Advarer mod spøgelsesbilist

0

09.34. Politiet ophæver advarsel.

Vejdirektoratet og politiet udsender en akut advarsel til bilister på E20-motorvejen. En spøgelsesbilist er observeret mellem afkørsel 62 Kolding Ø og Middelfart i retning mod Odense.

Bilister i området opfordres til at udvise ekstrem forsigtighed og være opmærksomme på modkørende trafik. Hvis det er muligt, anbefales det at sænke farten og holde sig i højre vejbane.

Tobias gik fra aktivering til fast hverdag hos Flensted Hanging Art

0
Tobias gik fra aktivering til fast hverdag hos Flensted Hanging Art

Det begyndte som en aktivering. En indsat indsats hos Middelfart Kommune for at få Tobias, en 18-årig ung mand fra Gelsted, ud af stuen og ind i arbejdslivet. Resultatet er i dag en fuldtidsansættelse hos kunstvirksomheden Flensted Hanging Art, der producerer uroer i alverdens former og farver. 

Tobias selv siger det meget enkelt:

– Jeg er meget glad for mit job her, det er fantastisk. Særligt er jeg glad for de mennesker og det samarbejde, der er her.

Historien er samtidig et eksempel på, hvordan kommunale initiativer og lokale virksomheder kan åbne døre for unge på kanten af arbejdsmarkedet. For direktør Jesper Hammer var der én episode, der især gjorde indtryk. Kommunen foreslog Tobias at starte med to timers arbejde, men Tobias svarede straks: “Hvis jeg skal køre herud, kan jeg lige så godt tage fire timer.” Allerede dér så Jesper en stjerne i Tobias – en dedikation og et drive, som han sidenhen har haft fornøjelsen af at følge og se, udvikle sig.

– Jeg tror, det handler om at skabe et rum, hvor folk kan udvikle sig. Da Tobias startede, var han meget generet. Nu ser vi en ung mand, der deltager aktivt, har holdninger og også bidrager med kække bemærkninger ved frokostbordet. Det er en udvikling, der gør mig meget glad, siger Jesper Hammer indledende, da vi spørger, hvordan det er gået efter, at de ansatte Tobias hos dem fuld tid.

Medarbejdere i alle aldre skaber Flensteds uroer

Flensted Hanging Art, tidligere kendt som Flensted Mobiler, har en lang historie bag sig. Grundlagt i 1953 som en familievirksomhed, gik det i 2023 videre til tredje generation. Jesper Hammer blev ansat som direktør for at bringe nye kommercielle perspektiver ind, og under hans ledelse blev virksomheden omdøbt for bedre at kommunikere sit brand i en digital tidsalder.

– Navnet ‘mobile’ var ikke hensigtsmæssigt. Mange tænkte på telefoner eller biler, ikke kunst, der hænger fra loftet og bevæger sig. Vi ville fokusere på det æstetiske og det kunstneriske, der definerer vores produkter, forklarer Jesper Hammer om det nye Flensted Hanging Art.

Flensted Hanging Art holder til i en charmerende, gammel skole i Brenderup, hvor både produktionen og showroomet er samlet.

Det nye fokus handler dog ikke kun om produkterne. Flensted Hanging Art prioriterer rummelighed og diversitet, hvad enten det er unge som Tobias eller pensionister, der samler uroerne. Den ældste medarbejder er 90 år, og Jesper Hammer understreger, at det er opgaverne og mennesket bag, der tæller – ikke alder eller baggrund:

– Det handler om at give plads. Hvis en medarbejder har brug for at sidde med airpods og høre podcast for at trives, så lad dem gøre det. 

Tobias fremhæver også arbejdsmiljøet som positivt og håber selv, at flere vil lade sig inspirere af det.

– Jeg tror, det ville være rigtig godt, hvis flere virksomheder gjorde som her og tilpassede sig dem, de ansætter, og deres behov. Mange steder kan det være lidt strengt, især når man stadig er ved at lære tingene. Men her føles det godt, mens man er her, og det gør en stor forskel.

En indsats, der tog fart for Tobias

For Tobias begyndte rejsen med en aktivering gennem Middelfart Kommune. Efter nogle måneder hjemme uden udsigter til mere skole, og hvor det måske blev nok at sidde derhjemme, tog Tobias en snak med sin uddannelsesvejleder, og her blev han matchet med Flensted Hanging Art. Det skulle egentlig være et fritidsjob, men tingene tog hurtigt fart.

