Politiet har nu sigtet en 77-årig mand fra Fredericia Kommune for vold mod en 9-årig pige, der blev skubbet omkuld på Indre Ringvej i Fredericia omkring fritidstilbuddet Byggeren den 3. december. Episoden skabte stor utryghed i området, og politiet har siden arbejdet intensivt på at identificere gerningsmanden.
Overfaldet blev anmeldt nogle timer efter episoden fandt sted, hvilket gjorde det udfordrende for politiet at sikre hurtige spor og vidneudsagn. Politiet modtog anmeldelsen fra pigens forældre, som beskrev, hvordan en ældre mand først verbalt overfusede pigen og derefter skubbede hende og hendes cykel, så begge væltede. Pigen slap fysisk uskadt, men var meget rystet over oplevelsen.
På daværende tidspunkt var signalementet af gerningsmanden begrænset, og der var ingen vidner, som direkte kunne bekræfte hændelsen. Politiet måtte derfor indsamle yderligere oplysninger gennem afhøringer og efterforskningsarbejde.
Den 4. december udtalte politiet, at de arbejdede på at klarlægge mandens identitet, men at der endnu ikke var tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre detaljer.
– Det gør, at det er et bud på, at det kunne være en bestemt person, men det vil vi gerne arbejde mere i, før vi siger mere, lød det dengang fra politikommissær Michael Schuh.
Mandag den 23. december oplyste politiet, at de har sigtet en 77-årig mand i sagen fredag den 20. december.
– Vi havde tidligere oplyst, at vi forventede at finde identiteten på gerningsmanden inden for en rimelig overskuelig fremtid, og det har vi nu gjort. Fredag blev en 77-årig mand sigtet i sagen, fortæller politikommissær Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Med sigtelsen mod den 77-årige mand går sagen nu ind i næste fase.
Borgerne i området har tidligere udtrykt bekymring over utryghed, men politiet har ikke bekræftet nogen sammenhæng mellem denne sag og tidligere hændelser.
Fra i dag kan alle danskere komme med forslag til, hvad der udgør vores helt særlige, danske kulturarv. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt vil gerne se flere danske traditioner på UNESCO’s liste over det, man kalder immateriel kulturarv – og her står alt fra pølsevognen til hygge højt på ønskelisten.
Opfordrer alle til at stemme
Den nye folkehøring, der ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet skal løbe frem til 8. januar 2025, giver plads til alt fra helt særlige madtraditioner til danske højtider og fællesskabsskikke. Jakob Engel-Schmidt håber, at dansk hygge eller pølsevognen kan få en fremtrædende plads på den globale liste, men understreger, at det er afgørende at høre danskernes egne bud.
– Men det skal ikke være mig, der alene bestemmer, hvad der er særligt dansk. Derfor vil jeg bede alle danskere hjælpe og indsende bud på, hvad der er særlig dansk kultur. Jeg glæder mig til at se, hvad danskerne nominerer, lyder det fra kulturministeren i pressemeddelsen.
Fra rumbadans til pølsevogn
På UNESCO’s nuværende liste over immateriel kulturarv finder man eksempler som rumbaen fra Cuba, baguetten fra Frankrig og sakebrygning fra Japan. Flere af Danmarks nabolande er også med – Finland har for eksempel fået sauna-kulturen optaget.
Ifølge kulturministeren er det nu på høje tid, at også danskerne markerer sig på listen. Ét konkret eksempel, han fremhæver, er den danske pølsevogn. Den er, som han ser det, mere end blot en måde at købe en hurtig frokost på.
– At advokaten og taxachaufføren mødes ved pølsevognen er en særlig dansk kultur med over 100 år på bagen, som vi skal passe på. Socialt vil der gå noget vigtigt tabt, hvis det bare erstattes af kebab eller sushi, siger Jakob Engel-Schmidt.
Kun én dansk tradition på listen
Foreløbigt er det kun den nordiske klinkbådstradition, der er optaget på UNESCO’s fornemme liste, mens Grønland har fået sang- og trommedans registreret. Målet er nu, at flere danske skikke, håndværk og traditioner kan sikre sig en lignende anerkendelse.
