I et forsøg på at rette op på alvorlige fejl og forbedre kvaliteten på det specialiserede socialområde har Nyborg Byråd iværksat en omfattende udviklingsplan. Planen blev godkendt i marts 2024 og omfatter både økonomiske investeringer og organisatoriske ændringer. Borgmester Kenneth Muhs (V) understreger vigtigheden af at arbejde målrettet på at sikre en høj faglig kvalitet i kommunens socialfaglige indsatser.

– Vi har gjort os mange overvejelser og tanker om, hvordan vi bedst kan sikre den nødvendige udvikling og kvalitet i sagsbehandlingen. Administrationen har allerede igangsat flere tiltag, som vi vurderer vil få betydning på sigt. Der er afsat midler til at gennemføre planen, og vi ser allerede effekten af nogle af de tiltag, vi har iværksat, siger Kenneth Muhs.

Flere tiltag igangsat

Udviklingsplanen, der strækker sig frem mod 2028, indeholder både økonomiske investeringer og organisatoriske forandringer, der skal sikre en mere effektiv og sammenhængende indsats på tværs af kommunens sociale områder. Byrådet har afsat i alt 298,985 millioner kroner til planen i perioden 2024-2028.

– Vi ser frem til at fortsætte arbejdet med udviklingsplanen, som er godt forankret i både byrådet og administrationen. Det kræver en langsigtet indsats at se de fulde resultater, men vi er allerede begyndt at se positive tegn, tilføjer Muhs.

Blandt de initiativer, der allerede er sat i gang, er ansættelse af flere medarbejdere, omorganiseringer af ledelsesstrukturer og fokus på kompetenceudvikling. Der er også blevet iværksat tiltag for at reducere sygefraværet og øge effektiviteten i sagsbehandlingen.

Høj fokus på effekt og opfølgning

Som en del af udviklingsplanen vil der blive gennemført løbende ledelsestilsyn og opfølgning på de igangsatte initiativer. Ifølge Muhs er det vigtigt at have et klart billede af, hvordan de forskellige tiltag påvirker kvaliteten af arbejdet på det sociale område.

– Det handler om at måle og vurdere effekten af de initiativer, vi har sat i gang. Vi skal sikre, at vi hele tiden er på rette vej, og at vi justerer vores indsats, hvis vi ser, at der er områder, der ikke giver de ønskede resultater, forklarer borgmesteren.

Han påpeger dog, at det er en langsigtet proces, og at nogle af de ønskede effekter først vil kunne ses efter længere tid.

Fokus på ledelse og samarbejde

Som en del af udviklingsplanen er der blevet fokus på at styrke ledelsesstrukturen og samarbejdet mellem de forskellige enheder. En ny områdeledelse, der består af tre områdeledere for myndighedsafdelingen, børneområdet og voksenområdet, skal sikre en mere effektiv organisering og fordeling af opgaverne.

– Vi har etableret en ny ledelsesstruktur, der skal styrke samarbejdet og sikre, at vi kan levere en sammenhængende indsats på tværs af de forskellige områder. Det er en vigtig del af vores strategi for at skabe et bedre arbejdsmiljø og højere faglig kvalitet, siger Muhs.

Investering i forebyggelse og genopretning

En central del af udviklingsplanen er en stor investering i forebyggende indsatser, som skal sikre, at flere borgere får hjælp tidligere. Der er afsat ekstra midler til dette formål, og kommunen har allerede iværksat workshops med fokus på at forbedre samarbejdet mellem myndighedsafdelingen og de eksterne aktører.

– Forebyggelse er nøgleordet. Vi ønsker at hjælpe flere borgere på et tidligere tidspunkt i deres forløb, så de undgår at få behov for mere omfattende indsatser senere. Det er en investering i både borgernes trivsel og i samfundets økonomi på længere sigt, understreger Muhs.

En anden vigtig del af planen er en styrkelse af håndteringen af underretninger. Nyborg Kommune har fået kritik for fejl i behandlingen af underretninger tidligere, og det er noget, der nu er blevet adresseret i udviklingsplanen.

– Børne- og ungerådgivere skal nu have en langt mere systematisk tilgang til underretninger, og vi har iværksat kompetenceudvikling for at sikre, at alle medarbejdere har den nødvendige viden til at vurdere underretningerne korrekt, forklarer Muhs.

Støtte fra politikerne

De politiske partier i Nyborg Byråd har bakket op om udviklingsplanen, og Muhs ser en bred enighed om, at det er nødvendigt at sætte ind med kraftige tiltag for at løfte kvaliteten på det socialfaglige område.

– Vi har fået bred opbakning til den strategi, vi har lagt. Det er afgørende, at vi arbejder sammen om at forbedre forholdene for både borgerne og medarbejderne i Nyborg Kommune, slutter Muhs.

Nyborg Kommune står derfor overfor en omfattende forandringsproces, der har til formål at sikre både højere faglighed, bedre arbejdsmiljø og mere effektive indsatser. Det vil kræve tid og løbende opfølgning, men den første rapportering indikerer, at kommunen er på rette vej.

Fakta om Ankestyrelsens tilsyn og Nyborg Kommunes handlinger

Ankestyrelsen blev involveret i sagen efter en henvendelse fra Social- og Boligministeriet den 17. september 2024, som pegede på alvorlige bekymringer vedrørende kvaliteten af Nyborg Kommunes indsats og sagsbehandling på de specialiserede socialområder. Ministeriet mente, at kommunens praksis havde været mangelfuld siden 2015, og at problemerne ikke var blevet håndteret rettidigt. En af de specifikke bekymringer var, at kommunen modtog borgerhenvendelser, herunder børneunderretninger, i en postkasse, der skulle have været nedlagt, hvilket resulterede i, at sagerne ikke blev håndteret korrekt.

Som svar på anmodningen fra Ankestyrelsen om en redegørelse, har Nyborg Byråd beskrevet de tiltag, der er blevet iværksat efter BDO’s rapport “360 graders analyse af de specialiserede socialområder”. Der er gennemført omfattende omstruktureringer, herunder ansættelse af ekstra medarbejdere og iværksættelse af ledelsestilsyn, og man har nu en systematisk tilgang til håndtering af underretninger. Kommunen har også iværksat en udviklingsplan, der skal sikre en forbedring af sagsbehandlingen frem mod 2028.

Ankestyrelsen har anmodet Nyborg Byråd om at fremlægge en redegørelse, der beskriver de igangsatte tiltag og deres effekt. Denne redegørelse skal være indsendt senest to måneder efter anmodningen. Kommunen er opmærksom på, at tilsynet kan føre til en vurdering af, om der er behov for yderligere handlinger.