– Jeg kom direkte fra skolen, men det gad jeg ikke rigtig længere. Efter et par måneder derhjemme, hvor jeg ikke kunne fortsætte sådan, tog jeg en snak med uddannelsesvejlederen, og sammen fandt vi det her sted. Det var meningen, at det bare skulle være et fritidsjob for at få mig i gang, fortæller Tobias og uddyber: 

– Men jeg fandt ud af, at det faktisk var rimelig fedt at komme ud og lave ting. Det lyder måske fedt bare at sidde derhjemme og lave ingenting, men det er det ikke, når man har gjort det længe. Så har jeg været på fuld tid rimelig hurtigt lige siden.

Tobias’ arbejde indebærer blandt andet at bore huller i materialerne og bøje pinde til de uroer, der hænger fra loftet. Han har udviklet sig både fagligt og personligt, ikke mindst i forhold til at samarbejde:

– Jeg er klart blevet bedre til at samarbejde. Og så kan jeg bare godt lide at lege med værktøj, det tror jeg hjælper en hel del.

Man kan bore rigtig mange små huller i trækugler på en dag, fortæller de to.

Direktør Jesper Hammer fremhæver Tobias som en medarbejder med et naturligt talent:

– Vi kunne hurtigt se, at Tobias har hænderne godt skruet på. Han sagde flere gange: ‘Vis mig det én gang, så sidder det.’ Om det var at bore eller samle, så greb han opgaverne an med gåpåmod. 

“Hvad skal der til for, at du trives?”

For Jesper Hammer er Tobias’ historie et eksempel på, hvordan virksomheder kan tage socialt ansvar uden at gå på kompromis med deres kerneforretning. Og så handler det for ham om at skabe et arbejdsmiljø, hvor forskellige mennesker kan trives og bidrage:

– Jeg tror, man skal fokusere mere på den ansattes behov end på lederens eller direktørens behov for politikker og regler – bare fordi man kan. For mig er god ledelse at tage en forventningsafstemning og spørge: Hvad er vigtigt for dig, for at du kan trives? Det er noget, vi har gjort her, men det føles jo egentlig også bare enormt naturligt her, forklarer han.

Værkstedet rummer et væld af fine uroer.

For Tobias selv har forvandlingen fra aktivering til fuldtidsansættelse betydet en fast hverdag og en klar følelse af formål:

– Det er meget bedre. Jeg føler, jeg har det godt med en fast hverdag at vågne op til. Du har altid noget, og du ved, hvad du skal lave, bemærker han. 

Afslutningsvis spurgte vi Tobias om han ville dele et godt råd eller en opfordring til andre unge, der, ligesom han selv, har oplevet at sidde fast i en hverdag uden retning.

– Hvis man sidder derhjemme og tænker, at man skal i gang med et eller andet, ja, så synes jeg bare, at man skal gøre det. Det er da rimelig fedt for mig i hvert fald. 

Mild juledag indbyder til frisk luft og motion

0
Mild juledag indbyder til frisk luft og motion

Efter en juleaften med god mad og hyggelige stunder med familie og venner, vælger mange at bruge juledag på at komme ud i naturen for at røre sig lidt og nyde den friske luft. Traditionen tro lokker dagen med en gåtur med familien, en løbetur eller en stille stund under vinterhimlen. Men hvad kræver vejret i dag af påklædning?

Selvom juledag er grå og en smule trist i sit udtryk, er der ingen grund til at finde de helt tunge vinterjakker frem. Dagen byder på mildt vejr med temperaturer op til 10 grader, og der er næsten ingen vind, hvilket gør det til en perfekt dag for udendørs aktiviteter. Regntøjet kan også blive hængende på knagen, for der er ikke udsigt til større nedbør.

Selvom solen måske gemmer sig bag skyerne, er det stadig muligt at få en smuk oplevelse ude i det fri. Den milde luft og rolige stemning gør det nemt at koble af og finde balance efter juledagens festligheder.

Så uanset om du vælger en stille gåtur med familien, en energisk løbetur eller bare et øjebliks ro i naturen, er juledagens vejr på din side. Det handler bare om at tage skoene på og nyde den friske luft.

