Projektet omkring Taulov Station er en ambitiøs og hjertelig indsats fra den lokale forening, der har sat sig for at bevare og omdanne den historiske bygning til et kulturelt samlingspunkt for lokalsamfundet. Stationen, der har stået som et ikon i Taulov siden sin opførelse i 1866, blev købt af foreningen i 2023 efter år med kamp for at bevare bygningen, som ellers stod over for risikoen for nedrivning. Målet med projektet er at skabe et multifunktionelt forsamlingshus, hvor borgere i Taulov og omegn kan mødes til kulturelle arrangementer, møder og sociale aktiviteter.

Byrådsmedlem Anette Hyre-Jensen købte en folkeaktie. Foto: AVISEN

Projektet indebærer en omfattende renovering af bygningen, som har været ubenyttet i mange år, og som nu skal forvandles fra en forfalden stationsbygning til et levende kulturelt centrum. Med en deadline i begyndelsen af 2026 arbejder foreningen målrettet i etaper, hvor midlerne kommer fra både donationer, støtte fra fonde som Underværker, og lokale folkeaktier, som giver borgerne mulighed for aktivt at støtte projektet. Foreningen har allerede gjort store fremskridt med oprydning og forberedelse af bygningen, og planerne inkluderer alt fra indvendig renovering til at skabe grønne åndehuller omkring stationen, der kan bruges af både lokale og besøgende.

Formand glæder sig over opbakningen

Formand for foreningen Taulov Station, Jan Schoubo, var tydeligt stolt over dagens succes.

– Det er fantastisk. Vi har prøvet det én gang før, vi havde tilsvarende vejfest for et år siden. Der kom der omkring 300, og der er kommet ligeså mange i år. Der er 30 loppestande i år, og vi har inviteret byrådet til en særlig gennemgang, og der dukkede halvdelen op, det er tilfredsstillende, siger han med et smil.

Det var tydeligt, at opbakningen til projektet er både bred og dyb.

Der er ingen tvivl om, at vi har meget opbakning, både høj og bred. De lokale synes, det er fedt, og det synes byrådet også. Tilladelsen til at holde festen her fik vi uden videre fra politiet og kommunen, siger Schoubo.

Jan Schoubo i stationsbygningens åbning mod haven.

Stationshaven, som nu er åbnet for offentligheden, er tænkt som et fristed for både lokale borgere og forbipasserende.

– Tankerne er, at der skal være et åndehul, hvor man kan spise sin madpakke, slappe af, og når huset er sat i stand, vil der også være adgang til vand og toilet, forklarer Schoubo.

Projektet har en deadline den 1. januar 2026, og Schoubo er optimistisk omkring tidsplanen.

– Vi er i fase 0 med at rydde en del af det, der skal ud indefra – ekstra lofter, gulve og alt sådan noget. Vi har fået bevilget penge af Underværker til at få en arkitekt på til at lave en detaljeret plan. Så vi har et råt hus, vi kan indrette efter det, siger han og beskriver de næste skridt i projektet.

Med et budget for den samlede renovering planlagt, tager foreningen projektet i etaper.

– Vi tager det i etaper af den simple grund, at vi ikke skal ud at lave ‘big bang’. Vi har fået 400.000 kroner fra Underværker, og der skal vi selv skaffe den resterende halvdel, som vi vil skaffe via folkeaktier, så man kan støtte projektet på den måde, forklarer Schoubo.

DF’s Palle Dahl og Socialdemokratiets John Nyborg i dialog om dinosaurer. Foto: AVISEN

Som dagen gik på hæld, og folk begyndte at tage hjem, håbede Schoubo på, at de havde haft en dejlig dag – og måske også investeret i en folkeaktie.

– Jeg regner med, at når folk går hjem i dag, at det har været dejligt og forhåbentligt dyrt, hvis de har købt en folkeaktie, siger Jan Schoubo

Dagens arrangement markerede ikke kun indvielsen af Stationshaven, men også det stærke sammenhold og engagement, der præger Taulov. Med støtte fra lokalsamfundet og et klart mål for fremtiden ser det ud til, at Taulov Station igen vil blive et levende samlingspunkt for byens borgere.

Unges alkoholforbrug stiger ved uddannelsesstart

0

Mange unge får et højere alkoholforbrug, når de starter på en uddannelse. Samtidig mener de, at alkohol fylder for meget på studiet.

