0.5 C
Copenhagen
onsdag 24. december 2025

En kommune med gode fremtidsudsigter

0

Med overskud på budgetterne, utallige spadestik og en førerposition på landsplan inden for nye sundhedsinitiativer, er der ikke mange negative punkter, Middelfart Kommune kan sætte på dagsordenen. Kommunen har i de seneste år markeret sig som en kommune i rivende udvikling, og det glæder borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen.

Med en bevidst strategi og de langsigtede investeringer har byen formået at tiltrække nye borgere, styrke erhvervslivet og samtidig bevare sit særpræg som en kommune, hvor naturen er et substantielt element. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen er ikke kun vidne til denne udvikling, han er også en af hovedarkitekterne bag den, og har med sikker hånd været med til at føre Middelfart Kommune gennem en periode præget af vækst, forandringer og store ambitioner, og det taler han nu ud om.

Da han bliver spurgt om, hvordan han vurderer byens nuværende tilstand, er han ikke i tvivl.

– Når man måler temperaturen, er det ofte for at tjekke, om man har feber eller fejler andet. Hvis jeg skulle måle temperaturen på Middelfart, vil jeg sige, at ‘patienten’ er fuldstændig rask og rørig, siger Johannes Lundsfryd Jensen med et smil.

Bliver vi ved patientmetaforen, ser Johannes Lundsfryd Jensen Middelfart Kommune som billedet på en sund borger, og den her borger er ikke kun i god form, men den er også godt på vej til at realisere sine mål.

– Vi har en kommune, hvor der er godt gang i hjulene. Vi har gang i erhvervslivet, med virksomheder, der flytter til og udvider. På borgersiden ser vi mange, der gerne vil bo her.

Middelfart har en årlig nettovækst på omkring 300 borgere, men selvom tallene er positive, er det ikke selve antallet, der vægter højest for borgmesteren, det handler snarere om, hvilken by Middelfart er, og hvordan den formår at balancere nyt og gammelt.

– Vi befinder os på en måde mellem en ung og en gammel by. Vi er en ung by, fordi mange nye folk flytter hertil og bliver en del af kulturen, men samtidig er vi en gammel by med traditioner og historie, forklarer han.

En bevidst satsning på vækst

Væksten i Middelfart er ikke sket ved et tilfælde. Tværtimod har den været resultatet af en målrettet indsats fra kommunens side, hvor en tidlig indsats i forhold til skoler og børnefamilier spillede en afgørende rolle.

– Vi satte speederen i bund for at blive et sted, hvor folk har lyst til at flytte til, fortæller Lundsfryd Jensen.

Det begyndte med en tydelig observation: Elevtallet i kommunens skoler var faldet drastisk, og det truede med at lukke flere skoler.

– Det er virkelig giftigt for ethvert lokalsamfund, hvis skolen risikerer at lukke. Når skolen lukker, følger ofte købmanden og kirken, siger Johannes Lundsfryd Jensen, og understreger, at der var brug for handling.

– Vi kunne ikke bare se til. I stedet for at lade tingene ske, besluttede vi at investere i vores skoler og sikre, at der kom liv tilbage i lokalsamfundene. Vi ville gå den anden vej og skabe en kommune, hvor folk aktivt vælger at bosætte sig, også med deres børn.

Den strategiske beslutning, der blev taget for nogle år siden, har i dag skabt et positivt momentum for Middelfart. Selvom bosætning spiller en central rolle, er det især vigtigt at fremhæve, hvordan børn nu også trives i de nye rammer, for det er kvaliteten af livet og de muligheder, som de nye tiltag giver for børnefamilierne, der virkelig gør en forskel. Som borgmesteren selv siger:

– Når der er nok børn og voksne, gavner det bylivet på alle måder. Vi kan have caféer, restauranter og kulturtilbud, som trækker folk til og giver energi til byens hjerte. Det skaber en fantastisk dynamik, hvor folk har lyst til at blive hængende, ikke bare for at arbejde, men også for at leve. Samtidig er det vigtigt for foreningslivet, fordi der er nok børn til at stille fodbold- og håndboldhold, og nok voksne til at engagere sig som trænere og frivillige. Det hele hænger sammen.
Væksten har stadig også haft en positiv effekt på byens detailhandel og virksomheder, som nu nyder godt af en mere stabil lokal arbejdskraft.