Kilde: DMI

Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse

0
Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse

Ikke siden 1977 har andelen af personer på offentlig forsørgelse i den erhvervsaktive alder været lavere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

5,7 procent af danskerne i aldersgruppen 16-64 år er offentligt forsørgede. Det er det laveste niveau siden 1977.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen går frem til 2023.

– Andelen af danskere på offentlige forsørgelse toppede i 1995, men har siden da taget nogle stor ryk nedad, så det i dag er historisk få danskere, der er på offentlig forsørgelse. Det viser stærke sundhedstegn for dansk økonomi, siger Frederik Olsen, der er økonom og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 1995 er andelen af offentligt forsørgede faldet gradvist frem mod 2023 – kun midlertidigt afbrudt af lavkonjunkturer i forbindelse med IT-boblen, finanskrisen og coronakrisen.

Offentlig forsørgelse dækker i analysen over 19 ydelser som efterløn, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og tidlig pension. SU er ikke inkluderet.

95.000 færre på ti år

På baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser analysen også, at 635.000 personer mellem 16 og 64 år var på offentlig forsørgelse i 2024.

Siden 2014 er antallet faldet med 95.000 personer.

– Der er færre personer på offentlig forsørgelse i dag sammenlignet med for ti år siden. Det falder sammen med, at vi har haft et historisk opsving på det danske arbejdsmarked, hvor flere og flere fra kanten er kommet med om bord. Efterspørgslen på arbejdskraft har virkelig rykket noget. Samtidig er der også en klar effekt af forringelserne af efterlønnen, der har betydet, at færre er på ordningen, siger Frederik Olsen.

– Det går godt i dansk økonomi, men man skal huske, at det pludselig kan vende igen. Så når vi er lykkedes med at knytte mange fra kanten tættere til arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at vi forsøger at fastholde dem. Først og fremmest skal vi forsøge at holde gang i hjulene, men det er også vigtigt at investere i aktive beskæftigelsesindsatser, siger Frederik Olsen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Andelen af danskerne i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau siden 1977. Den toppede på 25,8 procent af befolkningen i 1995 og er faldet til 15,7 procent i 2023.
  • I løbet af de seneste ti år er det samlede antal på offentlig forsørgelse – eksklusive folkepension og SU – faldet med godt 20.000 personer trods stigende pensionsalder og befolkningsvækst. For 16-64-årige er tallet faldet med 95.000 personer.
  • Andelen af personer på kontanthjælp er faldet fra 3,0 procent til 1,2 procent af befolkningen over de seneste ti år. Det skyldes især, at mange tidligere kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse.
  • Faldet i antallet af personer på overførselsindkomst skyldes især højkonjunkturer, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forringelse af efterlønnen. Det understreger vigtigheden af at holde folk tæt knyttet til arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender.

Tabel: Se udviklingen i overførselsmodtagere fordelt på specifikke ydelser

Tabellen viser ændringen fra 2014-2024 i andelen af fuldtidspersoner mellem 16-64 år, der er på offentlig forsørgelse fordelt på ydelser.

Ydelsesgruppe20142024Ændring fra 2014-2024
Efterløn2,4 pct.0,1 pct.-2,3 procentpoint
Kontanthjælp3,0 pct.1,2 pct.-1,8 procentpoint
A-dagpenge2,5 pct.1,9 pct.-0,6 procentpoint
Uddannelseshjælp1,3 pct.0,8 pct.-0,5 procentpoint
Arbejdsmarkedsydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Revalidering0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Fleksydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Førtidspension6,4 pct.6,0 pct.-0,4 procentpoint
Særlig uddannelsesydelse0,1 pct.0,0 pct.-0,1 procentpoint
Forrevalidering0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Ledighedsydelse0,4 pct.0,4 pct.0,0 procentpoint
Kontantydelse0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Tidlig pension0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Sygedagpenge2,1 pct.2,2 pct.0,2 procentpoint
Ressourceforløb0,1 pct.0,4 pct.0,3 procentpoint
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv0,0 pct.0,3 pct.0,3 procentpoint
Seniorpension0,0 pct.0,5 pct.0,5 procentpoint
Jobafklaringsforløb0,0 pct.0,7 pct.0,7 procentpoint
Fleksjob1,6 pct.2,5 pct.0,9 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)


Sådan holder supermarkederne åbent i dag

0
Sådan holder supermarkederne åbent i dag

AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Overblikket stammer fra supermarkedernes hjemmesider.