– Vi skal værne om de danske traditioner og håndværk. Jeg håber, at pølsevognen, smørrebrødskulturen eller vores særlige hygge kan komme på UNESCO’s liste, lyder det videre fra kulturministeren.
Sådan kan du være med
Alle, der sidder med en god idé til, hvad der kendetegner Danmark, kan gå ind på folkehøringen.dk og skrive et forslag. Efter 8. januar 2025 tager Kulturministeriet næste skridt i processen, hvor danskerne via en afstemning kan pege på, hvad de synes er det bedste bud på dansk, levende kultur.
Listen rummer eksempler på levende traditioner, håndværk og skikke, som typisk videregives fra generation til generation – eksempelvis madtraditioner, ceremonier og særlige færdigheder. Formålet er at sikre og videreføre kulturen, som udgør en vigtig del af den enkelte befolknings identitet.
Efter en længere renoveringsperiode kunne Trinitatis Kirke endelig slå dørene op igen den 22. december 2024. Menighedsrådet har med fremsyn og omhu haft fokus på at skabe et lysere og mere imødekommende kirkerum samt opgraderet både lys- og lydsystemer.
I mellemtiden har kirkelige handlinger været afholdt i sognegården og Den Reformerte Kirke, hvor præsterne demonstrerede, at forkyndelse kan finde sted under alle forhold, hvad enten det er under himmelens åbenhed i fjerne lande eller i beskedne lokaler herhjemme.
Renoveringen, som har været undervejs siden august, har været omfattende og nødvendig. Efter næsten 30 år uden indvendig kalkning trængte kirken til en opfriskning. Den nye kalkning har skabt en lysere og mere venlig atmosfære, og moderne belysningssystemer gør det nu muligt at tilpasse lyset til de forskellige dele af gudstjenesterne. Lyden er også blevet forbedret markant, så både prædiken og musikalske indslag nu kan opleves klart og tydeligt af alle i menigheden.
Arbejdet er udført med stor respekt for kirkens historiske arv. Specialiserede håndværkere og konservatorer har sikret, at moderniseringen går hånd i hånd med bevaring af kirkens oprindelige udtryk.
Genåbningen blev markeret med en festgudstjeneste, hvor biskop Marianne Christiansen holdt en prædiken, der med sin klare og praktiske tone bragte tankerne tilbage til Martin Luthers tid. Netop som hun talte om lysets betydning i kirken, brød solen frem og kastede sit lys ind gennem vinduerne, en smuk og måske symbolsk detalje, betydningen må menigheden selv må vurdere.
Sognepræst Asbjørn Munk Hyldgaard ledte ceremonien med værdighed, mens sognepræst Anna Sofie Orheim og sogne- og korshærspræst Merete Ørskov også deltog. Efter gudstjenesten gav Lene Blanke, formand for renoveringsudvalget, en inspirerende præsentation af projektets forløb og fremtidige visioner for kirken.
Musikken var en central del af festlighederne. Trompetist Sarah Owens og Trinitatis Kirkes Pigekor, under ledelse af organist Tobias Dahl, leverede en uforglemmelig musikalsk oplevelse. Fra triumfmarchen ved indmarchen til den afsluttende salme “Dejlig er Jorden”, var tonerne fyldt med skønhed og højtid.
Med en smukt pyntet og velbesat kirke, strålende vejr på denne fjerde søndag i advent og et kirkerum, der nu fremstår i al sin pragt, var genåbningen en stor succes. Det markerede også begyndelsen på en glædelig jul, som menigheden sent vil glemme.
Fredericia Byråd har den seneste tid været præget af intern uro og offentlig kritik i kølvandet på byrådsmedlem Søren Larsens afgang og de efterfølgende rokeringer. Mens borgmester Christian Bro har beklaget forløbet, og kritikere har peget på dårlig ledelse, står formanden for Socialdemokratiet i Fredericia, Karsten Cordtz, fast på, at partiet har handlet korrekt og professionelt.
Karsten Cordtz, der har fulgt udviklingen tæt fra sidelinjen, udtrykker undren over, hvordan situationen er blevet opfattet og diskuteret.
