2.9 C
Copenhagen
tirsdag 23. december 2025

Farverig udstilling i vente: Kunstner har særlig teknik

0

Fredericia Kunstforening byder indenfor til en bemærkelsesværdig kunstudstilling, når den anerkendte danske kunstner Jonas Pihl udstiller sine værker fra den 24. august til den 8. september. Med en fernisering fredag den 23. august, hvor kunstinteresserede kan få et første blik på de 32 malerier, lover udstillingen at være en både visuelt og følelsesmæssigt berigende oplevelse.

Jonas Pihl, født i 1978, er en kunstner, der har markeret sig som et fremtrædende navn på den danske kunstscene. Kendt for sine farvestrålende og nærmest psykedeliske malerier, inviterer han beskueren ind i et univers fyldt med energi, farver og komplekse visuelle effekter. Udstillingen i Fredericia Kunstforening har han døbt “Indre Landskaber,” og værkerne afspejler Pihls unikke tilgang til kunst, hvor tid og rum spiller centrale roller.

Næstformand i Fredericia Kunstforening, Jørgen Jeppesen, beskriver Jonas Pihls kunstneriske proces som noget ganske særligt.

– Han kalder det indre landskaber. Han har sendt mig videoklip, som han vil vise til ferniseringen, hvor man kan se, hvordan han skaber noget af det. Billedet ligger ned, og så bruger han en fejebakke. Det er specielt. Det er en kombination af airbrush og maling med pensling, eller hvad han bruger. Han bruger også malertape aktivt til at lave nogle effekter, fortæller Jeppesen og fremhæver, hvordan Pihl skaber spejlinger i sine værker.

– Når man går tæt på og kigger, er der også noget 3D-dimensionelt i det. Der skal helst være sådan, at det foroven er spejlvendt nede, og det har han gjort på en rigtig flot måde, siger Jeppesen.

Et univers af farver og illusioner

Den sorte væg kom op til Thomas Kluge-udstillingen. Den er blevet bevaret, og passer godt til værket “rutchebane splash”. Foto: AVISEN

Jonas Pihls malerier er visuelle rejser ind i en verden, hvor grænserne mellem virkelighed og illusion udviskes. Med en baggrund fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han studerede fra 2002 til 2008, har Pihl udviklet en stil, der trækker på pop-artens æstetik og kombinerer det med et stærkt fokus på rumlige perspektiver og optiske illusioner. Resultatet er malerier, der ikke blot er smukke at se på, men som også udfordrer beskueren til at tænke over, hvordan vi opfatter verden omkring os.

For Pihl er verden langt fra sort og hvid; den er fyldt med farver, mystik og paradokser. Hans kunst er et sprog uden ord, en visuel kommunikation, der formidler hans syn på verden gennem et bombardement af sanseindtryk. “Det er malerier, man bliver i godt humør af, samtidigt med, at man udfordres af deres visuelle spidsfindigheder,” siger Jeppesen og understreger, hvordan Pihls værker formår at kombinere glæde og kompleksitet på en måde, der engagerer publikum på flere niveauer.

Fra Danmark til New York

Disse tre værker pryder den ene bagvæg i det store lokale. Foto: AVISEN

Jonas Pihl er ikke kun anerkendt i Danmark; hans værker har også fundet vej til internationale scener. Han har udstillet på Black and White Galleri i New York og har skabt udsmykninger rundt omkring i Danmark. Denne kombination af national og international anerkendelse vidner om en kunstner, der formår at tale til et bredt publikum gennem sin kunst.

Det er netop denne bredde og dybde, som publikum i Fredericia nu får mulighed for at opleve på tæt hold. Med sine store lærreder, der trækker beskueren ind i et højenergisk, funky univers, giver Jonas Pihl ikke bare gode vibrationer, men også en oplevelse, der varer ved længe efter, man har forladt udstillingen.

En udstilling udover det sædvanlige

Værket “Spejlbølge”, hvor man ser stilen med spejlning kommer til udtryk. Foto: AVISEN

Fredericia Kunstforening har med Jonas Pihls “Indre Landskaber” sikret sig en udstilling, der uden tvivl vil tiltrække både lokale kunstelskere og besøgende fra nær og fjern. Værkerne, der spænder over en bred vifte af farverige og detaljerede malerier, er en fejring af farver, former og de uendelige muligheder, der findes i kunstens verden.

