Skabelsen af de nye og store kommuner i midten af nullerne var måske ikke det første kapitel i historien om kassetænkning i det offentlige Danmark. Men det blev, sammen med nedlæggelsen af amterne, til kasselogik på speed. Sidenhen er sundhedsvæsenet gået fra det nære og trygge mod det fjerne og usikre. Ligesom den nære velfærd i kommunerne nu eksisterer under begrebet “fri kommune”, hvilket kun kan tolkes som en konkret indrømmelse af, at det normale er det modsatte: Ikke at være fri.
Det er gået galt. Den offentlige velfærd fungerer ikke. Der bruges masser af skattekroner på mange områder, men det offentlige har svært ved at levere noget, som borgerne befinder sig godt i. Selvom mange er beskedne og taknemmelige for enhver hjælp, så er vi langt fra at være så empatiske og grundige, som diverse valgplakater i tidens løb påstår. Vi kan tale om et fremmedgjort samfund. Ældre flytter fra deres huse eller hinanden, fordi de kan straffes for at eje noget eller være sammen med nogen. Kassetænkning. Ikke helhedstænkning. Mennesker indtænkes ikke som ressourcer, men som udgifter.
Hvad er et liv så værd? Mange er enige om, at de stærkeste skal hjælpe de svageste. At de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Og mange, ikke mindst de dårligt betalte i servicesektoren, påtager sig enorme opgaver for en lille skilling. Ofte ført frem af et system, der minder om, at det er værre at være ledig end at tage det værste job. Vi kalder det arbejdsmoral. Men på grund af denne moral har vi også skabt et samfund, der nådesløst forsøger at igangsætte selv døende borgere i moralens navn. Paradoksalt nok er det umoralsk.
Men det er kassetænkning. For det offentlige kæmper mod sig selv. Medarbejder mod medarbejder, afdeling mod afdeling, kommune mod region, region mod stat, direktør mod leder, leder mod faggrupper, faggrupper mod politikere. Og så videre. Det er en evig kamp om, hvem der skal have ansvaret, skylden og pengene. Ordet borger er blevet et negativt ladet ord. For borgeren, eller borgerne, ender med at være fjender af velfærdsstaten. Nogle, der optager medarbejdernes tid og bruger deres penge. Eller risikerer at kunne stemme på diverse politikere og politiske partier, der risikerer at ville ændre på status quo. Det kan man jo ikke have.
At systemet ikke længere fungerer, er ret tydeligt. Desværre er der ingen løsninger på vej. Vi ser det i kommunerne, når kassetænkningen afgør, hvilke kommuner der kan modtage eller give det ene eller det andet. Vi er langt fra en ordinær økonomi, der tager udgangspunkt i indtægter og udgifter. Der er en alternativ økonomi, hvor forskellige småting kan prioriteres i vilkårlig rækkefølge, ud fra hvad de forskellige politikere ellers måtte ønske at kæmpe for. Hvis der var tale om en virksomhed, hvor der år efter år blev lagt budgetter, der ikke holdt, ville man afskedige de ansvarlige i økonomiafdelingen og på chefgangen. En så risikabel økonomistyring ville få virksomheder til at reagere. Men i det offentlige er det måske anderledes.
Så hvornår skal en kommune spare? Det er et godt spørgsmål. For vi ved, at der er en række kerneopgaver, der skal løses ifølge loven. Vi ved også, at finansministeren spiller kortene ud over for kommunerne, der så må finde løsningerne lokalt. Og her er de konkrete sparemuligheder ofte styret af forvaltningernes egne prioriteter. Eller i hvert fald chefernes. For der er ikke meget at høre fra den store gruppe af medarbejdere. De skal ikke nyde noget af at blande sig i den debat. Det ville heller ikke være populært blandt cheferne. Der skal rettes ind, hvis man vil være ansat i det offentlige. Her kigger man på, hvilket løntrin man er på. Hvilket nummer man har på lederrangstigen.
Skatteborgerne forventer meget for deres skattekroner. De betaler dyrt for skoler, institutioner, veje, bygninger og infrastruktur. De ønsker sig velfungerende rammer til deres børn, ældre og pårørende, der er de bærende kræfter i deres tilværelse. De betragter også den ydede service ud fra et forsikringsperspektiv, hvor de tænker på, hvad der ville ske dem, hvis de selv fik behov for hjælp. En kommune sender et klart signal til hele lokalbefolkningen, når den skærer ned på vitale funktioner i den offentlige service.
Der er god grund til, at de folkevalgte politikere tænker sig godt om nu. Der er kun et års tid til næste valg. Dermed er man inde i sidste fase, før valgkampen reelt bryder ud. Med år efter år med budgetproblemer og sparemanøvrer kan det blive svært at overbevise vælgerne om, at det går helt så godt, som man gerne vil give udtryk for.
Sandheden er, at kassetænkningen ødelægger velfærdssamfundet og tilliden til det offentlige. Kommunerne bør gå forrest i forsøget på at sikre nære løsninger og tillidsvækkende processer i det offentlige. Derfor er det fællesskab og sammenhold, man gerne går til valg på, noget man skal demonstrere og leve op til. Og det kræver ansvarlighed i budgetter – også for næste år.
Lørdag den 14. september kl. 7 slår Billigblomst dørene op til deres nye plantecenter i Fredericia. Dette bliver Billigblomsts 11. plantecenter, og med sine imponerende 25.000 m² bliver det deres største center til dato. Centeret befinder sig på Skærbækvej 3 i Fredericia.
Den 30. juni 2023 overtog Billigblomst det populære plantecenter Tantes Have, og siden da har der været travlt med om- og tilbygning. Det nye Billigblomst Fredericia vil tilbyde noget unikt, som ingen af de andre plantecentre i kæden kan prale af: en permanent julehal på hele 3.000 m². Her vil der året rundt være fyldt med julevarer og imponerende juleudstillinger, så man kan opleve den magiske julestemning hver dag.
– Vi ser frem til at åbne dørene til vores nye, store plantecenter. Åbningsdagen bliver en oplevelsesrig dag for alle vores kunder. Borgmester Christian Bro kommer kl. 06:45 og holder tale og klipper det røde bånd, og så åbner vi kl. 7. Derefter byder vi på rundstykker, en pølsevogn til frokost samt gløgg og brunkager om eftermiddagen. Fra kl. 10 vil julemanden være på besøg, og der vil selvfølgelig være en masse fantastiske tilbud at benytte sig af, siger ejer Brian Reenberg.
I forbindelse med den store åbning præsenterer Billigblomst en række sensationelle køtilbud til de første kunder. Blandt de mest opsigtsvækkende tilbud er en topmodel robotplæneklipper, der kan erhverves for kun 50 kr., selvom den normale udsalgspris er 9.999,95 kr. Der er dog kun én til denne pris, så det anbefales at komme tidligt for at få fat i dette enestående tilbud.
For at sikre en behagelig oplevelse for de kunder, der planlægger at stå i kø tidligt – eller endda natten over – har Billigblomst sørget for et overdækket område.