– Hele sagen med Søren Larsen stiller jeg mig undrende overfor. Normalt ville det jo bare handle om en intern omfordeling i Socialdemokratiet. Nu er der en, der er gået ud af Socialdemokratiets byrådsgruppe, så fordeler vi det mellem os, forklarer Cordtz og tilføjer, at der dog ser ud til at være sket mere under overfladen.
Formand Karsten Cordtz på talerstolen hos Socialdemokratiet. Han opfordrer til samarbejde. Foto: AVISEN
– Jeg forstår det som om, at borgmesteren har rakt ud til andre i byrådet for at høre deres mening. Jeg kender selvfølgelig ikke til de samtaler, der har fundet sted, men det er jo ofte sådan, at hvad man siger, kan have forskellige udlægninger. Af gode grunde har jeg tillid til det, Christian siger, fortsætter han.
Karsten Cordtz understreger samtidig, at Socialdemokratiet har haft fokus på at opretholde dialog og samarbejde i byrådet, selvom uenighederne har været tydelige.
Kritik af konfliktoptrapning
Ifølge Karsten Cordtz er det ikke Socialdemokratiet, der ønsker at skabe splid, men han erkender, at debatten om Larsens exit og rokeringerne har givet anledning til frustrationer.
– Jeg synes ikke, man kan sige, at alt kunne have været gjort anderledes. Søren skulle ikke nødvendigvis håndteres på en anden måde. Men jeg er forundret over, at det overhovedet er blevet et problem, at Søren træder ud. Det er lidt ærgerligt for Søren, at hans afgang drukner i en konflikt i stedet for, at man siger tak for indsatsen, siger Karsten Cordtz.
Han retter også en kritik mod dem, der efter hans mening har en interesse i at eskalere konflikten.
– Jeg har indtryk af, at nogen har startet deres valgkamp lidt tidligt. Der henvises til nogle ting, der skete under budgetprocessen i september, og nu sker det igen. Hvis man gerne vil undergrave borgmesteren, giver det mening at forbinde de to ting. Det handler om at skabe en dagsorden, hvor man prøver at undergrave Christian. Det er der ingen tvivl om, fastslår Karsten Cordtz.
Forsøg på brobygning
På trods af de politiske spændinger og udfordringer mener Cordtz, at Socialdemokratiet har forsøgt at skabe fællesskab og samarbejde. Han nævner særligt partiets arbejde med andre partier i byrådet som en positiv indsats.
– Vi vil ikke grave grøfter. Vi vil hellere prøve at samle tingene. Vi arbejder sammen om eksempelvis valgområdet med Enhedslisten, SF og Radikale. Det vigtigste er at undgå at skabe dybe skel. På det organisatoriske niveau synes jeg, vi har et godt samarbejde, og vi har også talt om at lave nogle initiativer i det nye år, siger han.
Karsten Cordtz peger også på den interne dynamik i byrådet og nævner specifikt Enhedslistens Cecilie Roed Schultz som en aktør, der efter hans mening har ageret uhensigtsmæssigt.
– Jeg er lidt undrende over Cecilies ageren, men det må hun selv forklare. Jeg kan ikke se, hvad hun forsøger at opnå, siger han og tilføjer, at Socialdemokratiet har været generøse i forhold til at give mindre partier en stemme.
– Når man tænker på, at hendes gruppe består af ét mandat, er hun blevet meget tilgodeset. Hun fik eksempelvis en plads i Økonomiudvalget, som en socialdemokrat ellers kunne have siddet på. Det synes jeg var meget generøst, men der må være sket noget, der har gjort, at hun føler sig forbigået, forklarer han.
Fremtiden for Socialdemokratiet
På trods af de seneste udfordringer mener Karsten Cordtz, at Socialdemokratiet står stærkt. Han fremhæver, at partiet har tiltrukket nye medlemmer og fastholdt en samlet front.
– Vi har faktisk fået 24 nye medlemmer i år. Det viser, at folk ikke flygter fra os – de søger os. Det er en positiv historie i et år, hvor landsplanen har været udfordrende, siger han.
Han konkluderer, at Socialdemokratiet vil fortsætte med at bygge på det fundament, der allerede er lagt, og arbejde for at genskabe tillid og samarbejde i byrådet.