Studiestart er for mange unge forbundet med fester og alkohol. Og nu viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, at mange unge skruer op for alkoholforbruget ved start på en ungdomsuddannelse.

Lidt flere end halvdelen af 15-25-årige, der går eller har gået på en ungdomsuddannelse, havde en forventning om, at de ville begynde at drikke alkohol, eller at deres eksisterende forbrug ville stige, da de skulle starte på uddannelsen. Men faktisk steg alkoholforbruget for næsten syv ud af 10 unge.

– Det er meget tankevækkende, at uddannelsesstart får så mange unge til at begynde at drikke eller drikke mere. Unges alkoholforbrug kan have mange negative konsekvenser. Derfor taler vi også med ungdomsuddannelserne om alternativer til fester med alkohol, så gymnasieelever får mulighed for en alkoholfri start og en gymnasietid med mindre alkohol, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats ’Fuld af liv’.

Alkoholvaner grundlægges i ungdommen. Tidlig debut og et stort alkoholforbrug som ung kan have flere negative konsekvenser, som ulykker og fortrudte handlinger, ligesom det er forbundet med en højere risiko for at drikke mere end andre voksne senere i livet. På længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme, herunder kræft.

Uddannelser sætter fokus på alkoholfrit introforløb

Blandt dem, der går på en ungdomsuddannelse, synes mere end hver femte, at alkohol fylder for meget på skolen. Når det gælder de videregående uddannelser, synes næsten en tredjedel af de studerende, at alkohol fylder for meget på studiet.

Og der er positive gevinster ved at skrue ned for alkoholforbruget – både i forhold til sundheden, men også fordi man med fuldskab risikerer at gå glip af gode oplevelser eller gøre ting, som man fortryder. Tre ud af fire af de 15–25-årige, der har prøvet at drikke alkohol, har endda oplevet at drikke så meget, at de næste dag ville ønske, at de havde drukket mindre.

– Vi ved, at mange unge oplever drikkepres, og at alkohol fylder meget i fællesskabet til mange fester. Det kan gøre, at man kommer til at drikke mere, end man har lyst til, eller gøre det svært at være med, hvis man ikke har lyst til at drikke. Derfor vil vi gerne sætte fokus på, at det gavner både festen og sundheden, når alkohol ikke er omdrejningspunktet, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.

FC Fredericia-træner: Fed fornemmelse at vinde på dårlig dag

0

Efter FC Fredericias 3-2 sejr over FC Roskilde, var cheftræner Michael Hansen tilfreds med resultatet, selvom præstationen ikke var på det ønskede niveau.

Det var ikke kønt, men sejren kom hjem. FC Fredericia ramte ikke det niveau, som de har vist hidtil i sæsonen. Mindre kunne dog gøre det mod FC Roskilde fredag aften, hvor fredericianerne trods alt fik hevet tre point hjem.

– Det er superdejligt, sådan er sport og fodbold. Vi erkender blankt, at det ikke var det bedste spil, vi leverede. I anden halvleg mistede vi bolden tidligt og opbyggede dårligt, og blev dermed ikke farlige. Modstanderen bød sig godt til og var farlige, og sådan er sport og fodbold, og det er derfor en fed fornemmelse at stå med en følelse af, at vi kunne have gjort det bedre og vandt alligevel, siger Michael Hansen.

https://kirppu.dk/

Cheftræneren påpegede også, at det tætte kampprogram har haft indflydelse på holdets præstationer, og understregede vigtigheden af at bruge hele truppen for at holde spillerne friske. Derfor reagerede han i pausen med en dobbelt udskiftning.

– Vi er inde i et program, hvor vi har spillet en del kampe, og også i den næste periode er det onsdag, søndag, så det er med at spille med det bedste hold, muligheden er. Jeg kan kun gøre mit bedste. Det var det rigtige at skifte i pausen, synes jeg. Målet gør, at det ødelagde det. Juelsgård skulle sætte spillet og Daniel Harboe skulle have en masse berøringer, men deres hurtige mål i anden halvleg gjorde vores spil krampagtigt, forklarer Hansen.

Se hele indslaget med FC Fredericia-træneren her:

To færdselsuheld medfører trafikkaos

0

To færdselsuheld på motorvejen nær Christiansfeld i Kolding Kommune har i dag forårsaget betydelig køkørsel i begge retninger. De to uheld fandt sted med kort tids mellemrum og har involveret flere personer.