Mandag før byrådsmødet i Fredericia var der en markant demonstration på rådhuspladsen. Det var en kraftig manifestation fra en gruppe borgere, der er berørt af spareforslaget vedrørende Stoppestedet, et aktivitets- og samværstilbud for personer med psykisk sårbarhed, som kommunen planlægger at beskære økonomisk. Demonstrationen samlede mellem 50 og 75 borgere, der fremviste bannere og klart udtrykte deres utilfredshed med det fremsatte spareforslag, der nu er sendt i høring.
Spareforslaget indebærer en reduktion af Stoppestedets budget med 1 million kroner, svarende til en tredjedel af det nuværende budget. Dette vil medføre en reduktion i åbningstiderne med cirka 30 %, lukning af køkkenet, salg af stedets 9-personers bus og ophør af praksispladser for pædagogstuderende. Forvaltningen har også foreslået at omdanne køkkenet til en socialøkonomisk virksomhed og opfordret til øget samarbejde med civile aktører, såsom SIND, Frivilligcenteret og KFUM’s Sociale Arbejde, for at kompensere for de tabte aktiviteter. Dette forslag har dog skabt bekymring og kritik blandt brugerne af Stoppestedet og deres støtter, som frygter, at konsekvenserne vil være langt mere alvorlige end forvaltningen forudser.
Bevar Stoppestedet. Meldingen var klar. Foto: AVISEN
Stoppestedet fungerer som et centralt samlingspunkt for mange borgere med psykisk sårbarhed i Fredericia. Det er et sted, hvor de finder støtte, fællesskab og en form for tryghed i en hverdag, der for mange er præget af udfordringer. Stedet er ikke kun en fysisk lokation, men en oase af stabilitet, social interaktion og omsorg. Derfor har spareforslaget vakt stærke reaktioner blandt brugerne og deres pårørende, og mandagens demonstration blev et tydeligt vidnesbyrd om deres bekymringer.
Med bannere hævet højt og beslutsomme miner samledes de fremmødte på rådhuspladsen. Budskaberne var klare: “Stop besparelserne,” “Bevar Stoppestedet,” og “Hør vores stemme!” Blandt demonstranterne var der både brugere af Stoppestedet, deres familier, medarbejdere, og medlemmer af forskellige foreninger, der alle delte en fælles frygt for, hvad disse besparelser vil betyde for de mest sårbare borgere i kommunen.
Demonstrationen tiltrak også opmærksomheden fra flere politikere fra Fredericia Kommune. Senior- og Socialudvalgsformand Søren Larsen, Socialdemokraterne Vibe Dyhrberg, Bente Ankersen og Anette Hyre-Jensen, Dansk Folkepartis Susanne Eilersen, Venstres Peder Tind og løsgænger Karsten Byrgesen var blandt de politikere, der deltog i demonstrationen. De lyttede til talerne og deltog i dialogen med borgerne, hvilket gav anledning til både støtte og kritiske spørgsmål.
Talere forsvarede Stoppestedet
Poul Rand var blandt talerne.
Jørgen Krogh Møller, en bruger af Stoppestedet, var klar i mælet, da tog ordet foran de fremmødte. Han advarede om de konsekvenser, besparelserne vil få for Stoppestedet og dets brugere:
– Skal der skæres en million kroner og dermed afskediges to ansatte, så lukker aktivitetstilbuddet Stoppestedet i Sjællandsgade. Og sker det, så vil der inden længe stå 200 inde foran skranken på rådhuset, sagde han og understregede behovet for Stoppestedets eksistens.
Poul Rand, kandidat til kommunalvalget for Liberal Alliance, kritiserede beslutningen om spareforslaget og stillede spørgsmålstegn ved logikken i at skære i et tilbud som Stoppestedet.
– Der er 24 millioner i kassen, og det er faktisk ikke engang det rigtige tal. Hvordan kan et køkken, der drives frivilligt, egentlig være en besparelse? Det er en kortsigtet løsning, tilføjede han og understregede nødvendigheden af langsigtede investeringer i stedet for kortsigtede besparelser.
Rand udfordrede desuden byrådets tilgang:
– Jeg spurgte, om byrådet har været dernede for at undersøge og tale om besparelser. Svaret var nej. Jeg spurgte, om nogen fra forvaltningen har været der. Svaret var nej. Så mit spørgsmål er: Hvordan kan man så påstå, at de laver besparelser?
Jan Filbært, formand for foreningen “Retssikkerhed for alle,” talte om, hvordan Stoppestedet giver håb til sine brugere gennem fællesskab og støtte.
– For nogle af jer handler det måske om drømmen om at blive borgmester, få en forfremmelse eller komme på landsholdet. For andre er det fællesskab, støtte, vejledning og ikke mindst en platform i livet. For brugerne af Stoppestedet er det netop fællesskabet og støtten, der skaber håb, sagde han.
Han kritiserede også beslutningsprocessen:
– Når der skal træffes beslutninger om fremtiden for et sted som Stoppestedet, er det ofte en lille gruppe mennesker, som er langt væk fra hverdagen på stedet, der tager beslutningerne. Demokrati bliver sat ud af spil.
SF’s Connie Maybrith Eden i dialog med brugere fra Stoppestedet. Foto: AVISEN
Malene Paloposki, formand for SIND Fredericia, delte sine dybfølte bekymringer over besparelserne og understregede, at de ikke kun vil skade brugerne af Stoppestedet, men også de frivillige organisationer, der arbejder sammen med kommunen for at støtte dem.
– Det er simpelthen ikke i orden. Det handler om nærpsykiatri i borgernes hverdag, og besparelserne rammer dem lige der, hvor det gør allermest ondt, sagde hun.
Hun advarede mod at overlade ansvaret til civilsamfundet uden de nødvendige ressourcer:
– Jeg mener, at det er en glidebane, når kommunen på denne måde forventer, at civile aktører skal løse opgaver med syge og sårbare mennesker, som normalt varetages af pædagogisk personale, men som nu er på vej til at blive sparet væk, sagde Paloposki.
Har spareforslaget taget højde for konsekvensen?
Spareforslaget fra kommunen er blevet kritiseret for ikke at tage højde for de fulde konsekvenser af de foreslåede besparelser. Forslaget indebærer en reduktion af Stoppestedets åbningstider med 30 %, lukning af køkkenet, og at stedet ikke længere vil have pædagogstuderende. Køkkenet skal i stedet drives som en socialøkonomisk virksomhed, hvilket ifølge forvaltningen skal styrke samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet. Men der er ikke afsat ekstra midler til at finansiere disse aktiviteter.
Borgmester Christian Bro dukkede op lige inden, at demonstrationen pakkede sammen. Foto: AVISEN
En af de mest fremtrædende bekymringer blandt demonstranterne er, at besparelserne vil føre til en stigning i ensomhed blandt brugerne, som i forvejen er sårbare. Med kortere åbningstider vil flere brugere skulle bruge faciliteterne på samme tid, hvilket kan øge risikoen for konflikter og skabe en mindre tryg atmosfære. Derudover vil de færre åbningstimer betyde, at nogle borgere vil fravælge tilbuddet, hvilket kan føre til, at de mister deres sociale netværk og støtte.