– Vi har været igennem mange udfordringer, men vi er kommet godt igennem dem. Andre partier kunne være brudt sammen i lignende situationer, men det er ikke sket hos os. Vi står sammen, og der er ingen, der danner fraktioner eller melder sig helt ud. Det synes jeg er stærkt, afslutter Karsten Cordtz.
Fredericia Byråd godkendte onsdag aften lånegarantier til tre store renoveringsprojekter under Boligkontoret Fredericia. Beslutningen, der omfattede projekter i “Rævefarmen” og højhusene, blev truffet lige op til en skæringsdato i forhold til midler fra Landsbyggefonden. Dermed blev en afgørende milepæl nået, men processen er langt fra slut. Nu venter en beboerdemokratisk godkendelse, der skal afgøre, om projekterne kan føres ud i livet.
For Boligkontoret Fredericia var det en helt afgørende beslutning, forklarer administrerende direktør Finn Muus.
– Det er jo enormt vigtigt for os, fordi hvis vi ikke havde fået godkendt vores GMA, altså projektet med kommunale garantier, i år, så var pengene sådan set væk. Summen af penge, som Landsbyggefonden havde afsat til det tidligere projekt, ville være tabt. Så havde vi ikke vidst, hvornår vi kunne komme i gang med noget, siger Muus.
Usikkerhed om kommunale garantier
Processen op til beslutningen har været præget af kompleksitet, især omkring kommunens rolle og garantistillelserne. Spørgsmålet om garantier var en af årsagerne til, at sagen først blev afklaret på byrådsmødet onsdag.
– Jeg tror, der var lidt usikkerhed omkring kommunens garantier, og det var det, det handlede om. Det fik de så afklaret, forklarer Finn Muus.
Han uddyber, at han forud for mødet havde sendt en opfølgende mail til kommunen for at klargøre garantispørgsmålet.
– Jeg forklarede, hvordan det hele hænger sammen i forhold til de kommunale garantier og den regaranti, som Landsbyggefonden giver på halvdelen af kommunens garanti. Derudover beskrev jeg også, at Landsbyggefonden står bag, hvis der skulle ske noget med en afdeling, siger Finn Muus til Fredericia AVISEN.
Huslejestigninger og beboernes accept
Mens midlerne nu er sikret, skal projekterne godkendes af beboerne, hvilket ifølge Muus bliver en omfattende proces. Forventningerne er høje, men udsigten til huslejestigninger kan skabe udfordringer.
– Det er blevet godkendt under forudsætning af, at beboerne siger ja. Nu skal vi igennem hele den beboerdemokratiske proces og samarbejdet med byggeudvalget. Der er rigtig mange ting, der stadig skal sættes i gang. Men det vigtigste var, at pengene nu er afsat i Landsbyggefonden, så vi har en mulighed for at gennemføre projekterne. Efterfølgende skal beboerprocessen på plads, siger Finn Muus.
Han erkender, at der endnu ikke er noget præcist billede af, hvordan beboerne vil reagere på de foreslåede huslejestigninger.
– Beboerne kender heller ikke detaljerne om, hvor mange ting der faktisk bliver lavet i projektet. Det næste skridt er at få skabt en ramme at arbejde ud fra. Inden for den ramme skal vi sammensætte noget, vi kan præsentere for beboerne.
Renoveringer og huslejestigninger hænger ofte sammen, og erfaringerne med beboernes reaktioner er blandede. Men i flere tilfælde har energiforbedringer i forbindelse med projekterne haft en afbødende effekt på de økonomiske konsekvenser for beboerne.
– Det varierer meget. Men vi er altid opmærksomme på lejeniveauet. Hvis du ser på Sønderparken, Korskærparken eller Holbergshaven, hvor vi har rækkehuse, afhænger huslejestigningen meget af, hvilket niveau de har i forvejen, forklarer Finn Muus.
Men selvom en huslejestigning er en svær kamel at sluge, så fører det også til bedre boliger, og energirenoveringer kan gøre en forskel.