Det første uheld skete klokken 10.20 i det sydgående spor, hvor to personbiler kørte sammen. Ifølge Sydøstjyllands Politi var to mænd involveret i sammenstødet. Begge biler kørte med en hastighed på cirka 130 km/t, da trafikken pludselig begyndte at bremse ned. Den ene bilist nåede at bremse, mens den anden nåede ikke at reagere i tide, hvilket resulterede i et sammenstød.

– I sagens natur har det sikkert været meget voldsomt, men der er ikke meldinger om alvorlig tilskadekomst, fortæller vagtchef Halfdan Kramer.

En af de involverede blev kørt til kontrol på sygehuset, og oprydningsarbejdet på stedet medførte længere kø.

Blot 14 minutter senere, klokken 10.34, skete endnu et færdselsuheld, denne gang i det nordgående spor. Vagtchef Halfdan Kramer oplyser, at der på grund af nedbremsninger i trafikken opstod et harmonikasammenstød. Flere køretøjer var involveret, og tre personer blev kørt til kontrol på sygehuset. Heller ikke her er der meldinger om alvorlig tilskadekomst.

– Uheldene medførte køkørsel i begge retninger, siger Halfdan Kramer og tilføjer, at denne type sekundære uheld ofte sker, fordi bilister bliver uopmærksomme, når de kigger på de allerede skete færdselsuheld.

FHK vandt trods skidt afslutning

0

Lørdag eftermiddag spillede FHK deres tredje træningskamp. Hjemme i Middelfart Sparekasse Arena blev det til en sejr på 31-29 efter en kamp, hvor FHK var i kontrol, men hvor det var ved at gå galt til sidst, da holdet eksperimenterede med syv mod seks.

FHK spillede lørdag eftermiddag deres næstsidste træningskamp som forberedelse til den kommende sæson. Modstanderen var Ribe-Esbjerg, et hold som FHK havde stået overfor i sidste sæsons intense DM-semifinaler. Denne kamp markerede dermed et spændende gensyn mellem de to mandskaber. FHK måtte dog fortsat undvære en af deres nøglespillere, Sebastian Henneberg, som stadig er i genoptræning efter at have fået renset knæet i sommerferien som følge af en tidligere operation. Henneberg forventes dog at være tilbage på banen inden længe, hvilket giver håb om en styrket trup til de kommende kampe.

Et tydeligt billede af FHK’s startopstilling begyndte at tage form i lørdagens træningskamp. Reinier Taboada og Anders Martinusen indtog positionerne på hver sin back, mens William Moberg blev valgt som playmaker. Mobergs rolle som midtpunktet i spillet indikerer, at han muligvis har vundet kampen om at sikre sig en startplads som holdets foretrukne playmaker. Denne beslutning fra trænerstaben kan ses som et tegn på tillid til Mobergs evner til at styre spillet og binde holdet sammen på banen.

FHK kom bedst fra start i opgøret. Allerede 12 minutter inde i kampen havde de sikret sig en solid føring på 8-4 efter en intens og hektisk indledning. Begge hold viste offensiv styrke, men det var tydeligt, at hverken FHK’s eller Ribe-Esbjergs målmænd formåede at sætte sig igennem i kampens første fase, da der blev scoret flittigt i begge ender af banen.

adp-as.dk

Kædeskifte midtvejs i første halvleg

Halvvejs inde i første halvleg foretog FHK en række planlagte udskiftninger, hvilket er helt normalt i en træningskamp som denne. Målmand Thorsten Fries, Evgeni Pevnov, William Moberg, Reinier Taboada og Anders Martinusen blev taget ud for at give plads til friske kræfter. Sebastian Frandsen tog over i målet, mens Mads Kjeldgaard, Jonas Kruse og Kasper Palmer kom ind på banen i bagkæden. Einar Olafsson blev specifikt sat ind for at styrke forsvaret, hvilket gav FHK mulighed for at eksperimentere med forskellige opstillinger og sikre en solid defensiv indsats.

Specielt Kasper Palmer gjorde et stærkt indhop efter udskiftningen. Den unge svenske højre back imponerede med sit spil og var, sammen med målmand Sebastian Frandsen, afgørende for, at FHK kunne gå til pause med en føring på 17-13. Palmers mål og Frandsens vigtige redninger viste sig at være nøglen til, at FHK kunne fastholde og udbygge deres føring i første halvleg.