– Når folk bor og arbejder her, så skaber det en kontinuitet, som vores virksomheder kan bygge på. Det giver en helt særlig stabilitet, som mange andre byer kæmper for at opnå. Det gavner os alle, fordi det skaber mere liv i vores byer, flere muligheder for både unge og ældre, og det gør Middelfart til et sted, hvor man virkelig kan se sig selv blive i mange år, tilføjer han med stolthed.

Ældreomsorgen som stolthed

Johannes Lundsfryd Jensen er dog ikke kun stolt af byens vækst og erhvervsliv. Et andet område, hvor kommunen har gjort en markant indsats, er ældreomsorgen. Med en voksende ældrebefolkning er det også nødvendigt at rette blikket mod dette område. Derfor har Middelfart måtte tænke ud af boksen og prøve nye tiltag af, og det har givet kommunen mulighed for at være frontløber på området.

– Vi har været fritaget fra nogle nationale regler, hvilket medarbejdere og ledere har grebet på en rigtig god måde, forklarer borgmesteren og tilføjer, at denne frihed har givet plads til innovation og nytænkning.

Gennem de seneste år er der blevet iværksat over 100 prøvehandlinger, der alle har haft til formål at forbedre hjælpen til de ældre.

– Det er jeg virkelig stolt af, siger Lundsfryd Jensen og fremhæver det store arbejde, der er blevet lagt i at skabe bedre forhold for de ældre.

– Der er mange mennesker, der gør et fantastisk stykke arbejde her, tilføjer han med tydelig respekt for de ansatte i kommunen.

Naturen som hjørnestenen i fremtiden

Samtidig har Middelfart fra naturens hånd altid haft en enestående beliggenhed med deres smukke naturområder, som længe har været en del af kommunens identitet. Det er noget, de altid har haft, men som de nu har fundet ud af at udnytte bedst muligt til gavn for både borgerne og byens stigende popularitet.

– Vi har store sammenhængende naturområder i den sydvestlige del af kommunen, blandt andet Husby-Tanderup, Brende Mølle og Brænde Ådal, som er fantastiske områder, siger han og beskriver, hvordan disse områder strækker sig helt ind mod Gelsted, mens han fortsætter og beskriver flere områder, der tilbyder borgerne et frirum fra den travle hverdag:

– I den nordlige del har vi Røjle Skov og Klint samt Kasmose Skov, som er unikke naturperler med uberørt skov. Vi har også Hindsgavl Skov, som ligger tæt på byen og giver mange glæde, samt Lillebælt.

Da samtalen falder på Lillebælt, kan man ane et subtilt forbehold i hans stemme. Middelfart har nemlig en opgave foran sig, når det gælder beskyttelsen af Lillebælt, som er i ubalance. For Johannes Lundsfryd Jensen er det et vigtigt tema, der kræver både lokal og national opmærksomhed.

– Vi har en stor opgave foran os med at råbe vores landspolitikere op, så vi kan få Lillebælt tilbage i balance, siger han.

Investeringer for fremtiden

Naturen vil da også fortsat være at finde på Middelfart Kommunes investeringsliste. Fremtiden byder på en masse grønne initiativer, hvor omlægningen af landbrugsarealer til natur, skov og vedvarende energi står højt på dagsordenen.

– Det vil betyde store ændringer i det landskab, vi ser uden for byen.

Men der er også andre store projekter i gang, der skal sikre byens fremtidige udvikling. En af de vigtigste investeringer er på børneområdet, hvor nye børnehaver som Solsikken og Naturbyen er under opførelse.