Bekymringer for fremtiden
Brugerne og deres støtter frygter, at besparelserne kun vil gøre tingene værre på længere sigt. Hvis Stoppestedet bliver mindre tilgængeligt, og hvis aktiviteterne reduceres, vil mange borgere, der er afhængige af dette tilbud, muligvis ikke længere have et sted at gå hen. Dette kan føre til øget pres på andre kommunale tjenester, såsom psykiatrisk hjælp og hjemmepleje, hvilket kan resultere i højere omkostninger for kommunen i det lange løb. Derudover er der bekymring for, at hvis sociale tilbud som Stoppestedet forsvinder, kan det føre til øget ensomhed, isolation og i værste fald selvmordstanker blandt de mest sårbare borgere.
Karsten Byrgesen i dialog med Malene Paloposki. Foto: AVISEN
Malene Paloposki understregede, at civilsamfundsaktører som SIND gerne vil bidrage til løsningerne, men at det kræver ressourcer og samarbejde på fair vilkår. Hun advarede mod at skubbe ansvaret for social støtte over på frivillige organisationer uden at give dem de nødvendige ressourcer til at udføre opgaven.
– Brobygning kræver overskud, og det har vi ikke, når der bliver skåret helt ind til benet, sagde hun.
Demonstrationen sendte en klar besked til Fredericias politikere og embedsmænd: Stop besparelserne på Stoppestedet. Bevar de essentielle tilbud for psykisk sårbare borgere, og undgå at skubbe dem ud i yderligere isolation og marginalisering. Talernes budskab var, at besparelserne ikke vil spare penge på lang sigt, men snarere føre til øgede omkostninger og menneskelige lidelser.
Fredericia har i weekenden været ramt af en række tyverier fra varebiler i Oldenborggade. Ifølge vagtchefen Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi er der sket to hændelser, hvor tyvene har brugt en pladesaks til at skære hul i bilerne for at få adgang.
Det første tyveri fandt sted mellem søndag klokken 16 og mandag morgen klokken 06. Her blev der skåret hul i en varebil, og tyvene rakte hånden ind for at åbne bildøren indefra. Fra denne bil blev der stjålet diverse værktøjer.
En lignende hændelse fandt sted samme sted, hvor en anden varebil blev udsat for tyveri mellem fredag klokken 16 og mandag klokken 07. Også her blev der brugt en pladesaks til at bryde ind i køretøjet. Tyvene slap af sted med flere boremaskiner og værktøjskasser. Politiet har dog endnu ikke fuldt overblik over, hvad der præcist er stjålet fra denne bil.
En bilejer i Fredericia fik sig noget af en overraskelse, da han mandag morgen klokken 00.10 kom ud til sin bil parkeret på Vesterballevej.
Som vagtchefen Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi beskriver hændelsen, blev det hurtigt klart, at ejeren ville “få lidt svært ved at køre” – alle fire hjul var nemlig fjernet, og bilen lå direkte på asfalten.
De stjålne fælge, som vurderes at have en værdi på cirka 15.000 kroner, er forsvundet sporløst. Selv om der er overvågning på stedet, har politiet endnu ikke fundet yderligere spor, der kan lede dem til gerningsmændene.
Efterforskningen pågår, og Sydøstjyllands Politi opfordrer eventuelle vidner til at komme med oplysninger.
Lørdag den 7. september fra klokken 10 til 15 inviterer Brandstationen i Middelfart alle interesserede til en spændende og lærerig dag, når der afholdes den årlige 112-dag. Dagen byder på masser af aktiviteter og muligheder for at komme helt tæt på brandvæsenet, politiet, ambulancen og andre redningshold. Arrangementet finder sted på Mandal Allé 19 i Middelfart, og det er en oplagt mulighed for hele familien at få et unikt indblik i, hvordan de forskellige redningsenheder arbejder i dagligdagen.
Brandmand Matheus Anter fra Middelfart Brandstation ser frem til den årlige 112-dag, som han beskriver som en dag fyldt med læring, spænding og sjov:
– Det er et årligt arrangement, vi holder. Det er en slags åbent hus, hvor politiet plejer at komme og vise alt deres udstyr. Ambulancen deltager også, og vi har en ekstra ambulance stående til folk. Derudover er brandvæsenet selvfølgelig til stede, men også SOS Dansk Autohjælp og Ungdomskorpset fra Kolding, kommer i år, fortæller brandmanden.
Dagen vil være spækket med aktiviteter, hvor gæsterne kan prøve kræfter med forskellige redningsopgaver og opleve dramatikken helt tæt på. Brandfolkene vil demonstrere, hvordan de håndterer en oliebrand, og du får selv mulighed for at prøve kræfter med brandslangen og skyde til måls med vandstrålen. Hvis du drømmer om at komme højt til vejrs, kan du tage en tur i redningsliften eller opleve følelsen af at sidde bag rattet i en ægte brandbil.
Der vil også være mulighed for at opleve ambulancen og lægebilen indefra og få en snak med politibetjentene, der står klar til at fortælle om deres arbejde og udstyr. For dem, der ønsker at prøve kræfter med en rigtig røgdykkerbane, deltager Ungdomskorpset fra Kolding med en bane, hvor både børn og voksne kan udfordre sig selv.
– I år kommer SOS Dansk Autohjælp også med store lastbiler og viser dem frem, og politiet vil være der med deres specialenheder, fortæller Matheus Anter.
– Der er også brandslanger, som børn kan lege med, og vi har et ‘ildhus’ – et rum, hvor der er en gryde med olie, der brænder, og hvor man kan opleve, hvad der sker, hvis man hælder vand på en oliebrand.
Derudover vil der være en masse andre aktiviteter for alle børnene, såsom hoppeborg, slush ice-maskiner, og masser af lækker mad og drikke.
Matheus Anter forklarer, at arrangementet giver en enestående mulighed for at se, hvordan samarbejdet mellem de forskellige redningsenheder fungerer, når de arbejder sammen under pressede forhold.
– Det plejer at være sådan, at flere stationer har en station med politi, en station med brandvæsen og en station med et legeområde for de små. Men det er altid en hyggelig dag for alle aldre – fra børn til ældre, tilføjer Matheus Anter.
– Folk, der vælger at deltage, vil også kunne opleve demonstrationer, der viser samarbejdet mellem de forskellige instanser, afslutter han.
For dem, der vil se, hvad der venter på dagen, kan man gennem linket også finde en spændende video, hvor TrekantBrand i Middelfart fortæller mere om arrangementet og de mange aktiviteter, der er på programmet: https://fb.watch/uhvR49bB-I
Danmark ligner ikke umiddelbart det gennemsnitlige EU-arbejdsmarked, når man kigger på typer af arbejdsopgaver, vi udfører. Sammenlignet med gennemsnittet for EU er der færre i Danmark, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde.
17 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde. Det er en noget lavere andel end EU-gennemsnittet på 27 pct. Det viser resultatet fra en tillægsundersøgelse i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) i 2022 i alle EU-lande. I Danmark var der i henhold til AKU’en knap 3 mio. beskæftigede mellem 15 og 74 år i 2022. Det svarer til omkring halvanden procent af den samlede beskæftigelse i EU på 203 mio. personer.