For Jørgen Jeppesen er udstillingen et bevis på den høje kvalitet, som Fredericia Kunstforening tilstræber i sine arrangementer.

– Man så med Thomas Kluge, hvor han var helt nede med penslen, og det her er også nede i sådan noget detaljeret med penslen, siger Jeppesen og fremhæver Pihls tekniske dygtighed og kreativitet.

Ferniseringen den 23. august er en oplagt mulighed for at møde kunstneren selv og få en dybere forståelse af de processer og tanker, der ligger bag hans værker. Med videoindslag, hvor Pihl demonstrerer sine teknikker, får publikum et sjældent indblik i, hvordan en moderne kunstner arbejder. Og fra den 24. august til den 8. september vil udstillingen være åben for alle, der ønsker at fordybe sig i Jonas Pihls fascinerende indre landskaber.

SF’er skyder ved siden af skiven

0

Jeg har læst, at Connie Maybrith Jørgensen fra SF, ikke er tilfreds med beslutningen, om at lave Danmarksgade om til en sivegade.

Hun begrunder det med, at der vil komme en øget trafikmængde i byen, hvilket er skudt helt ved siden af skiven.

På nuværende tidspunkt bliver bilerne, når de kører i Danmarksgade, ledt udenom bymidten via Vendersgade og Prinsensgade. Derved kører bilerne flere unødvendige kilometer, når borgerne skal ind til byen for at handle. 

Ved åbning af Danmarksgade, bliver der en lige linje til bymidten samt Prinsessegade og Købmagergade, derved spares der brændstof og derfor mindre udledning af CO2.

Hun nævner også, at Landsoldaten og volden vil opleve større trafikmængde, hvilket igen er forkert.

Bilerne kommer slet ikke op langs volden, når de kører igennem Danmarksgade, og trafikken langs Landsoldaten forbliver uændret. Det giver derimod mindre trafikstøj ved volden.

Hvis man som SF`er ønsker færre biler i byen, burde man selv gå forrest som godt eksempel. Jeg har aldrig set Connie i byen på cykel.

Lad os nu sammen med de erhvervsdrivende håbe på en mere livlig by.

Vi skal ikke afvikle Fredericia, men derimod udvikle byen.

Med venlig hilsen
DF byrådsmedlem
Palle Dahl

Politiker kritiserer modellen for Klimafolkemødet

0

Klimafolkemødet i Middelfart har udviklet sig til en årligt tilbagevendende begivenhed, som tiltrækker opmærksomhed både lokalt og nationalt. Arrangementet har dog også mødt kritik, og en af de stemmer, der har rejst spørgsmål ved folkemødets værdi og økonomiske struktur, er Jonas Jensen fra Danmarksdemokraterne.

Jonas Jensen sin bekymring over både finansieringen af Klimafolkemødet og den egentlige effekt, det har på både klimaindsatsen og Middelfarts lokaløkonomi. Han understreger dog samtidig, at han som sådan ikke har noget med selve tanken bag et klimafolkemøde.

– Overordnet set synes jeg, at Klimafolkemødet er blevet et stort velbesøgt kulturevent i Middelfart, men også meget dyrt. Der er ingen tvivl om, at klimafolkemødet tager midler fra kommunekassen, der kunne være brugt på velfærd, skole, børn og unge. Jeg har aldrig været modstander af selve folkemødet, men derimod finansieringen. Klimafolkemødet synes jeg efterhånden er mere en promovering af Middelfart end at gøre en forskel for klimaet. Klimaet burde komme først, og det gør det ikke, siger Jonas Jensen.

Et folkemøde med forkert fokus?

Jensen stiller spørgsmål ved, om Klimafolkemødet i Middelfart har bevæget sig væk fra sit oprindelige formål om at sætte fokus på klimaet og i stedet er blevet et redskab til at promovere kommunen selv.

– Det er blevet til en ting, hvor vi skal mødes for at promovere os selv, og så vil man ikke helhjertet ikke den grønne agenda, siger han.

En af Jensens væsentligste bekymringer er, at Klimafolkemødet ikke nødvendigvis resulterer i konkret handling for klimaet.

– De kommer for at opleve kulturen omkring det, men der er for lidt. Johannes har sagt, at vi skal sætte handling bag det. Handling er mere end bare ord. Der er ikke sådan man siger, at næste år vi går hjem, så har vi gjort sådan og sådan. Der er for meget show, og for lidt handling, siger han.