Onsdag den 25. december 2024.

ABC, Venusvej:

Lukket

Coop 365, Adelvej:

10:00 – 22:00

Coop 365, Overmarken:

10:00 – 21:00

Coop 365, Vendersgade:

10:00 – 22:00

Daglig’Brugsen Egeskov:

10:00 – 18:00

Føtex, Prinsessegade:

Lukket

Føtex, Venusvej:

Lukket

Lidl, Vejlevej:

Lukket

Lidl, Gl. Landevej

Lukket

Løvbjerg, Strevelinsvej:

Lukket

Meny, Indre Ringvej:

Lukket

Netto, Adelvej:

09:00 – 22:00

Netto, Bredstrupvej:

09:00 – 22:00

Netto, Erritsø Bygade:

Lukket

Netto, Nymarksvej:

Lukket

Netto, Vesterbrogade:

09:00 – 22:00

REMA 1000, Egeskovvej:

Lukket

REMA 1000, Strevelinsvej:

Lukket

REMA 1000, Venusvej:

Lukket

Super Brugsen, Nymarksvej:

08.00-15.00

Super Brugsen, Erritsø Bygade:

Lukket

Middelfart:

Coop 365, Jernbanegade:

10:00 – 21:00

Føtex, Kløvervej:

Lukket

Kvickly, Østergade:

Lukket

Lidl, Brovejen:

Lukket

Netto, Brovejen:

09:00 – 22:00

Rema1000, Brovejen:

Lukket

Tove og Preben har været med i Fredericia Fodslaw i 50 år

0
Tove og Preben har været med i Fredericia Fodslaw i 50 år

I anledning af Fredericia Fodslaws 50 års jubilæum blev to af foreningens mest trofaste medlemmer, Tove Poulsen og Preben Christoffersen, hædret for deres mangeårige engagement. Begge har været med i foreningen fra begyndelsen, og deres rejse med Fredericia Fodslaw har været en inspirerende historie om fællesskab, sundhed og venskaber, der har bestået gennem årtier.

Tove Poulsen, der i dag er 95 år, har været med i alle årene i Fredericia Fodslaw. Tove har været en uundværlig del af foreningen i mange år, og hendes passion for vandring har ikke set sine grænser, selv med alderen. I dag går hun stadig regelmæssigt, og hendes beslutsomhed er bemærkelsesværdig:

– Jeg er jo et naturmenneske. Jeg begyndte at gå, da jeg var 43, men jeg begyndte først at vandre, da jeg var 64. Alle de dejlige mennesker, de kommer ikke med titler, de kommer for at hygge og snakke sammen. Jeg går hver dag, siger Tove, der bentyter sig af rollator:

– Jeg begyndte at gå igen efter den 11. december for to år siden, da jeg faldt og fik en rollator. Jeg fik en lille blodprop, men det har ikke taget så meget skade. Jeg er så glad for, at jeg fik en rollator, og nu kan jeg fortsætte med at gå. Jeg har ikke tænkt mig at stoppe med at gå foreløbig. Det er det bedste, jeg ved, siger hun.

Tove er et levende eksempel på, hvordan Fredericia Fodslaw ikke blot er en fysisk aktivitet, men et fællesskab, hvor medlemmerne støtter hinanden og skaber venskaber på tværs af generationer. Hendes engagement i foreningen har været en stor inspiration for de yngre medlemmer, og hendes dedikation til at fortsætte med at gå, selv med en rollator, er et bevis på den vedvarende livsglæde, hun finder i vandringen.

Preben Christoffersen under hyldesten.

Preben Christoffersen har også været en central figur i Fredericia Fodslaw. Han meldte sig ind i Viborgs fodslawsforening 1972 og blev overflyttet til Fredericia i 1974. Preben, der stammer fra en familie, der har været engageret i Fodslaw, har haft et langt og berigende forhold til foreningen. Han beskriver det som en aktivitet, der både giver naturoplevelser og mulighed for samtaler:

– Det har været godt. Man får nogle oplevelser, man ikke ville få, hvis man gik alene. Man får noget natur, og man får nogle snakke. Munden går jo, ligesom benene. Så det er jo det, der gør, at det er godt at gå. Så godt er det jo også, at det er godt for helbredet, siger Preben.