– Danmark er blandt de EU-lande, hvor hårdt fysisk arbejde fylder mindst i arbejdsdagen. Kun Sverige, Holland og Luxembourg har en lavere andel af beskæftigede, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden går med hårdt fysisk arbejde. Det vidner om, at vi har et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af videns- og servicearbejde og i mindre grad af fx landbrugs- og håndværksarbejde sammenlignet med andre EU-lande, siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
I den høje ende finder vi en række sydeuropæiske lande som Italien, Frankrig, Grækenland og Cypern, hvor ca. en tredjedel udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af deres arbejdstid.
Flest udfører sociale arbejdsopgaver
Hårdt fysisk arbejde hører til under det, der i undersøgelsen kategoriseres som manuelt arbejde. Her finder vi også præcisionsopgaver med fingrene, hvilket kan dække over fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. Den type opgaver udførte 11 pct. af de beskæftigede i Danmark mindst halvdelen af arbejdstiden i 2022.
Faktaboks: Eurostats indikatorer i undersøgelsen
Ud fra de indsamlede variable, respondenterne har svaret på, dannes der indikatorer (kategorier), der er sammensat af flere forskellige spørgsmål.
Respondenterne er blevet bedt svare på, hvor meget tid i deres hovedjob, de bruger på følgende:
– Kognitive opgaver: Læse arbejdsrelaterede manualer eller tekniske dokumentar samt relativt komplicerede beregninger som fx brøk- eller procentregning. – Manuelle opgaver: Hårdt fysisk arbejde som fx at løfte tunge genstande eller mennesker eller at arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger samt præcisionsopgaver med fingrene som fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. – Sociale opgaver: Mundtlig kommunikation henholdsvis med personer på og uden for ens arbejdsplads samt opgaver, der involverer rådgivning, oplæring og undervisning af personer på eller uden for ens arbejdsplads.
En af de arbejdsopgaver, der fylder mere i Danmark end resten af EU, er sociale arbejdsopgaver, hvilket i denne sammenhæng består af mundtlig kommunikation henholdsvis på og uden for arbejdspladsen. Interne opgaver på arbejdspladsen kan fx være undervisning af kollegaer, mens eksterne opgaver uden for arbejdspladsen fx kan være kommunikation med kunder, leverandører, patienter eller elever.
Over halvdelen af de beskæftigede i Danmark (54 pct.) har sociale arbejdsopgaver mere end halvdelen af arbejdstiden, hvilket er et stykke over EU-gennemsnittet (45 pct.). Der er en lille overvægt af dem, der har interne kommunikative opgaver sammenlignet med eksterne.
Mens mere end halvdelen af de beskæftigede udførte sociale arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, havde henholdsvis 23 og 12 pct. af de beskæftigede manuelle og kognitive arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden. Kognitive arbejdsopgaver består i undersøgelsen af læsetunge arbejdsopgaver samt komplicerede beregninger.
– Undersøgelsen indikerer, at det danske arbejdsmarked, sammenlignet med de øvrige EU-lande, er præget af sociale arbejdsopgaver, hvor kontakt med andre mennesker fylder meget, hvad end der er tale om kommunikation med kollegaer, kunder eller elever. Fx ved vi, at tjenesteerhvervene såsom restauranter, barer og kommunikation fylder en større del af økonomien sammenlignet med EU, mens landbrug og industri fylder mindre. Det vidner om et arbejdsmarked i Danmark, hvor den menneskelige kontakt fylder mere, siger Daniel Gustafsson.
Hver anden beskæftigede oplever at have meget selvbestemmelse på deres arbejde
I forhold til EU oplever en høj andel af de beskæftigede i Danmark at have meget medbestemmelse på både indholdet og rækkefølgen af deres arbejde. Gælder det blot at have medbestemmelse på et af parametrene, er forskellen endnu større. 54 pct. af de danske beskæftigede har således ifølge eget udsagn meget medbestemmelse over enten indhold eller rækkefølgen af deres arbejde, hvor EU-gennemsnittet er 42 pct.
– I Danmark har vi meget autonomi på vores arbejdspladser i forhold til mange andre EU-lande. Vi bliver dog overgået af vores nordiske naboer i Sverige og Finland samt Luxembourg, Holland og Østrig. Der er generelt færrest med meget medbestemmelse over deres eget arbejde i de sydøsteuropæiske lande, siger Daniel Gustafsson.
Kun 16 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de hverken bestemmer noget i forhold til indholdet af deres arbejdsopgaver eller rækkefølgen af dem.
Beskæftigede danskere er blandt dem, der i mindst omfang udfører repetitivt arbejde
I Arbejdskraftundersøgelsen er der målt på flere forskellige parametre for arbejdets indhold i 2022. Et parameter er, om man laver repetitivt arbejde, altså om man har mange opgaver, der gentages. Det kan fx være kassemedarbejderen, der scanner varer igen og igen. 45 pct. af de beskæftigede danskere nikker genkendende til, at de udfører repetitivt arbejde i høj eller meget høj grad. Her lægger de danske beskæftigede sig forholdsvis tæt op ad EU-gennemsnittet på 49 pct.
Generelt ligger EU-landene nærmere hinanden på dette parameter med undtagelse fra Cypern, der ligger lidt alene i den meget høje ende, mens Frankrig ligger lavest.
Moses Opondo tiltræder FC Fredericia på en toårig aftale og kommer fra AC Horsens, hvor han har fået ophævet sin aftale dags dato.
Den 26-årige midtbanespiller har i denne sæson spillet to kampe for AC Horsens.
– Med tilgangen af Moses Opondo er vores vindue nu lukket. Vi kender Moses fra tidligere sæsoner, og senest i den første turneringskamp i indeværende sæson, da han spillede i mod os for AC Horsens. Moses har et utrolig flot CV, og dermed forventer vi meget af ham. Vi får en spiller med en del rutine, som vores unge spillere kan læne sig op ad, og selvom det er gået stærkt, så har vi i løbet af dagen haft nogle gode snakke med ham, slger direktør Stig Pedersen.
Moses Opondo er opvokset i Danmark, og har spillet i AaB som ungdomsspiller. Herefter har han spillet hele sin senior karrierer i Danmark, hvor han har været forbi klubber som Vendsyssel FF, Odense Boldklub og senest AC Horsens, som han har spillet for siden sæsonen 2021/2022.
Moses Opondo har også optrådt op den internationale scene, med to landskampe for Uganda.
I et imponerende samarbejde mellem Middelfart Musikskole og Den Kreative Skole, Fredericia, præsenteres teaterkoncerten “Et hav af (u)muligheder” de kommende dage. Forestillingen, der støttes af Trekantens Kulturpulje, opføres af elever fra de to skoler og henvender sig til 900 efterskoleelever samt 9.- og 10.-klasser fra de syv trekantkommuner. Temaet er unges mentale trivsel – eller mistrivsel – og sætter fokus på de udfordringer, mange unge står over for i dag.