Konsulenternes rolle og kommunens ansvar

En af de ting, der bekymrer Jonas Jensen mest, er, hvordan ressourcerne til Klimafolkemødet bliver brugt, især når det kommer til ansættelsen af konsulenter. Han mener, at det er problematisk, at kommunen bruger midler på dette område, når andre sektorer er pressede.

– Det kræver konsulenter, men jeg mener ikke det er kommunens opgave. Konsulenterne er dygtige, men de skulle være ansatte af en forening. Borgmesteren siger altid, det er så stor en succes, så vil det også kunne lave overskud på foreningsbasis. Vores konsulent er god til at skabe et event, men det er ikke en kommunal opgave. Vi blinker aldrig med øjnene, når det har med ansættelser til Klimafolkemødet at gøre, men når det er socialforvaltningen, ser vi, hvor hårdt den kan presses, og det burde være omvendt, forklarer Jensen.

Jensen påpeger, at der er en skæv prioritering, når der bruges ressourcer på Klimafolkemødet, mens andre vigtige områder i kommunen bliver nedprioriteret. Denne problemstilling bliver særlig tydelig, når man sammenligner med de besparelser, der rammer socialforvaltningen.

Handel og lokal økonomi: For lidt effekt

Når det kommer til Klimafolkemødets økonomiske bidrag til Middelfart, er Jonas Jensen skeptisk over for, hvor meget folkemødet reelt bidrager til den lokale handel.

– Klimafolkemødet skaber ikke handel. Hvis man går op i gågaden og spørger, om de har stor stigning i salget, og sidste år forbandt man det med Open By Night. Dem, der deltager til Klimafolkemødet, er ikke dem, som vi ser i butikkerne, siger han.

Jensen anerkender dog, at der er en vis positiv effekt for restauranterne og de boder, der er til stede under arrangementet.

– Det positive i det er, at de boder der er, så er der mange som spiser dernede. Der er også restauranter, der mærker, at der kommer tilstrømning af mennesker. Vi har ikke 40.000 spisende ude. Sammenligner man det med noget, så kan man sige det er a la en festuge, og tager man til Smukfest eksempelvis, så køber man i boderne, fordi der ikke er andre muligheder. Ved vores folkemøde i Middelfart er der en gågade, hvor der også er muligheder, og på den måde konkurrerer det med boderne, forklarer han.

Alligevel ser Jensen en ulempe i den måde, boderne fungerer på under Klimafolkemødet. Fordi boderne får lov til at opstille gratis og ikke betaler for strøm, skaber det en ulige konkurrence i forhold til de etablerede restauranter og caféer i Middelfart.

– Udfordringen kan være, at det er gratis at have en bod til Klimafolkemødet og betaler ikke strøm. Man kan sælge dernede, hvor man kan få en bid brød og udkonkurrerer de andre butikker. Det er ikke fordi de ikke laver god mad, men når man kan stille gratis madbod op og producere maden, så har man en fordel fremfor eksempelvis Café Razz, Guldkronen osv. Der er udskænkning af øl på Klimafolkemødet, når vi holder det, men de står der gratis, og så er det i konkurrence med de andre, siger Jensen.

Klimafolkemødets fremtid: Placering og erhvervslivets rolle

Jonas Jensen foreslår også en ny placering for Klimafolkemødet, hvis det fortsætter med at vokse. Han ser problemer i, at arrangementet afholdes i bymidten, hvor pladsen er begrænset.

– Jeg tænker, at når Klimafolkemødet vokser, at man kunne flytte det ud under broen. Grunden til det er, at hvis det skal vokse, er det ikke sjovt at skulle til midtbyen. Byen er fuldstændig klodset op. 40.000 mennesker skal ned omkring Rådhuset, så hvis man tager det ud under broen, så kunne man på en god måde få masser af mennesker derud. Det har vi også set ved markeder, foreslår han.

Derudover mener Jensen, at erhvervslivet bør spille en større rolle i organiseringen af Klimafolkemødet. Han ser et potentiale i at lade erhvervslivet overtage en del af ansvaret, hvilket kunne sikre en bedre opfølgning på de initiativer, der bliver præsenteret.

– Hvis nu erhvervslivet overtog det, så kunne man holde hinanden op på nogle aftaler om at gøre noget bestemt, og så følger man op på det næste år og ser, om man lever op til det man laver. Man får input fra Folkemødet på Bornholm ved jeg, og på samme måde ville jeg ønske man gjorde det til Klimafolkemødet, siger han.