Preben har i mange år været med til at organisere og deltage i gåture, og han har set foreningen udvikle sig fra de første år. I dag er turene kortere og mere hyggelige, men fællesskabet er stadig det samme:

– Jeg har mere kontakt med fodslaw i Fredericia i dag, end jeg havde dengang, da vi vandrede. Ja, vi går nu ud og går hver lørdag. Overordnet set er det nu mere korte og hyggelige ture, man går. Vi går fast et par gange om ugen. Vi har faste uddannelsesdage, hvor vi går 6-7 kilometer tur. Hvis det er en lang tur, tager vi den i weekenden, som passer ind i vores program, siger Preben.

Prebens rejse med Fredericia Fodslaw har været et langt engagement, og han er et tydeligt bevis på, hvordan vandringen i foreningen har været med til at styrke både krop og sind gennem årtier.

Både Tove Poulsen og Preben Christoffersen blev hædret til receptionen på Fredericia Fodslaws 50 års jubilæum, hvor deres mangeårige deltagelse og passion for vandring blev anerkendt af både medlemmer og ledelse. Tove og Preben er et symbol på foreningens værdier – et fællesskab, der rummer alle, og en aktivitet, der giver livsglæde og sundhed, uanset alder.

Med disse to medlemmer i spidsen for Fredericia Fodslaw er det tydeligt, at foreningen har haft en varig og positiv indflydelse på både den fysiske og mentale sundhed i Fredericia.

Fra alle os til alle jer

0
Fra alle os til alle jer

Kære læsere,

Vi er glade for hver dag at kunne bringe gratis nyheder og historier til jer alle. Det er med stor taknemmelighed og ydmyghed, at vi hele tiden ser, hvor flittigt I besøger os. Vi er specielt glade for, hvor mange der besøger os direkte for at se, hvad vi bringer.

Nu er det jul. Vi har alle tid til at reflektere over året der gik, juleanden og gaverne, børnene, børnebørnene og mange andre ting. Men hvis julen er godt for noget, så er det tanken om at give. I hverdagen har mange måske for travlt med at tage til sig selv. Der findes mennesker, der ikke er så heldige. Nogle har ikke familier. Eller de har ikke økonomi til at give børnene de gaver, de kunne ønske sig. Man kan være ramt af alverdens uheld. Julen er en tid, hvor vi kan minde hinanden om, at vi allesammen er underlagt naturlove og virkeligheden. Man kan ikke være sikker på altid at have held.

Det bedste vi mennesker kan, er derfor at være ydmyge og taknemmelige. Det er også værdier, der afspejler sig i juletiden. Selvom mange betragter det som ferie, fritid og tid med familien. Så er temaet fortsat glæden, godheden og plads til andre.

Der er en lille uges tid til nytår. Når julefreden er ovre, skal vi nok komme med flere betragtninger om året der gik. Men lad os konstatere at det gik stærkt, og vi allerede er midt i årtiet. En fjerdedel inde i århundredet. Også pakkerne under træet forandrer sig. Ligesom vores traditioner ikke kan tages for givet. Det er noget, vi som samfund, skal arbejde på at fastholde. Ikke mindst familietraditionerne. For familien som enhed er under pres. Det kommer fra statsmagten, der løbende har eskaleret behovet for kontrol over vores børn, nu helt ned til madpakkerne. Det er en trist og kedelig udvikling, der er baseret på bedrevidenhed. Samt en indædt tro på at den samme sko passer til alle. Hvor man kunne hylde forskelle og gøre dem til interessante indslag i livet, vil embedsfolk og nidkære politikere bestemme, hvad der er bedst for familierne.