Kimen til forestillingen
Middelfart Musikskole og Den Kreative Skole, Fredericia, har i et sjældent og givende samarbejde skabt forestillingen sammen, der tager fat i noget af det mest aktuelle i vores samfund i dag: unge menneskers mentale sundhed – eller manglen på samme. Med musik, dans og teater fortæller de historien om fem 16-årige, der kæmper for at finde deres vej gennem ungdommens ofte turbulente farvande. Forestillingen er resultatet af et intenst samarbejde mellem to institutioner, der normalt ikke krydser hinandens veje, men i dette tilfælde har de fundet fælles fodslag. Foran scenen står to skoleledere og betragter forpremieren til en teaterkoncert, der har optaget dem her i august måned.
Til venstre ses Morten Andersen, musikskoleleder ved Middelfart Musikskole, og til højre sidder Thomas Lørup Hylgaard, skoleleder ved Den Kreative Skole.
Kimen til teaterkoncerten blev blandt andet sået, da Morten Andersen, musikskoleleder ved Middelfart Musikskole, og Thomas Lørup Hylgaard, skoleleder ved Den Kreative Skole, for første gang som skoleledere blev præsenteret for den nationale sundhedsprofil, der beskrev en stigende tendens til mistrivsel blandt unge. Morten husker tydeligt, hvordan denne præsentation ramte ham selv:
– Det var en slags wake-up call. Der var noget alarmerende ved tendensen. Det blev hurtigt klart, at det var noget, vi som skoleledere skulle forholde os til.
For Thomas var det en oplagt mulighed til at tage fat i et emne, der allerede fylder meget i de unges hverdag:
– Jeg tror, det har vakt stor opmærksomhed, og det fylder meget i vores hverdag med de unge mennesker, så det gav bare mening.
En historie, der spejler ungdommens verden
Forestillingen “Et hav af (u)muligheder” skildrer som nævnt fem unge mennesker på et åbent hav, fanget i en metaforisk storm, hvor de alle kæmper for at finde deres vej. Uden at vide hvorfor de er der, eller hvordan de er endt i denne situation, bliver de konfronteret med deres egne indre konflikter – en spejling af de udfordringer, som mange unge oplever i dag. For Morten Andersen er teaterkoncerten en måde at gøre kunsten til et spejl:
– Vi mener, at teater kan fungere som et spejl – ‘Mirror windows og sliding doors’ – det kan være et billede på en anden verden, et spejl på ens egen verden, eller noget der åbner op for en fantasiverden. Og forhåbentlig er det et spejl for de unge, siger han.
Forestillingen gør brug af musik som en central del af fortællingen, og den indeholder alt lige fra Annika Aakjærs sårbare toner til Imagine Dragons’ kraftfulde udtryk. Det har nemlig været vigtigt for alle parter at sikre, at musikken rammer det rette toneleje og føles relevant.
– Der er en sang med, der hedder ‘SOS’, som handler om en nødsituation, fortæller 20-årige Magnus fra Middelfart Musikskole, en af guitaristerne i forestillingen.
– Den handler måske om et skib, men den kan lige så meget være et råb om hjælp i forhold til mistrivsel, når man føler sig som på et åbent hav, bemærker han.
En kreativ proces drevet af de unge selv
Skabelsen af forestillingen har været et intenst, men også meget givende forløb. Som Morten Andersen beskriver det:
– Det har været, hvad man kalder et intensivt forløb. Vi har ikke øvet i et halvt år. Vi mødtes første gang inden sommerferien og sagde: ‘Hils på hinanden, hils på jeres nye bedste venner, kommende kolleger. Det er jer, der skal lave teaterkoncert.’ Og så har vi øvet tre uger her i august. Så det er hårdt arbejde, og de er også trætte.
Desuden har de unge i denne produktion haft en anden type opgave end normalt. Udover deres praktiske roller på scenen har de nemlig også haft mulighed for aktivt at forme selve indholdet.
– Vi har rettet lidt til i manuskriptet for at gøre det mere tidssvarende og bruge de rigtige unge udtryk, forklarer 18-årige Esben fra Fredericia, der som skuespiller og sanger spiller en ung dreng, der er stærkt opslugt af den digitale verden og ikke løfter blikket fra sin skærm gennem hele forestillingen. Han fortsætter:
– Nogle af udtrykkene var måske lidt… ja, dem har vi rettet til, så de passede bedre, fortæller han imens de allesammen griner.
For Emma, der er danser i forestillingen, har det været en spændende udfordring at finde balancen mellem instruktion og frihed.
– Det er selvfølgelig lidt sværere, når man skal bevæge sig til det, man bliver bedt om, fortæller Emma.
– Men det handler også om at vise, hvor svært det kan være at skulle have styr på det hele og leve op til alle de forventninger, som de voksne har, siger hun.
Imens har medbestemmelsen været en essentiel del af processen for de unge, og den har været til, for at sikre, at forestillingen netop føles helt rigtig og relaterbar, og så har det også været med til at give de unge en følelse af ejerskab over projektet.
– Det har været ret vigtigt, kan man sige, når det skal handle om unge mennesker og være for unge mennesker, giver det mening at spørge de unge om, hvad der skal foregå, tilføjer Magnus.
Mødet mellem to skolekulturer
For mange af de deltagende elever har det været første gang, de arbejder sammen med nogen fra en anden skole.
– Det har været fantastisk at arbejde sammen med dem fra Middelfart. Det har bare været fedt at lære nye mennesker at kende og skabe nye fællesskaber, siger Esben.
– Det åbner for nye muligheder. Nu er der lige pludselig ti nye personer, vi aldrig har spillet med før. Man skal være opmærksom og forsøge at spille sammen med nye mennesker, og det gør kun en bedre, supplerer Magnus.
Morten Andersen beskriver også, hvordan fusionen af forskellige skolekulturer har resulteret i et stærkt samarbejde:
– Vi kommer fra to forskellige skolekulturer, og de driller os med, at vi taler fynsk, selvom vi kun er 18 minutter væk i bil. Det er virkelig sjovt, at der er forskelle. Vi ringede til hinanden de første gange, det skete, da de blandede sig på kryds og tværs. Det var vildt, fordi de også deler de samme interesser. Det er selvfølgelig en stor udfordring at give dem, men også en stor oplevelse.
Da forestillingen er slut, samler de unge skuespillere og musikere sig og udråber deres kampråb – en intern joke, hvor de råber “KT” på fynsk. Det er opkaldt efter en af musikerne i forestillingen, som de kalder KT, og navnet blev hurtigt til deres kampråb, da Morten Andersen, med sin for de unge fredericianere karakteristiske fynske accent, udtalte det på en måde, der vakte store grin blandt de unge.
En publikumsoplevelse, der skaber eftertanke
Teaterkoncerten skulle selvfølgelig fungere som en invitation til refleksion og samtale – både mellem de unge selv og mellem generationer.
– Vi håber, at forestillingen kan fungere som en samtalestarter, siger Morten Andersen, og fortsætter:
– Noget, som man kan tage med hjem og reflektere over. ‘Var det mig? Var det en del af mig? Skal man kigge lidt indad?’
Forestillingen har tydeligvis ramt noget i de unge skuespillere og musikere selv.
– Jeg synes, det er fedt, at stykket er lavet med fem arketyper, som voice-overen introducerer, siger Christoffer, en af saxofonisterne.