– Det er vigtigt at huske, at vi også energirenoverer. Hvis vi ser på Sønderparken og Korskærparken, har efterisoleringen for mange beboere faktisk betydet, at huslejestigningen blev opvejet af besparelser på varmen, siger Finn Muus.
En vigtig mulighed for fremtiden
For Boligkontoret Fredericia er beslutningen en vigtig milepæl, der giver mulighed for at gennemføre renoveringer, som ikke kun forbedrer boligerne, men også fremtidssikrer dem.
– Det har været afgørende for os at få den her mulighed i år. Nu handler det om at tage næste skridt og sikre, at projekterne bliver gennemført på en måde, der giver mening for beboerne. Der ligger et stort arbejde foran os, men vi er glade for, at fundamentet nu er på plads, afslutter Muus.
De kommende måneder vil vise, om beboerne i “Rævefarmen” og højhusene giver deres endelige ja til renoveringerne. Med Landsbyggefondens midler sikret er der dog nu en reel mulighed for at føre projekterne ud i livet.
Fredericia Byråds beslutning om at godkende store renoveringsprojekter i Ringparken, Vaseparken og Lumbyesparken har skabt en bølge af utilfredshed blandt beboerne, der nu står over for huslejestigninger på op til 34 procent. Beslutningen, der blev truffet på årets sidste byrådsmøde, har ført til skarpe reaktioner både på sociale medier og blandt de berørte beboere.
En beboer fra Ringparken udtrykte sin frustration i et opslag:
– Som beboer i Ringparken er jeg dybt rystet, vred og dybt ulykkelig over, at vi som så mange andre tvinges til at fraflytte. Mangler ord for processen, håndteringen og ikke mindst kommunikationstonen. Rigtig glædelig jul. En anden beboer kritiserede den måde, beslutningen blev håndteret på: – Første gang vi som beboere hører om, hvor stor en huslejestigning det kommer til at medføre. Beboerdemokratiet er efterhånden en joke.
De stærke reaktioner er ikke uden grund. Mange beboere, der har boet i deres hjem i årevis, føler sig fanget af en proces, der efter deres mening ikke har taget nok hensyn til deres økonomiske situation. For nogle betyder stigningerne, at de ikke længere har råd til at blive boende.
En beboer skrev: – Det hus, vi er fraflyttet, trængte til en renovering, og det samme gør flere i rækken bagved. Men en huslejestigning på 34 % er jo voldsomt. Det kan man ikke være bekendt. Jeg har virkelig ondt af jer, der bor der. Øv, hvor en kedelig julegave.
På et ekstraordinært afdelingsmøde tidligere på året var der ellers mulighed for at stille spørgsmål til projektet. Flere beboere gav her udtryk for deres bekymring over, hvordan de stigende huslejer ville påvirke dem. En af beboerne udtrykte sin frustration med, hvordan vedligeholdelsen var blevet forsømt over årene:
– Vi har haft høje huslejestigninger i flere år. Selvom vi gerne ville have lavet noget, så har vi fået at vide, at det kunne vi ikke, så nu er det hele misligholdt.
Boligkontoret Fredericia erkendte ved mødet, at huslejestigningerne er en realitet, men understregede nødvendigheden af projektet:
– I forhold til huslejestigninger, ja, så kommer der huslejestigninger hvert år. Der er omkostninger i samfundet, så der er mange faktorer, der spiller ind på stigningen. Vi er nødt til at fremtidssikre afdelingen.
Men beboernes bekymringer går langt dybere end de økonomiske aspekter. Mange føler sig overhørt og overset i processen. Kritikken retter sig ikke kun mod huslejestigningerne, men også mod måden, beslutningen blev truffet på.
– At gå imod beboerne og ‘overrule’ deres afstemning er direkte klamt, lød det fra en vred beboer. En anden påpegede: – Byrådet skal styre og kontrollere Boligkontoret, ikke være deres samarbejdspartner.
Situationen er særlig vanskelig i Ringparken, hvor beboerdemokratiet har været under pres. Kritikken af processen og beslutningernes konsekvenser tegner et billede af en voksende utilfredshed blandt byens borgere, der føler sig presset af stigende omkostninger og manglende dialog. Byrådet og Boligkontoret Fredericia står nu over for en udfordring i at genopbygge tilliden og sikre, at fremtidige beslutninger tages med større inddragelse af dem, det hele handler om – beboerne.