Økonomiske overvejelser og måling af succes

Når det kommer til de økonomiske gevinster ved Klimafolkemødet, er Jonas Jensen også her skeptisk. Han mener, at der mangler gennemsigtighed i forhold til, hvordan succes måles, og hvor pengene egentlig kommer fra.

– Kigger man ren og skær økonomi, og taler om Klimafolkemødet giver mange penge, og om det er en god forretning, så ved jeg ikke, hvor de penge kommer fra. Man kan ikke se regnestykket som i en virksomhed. Det kan man ikke læse ud af det her. Jeg ser det ikke give penge, borgmesteren siger det gør. Det er postulater, siger han.

Jensen nævner også, at Anders Mølleberg fra Venstre tidligere har stillet spørgsmål ved, hvordan man måler succes for et arrangement som Klimafolkemødet.

– Anders Mølleberg fra Venstre spurgte også på et tidspunkt, hvordan man måler en succes. Er det antallet af handlinger og mennesker? siger han og tilføjer, at det er vigtigt at have klare og konkrete mål, når man vurderer effekten af et så stort arrangement.

Behovet for en ny tilgang

Jonas Jensen afslutter med at understrege behovet for en grundlæggende revurdering af, hvordan Klimafolkemødet organiseres og finansieres. Han ser potentiale i arrangementet, men mener, at der er behov for større fokus på klimaet og mere ansvarlig brug af kommunens midler.

– Borgmesterens vision er at udvikle Klimafolkemødet og at det skal gå internationalt. Det er der ikke noget i vejen med. Men jo større, jo dyrere, og vi fortsætter med det for kommunens penge, og så skal man huske, at et Klimafolkemøde skal handle om promovering af klimaet og ikke kommunen som sådan, siger han.

Jensen afslutter med at påpege, at hvis Klimafolkemødet fortsat skal vokse, bør man også overveje at flytte det til en større og mere egnet lokation. Han ser også en mulighed i, at erhvervslivet får en større rolle i at drive og organisere arrangementet, hvilket kunne føre til en mere effektiv og målrettet klimaindsats.

– Jeg tænker, at når Klimafolkemødet vokser, at man kunne flytte det ud under broen. Grunden til det er, at hvis det skal vokse, er det ikke sjovt at skulle til midtbyen. Byen er fuldstændig klodset op. 40.000 mennesker skal ned omkring Rådhuset, så hvis man tager det ud under broen, så kunne man på en god måde få masser af mennesker derud, slutter Jonas Jensen han.

Smykker stjålet ved indbrud på Pilevej

0
Foto: Alka

Mellem mandag klokken 10:00 og torsdag klokken 10:00 er der begået indbrud i en bolig på Pilevej i Fredericia. 

Gerningsmanden er brudt ind ved at opbryde et vindue til udestuen. Fra boligen er der stjålet smykker.

Indbrud i institution

0

Mellem onsdag og torsdag har en institution på Ullerupdalvej i Fredericia været udsat for indbrud. 

Gerningsmanden er kommet ind via hoveddøren og har bevæget sig rundt i fællesrummene og på kontoret. 

Der er blevet stjålet en Playstation og en bærbar computer.

Fiskeudstyr og bærbar computer stjålet fra bil

0
Foto: Pixabay

Mellem onsdag klokken 17:00 og torsdag klokken 07:40 er en personbil blevet udsat for tyveri på Søndergyde i Kolding. 

Gerningsmanden har knust bagruden på bilen og stjålet fiskeudstyr samt en bærbar computer.

Niels M Vind – livslang indsats fortjener respekt og værdighed 

0

Niels Martin Vind (NMV) spørg ikke Christian Jørgensen i frdb om hvad jeg mener. Trods pensionsmoden, kan jeg forklare dig og andre hvordan verden burde hænge sammen.

Hvis Niels Martin Vind var startet på arbejdsmarkedet som 10-årig bydreng, fejedreng, kasseassistent, rengøringshjælp eller lignende, som mange af den nuværende generations ældre, inklusiv undertegnede har, ville han måske forstå hvorfor de og især de, der som husmødre ikke har opsparet selvstændig pension, ikke kan leve med at folkepensionsalderen stiger og stiger og at folkepensionen udhules af inflationen.