– Man kan på en eller anden måde relatere til mindst én af dem. Det kan jeg i hvert fald. Der er mindst én, som jeg kan spejle mig i, og det er fedt at se, at alle kan have det på samme måde, konkluderer han.
Da forpremieren fandt sted i Tøjhuset i Fredericia, denne søndag, var salen fyldt med både kærkomne og elever fra Viby Efterskole. Den musikalske efterskoles tilstedeværelse kunne da også mærkes da orkestret på scenen satte i med den velkendte “I’ll Be There for You” fra tv-serien Friends, og de klappede spontant med på et velkendt stykke.
Thomas Hylgaard understregede, at en af målene med forestillingen er at anerkende kunstens værdi for, hvad den er:
– Det gør os glade. Det er god musik, og det har sin egen berettigelse. Det behøver ikke at føre til noget mere end det. Vi kommer her og nyder en times god musik, og så er det svært at være negativ, når man går derfra.
Da vi spørger eleverne ind til projektet og dets tema, går lidt af samme svar igen hos guitaristen Magnus:
– Det er et aktuelt tema, kan man sige, og det er meget oppe i tiden. Det er altid en gråzone at gå ind i sådan noget, fordi man skal passe på ikke at få for meget fokus på det og dermed skabe problemer, der ikke er der. Men klart, det er noget, der skal være opmærksomhed på, og vi har selvfølgelig haft det i baghovedet. Først og fremmest har vi dog ønsket at lave en forestilling, der ikke kun er sjov, men også underholdende. Teater er jo i sin essens underholdning, så det har været fokus. Sangen, dansen og musikken spiller sammen, og så har temaet ligesom ligget mere i baghovedet.
En tak til dem, der støtter de unge
Forestillingen er støttet af Trekantens Kulturpulje og har givet unge fra hele trekantsområdet en chance for at se en del af sig selv reflekteret på scenen, og forestillingen vil måske komme til at kunne række langt ud over scenen og de timer, de unge har tilbragt sammen. Derfor var der også tid til taknemmelighed:
– Jeg er glad for, at Trekantens Kulturpulje har imødekommet vores ansøgning. Vi var ambitiøse fra starten, og ville have, at det skulle være en teaterkoncert med budskaber, dans, skuespil, lys og et godt sted at spille. Så det bliver en mere ambitiøs kunstnerisk ramme. Det er altid spændende, fordi vi har mere erfaring med det andet, lyder det fra de to skoleledere.
Eleverne var også taknemmelige for at have mødt andre unge med samme passion og for at få nye muligheder, lige ovre på den anden side af bæltet.
– Og så skal vi også sige tak til Trekantens Kulturmidler, som har støttet projektet, det må de gerne gøre mere af i fremtiden, for det har været meget givende, slutter eleven Magnus.
Fredericia AVISEN er live i tekst og billeder fra dagens byrådsmøde i Fredericia. 2025 bliver ikke som et normal valgår, hvor der investeres. Der skal også spares i de budgetforhandlinger, som pågår i efteråret 24. I dag mødes byrådet med besparelserne på dagsorden.
Inden dagens byrådsmøde var der demonstration på Rådhuspladsen i Fredericia. Her demonstrede ca. 100 borgere imod mulige besparelser mod aktivitets- og værestedet, Stoppestedet, der har til huse i Sjællandsgade.
18:14: Vi er færdige med byrådsmødet nu. Læs mere om det senere.
18:12: John Nyborg runder af. Det er samtidig byrådsmødets sidste åbne punkt. Enhedslisten og SF stemmer imod. Resten stemmer for.
18:10: Cecilie Roed Schultz (Ø):
Jeg tror vi taler forbi hinanden, den rapport, der henvises til, bliver læst meget selektivt. Vi fik en fremlæggelse, at biltrafik fylder for meget, og parkering fylder for meget. Der er for lidt plads til de bløde trafikanter og få gader, der er sikre at cykle i. I hvert fald var der noget, som man lukkede ørene for. Slå op i rapporten og se, hvad man skulle gøre for cyklisterne.
18:07: Connie Maybrith Eden (F):
Vi vil have biltrafik ind, hvor vi har istandsat flotte bygninger og tæt på en af vores flotteste seværdigheder, hvor folk gerne vil nyde det område. Der vil man nu have biltrafik ind. Vi har så mange parkeringspladser tæt på. Det kan godt være, at der er analyser, men det betyder ikke dem i byen er enige.
18:06: Karsten Byrgesen siger:
Det er tydeligt, at det er demokratiets højborg. Vi kan diskutere om det er en stor eller lille sag, det vil jeg ikke gøre op med. Jeg er blevet beskyldt for at være ubeslutsom, men jeg gør det på et oplyst grundlag. Ubeslutsomheden var, at jeg ville lytte til byens handlende. Det er jeg faktisk stolt over, da vi skal det her i vores højborg, nemlig at lytte og forbedre os. Sagen har været behandlet grundigt. Vi har været i bund med det. Der lægger en rapport, der viser, hvor vi skal hen.
18:02:
Niels Martin Vind (V):
Vi vil gerne videre med Midtbystrategien. Det er vigtigt at komme igen, da vi vil hele kommunen, og ikke kun for dem, som kan cykle ind. Vi skal være kommunalbestyrelse for alle, og ikke kun dem der kan komme nemt her ind. Der skal være plads til alle, derfor er det ærgerligt at SF og Enhedslisten har den holdning. Vi skal være en aktiv handelsby.
17:58:
Susanne Eilersen (O):
Det er en god dag. Det er noget vi har arbejdet på i mange år med at åbne byen lidt op igen, nogen vil sige der kommer mange flere biler ind i byen, men det tror vi ikke. Nogen af dem i Nørre Voldgade vil se mindre presset trafik mod dem. Vi er glade for, at vores handelsby får bedre vilkår. De er alle truet af nethandel, storcentre osv. Hvis vi vil have en by, der blomstrer og hvor der er liv i gaderne så vi kan tiltrække turister, så skal vi åbne byen op. Med her sivegade, så tror vi der kommer bedre flow, og at folk kommer tættere på, hvis de ikke er godt gående og en børnefamilie som lige kan parkere hurtigt ind at hente det de skal, i stedet for at købe det de nu vil på nettet, da tid er dyrebar, især for børnefamilier.
Connie Maybrith Eden (F):
Det kan undre mig, at man ensidig kigger på hvad parkering har med noget at gøre. Vi har masser af parkering. Faktisk er der undersøgelse af vi er godt dækket ind. Der kan man også godt køre ind som børnefamilier. Man kan godt gå 20-25 meter hvis man skal ind at handle. Det man overser. Flere generationer skal kunne være her, de her sivegader er ikke til at gennemskue for børnene med, hvornår der kommer en bil. Det belaste trafikken og flere biler kommer ind i byen. Det løser ikke et hak, tværtimod. Det er et meget attraktivt område vi åbner op, hvorfor pokker skal man køre bil der? Der er så korte afstande her i byen fra parkeringsmulighederne. Jeg vil gerne udleje trækvogne, hvis det er så stort et problem.