I anden halvleg blev kortene igen blandet for FHK, da trænerteamet fortsatte med at eksperimentere med forskellige opstillinger. I starten af anden halvleg bestod FHK’s hold kun af to danskere, Sebastian Frandsen og Martin Bisgaard. Bagkæden blev sammensat af Arnor Vidarsson, William Moberg og Kasper Palmer, mens Evgeni Pevnov tog sig af stregen. På højre fløj var Fredrik Mossestad blevet sendt ind, hvilket gav holdet en international præget opstilling og mulighed for at teste dynamikken mellem spillere fra forskellige baggrunde og spilletyper.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

Internationalt snit over FHK

I anden halvleg blev kortene igen blandet for FHK, da trænerteamet fortsatte med at eksperimentere med forskellige opstillinger. I starten af anden halvleg bestod FHK’s hold kun af to danskere, Sebastian Frandsen og Martin Bisgaard. Bagkæden blev sammensat af Arnor Vidarsson, William Moberg og Kasper Palmer, mens Evgeni Pevnov tog sig af stregen. På højre fløj var Fredrik Mossestad blevet sendt ind, hvilket gav holdet en international præget opstilling og mulighed for at teste dynamikken mellem spillere fra forskellige baggrunde og spilletyper.

Midtvejs i anden halvleg var stillingen 24-19 i FHK’s favør. I denne periode havde specielt Arnor Vidarsson trådt i karakter. Efter nogle udfordrende kampe med begrænset spilletid og uden de store succesoplevelser, viste Vidarsson nu, hvad han virkelig er i stand til. Han bidrog både med vigtige mål og præcise assists, der hjalp FHK med at fastholde og udbygge deres føring.

Syv mod seks gav tæt afslutning

I slutningen af kampen valgte FHK at spille syv mod seks, men denne taktik viste sig ikke at være særlig effektiv. Gentagne gange formåede Ribe-Esbjerg at udnytte det tomme mål i FHK’s ende, hvilket hurtigt bragte dem tilbage i kampen. Som resultat af FHK’s manglende skarphed i denne fase, blev føringen reduceret, og stillingen var pludselig 30-28 med halvandet minut tilbage af kampen.

FHK formåede dog at holde hovedet koldt i de afgørende minutter. Selvom Ribe-Esbjerg pressede på, lykkedes det FHK at bevare deres føring og sikre en sejr på 31-29, da Jonas Kruse scorede kampens sidste mål med få sekunder igen.

Med denne sejr i bagagen ser FHK nu frem mod deres sidste træningskamp, som igen er mod Ribe-Esbjerg, og som spilles på fredag. Dette opgør bliver den sidste finpudsning inden sæsonstarten, hvor holdet vil forsøge at få de sidste justeringer på plads inden, at det bliver alvor.

Middelfart i feststemning

0

Middelfart blev fredag forvandlet til en festlig by med en række begivenheder, der trak både lokale og besøgende til bymidten og havnefronten. Det var en dag præget af farver, musik og fællesskab.

Lyserød parade fyldte bymidten

Dagen begyndte med en lyserød parade, der fyldte gaderne i Middelfarts bymidte med sambarytmer, farver og liv. Optoget, bestående af børn og unge fra lokale skoler, var en forsmag på den kommende “Sindssyg God Søndag” i Teglgårdsparken den 18. august. Paraden, arrangeret af Kunstpartiet, præsenterede lyserøde skønheds- og sundhedsambassadører, der spredte glæde og opmærksomhed omkring det forestående arrangement.

Middelfart Avisen mødte undervejs Isaak og Anja, som smilende gik ned ad gågaden og spredte godt humør blandt de forbipasserende med deres deltagelse i den livlige parade.

Middelfart Avisen mødte Anja og Isaak, der selv deltog i den festlige lyserøde parade.

DJ-festival på Havnefronten

Samtidig var der på Havnefronten gang i Cafe Razz’ årlige DJ-festival, som løb af stablen både fredag og lørdag. Festivalen, der har vokset sig større for hvert år, er nu et af Middelfarts største udendørsarrangementer. Matheus Bolt fra Cafe Razz forklarede tidligere på ugen til Middelfart Avisen, at festivalen er designet til at tiltrække et bredt publikum med forskellige aktiviteter og musik for både børn, unge og voksne.

Festivalen startede allerede klokken 15, hvor familier kunne nyde hyggemusik, hoppeborge og vandaktiviteter. Senere på aftenen blev scenen overtaget af DJ’s, som spillede for de unge, mens lys- og lasershow oplyste hele havnen. Festivalen fortsætter lørdag, og har år for år trukket flere deltagere til.