– Vi går et år i møde, hvor vi kommer til at investere meget, især i vores mindste børn, forklarer Lundsfryd Jensen og peger på, at kommunen har et stærkt fokus på at skabe de bedste rammer for fremtidens generationer.

En anden milepæl er åbningen af Danmarks første nærhospital, som forventes at få stor betydning for borgerne i Middelfart.

– Vi har netop set regeringens sundhedsudspil, som handler om at bringe sundhed tættere på borgerne, og det er præcis, hvad ånden i nærhospitalet handler om, siger borgmesteren med tydelig stolthed over at være en del af et banebrydende projekt, der kan få indflydelse på hele landet.

Ny leder af Fredericias spillesteder har tidligere været koncertgæst

0

Den 1. november træder Kirstine Uhrbrand ind i sin nye rolle som leder af Tøjhuset og Eksercerhuset i Fredericia. Hun overtager stillingen efter Sune Rasmussen og ser frem til at føre de to kultursteder videre.

Kirstine, der kommer med stor erfaring fra både musik- og klimafolkelige projekter, har en dyb forbindelse til musik, som har præget hendes liv fra en tidlig alder.

– Jeg har haft musik tæt inde på livet hele mit liv. Jeg voksede op på Fanø, hvor der er en meget stærk folkemusiktradition, som strækker sig flere hundrede år tilbage i tiden. Denne tradition bliver brugt aktivt til baller, fester og andre arrangementer. Mange på Fanø spiller musik, og jeg har også selv spillet. Mine forældre har også spillet og spiller stadig musik, så musikken har fulgt mig siden barndommen. Jeg har en stor grundlæggende kærlighed til musik, forklarer hun om sin passion for musikken, der har formet hendes karrierevalg.

Kirstine Uhrbrand har en alsidig baggrund med erfaring fra Tønder Festival, hvor hun i syv og et halvt år var festivaldirektør og arbejdede tæt sammen med frivillige, lokale borgere og kollegaer for at forme festivalens fremtid. Dette har givet hende værdifulde indsigter i, hvordan man leder kulturelle projekter.

– For ti år siden blev jeg ansat på Tønder Festival og var direktør der i syv og et halvt år. Jeg boede der og arbejdede sammen med frivillige, byens borgere og mange gode mennesker om at forme festivalen i de efterfølgende år. Jeg havde gode kollegaer der. Efterfølgende
har været med til at planlægge og afvikle selve Klimafolkemødet og kulturprogrammet, fortæller Kirstine.

Men musikken har aldrig været langt væk, og derfor føltes det naturligt for hende at vende tilbage til et sted, hvor kulturen og musikken står centralt.

​– Jeg holder meget af at komme på Tøjhuset og Eksercerhuset til koncerter. Jeg synes, de er virkelig fantastiske steder med en god atmosfære og en stærk frivillig ånd. Jeg nyder at komme der,” siger Kirstine om sin kommende arbejdsplads. Hun ser frem til at tage del i udviklingen af de to kultursteder og deres fremtidige program. “Da jeg så muligheden her, fik jeg lyst til at blive en del af det spændende, der sker på Tøjhuset og Eksercerhuset. Jeg synes, det er imponerende, at man har to så kulturfyldte steder. Det tiltalte mig meget, siger Kirstine.

Kultur- og Idrætschef: “Vi har fundet den rette kandidat”

Fredericia Kommune har også stor tiltro til Kirstines kompetencer. Kultur- og idrætschef Kasper Findahl understreger, at hun er den rette person til opgaven: “Vi har haft en god ansættelsesproces, hvor der var mange ansøgere til stillingen. Under processen blev det hurtigt klart, at vi havde fundet en dygtig kandidat i Kristine, som har de kompetencer, der er nødvendige for at føre de to steder ind i fremtiden og fortsætte den flotte udvikling.” Han påpeger også, at hendes erfaringer fra både Tønder Festival og Klimafolkemødet er uvurderlige. “Kristine har erfaring fra sit arbejde på Tønder Festival og Klimafolkemødet, hvor hun har samarbejdet bredt med forskellige aktører. Det er netop de kompetencer, man skal have som leder af et højt profileret sted, og det er meget væsentligt.”