Selvom det ikke burde være en særlig opgave. For det bedste er at lade familierne være i fred. Der er for meget arbejde, for mange regler, for meget stress, for mange krav, for mange problemer, for mange fastlåste holdninger og for mange rutiner. I dag skal man allerhelst aflevere børnene til andre, direkte fra fødslen. Kravet om at have folk på arbejdsmarkedet overstiger det menneskelige behov for at være sociale væsener i en familie. Og ja, der er mangel på respekt for familielivet i dette samfund:

Børnene må ikke længere være børn. De skal piskes i daglange ordninger, hvor alt styres håndfast af professionelle. Selvom børn nu engang har bedst af at være sammen med deres forældre og søskende. Vi skal have barndommen tilbage. Lad os håbe at der kommer et opgør med den tankegang, at det hele kun handler om at skabe produktionsmedarbejdere til statskassen.

Derfor kan man passende bruge anledningen til at tænke over, om vi skulle give mere plads til borgerne selv. At bede politikerne og embedsfolkene om at holde op med den detaillovgivning, der forsøger at bestemme så meget over vores familiernes liv. Det ville være den bedste julegave til alle børn. For vi lever i en tid, hvor statistikkerne eksploderer med tal om børns mistrivsel. Vi skal finde ud af, hvilken rolle vores samfundsmodel spiller i den forbindelse. Og vi kan passende bruge juletiden, der jo er børnenes fest, med at overveje, hvordan vi kan stille krav til samfundet om at slippe børnene fri.

Når det er sagt, så ønsker vi alle en god jul.

Stor taknemmelighed fra beboere på Hybyhus Plejecenter efter overvældende donationer

0
Stor taknemmelighed fra beboere på Hybyhus Plejecenter efter overvældende donationer

Julen er for mange tiden for gavmildhed og hjertevarme, og det mærkes tydeligt på Hybyhus Plejecenter i Fredericia, hvor en simpel bøn om hjælp til lidt jule- og nytårsslik til beboerne har udviklet sig til en sand overflod af donationer.

Historien tog sin begyndelse, da Desiree, en af plejecenterets ansatte, lavede et opslag i en lokal Facebook-gruppe og bad om hjælp. Opslaget fangede hurtigt opmærksomheden, og blandt de første til at reagere var Estate-mægler Peter Møller.

Peter Møller fortæller, at han så opslaget og hurtigt meldte sig på banen for at komme forbi med juleslik til beboerne. Han sørgede kort efter for at handle stort ind og levere jule- og nytårsslik til plejecenterets to afdelinger, Strandkrogen og Skovbrynet.

– Det betød virkelig meget for dem at få lidt ekstra til jul. For os var det en stor glæde at kunne gøre en lille forskel og være med til at forsøde deres jul, tilføjede han.

Desiree har delt flere billeder af det store udvalg af jule- og nytårsslik samt snacks.

Peter Møllers indsats blev startskuddet til en kæde af gavmilde donationer. Desiree, der startede indsamlingen, deler nu billeder af de mange lækkerier og pynt, der er kommet ind. Sammen med billederne udtrykker hun en stor taknemmelighed:

– Jeg kan ikke udtrykke nok taknemmelighed overfor, hvor mange der har ønsket at give noget til vores to afdelinger Strandkrogen og Skovbrynet. Da jeg lavede opslaget, havde jeg håbet på et par poser slik til juleaften og nytårsaften… men det, vi har modtaget, er over alt forventning.

Flere borgere med tilknytning til plejecenteret meldte sig også på banen. Nogle donerede penge, som blev brugt til indkøb af slik og gaver, mens en tidligere kollega kom forbi med en hel kasse fyldt med lækkerier til både beboere og personale. En yngre kvinde fra Nordbyen tilbød både nytårspynt og hjemmebag, og en af plejecenterets nattevagter tog ud og købte julegaver til beboerne, så ingen skulle mangle en gave juleaften.

Plejecenterets to afdelinger sender en stor tak til alle, der har bidraget med de mange lækkerier og pynt.

For Desiree har opbakningen været overvældende. Hun fortæller, at mængden af donationer blev så overvældende, at hun til sidst måtte takke nej til yderligere bidrag. En del af det modtagne slik bliver nu gemt til påske, så beboerne også kan få glæde af det senere på året.

– Jeg er rørt langt ind i hjertet over de gode mennesker, der findes, og som gør en forskel for dem, der ikke kan klare sig selv, skriver hun til sidst.

Læs også:

Hvordan kører man korrekt i sivegaden i Fredericia?