Cecilie Roed Schultz (Ø):
Vi er principielt imod at omdanne gader til biltrafik, dels er fakta er det bedre forhold biltrafik, giver mere biltrafik. Gågader er sikre områder for gående. Sivegader øger risikoen. Vi ønsker at forbedre livskvaliteten hvor man ikke har støj og forurening.
Kenny Bruun (V):
Der er mange ting at tage fat i. Det er en tendens, der er ved at komme. Vi har mistet syv butikker, der står 34 lokaler tomme. Det gjorde der ikke for ti år siden. Vi vil åbne op for at der kan være mere herinde. Connie skriver i et læserbrev, at der ingen evidens er for, at hvis man åbner op for trafik, at det gavner forretningslivet. For fem år siden havde vi kom der en og sagde, at vi havde for mange gågadekvadratmeter. Så noget skal tages.
Tommy Rachlitz (C):
Vi skal sende en tanke til Jean Brahe der i 2013 forslog sivegade. Han arbejdede hårdt frem det til hans død. Han havde lagt en grundsten til det. Han havde en større plan for at ændre bystrukturen. 11 år senere står vi og tager hul på en lille del af det. Konservative er med på det her, hvis vi kan fremme handelslivet.
17:49: Godkendelse af sivegade og parkering i Danmarksgade.
John Nyborg (A):
Det har været en god debat, og vi har også været indeover med Fredericia Shopping. Det giver os mulighed for at prøve noget af. I en by som Fredericia er vi nødt til at se, hvordan vi kan hjælpe.
17:48: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplan 397 Elladestation ved Egeskovvej.
Teknisk Udvalgs formand, John Nyborg, siger det er fornuftigt med en ny elladestation. Det er vejen frem, siger han.
17:40: Mulig statsudpegning af energipark.
Formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg siger:
Det er en god idé, men vi siger nej, vi siger ikke nej fremadrettet, men det er imod kommuneplanen lige nu.
Kenny Bruun Olsen (V) siger:
Jeg er ikke imod solceller, men de her store marker som er fyldt med solceller er meget godt med energien på den måde, men hvis det ryger mod husene tæt på vil det forlænge støjen. Sådanne ting kigger vi på. Vindmøller derimod var man ikke vild med førhen, men det har større effekt og mindre platform at stå på. Det handler om VE-muligheder og VE-energi. Indtil videre, ja vi kigger på det.
Tommy Rachlitz (C):
Vi takker for at den sparkes til hjørne, da vi kigger på mulige placeringer af grøn energi, og derfor giver det ikke mening at udpege noget, når et andet udvalg arbejder med muligheder. Det handler om at se muligheder og dialog med borgerne så det ikke er til gene. Jeg er på linje med Kenny i, at det er fint, der er solceller, men jeg er blevet mere glad for vindmøller, da de fylder mindre.
Karsten Byrgesen:
For 3-4 dage sagde havde vi 30 graders varme og det understreger det vi ved, at vi er i klimaforandringer og det kalder på mange ting fra os. En grøn omstilling sidestilles med vedvarende energi, som solceller, men også vindmøller og power2x. Giver det god mening i Fredericia? Vi kan spørge os selv om vi skylder noget på den front, men det gør vi ikke, da vi har Crossbridge, der producerer olie, der kommer ind fra Nordsøen og eksporterer til store dele af Danmarks befolkning. Vi har Ørsted-værket, der laver kraft og varme, samt Everfuel, som laver brinten.
17:38: Forslag til tillæg om spildevandsplan godkendes.
17:36: Kvalitetsstandarder omkring madservice er oppe nu.
Cecilie Roed Schultz (Ø) siger:
Det er vældig godt, da praksis har været at melde fra til en hel dag. Det kunne være, man skulle til læge, men derfor vil man stadig gerne have middagsmad eller lignende, hvis man nu skulle noget om formiddagen. Det kan virke ligegyldigt, men det kan betyde meget for de borgere, der ser måltidet som et vigtigt højdepunkt på dagen.
punktet godkendes.
17:36: Samarbejdsaftale mellem Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet i Fredericia og Fredericia Kommune for 2025-2026 godkendes
17:36: TrekantBrands regnskab godkendes
17:35: Christian Bro konstaterer, at Socialdemokratiet stemmer for, mens de øvrige undlader at stemme.
17:35: SF’s Connie Maybrith Eden siger:
Det er svært at se, hvordan vi skal have et velfærdssamfund på det niveau, vi ønsker. Vi har ikke de resultater i folkeskolerne, som vi ønsker, vi har daginstitutionsområdet, hvor man kigger på minimumsnormeringer, og byen fortjener mere. Jeg behøver ikke gentage, hvad andre har sagt, men jeg ser frem til konstruktive forhandlinger om at lande et budget, vi kan se os selv i.
17:32: David Gulløv (A) siger:
Det er først nu, forhandlingerne går i gang, og det, der har været på udvalgsmøderne, har været en god og vigtig dialog. Lad os se, om vi kan lande et budget, selvom det gør ondt.
17:30: Susanne Eilersen siger:
Vi har sagt og fortalt, når der har været noget, og når man ser på rammerne fremadrettet, var man underfinansieret, og så kan man ikke finde de her penge. Som konservative og Venstre synes jeg heller ikke, at denne proces har været gennemsigtig, og DF sidder ikke i flere af udvalgene. Vi har ikke haft mulighed for at se og diskutere forslag i flere af udvalgene. Vi har et sparekatalog og et udvidelseskatalog, og hvor man kan have behov for at udvide for at leve op til lovgivningen, har vi ikke haft mulighed for at se mange ting, før pressen og vi andre kunne se det på udvalgsdagsordenen. Da vi vedtog processen, var der en stor bufferpulje, hvor man kunne tilbagekøbe de ting, der ville komme frem i budgetfasen, men det råderum er væk. Det betyder, at hvis vi stemmer det igennem, lægger vi hånden på kogepladen, og at det 1. udkast her ligger til troende. Der er ingen penge til at tilbagekøbe de her besparelser for. Vi skal tilbage på sporet. I DF ser vi frem til, at vi inviteres til konstruktive budgetforhandlinger, da det drejer sig om vores allesammens ve og vel.