Pensionister med folkepensionens grundbeløb lever mere under fattigdomsgrænsen end børnefamilierne på lavindkomst, de ældre brokker sig bare ikke. Mette Frederiksens prøveballon om en lavere pensionsalderen er “desperat og uansvarlig” som Alex skriver, fordi den er ikke støttet af en plan fra hverken Socialdemokratiet eller den samlede regering, det er en Arne2. Rent spin, for at opnå bedre meningsmålinger. 

Som når Venstre i Fredericia kryber uden om den varme grød, med kryptiske udtalelser om de nuværende spareforslag,  i et valgår er det også spin.

Liberal Alliances udkast til tidlig tilbagetrækning er FriPension. Frihed til at planlægge sin pension, ikke at forveksle med folkepensionen. Hvis kommende regeringer friholder at ændre i pensionsopsparingernes betingelser og skatteregler  læs; noget borgerne kan stole på, det er dokumenteret, det til dato ikke har været sådan uanset regeringssammensætning. 

DER MANGLER IKKE PENGE, DER MANGLER FORNUFT.
Derfor tager staten mere end den giver, derfor får mange ældre ringere livskvalitet end nødvendigt. 

Borgere med et langt arbejdsliv kan være opslidt på forskellige måder. Højere folkepensionsalder vil medføre større omkostninger, i førtids- og Arne pensionslignende systemer. Med Liberal Alliances FriPension kan borgere selv vælge pensionsalderen og livskvaliteten de ønsker. Danmark, landet i EU med højeste skattetryk og pensionsalder.

Hvordan tror du en 55-årig Svend har det efter at have slæbt tungt i 30 år? En kontormedarbejder med blæksprutte opgaver, en kasseassistent, en lager med-arbejder, en SOSU-assistent, en skolelærer… hverdagens helte fortjener en belønning, ikke en straf. 

En minister har efter et års medlemskab af Folketinget ret til pension fra 60 års-alderen. Respekt for folket er måske for meget at forlange af Hr. Niels M Vind. 

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance og KV 25 kandidat. 

S: Åbenhed og høringssvar er afgørende for budgetprocessen

0
Foto: AVISEN

I kølvandet på den omfattende kritik, der er kommet fra flertallet af partierne i Fredericia Byråd under den igangværende budgetproces, træder gruppeformanden for Socialdemokratiet, Søren Larsen, nu frem med en reaktion. Processen, der omfatter nødvendige besparelser på millioner af kroner i kommunen, har skabt frustrationer og følelser blandt både borgere og byrådsmedlemmer. Søren Larsen understreger vigtigheden af åbenhed og borgerinddragelse i den svære beslutningsproces.


Søren Larsen er rolig og imødekommende, men taler med en alvor i stemmen, når han fortæller, at ingen politikere vælger at gå ind i politik for at skulle stå for besparelser. Det er bare ikke sjovt, og slet ikke, når de negative tal overhaler optimistiske ideer. Ofte er året før et kommunalvalg et investeringsår – nogle gange endda et “gaveår”. Men sådan er det ikke i år. Det er dog ikke kun de mulige besparelser, der møder modstand; det er også processen, og det forstår Søren Larsen til dels godt, når man ser, hvor man står økonomisk nu. For ham er det imidlertid vigtigt, at processen er åben, at medarbejderne bliver hørt, og at de mange borgere, der hver dag gør en forskel i og for byen, får mulighed for at kvalificere debatten, inden eventuelle besparelser ser dagens lys.

Søren Larsen (S). Foto: AVISEN

– Jeg er tilhænger af åbenhed. Jeg er tilhænger af høringssvar. Jeg er tilhænger af, at dem med fingeren på pulsen kan give os indsigt som politikere, inden vi beslutter, hvad vi skal gøre, siger Søren Larsen. Han henviser til den nuværende budgetproces, hvor flere forslag fra forvaltningen er blevet nedstemt, hvilket ifølge ham har hæmmet muligheden for at tage imod høringssvar fra borgerne.

Han understreger derfor, at denne høringsfase er afgørende for at kvalificere byrådets arbejde og sikre de bedst mulige resultater for kommunen.

– Det, der sker nu, når man stemmer forvaltningens oplæg ned, er, at vi ikke kan arbejde med det i en høringsfase. Jeg mener, at denne høringsfase er vigtig. Den er, som sagt, med til at kvalificere vores arbejde og sikre det bedst mulige resultat til sidst.