0
Hvordan kører man korrekt i sivegaden i Fredericia?

Etableringen af sivegaden i Danmarksgade i Fredericia har givet anledning til flere spørgsmål blandt bilister: Hvordan gebærder man sig i området? For at skabe klarhed har Fredericia Køreskoles kørelærer, Allan Windeballe, taget os med på en køretur gennem gågaden for at forklare de vigtigste regler og hensyn.

Allan Windeballe forklarer, at kørsel i sivegaden adskiller sig fra almindelig trafik. “Når vi kører ind i sivegaden her i Fredericia, som er en del af Danmarksgade, forlader vi faktisk vejens forløb. Det betyder, at vi skal orientere os, blinke og tydeligt vise andre trafikanter, at vi forlader vejens retning. Vejen drejer til venstre, mens vi skal køre ind til højre. Området er en gågade, men al kørsel er tilladt.”

I en sivegade gælder særlige hensyn, da området er delt mellem gående, cyklister og bilister. “Når vi færdes i en gågade, betyder det, at hvis vi nærmer os gående eller andre, der færdes i området, og vi skaber en farlig situation, er det os som bilister, der skal stoppe og give plads. Gående har nemlig første ret i gågader,” forklarer Allan. Han understreger også, at hastigheden skal holdes under kontrol. “Man må ikke køre mere end 15 km/t. Det er vigtigt at holde lav hastighed og hele tiden være opmærksom på de gående og andre trafikanter.”

Et andet væsentligt aspekt ved sivegaden er parkering. Allan gør opmærksom på, at parkering kun er tilladt i afmærkede båse. “Det fremgår også af P-skiltene, hvor der er mulighed for 30 minutters parkering i de markerede båse. Man må gerne standse kortvarigt, men det er ikke tilladt at parkere i længere tid uden for disse områder.”

Cykeltrafik er også et vigtigt punkt at være opmærksom på i sivegaden. Allan forklarer, at cykler må færdes i begge retninger i området. “Når vi når til gågadens ophør, har vi ubetinget vigepligt. Det fremgår både af skiltningen og de belægningsændringer, der markerer overgangen.”

Den pædagogiske tilgang fra Allan Windeballe viser, hvordan man som bilist kan færdes trygt og korrekt i sivegaden. Med tydelige instruktioner og fokus på fælles hensyn håber han, at flere bilister vil føle sig trygge ved at køre i området og bidrage til en sikker og harmonisk trafikafvikling.

Se videoen med kørelærer Allan Windeballe, hvor han viser, hvordan man korrekt kører igennem sivegaden i Danmarksgade.

Åbn lågen til den 24. julegaveidé fra Fredericia

0
Åbn lågen til den 24. julegaveidé fra Fredericia

Det er den tid på året, hvor Fredericia stråler lidt ekstra. Byens gader er pyntet med funklende lys og gran, butikkerne summer af forventning, og duften af brændte mandler, varme æbleskiver og gløgg hænger i luften. Julen er kommet til Fredericia – og med den følger årets store spørgsmål: Hvad skal man give i julegave?

For at hjælpe dig med den svære beslutning har Fredericia AVISEN skabt en helt særlig juleserie, i samarbejde med flere af byens virksomhed, der sætter fokus på byens handelsliv. Vi har besøgt 24 forretningsdrivende i Fredericia og spurgt dem om deres bedste julegaveidéer. Fra de små nichebutikker med unikke varer til de klassiske steder, der er garant for kvalitet – vi har samlet 24 gaver, som både inspirerer og hylder det lokale.

En julekalender fuld af Fredericias charme

Ligesom en julekalender åbner vi hver dag op for en ny fortælling fra byens handlende. Hver gave gemmer på en historie, der handler om mere end blot det, man kan købe. Det handler om passionen bag produkterne, glæden ved at bidrage til Fredericias fællesskab og det særlige ved at handle lokalt i en tid, hvor vi alle søger nærvær og mening.

Vi dykker ned i Fredericias juleliv og besøger butikker, caféer og forretninger, der hver især spiller en rolle i at gøre byen til noget helt særligt. Måske finder du den perfekte gave til en, du holder af – eller måske opdager du en ny favoritbutik, der er værd at besøge igen og igen.