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 § 77 sikrer alle kan udtrykke deres meninger, dele ideer og deltage i den offentlige debat uden frygt for censur eller repressalier, dog er man ansvarlig over for domstolene. Det er en hjørnesten i individets ret til at påvirke samfundet. Uden ytringsfrihed risikerer vi stagnation, undertrykkelse og manglende demokrati. Det er også hjørnestenen i den pressefrihed der giver medierne ret til redaktionel frihed.
Ytringsfriheden kan komme under pres i et valgår, igennem mediernes rolle som både informations formidler og dagsorden sættende aktør. Fra skoleblade til de landsdækkende medier.
Fokuseres der ikke på politiske budskabe, men kandidaters personlige liv eller tidligere fejl. Kan kandidater blive tilbageholdende med at udtale sig frit, af frygt for at blive udstillet kritisk af medierne
De sociale medier er gode til under anonymitet og falske profiler at sprede misinformation og ukritisk gengive forvrængede narrativer, det kan skabe et klima, hvor kandidater undgår at udtale sig om kontroversielle emner for ikke at blive misforstået og føle sig tvunget til at tone deres budskaber ned, da de frygter backlash på sociale medier eller i pressen. Især emner, der let kan misfortolkes eller fordrejes, bliver undgået.
Som formand og kandidat for Liberal Alliance i Fredericia er Jeg forberedt på det meste, kritiske spørgsmål, angreb fra personer og medierne er en del af ”gamet” og besvares med fakta, ro eller tavshed. Efterladenskaber i min postkasse videregives fremover til rette myndighed.
Jeg fastholder mine synspunkter og bruger enhver mulighed til at forklare dem klart og tydeligt, det skaber debat. Jeg kender journalister der værdsætter den gode historie. Journalister og medier, der vælger ikke at gengive mit indhold, er i deres gode ret til det. Dog har de sjældent noget imod at modtage mediestøtte, som blandt andet kommer fra mine skattekroner.
At undgå mediernes faldgruber er en umulig opgave. Jeg har brede skuldre og en solid ryg, der kan bære det meste. Spørgsmålet er, om medier, der gradbøjer ytringsfriheden i en eller anden form, også har skuldrene til at bære ansvaret.
”Fakta:74 modtagere af mediestøtte i 2024 fik total. 391.700.000. kr Formålet med loven er: at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat i Danmark.”
En mulig fusion mellem ADP A/S og Hanstholm Havn blev onsdag diskuteret på et lukket punkt under Fredericia Byråds Økonomi- og Erhvervsudvalgs møde. Som majoritetsejer af ADP med 89 procent af aktierne blev Fredericia Kommune bedt om at tage stilling til fusionens potentiale, inden processen eventuelt konkretiseres yderligere.
Selvom der er tavshed fra mange nøgleaktører, skaber sagen allerede nu debat, både på grund af manglende information og de større perspektiver, fusionen kan indebære.
Thisted åbner døren til samarbejde
I Thisted Kommune, som ejer Hanstholm Havn, lægger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) ikke skjul på, at man ser sig om efter nye løsninger for havnens fremtid. Han forklarer, at kommunens ejerskab altid har været tænkt som en midlertidig løsning, og at man nu er klar til at udforske andre muligheder.
– Vi har haft havnen i to år nu, og derfor afsøger vi nu andre muligheder. Vi har hele tiden sagt, at det var midlertidigt, at havnen skulle være en kommunal havn, fordi der er en lang række begrænsninger ved det, siger Niels Jørgen Pedersen til DOI.dk.
Han bekræfter, at der er afholdt et temamøde om sagen, men ønsker ikke at gå nærmere ind på, hvem de potentielle samarbejdspartnere kunne være. – Men konkrete samarbejdspartnere kan jeg ikke nævne, tilføjer han.
Thisted Kommunes åbne tilgang står i skarp kontrast til situationen i Fredericia, hvor flere aktører har valgt ikke at kommentere på sagen.