Med tanke på de besparelser, der skal findes, erkender Søren Larsen, at det aldrig er en nem proces.

– Det er aldrig sjovt at skulle spare, og jeg kan sagtens forstå, at mange bliver frustrerede. Jeg forstår også kritikken af, at ingen kan lide at se sig selv i budgettet år efter år.

Søren Larsen nævner eksempler som musikterapi og I. P. Schmidts køkken, der gentagne gange har været udsat for spareforslag, hvilket ifølge Larsen ikke er en holdbar løsning.

– Det bliver for meget. Derfor skal de samme områder ikke gentages år efter år i et budget. Det er ganske enkelt ikke fair, og det har vi også givet udtryk for. Vi forsøger, i det omfang det er muligt inden for vores område at lytte til alle borgere og medarbejdere, fortæller den socialdemokratiske viceborgmester i Fredericia Kommune.

Den omfattende kritik af budgetprocessen og det faktum, at processen er blevet overhalet af virkeligheden siden beslutningen blev taget for seks måneder siden, møder også forståelse hos gruppeformanden.

– Overordnet set forstår jeg godt kritikken af processen, men virkeligheden har overhalet processen siden vi tog beslutningen for seks måneder siden. Vi kan ikke ændre det radikalt nu, når vi står midt i processen, forklarer Larsen.

Selvom kritikken er forståelig, mener Larsen, at det er nødvendigt at stå ved de beslutninger, der blev truffet, og arbejde på at forbedre processen fremadrettet.

– Jeg mener, vi må stå til ansvar for vores beslutning fra seks måneder siden og tage de bedste elementer med fra denne metode – og så gøre det endnu bedre næste gang. Jeg ved også, at andre kommuner arbejder med andre løsninger, herunder metoder, hvor man har tal – men hvor man ikke er helt så konkret. Det er en lukket måde at gøre det på – det skaber ikke frygt, i modsætning til åbenhed, hvor man kan høre folk i processen. Det er vel her, vi skal finde en balance, for medarbejderne havde bedt om en åben proces med behandling i fagudvalg for at kvalificere det. Det har vi gjort, siger Søren Larsen.

Gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Tommy Rachlitz Nielsen har kritiseret, at man ikke får et samlet overblik, tid til at kunne studere hele økonomien og det gør det svært at træffe det svære beslutninger. Det er Søren Larsen enig i, men det er ikke muligt at gøre anderledes nu.

– Jeg kan også godt forstå kritikken af, at alle ikke sidder i et udvalg. Det er en berettiget kritik, men det er ikke nyt – de burde have sagt det, da vi besluttede metoden for seks måneder siden, siger Larsen og slutter:

– I bund og grund drejer det sig om en åben proces, der inddrager alle, så politikerne har de informationer, de skal bruge for at gøre det bedre. Hvert eneste år er der noget, man ønsker at gøre anderledes. Ønsker og behov ændrer sig simpelthen.

Læs også

Venstre kritiserer budgetproces: Vi havde advaret

0
Peder Tind (V). Foto: AVISEN

I takt med at budgetforhandlingerne i Fredericia Kommune fortsætter, er der stigende kritik af den proces, der er blevet fulgt i år. Venstres Peder Tind har været en af de mest fremtrædende stemmer, der har ytret sin utilfredshed med, hvordan budgetarbejdet har udfoldet sig. I et interview med AVISEN udtrykker han sin bekymring og frustration over, hvordan budgetprocessen har udviklet sig, og han giver et indblik i de udfordringer, som han mener, kommunen står overfor.

Flere partier er ude med riven efter budgetprocessen i Fredericia Kommune. Det seneste i rækken er Venstre, hvor Peder Tind nu slår fast, at partiet allerede i begyndelsen af budgetprocessen havde forudset, at der kunne opstå problemer.

– Vi sagde allerede tilbage i budgetprocessen, at vi advarede om, at det ville blive rod. Vi forudsagde meget tydeligt, at der ville opstå udfordringer. Vi stemte for og accepterede processen, men vi gjorde det med store forbehold, siger Tind.

Ifølge Tind var Venstre pragmatiske i deres tilgang, da de besluttede at støtte processen.

– Vi har forsøgt med forskellige modeller gennem årene, og derfor var vi pragmatiske. Men vi udtrykte også vores forbehold og påpegede udfordringerne ved den proces, der var blevet lagt op til, siger han.