Hindsgavl Live-festivalen

Som om det ikke var nok, blev festlighederne videreført ved Hindsgavl Live-festivalen, der også blev skudt i gang fredag aften. Festivalen, som har etableret sig som en fast sommertradition i Middelfart, åbnede med en folkefest i de smukke omgivelser ved Hindsgavl Slot. Aftenen bød på musikalske oplevelser fra nogle af Danmarks mest folkekære kunstnere. Johnny Hansen og Kandis satte gang i festen med deres energiske optræden, mens Rasmus Bjerg rørte publikum med sine fortolkninger af John Mogensens elskede sange.

Birthe Kjær afsluttede aftenen med et forrygende show, hvor hendes velkendte hits fik hele pladsen til at synge og danse med. Publikum, som talte både lokale og tilrejsende, nød musikken og fællesskabet under den åbne himmel, og stemningen var på sit højeste, da festivalen udviklede sig til en kæmpe folkefest.

Ulrich Nicolaisen, direktør for EventC, udtrykte sin begejstring over festivalens succes:

– Det var en fornøjelse at se de mange glade mennesker nyde musikken og de smukke omgivelser her ved Hindsgavl. Og man må da slå fast, at de kunne sangene. Fællesskabsfølelse og fællessang i højsædet, imens regnvejret forduftede.

Lørdag fortsætter Hindsgavl Live-festivalen med endnu et stærkt program. Dagen vil byde på en hyldest til Kim Larsen med nogle af hans mest ikoniske sange, efterfulgt af Loveshop og Lis Sørensen, der vil bringe publikum op på mærkerne igen. Aftenen sluttes af med hits fra Queen, som lover at gøre lørdagen lige så festlig som fredagen.

Middelfart i festligt flor

Byens gader og havnefronten summede af liv, og begivenhederne gav både børn, unge og voksne mulighed for at samles og nyde musik, kultur og fællesskab. Med endnu flere arrangementer på programmet lørdag og søndag, er der altså lagt op til en weekend fyldt med glæde, kultur og fest i Middelfart.

Budget 25: Stærk økonomi i Middelfart

0

Middelfart Kommune står overfor vigtige beslutninger om fordelingen af midler i det kommende budget for 2025-2028. Direktionens budgetforslag, som blev præsenteret for byrådet fredag eftermiddag, har en række vigtige prioriteter, især inden for skole- og ældreområdet. Budgettet lægger vægt på at sikre stabilitet og kvalitet i velfærdsydelserne, samtidig med at der skabes plads til udvikling og investeringer.

Middelfart Kommune står med et solidt økonomisk fundament, ifølge det fremlagte budgetforslag for 2025-2028. Direktionen har i deres forslag formået at opretholde et betydeligt økonomisk overskud, hvilket giver mulighed for målrettede investeringer i kritiske områder som skole, ældrepleje og dagtilbud. Med en strategisk forvaltning af ressourcerne og en stærk fokus på at sikre langvarig økonomisk stabilitet, har kommunen lagt en ambitiøs plan, der ikke kun imødekommer de aktuelle behov, men også forbereder Middelfart på fremtidige udfordringer. Dette overskud skaber grundlaget for en række forbedringer, der skal komme alle kommunens borgere til gavn.

Skoleområdet: En styrket fremtid

Budgetforslaget afsætter betydelige midler til at forbedre folkeskolerne i Middelfart Kommune. Det kommende budget inkluderer en markant investering i skolerenoveringer, herunder ekstra 10 mio. kr. til Østre Skole-projektet, som samlet set vil modtage 46 mio. kr. Denne investering skal sikre, at skolen kan stå færdig i 2036, med alle de nødvendige faciliteter, der ikke kunne inkluderes i den oprindelige plan.

Desuden har kommunen afsat 11 mio. kr. ekstra til folkeskolerne næste år, ud over de 27,5 mio. kr., der blev afsat tidligere på året i Folkeskoleaftalen. Disse midler skal anvendes til at forbedre læringsmiljøet, styrke lærernes kompetencer og sikre, at skolerne kan tilbyde den bedst mulige undervisning til alle elever. Middelfart Kommune har et mål om at skabe et læringsmiljø, hvor alle elever kan trives og udvikle sig, og denne investering er et vigtigt skridt mod at nå dette mål.