Kirstine selv er begejstret for de muligheder, som de to kulturhuse giver. “Jeg synes, det er nogle dejlige steder, der virkelig bidrager til musikoplevelsen. For mig betyder omgivelserne meget, når jeg går til kulturelle arrangementer. Det, at det foregår i historiske bygninger med en god atmosfære, giver meget til oplevelsen,” siger hun og forklarer, hvordan Tøjhuset og Eksercerhuset på mange måder komplementerer hinanden. “Tøjhuset er perfekt til intime arrangementer, mens Eksercerhuset har plads til mange mennesker. De to steder supplerer hinanden godt. Atmosfæren er den samme, men de tilbyder forskellige muligheder.”

Stor erfaring og klare ambitioner for fremtiden

Med et omfattende program på begge spillesteder ser Kirstine frem til at kunne sætte sit eget præg på kulturtilbuddene.

– Jeg starter den 1. november, og jeg glæder mig meget til at lære mere om det hele, møde de frivillige og tale med de ansatte. Når jeg er landet godt, begynder jeg at sætte mit præg på programmet, fortæller hun.

Hun værdsætter det allerede eksisterende varierede program, som spænder over flere forskellige musikgenrer.

– Jeg synes, programmet er virkelig flot og meget varieret. Jeg kan godt lide, at der er mange forskellige musikgenrer, lige fra blues og jazz til metal, folkemusik og rock. Der er noget for enhver smag, og det er en stor styrke, forklarer Kirstine.

Kasper Findahl understreger også, at der var flere vigtige kriterier i ansættelsesprocessen, der gjorde, at valget faldt på Kirstine.

– Vi har vægtet forskellige ting. Erfaring med ledelse af medarbejdere og drift har været afgørende, ligesom kendskab til musikbranchen. Erfaring med ledelse af frivillige og samarbejde med forskellige aktører har også været meget vigtigt, siger Findahl.

Ikke en ny ‘Sune Rasmussen’ – Kirstine sætter sit eget præg

Selvom Kirstine afløser Sune Rasmussen, er der ikke lagt vægt på, at hun skulle være en direkte efterfølger af hans stil.

– Jeg vil ikke sammenligne de to profiler. Kristine er sin egen person, og Sune var sin egen. Det har ikke været vigtigt for mig at finde en ‘Sune version 2.0’. Fokus har været at finde en ny leder til Tøjhuset og Eksercerhuset, der besidder de nødvendige kompetencer, slår Kasper Findahl fast.

Kirstine selv har allerede en lang historie med Tøjhuset og Eksercerhuset, og hun ser frem til at fortsætte det gode arbejde, som Sune og mange andre aktører har opbygget siden 2018.

– Jeg tror, det var i 2019, at jeg var i Tøjhuset første gang. Tidligere har jeg også været til koncerter i Det Bruunske Pakhus, selvom jeg ikke boede i Trekantområdet dengang. Jeg var med i en bestyrelse, der ofte holdt generalforsamlinger der, fordi stedet lå centralt i landet. Allerede dengang var folkemusikken en vigtig del af min verden. Jeg boede ikke i området, så jeg kom ikke så ofte, men jeg var der nogle gange dengang, slutter Kirstine.

Et sølveventyr i Fredericia

0

Fredericia har en lang og vigtig historie som industriby. Der har været mange forskellige erhverv, og en af disse er sølvvareindustrien. Der opstod i 1800- og 1900-tallet flere fabrikker i Fredericia, og nogle af dem voksede sig meget store. Cohrs Sølvvarefabrik er måske den mest kendte, men i Norgesgade kan man stadig se bygningen, hvor en anden stor og vigtig fabrik virkede gennem mange år. Det var Fredericia Sølvindustri.