I Fredericia er sagen allerede blevet genstand for kritik fra et byrådsmedlem, der føler sig dårligt informeret. Løsgænger Karsten Byrgesen er særligt utilfreds med, at han først hørte om fusionen gennem pressen.
– Jeg er skuffet over, at jeg er blevet orienteret via pressen om den her sag, siger Byrgesen og uddyber:
– Man er så meget optaget af, at ADP ikke skal være lukket, og så siver det her ud i pressen. Hvad foregår der? Vi har to kommunalvalgte medlemmer af ADP’s bestyrelse, der kunne have orienteret os først. Det her er ikke i orden. Vi har et ansvar som byrådsmedlemmer og som medejere af ADP for at være ordentligt informeret. Når vi ikke får den information først, bliver vi sat i en umulig situation, hvor vi ikke kan handle, som vi burde. Det er ikke bare frustrerende, det er uprofessionelt.
Byrgesen sætter spørgsmålstegn ved, hvordan processen er blevet håndteret og retter kritik mod manglen på gennemsigtighed fra selskabets ledelse og de to kommunalvalgte medlemmer af ADP’s bestyrelse.
Tavshed fra nøglepersoner
Mens Karsten Byrgesen og Niels Jørgen Pedersen har været åbne omkring deres holdninger til sagen, har flere centrale aktører valgt at forholde sig tavse. ADP’s næstformand, Christian Bro, og Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (A), er ikke vendt tilbage på henvendelser. Kenneth Muhs (V), borgmester i Nyborg, har heller ikke ønsket at kommentere på sagen. ADP-bestyrelsesmedlem Tommy Rachlitz Nielsen har ligeledes valgt ikke at udtale sig.
Et potentielt skelsættende projekt
Hanstholm Havn har kæmpet med økonomiske udfordringer, siden en stor havneudvidelse blev afsluttet i 2020. Restgælden på cirka 500 millioner kroner sætter begrænsninger for havnens handlefrihed. På den anden side står ADP A/S, der har præsteret rekordoverskud på 120 millioner kroner efter skat i 2023. En fusion mellem de to havne kunne skabe synergieffekter, men spørgsmålet er, om Fredericia som ejerkommune kan se værdi i projektet, eller om fusionen risikerer at blive en økonomisk belastning.
Den mulige fusion mellem ADP og Hanstholm Havn har potentiale til at blive en vigtig milepæl for begge havne. Alligevel er det uklart, hvordan processen vil forløbe, og hvilke konsekvenser det vil få for Fredericia og Thisted. Spørgsmålene om gennemsigtighed, informationsdeling og de strategiske valg for begge havne vil uden tvivl fylde i debatten frem mod næste skridt i sagen.
Efter mere end et årti med op- og nedture har projektet omkring Nyborg Slot nået en afgørende milepæl. Med en anlægslov vedtaget i Folketinget er vejen nu banet for, at det historiske slot kan gennemgå en omfattende renovering og videreudvikling. Borgmester Kenneth Muhs (V) fra Nyborg Kommune kalder beslutningen en stor sejr og en længe ventet anerkendelse af slottets betydning.
– Vi har jo brugt 10 år på dette projekt, og snart 11 år, og det har været præget af både op- og nedture undervejs. Der har været mange bump på vejen, og nogle gange har det føltes som om, at vi har kæmpet mod vinden. Nu har projektet så stået stille siden natten, men vi har ikke givet op, siger Kenneth Muhs til Nyborg AVISEN.
Ifølge borgmesteren har det krævet et massivt arbejde fra mange aktører at nå frem til det punkt, hvor en anlægslov nu gør projektet muligt at gennemføre.
– Vi har naturligvis arbejdet hårdt på at få det videre, og vi har foreslået en anlægslov allerede ret tidligt i projektet. Det har været et mål, som vi har stræbt efter, da vi mente, det var nødvendigt for at kunne komme videre. Det var dog ikke det første skridt, der blev taget, men nu er vi kommet til det punkt, hvor det endelig er blevet en realitet. Kulturministeren og de partier i Folketinget, som har støttet op om projektet, har nu nået frem til den beslutning, at Nyborg Slot er et uundværligt projekt, som bør gennemføres, uddyber han.