Ældreområdet: Kvalitetsløft og bedre pleje

Middelfart Kommune står over for en betydelig udfordring med en stigende ældrebefolkning. Derfor er ældreområdet også et af de centrale fokusområder i budgetforslaget. Ud over en indbygget stigning til de flere ældre, har kommunen afsat yderligere mellem 4 og 7 mio. kr. årligt til at styrke kvaliteten i ældreplejen.

– Med en aldrende befolkning i Middelfart er det afgørende, at vi sikrer de bedst mulige vilkår for vores ældre medborgere. Derfor har vi afsat betydelige midler til at løfte kvaliteten i ældreplejen og styrke nattevagten på vores plejehjem, udtalte kommunaldirektør Steen Vinderslev fredag.

En af de væsentlige investeringer går til at fastholde nattevagten på Kongshøj Plejehjem, hvor den ene nattevagt skal flyttes til det kommende nærhospital. Dermed fastholdes sikkerheden og trygheden for plejehjemmets beboere. Desuden er der afsat midler til at forbedre genoptræningsindsatsen for ældre, hvilket skal sikre, at flere borgere kan få adgang til genoptræning efter sygdom eller skader, så de kan bevare deres fysiske helbred og livskvalitet.

Kommunen planlægger også at forbedre de fysiske rammer for ældreplejen, herunder opgradering af plejehjemmenes faciliteter og etablering af et nærhospital, hvor regionen bidrager med 72 mio. kr. Dette nye sundhedstilbud skal styrke ældreplejen i kommunen og sikre, at ældre borgere får den nødvendige pleje og behandling tæt på deres hjem.

Et vigtigt element i budgetforslaget er også investering i teknologiske hjælpemidler. Kommunen ønsker at udvikle og implementere løsninger, der kan lette arbejdsbyrden for plejepersonalet og samtidig forbedre plejen for de ældre. Dette inkluderer blandt andet automatisering af medicinadministration og forbedret kommunikation mellem plejepersonale og beboere.

Stabile rammer for dagtilbud

For at sikre stabile rammer for de yngste borgere i Middelfart Kommune, har budgetforslaget også fokus på dagtilbudsområdet. Kommunen har som mål at skabe ro og kontinuitet for både børn og ansatte i dagtilbuddene, hvilket skal sikre et trygt og stabilt miljø.

– Stabile rammer er forudsætningen for god kvalitet. Det skal give ro for både brugere og ansatte, så vi kan levere den bedste service til vores børn og familier, understreger Vinderslev.

Budgettet indeholder planer om at opretholde et godt serviceniveau i daginstitutionerne og sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at opfylde de minimumsnormeringer, som kommunen har forpligtet sig til. Dette vil give både forældre og pædagoger større sikkerhed for, at børnene får den nødvendige omsorg og støtte i deres udvikling.

Der er også planer om at udvide kapaciteten i dagtilbuddene med etableringen af en tredje institution, hvilket bliver nødvendigt, hvis man skal imødekomme en stigende efterspørgsel på dagtilbudspladser i kommunen.

Langsigtet planlægning og attraktivitet

Kommunens budgetstrategi inkluderer også investeringer i infrastruktur og projekter, der skal gøre Middelfart til en endnu mere attraktiv kommune for både borgere og virksomheder. Dette inkluderer blandt andet forbedringer af vejnettet og støtte til erhvervsudvikling.

Derudover er en anden vigtig prioritet i budgettet kystsikring, som skal beskytte kommunen mod fremtidige klimaudfordringer. Middelfart Kommune planlægger nemlig at afsætte midler ressourcer til sagsbehandling af kystsikringsprojekter.

Byrådets næste skridt

Byrådet skal nu tage stilling til budgetforslaget. Høringerne slutter den 29. august, og den endelige beslutning skal træffes senest den 15. oktober.


Efter artiklens udgivelse er der blevet foretaget rettelser i teksten. Vi beklager eventuelle fejl og ulejlighed, dette måtte have medført.

Brag før nytår giver politiet travlt: »Man skal vente med at fyre af«

Brag før nytår giver politiet travlt: »Man skal vente med at...

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har hen over weekenden modtaget et markant antal anmeldelser om ulovlig affyring af fyrværkeri. Det sker på et tidspunkt, hvor lovgivningen...
17-årig taget for narkosalg i bybilledet

17-årig taget for narkosalg i bybilledet