Julen handler om mere end gaver

Denne serie er også en hyldest til det lokale handelsliv, der hver dag arbejder hårdt for at skabe liv og glæde i Fredericia. Detailhandlen er presset, men med fælles opbakning kan vi sikre, at Fredericias bymidte fortsat er et levende og attraktivt sted at handle, hygge og mødes.

Fredericia AVISEN håber, at serien kan inspirere til både juleindkøb og refleksion over, hvorfor det betyder noget at støtte lokalt. Når vi køber vores gaver i byen, investerer vi i Fredericias fremtid – og sikrer, at der også næste år er butikker, der kan pynte op og skabe julestemning i vores gader.

Følg med hver dag

Så læn dig tilbage med en kop varm kakao, og følg med på Fredericia AVISEN, hvor vi hver dag frem til juleaften åbner en ny gave. Bag hver historie gemmer sig noget særligt – præcis som det bør være i julen.

Byens Brød: Julens bagværk og hyggelige morgenstunder

Det dufter af jul hos Byens Brød, der med sine to afdelinger i Fredericia – én i Sjællandsgade og én på Erritsø Bygade – skaber rammerne for den perfekte julehygge. Indehaver Lars Hesselvig og hans team har travlt med at fylde hylderne med alt, hvad der skal til for at gøre juledagene lidt sødere og mere hyggelige. Fra traditionelle julesmåkager til frisk morgenbrød, sørger de for, at ingen går tomhændede fra butikken.

– Julen er en tid, hvor traditioner betyder noget. Julesmåkager og klejner hører bare til, og mange elsker at have dem på bordet i december. Det er noget, der skaber hygge og minder, fortæller Lars Hesselvig.

Han forklarer, hvordan de klassiske godter ofte bliver brugt som små værtindegaver, nydt til julefrokoster eller sat frem på stuebordet til hyggelige øjeblikke med familien.

For mange starter julens hyggelige stunder allerede om morgenen, og her er Byens Brød klar til at hjælpe.

– Vi vil gerne være en del af folks julehygge fra morgenstunden. Friskbagt morgenbrød og wienerbrød kan noget særligt – det samler folk og gør dagen lidt bedre, siger Lars med et smil.

Julen er en travl tid for Byens Brød, men det er også en tid med glæde og forventning.

– Vi ved, at mange har travlt op til jul, så det betyder meget for os at kunne være her og hjælpe kunderne med det, de mangler – både det, der er planlagt, og det, de pludselig opdager, de står og mangler, forklarer Lars.

Begge butikker holder åbent i juledagene, så kunderne kan hente deres favoritter til den store dag. Afdelingen i Sjællandsgade har åbent fra klokken 07:00 til 13:00, mens Erritsø Bygade åbner lidt tidligere og holder åbent fra klokken 06:00 til 13:00.

– Vi gør os umage med at have noget for enhver smag – fra morgenbrød til de klassiske småkager, som folk forbinder med julen, siger Lars.

Byens Brød er en fast del af mange familiers jul i Fredericia, og Lars og hans team glæder sig over at kunne bidrage til den særlige stemning, der præger byen i december.

– Det handler om at gøre julen lidt sødere og mere hyggelig for alle. Vi er her for at hjælpe, så kunderne kan fokusere på alt det, der betyder noget for dem, slutter Lars med et smil.

Byens Brød har åbent alle dage mellem jul og nytår, både i Sjællandsgade og på Erritsø Bytorv.

Uanset om man leder efter lækre julesmåkager, frisk morgenbrød eller bare lidt ekstra hygge til bordet, er Byens Brød det oplagte sted at besøge i juledagene. Med duften af nybagt bagværk og en atmosfære fuld af julens glæder sørger de for, at ingen mangler noget til højtiden.

Serien om 24 julegaver i Fredericia præsenteres af følgende virksomheder

Monjasa, Sparekassen Danmark, CH Byg, RSM, Boxleje.dk, Wiggers og Klement, Brugg Pipes og Byens Brød ønsker alle en glædelig jul og god julehandel i Fredericia.

Den demokratiske interessefordeling i Danmark

Den demokratiske interessefordeling i Danmark

0
OPINION. Igennem mange år har kapital- og lånemuligheder været skævt fordelt i Danmark. En vognmand i Nr. Nebel ville investere i sin forretning, men banken...