Et projekt med stor historisk betydning
Kenneth Muhs fremhæver, hvordan slottets betydning for dansk historie har spillet en væsentlig rolle i at skabe opmærksomhed omkring projektet.
– I løbet af denne lange periode har der været mange faktorer, der har haft indflydelse på projektet, og alt det, der er sket de seneste år, har også fået stor betydning. Da Nyborg slutter i historien, har det gjort betydningen af projektet endnu mere tydelig. Vi har arbejdet intensivt på at synliggøre projektet, og det har vi haft stor fokus på. Det har krævet utallige timer og meget arbejde for at få opmærksomhed omkring projektet og gøre det klart, hvor vigtigt det er for både Nyborg og hele landet, siger borgmesteren.
At projektet nu har fået Folketingets støtte, ser Kenneth Muhs som en anerkendelse af det hårde arbejde, der er lagt i at bringe projektet fremad.
– Derfor er vi meget glade for, at man på Christiansborg nu har anerkendt projektets betydning og besluttet at føre det videre med en anlægslov. Det er et resultat af mange, mange timers arbejde og hårdt slid, som kulminerede i går, da beslutningen blev truffet. Det var et resultat, som vi har arbejdet hen imod i mange år, og vi ser det som en kæmpe sejr for projektet, siger han.
Med Folketingets opbakning er der udsigt til, at projektet kan sætte gang i en investering på over en halv milliard kroner. Renoveringen omfatter blandt andet restaurering af den gamle kongefløj, hvilket ifølge Kenneth Muhs er afgørende for at bevare og styrke slottets historiske betydning.
– Det må siges at være en rigtig god julegave til os alle. Det kan man roligt sige, da det ikke er hver dag, at et projekt af denne størrelse og karakter får lov at blive gennemført i en by som Nyborg. Det er et projekt, der kræver en investering på en ny halv milliard, og det vil uden tvivl komme til at præge byen i mange år fremover, siger Kenneth Muhs.
Han tilføjer, at projektet ikke alene vil styrke byens kulturelle og historiske fundament, men også bidrage til turisme og lokal vækst.
Med anlægsloven på plads kan arbejdet på slottet nu genoptages, og projektet forventes at tage fart i de kommende år. For Kenneth Muhs og Nyborg Kommune markerer dette en ny begyndelse for byens historiske vartegn.
Fredericia Håndboldklub og Arnor Vidarsson går hver til sit for en tid. Den islandske bagspiller, der skiftede til klubben fra ÍBV Vestmannaeyjar i sommer på en treårig kontrakt, får nu muligheden for at prøve kræfter med tysk håndbold. Vidarsson udlejes resten af sæsonen til Bergischer HC, der ligger på førstepladsen i 2. Bundesliga og kæmper om oprykning til den bedste tyske række.
Det har ikke været den ønskede start på det fredericianske eventyr for Vidarsson. Siden svenske Kasper Palmar vendte tilbage fra sin skade, er islændingen blevet skubbet længere væk fra spilletid. Med udsigt til, at Sebastian Henneberg også snart er skadesfri, har konkurrencen om pladserne gjort det svært for Vidarsson at markere sig i truppen.
De seneste kampe har Vidarsson slet ikke været en del af holdkortet, og det har nu ført til beslutningen om udlejning.
Vidarsson har dog vist prøver på sit talent i Fredericia-trøjen. I denne sæson har han spillet 18 kampe og bidraget med 16 mål og tre assists. Trods begrænset spilletid har han haft sine øjeblikke og vist potentiale, der nu skal foldes yderligere ud i Tyskland.
For Vidarsson er skiftet til Bergischer HC en mulighed for at få mere spilletid og udvikle sig i en stærk liga. Bergischer HC fører 2. Bundesliga og har ambitioner om at spille sig tilbage i Bundesligaen. For Fredericia Håndboldklub giver udlejningen muligheden for at se Vidarsson på et højere niveau, end klubben kan tilbyde på deres 2. divisionshold.
Folkeskolelærerne i Fredericia står til at få en ændret hverdag, hvis anbefalingerne i kataloget »Fredericia i fremtiden« bliver fulgt. Tre af de 24 anbefalinger...