Partipolitisk proces frem for udvalgsarbejde

En af de største udfordringer, som Tind ser, er den måde, hvorpå processen er blevet partipolitisk, snarere end at være centreret om udvalgene.

– Vi ser desværre, at det er udvalgene, der skal byde ind, og ikke partierne, og det synes jeg er forkert. Man har bundet udvalgene op på det her, og det skaber problemer, siger han.

Tind mener, at udvalgene har fået en vanskelig opgave, hvor de er blevet bedt om at lave minibudgetter inden for deres egne områder.

– I udvalgene skal man derfor lave minibudgetter, og det forudsagde vi ville give problemer, siger han.

Tager ansvar, men ønsker en anden proces

Selvom Venstre stemte for budgetprocessen, står de ved deres forbehold og bekymringer.

– Vi står ved, at vi stemte for, men vi havde stærke forbehold. Jeg synes, man skal lægge op til en anden proces næste gang, siger Tind.

Han understreger, at Venstre har forsøgt at følge processen så langt, som det er muligt, da de har stemt for den.

– Vi forsøger at følge processen så langt, vi kan, da vi har stemt for den, men vi er udfordret. Hvis vi ikke kan stå indenfor det, må vi stå udenfor, men vi vil gerne forsøge, forklarer han.

Vigtigheden af høring og grundig forberedelse

Peder Tind lægger vægt på, hvor vigtigt det er at være grundigt forberedt og sikre, at de berørte parter høres i processen.

– Nogle forhandler meget intenst. Man skal være grundigt forberedt og have sat sig ind i tingene. Høring er også vigtig. De berørte skal have mulighed for at komme til orde. Man skal ikke bare køre dem ned, understreger han.

Tind erkender, at det kan være ubehageligt at blive nævnt i forbindelse med kontroversielle beslutninger, men han ser det som prisen for at være åben.

– Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil man blive nævnt, og det føles ubehageligt. Det er prisen for at være åben, siger han.

Utilfredshed med nye spareforslag

En af de ting, der har skabt størst frustration hos Peder Tind, er det faktum, at der fortsat dukker nye spareforslag op, selv efter at der var blevet skabt en vis sikkerhed for budgettet.

– Når man har forsøgt at skabe sikkerhed for budgettet og så ser, at der kommer et nyt katalog med spareforslag, så er jeg stærkt utilfreds. Det kan man simpelthen ikke være bekendt, siger han.

Tind erkender dog, at der kan være behov for at skabe mere økonomisk råderum, hvilket kan nødvendiggøre yderligere besparelser.

– Men vi får brug for råderum, og det betyder, at man måske er nødt til at tage mere med, end man egentlig ønsker, forklarer han.

Ønsker mere åbenhed i fremtiden

Afslutningsvis giver Peder Tind udtryk for et ønske om, at fremtidige budgetprocesser i Fredericia Kommune bliver håndteret på en måde, der sikrer større åbenhed og involvering af alle relevante parter. Han mener, at en mere transparent proces vil bidrage til bedre beslutninger og mindre frustration blandt de involverede.

– Vi skal lære af de fejl, der er begået i denne proces, og sikre, at vi fremover har en budgetproces, der er både åben og inkluderende. Det vil ikke alene skabe bedre beslutninger, men også øge tilliden blandt byrådsmedlemmerne og borgerne, afslutter Tind.

Peder Tinds kritik af den nuværende budgetproces afspejler en bredere frustration i Fredericia Byråd, hvor flere medlemmer har udtrykt utilfredshed med den måde, hvorpå beslutninger er blevet truffet.

Hassing: Processen har været udemokratisk

0

I et møde i Senior- og Socialudvalget i Fredericia den 20. august 2024 skulle der tages en række beslutninger om kommunens budget for de kommende år. Et flertal i udvalget stemte imod de foreslåede spare- og udvidelsesforslag. Bag dette flertalsafgørelse ligger en dybere frustration og kritik af den måde, hvorpå processen er blevet håndteret. En af dem, der stemte imod er Kirsten Hassing (C).

Kirsten Hassing, næstformand i udvalget og repræsentant for Det Konservative Folkeparti, har været en af de kritiske stemmer imod både processen og de foreslåede besparelser. I et interview med AVISEN har hun givet udtryk for sin utilfredshed med, hvordan sagen er blevet håndteret fra begyndelsen, og hvorfor hun stemte nej til forslagene.