17:25: Tommy Rachlitz (C) siger:
Jeg er på linje med Peder Tind, der lagde godt fra start med at forklare, hvorfor det er svært at se sig selv i det her. Vi ønsker en ordentlig proces, og det kræver, at vi får det i høring. Vi stemte også imod i Senior- og Socialudvalget samt i Økonomiudvalget, og vi undlader at stemme her. Det handler om mennesker og den kvalitet, vi tilbyder vores borgere, også dem, der går på arbejde hver dag og betaler skat. Jeg kan garantere, at selvom vi er uenige om tingene her, så vil vi det bedste. Alligevel skal vi år for år spare. De præmisser vil vi udfordre. Vi kan gøre det bedre. Vi kan give bedre service uden at sprænge rammerne, men vi må ikke. Vi må ikke blande os i direktørers ansættelse og fyringer, vi må dårligt besøge virksomheder og institutioner i kommunen, da hele byrådet så skal inviteres med. Vi undlader at stemme, da vi ikke kan se os selv i de forslag, der er, og vi ønsker yderligere afdækning af nogle af dem. Vi ser år for år, at de samme forslag, som vi har sagt nej til, kommer igen. Vi har oplevet en uhensigtsmæssig proces. Retvisende budgetter er også en genganger. Grundlaget for vores beregninger skal holde. Vi kan se på kataloget med Æblehaven, hvor der står, at det er utidssvarende rammer. Jeg er ked af, at rammerne er utidssvarende, da de blev renoveret for nogle år siden. Hvis vi har renoveret for 3-4 år siden, og noget er utidssvarende, har jeg et problem med måden, vi bruger penge på. Vi skal have mere konsekvensberegning og vide, hvad tingene betyder. Selvom vi ikke kan se dybt ind i organisationen, vil jeg give et eksempel på, hvor vi kan finde penge. Der bruges penge på eksterne konsulenter og rekrutteringsfirmaer, men ansatte vi vores egne, så ville vi udover at spare penge på konsulenter have en medarbejder, der kender organisationen ud og ind. Man kan udnytte de synergier, der er, og det kan en ekstern ikke.
17:19: Karsten Byrgesen siger:
Der skal noget til at slå en major som mig bagover, men jeg blev stiv i blikket, da jeg så det, der blev lagt frem. Jeg synes ikke, meget er på sporet, og jeg føler, at de forhandlinger, vi har haft i udvalget, bliver taget af borgerne som en beslutning. Jeg har ikke været ved borgmesteren eller gruppeformændene endnu. Jeg vil gøre, som jeg mener, og gøre, som jeg siger. Vi skal ikke ødelægge velfærden eller noget; det står jeg fast på. Derfor er der meget på dagsordenen, som jeg ikke kan se mig selv i. Jeg stemmer heller ikke nej, men jeg vil forhandle, og derfor vil jeg undlade at stemme. Der er elementer i det, der er fremme, som vækker bekymring hos mig, og det gør det også hos andre. Blandt andet lukning af institutioner. Det gør ondt. I vinter blev der lavet et paragraf 17-udvalg, der var nedsat til at se på skolerne, og meget gør ondt. Vi har nedslidte skoler, og børn og forældre kunne have brug for en hånd i ryggen op ad bakken i stedet for at blive skubbet til. Vi skal derfor ikke tænke på en skole, der koster en kvart milliard. Vi skal koncentrere os om det, vi har. Den holdning står jeg alene med, da udvalget går efter skolestrukturen og vil lave en ny skole.
17:15: Cecilie Roed Schultz (Ø) siger:
Vi har stemt imod processen som de eneste, og alt det, vi frygtede i februar, ser ud til at ske, eksempelvis på børne- og skoleudvalgsområdet. Ekstraudgifterne til de mest sårbare skal findes i en anden ramme, og derfor har vi måttet spare internt på områderne. Det samme mønster ser vi i Senior- og Socialudvalget. Derfor er der store nedskæringer. Derfor stemte vi nej i de to udvalg. Vi står fast på, at vi ikke skal skære på områder, der i forvejen er så meget under pres. Vi kan ikke støtte den vej, vi går. Der er besparelser lagt ind, men de er ikke konkretiseret. Vedtager vi budgettet, er vi tvunget til at tage dem, men vi kan ikke stemme for. Flere partier kan se, at besparelserne ikke holder. Tør partierne gå imod og se alternativer til nedskæringerne? Tør vi være kreative i forhold til regnearkene? Vi tror, man kan få det til at gå op uden at spare velfærden i stykker. Vi håber, flere partier slutter sig til os; vi undlader derfor at stemme.
17:11: Punkt 3 åbner med denne bemærking fra Peder Tind:
For en god ordens skyld vil jeg starte et andet sted. Det grundlag, vi står med her i dag, er, at vi har behandlet spareforslagene. Vi har afvist spareforslagene i Økonomiudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Senior- og Socialudvalget. Vi er dog tilhængere af høringsprocesser, så man kan udtrykke, hvad man mener om det, og det er vigtigt at få denne tilbagemelding. Der er ting, som vi sender i høring, som vi i Venstre ikke kan stå inde for. Derfor er vi også kommet med de udtalelser, vi er kommet med. Når vi undlader at stemme i dag, er det fordi, processen indtil nu og med spareforslagene, gør, at vi kan være bekymrede for, om borgmesteren kan lande et 2. behandlingsbudget. Der er usikkerhed, og økonomien skrider, og den er ikke retvisende. Resten af året vil man se skred, og det vi vedtager om få måneder, hvis vi er med, vil måske ikke være retvisende den 1. januar. Vi har prøvet nogle år, hvor vi allerede fra den 1. januar ser slinger i valsen. Det kan vi ikke lide. Vi vil også være sikre på, at det, der ligger, hænger sammen, og det er ikke lykkedes til fulde i de seneste år. Vi vil ikke blive klemt ved at støtte et 1. behandlingsbudget, der ikke er retvisende. Borgmesteren har sagt, at processen er tilbage på sporet, men jeg ved ikke, hvilket spor han mener. Vi undlader at stemme, men vi går konstruktivt ind i forhandlingerne, når borgmesteren inviterer. Vi dukker op, fordi vi vil arbejde for at trække budgettet i en markant anden retning. Høringsprocessen skal nu have fred og ro, men vi kommer til at være konstruktive og kæmpe for det, vi tror på.
Det er rigtigt, at som borgmester er det meget lovteknisk, og vi er bundet op af mange ting, men på ældreområdet er der midler, som er til overs for det, der ellers er lovbundet. Derfor er vi glade for, at de penge, som er afsat til ældreområdet, bindes op på ældreområdet. Jeg ved, at det kun er et engangsbeløb, men alting tæller. Det er godt, at de penge i 2024 tilgår ældreområdet, så vi får en god snak om at anvende dem.
17:02: Jeg starter med at ønske byrådsmedlem, der ikke er blevet markant ældre, men har haft rund fødselsdag. Tillykke med fødselsdagen, Susanne, siger Bro.
17.00: Borgmester Christian Bro ringer dagens byrådsmøde ind.
Dagsorden til dagens byrådsmøde er:
Godkendelse af dagsorden
Beslutningssag: Budgetjustering for lov- og cirkulæreprogram samt midtvejsregulering af bloktilskud 2024
Beslutningssag: Budget 2025-2028 – godkendelse af 1. behandlingsbudget
Beslutningssag: TrekantBrand budget 2025
Beslutningssag: Godkendelse af samarbejdsaftale mellem Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet i Fredericia og Fredericia Kommune for 2025-2026
Beslutningssag: Ændring i kommunens kvalitetsstandard omkring madservice
Beslutningssag: Forslag til Tillæg 4 til Spildevandsplan 2020
Beslutningssag: Mulig statslig udpegning af energipark
Beslutningssag: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplan 397 – Elladestation ved Egeskovvej
Beslutningssag: Godkendelse af sivegade og parkering i Danmarksgade
KRIMI. Antallet af anmeldte juleindbrud på Fyn vil med stor sandsynlighed stige i de kommende dage. Det vurderer Heidi Klokker, udviklings- og kommunikationschef ved...