En udemokratisk proces

Ifølge Hassing har hele processen omkring spareforslagene været præget af manglende demokrati og gennemsigtighed.

– Det har været en meget udemokratisk proces, og det er blandt andet derfor, vi stemte imod spareforslagene. Men der var også flere af tingene, vi slet ikke kunne se os i, siger hun.

Hassing påpeger, at der ikke har været tilstrækkelig mulighed for at diskutere og justere forslagene før mødet, hvilket har ført til, at mange følte sig tvunget til at stemme imod.

– Vi ville gerne have luget ud i nogle af tingene på forhånd, men det fik vi ikke muligheden for. Jeg synes ikke, at måden, dette er foregået på, har været ordentlig, tilføjer hun.

Hassings kritik rammer kernen af den frustration, som flere medlemmer af udvalget deler. De føler, at de har været sat udenfor en proces, som burde have været præget af mere dialog og åbenhed.

Advarsler blev ignoreret

Hassing understreger også, at advarsler om procesproblemer blev fremsat allerede før sommerferien.

– Vi har allerede før sommerferien sagt, at dette her var uholdbart, og det mindste, man kunne gøre, var at prøve at løse det, men det har man ikke gjort, siger hun.

Trods disse advarsler blev processen fortsat uden væsentlige ændringer, hvilket Hassing ser som en alvorlig fejl.

– Vi har fortsat med den proces, der ikke har fungeret, og det har vi gjort opmærksom på. Det synes jeg ikke er i orden, siger hun.

Denne mangel på lydhørhed over for de bekymringer, som flere medlemmer af udvalget har udtrykt, har ifølge Hassing ført til en situation, hvor det har været umuligt at støtte de foreslåede besparelser. Hun mener, at udvalgets rolle som beslutningstagere er blevet undermineret af en proces, der ikke har tilladt reel indflydelse fra alle medlemmer.

Manglende information og transparens

Et andet alvorligt kritikpunkt, som Hassing rejser, er manglende information og mangel på transparens i forhold til, hvordan og hvornår beslutningstagerne er blevet informeret om de forskellige forslag. Der har været rygter om, at nogle politikere har fået informationer før andre, noget som Hassing finder yderst problematisk, hvis det er sandt.

– Jeg ved ikke, om det er rigtigt, at nogen har fået informationer at vide før os politikere. Det må du spørge forvaltningen om. Men hvis det er rigtigt, er det under al kritik, siger hun.

Hassing understreger, at som medlem af byrådet har hun og de andre politikere krav på at blive informeret på lige fod og ikke få oplysninger gennem uofficielle kanaler.

– Vi sidder som bestyrelse i dette her og har krav på at vide alt, og ikke få tingene at vide af bagveje. Så er det ligegyldigt, om nogen har ferie eller ej, så må vi andre også få tingene at vide samtidig med dem, der har ferie, forklarer Kirsten Hassing.

Denne mangel på information har ifølge Hassing yderligere undermineret tilliden til processen og skabt en følelse af, at ikke alle spiller efter de samme regler. Det har også bidraget til en generel frustration blandt de politikere, der følte sig sat uden for de reelle beslutningsprocesser.

Spareforslag med store konsekvenser

De spare- og udvidelsesforslag, som udvalget skulle tage stilling til, indeholdt en række drastiske ændringer, der kunne få store konsekvenser for borgerne i Fredericia Kommune. Forslagene omfattede blandt andet en reducering af rengørings- og tøjvaskefrekvensen for ældre borgere, implementering af robotgulvvaskere i hjemmeplejen og nedlæggelse af gadesundhedsindsatsen i Rusmiddelcenteret. Disse ændringer ville ikke kun ramme de ældre og udsatte borgere hårdt, men også skabe øget pres på de ansatte i sundheds- og omsorgssektoren.

Hassing er bekymret for de menneskelige konsekvenser af disse besparelser.

– Vi står i en situation, hvor vi bliver nødt til at overveje, hvilke konsekvenser det har for dem, der har allermest brug for vores hjælp, siger hun.

Et sted med plads til alle: Selma vil gøre Kirppu endnu mere lokalt forankret

Et sted med plads til alle: Selma vil gøre Kirppu endnu...

0
Der er noget ved Kirppu, der ikke kan forklares med kvadratmeter, standleje eller kommissionssatser. Noget, der handler om stemning, relationer og den måde, mennesker...