Historien om Fredericia Sølvindustri startede i 1925. Dette år oprettede sølvsmed Hans Thomsen virksomheden i Norgesgade 2-4. Hans Thomsen var selv blevet udlært sølvsmed hos Cohr Sølv i Danmarksgade. Virksomheden skulle blive en sand familievirksomhed i Fredericia. Hans Thomsen forblev direktør for Fredericia Sølvindustri frem til sin død i 1962, hvorefter hustruen, Johanne Thomsen og de to sønner, Hans Christian (Bosse) Thomsen og Henri Peter Thomsen overtog ledelsen. Johanne Thomsen døde i 1973, mens Henri Peter Thomsen døde i 1992. Hans Christian (Bosse) Thomsen døde i 2009. Tidligt kom børnebørnene til Hans Thomsen dog også ind i ledelsen af virksomheden. Hanne Nielsen og Peter Thomsen var sammen tredje generation i Fredericia Sølvindustri, da de overtog ledelsen i 1990.

I 1990’erne oplevede Fredericia Sølvindustri en god tid for virksomheden. Det blev mere populært for unge mennesker at ønske sig bestik i sølv og plet. Der var en stigende interesse for kvalitetsbestik, og det kunne Fredericia Sølvindustri mærke. Fabrikken i Norgesgade voksede til at blive Danmarks næststørste sølvvarefabrik, og leverede også sølvbestik til Sverige og Norge.

Produktionen af sølvbestik var dog en vanskelig og højt specialiseret produktion. En gaffel skulle f.eks. gennem mere end 40 arbejdsgange, før den var færdig. Det krævede både tid og dygtige håndværkere at producere sølvbestik. I ældre tider var der 16 sølvvarefabrikker alene i Fredericia, men i 1991 var der kun to tilbage i Danmark, nemlig Georg Jensen i Hjørring og Fredericia Sølv i Fredericia. Det krævede en god afsætning at holde hvervet i live.

Efter år 2000 blev det sværere og sværere for Fredericia Sølvindustri at afsætte ”tre-tårnet” sølvbestik i Danmark. Finanskrisen fra 2008 satte dødsstødet ind. Fredericia Sølvindustri var de sidste sølvproducenter, der fortsat producerede sølvtøj i Danmark, mens alle andre havde sendt deres produktion til Fjernøsten. Finanskrisen halverede med ét slag omsætningen, og i 2010 gik fabrikken i Fredericia konkurs. Sølveventyret i Fredericia var forbi, og det samme var gældende for en egentlig sølvvareproduktion i Danmark. Fabrikken i Norgesgade lukkede, og bygningen blev siden indrettet til restaurant, hvor Oven Vande nu har til huse.

Hoffa lignende tilstande i Fredericia

0
Foto: AVISEN

Socialdemokratiets afdeling i Fredericia har i de senere år udviklet sig til en kulisse af magtmisbrug, korruption og en ledelseskultur, der får en til at tænke på de mørkeste perioder i fagbevægelsens historie. Ikke mindst kan der trækkes uhyggelige paralleller til den berygtede amerikanske fagforeningsleder Jimmy Hoffa, der personificerede en uhæmmet brug af magt og penge, som efterhånden blev synonymt med korruption. Ligesom Hoffa ledte Teamsters Union med et jerngreb, har medlemmer af Socialdemokratiet i Fredericia — heriblandt tidligere borgmester Jacob Bjerregaard, Lars Ejby, Turan Savas og ikke mindst Lise Nielson — sat en dybt problematisk dagsorden i en by, der har haft svært ved at ryste skandalernes støv af sig.

Tidligere borgmester Jacob Bjerregaard har været omdrejningspunktet for en række af møgsager og ledelsesstil, der har trukket byens omdømme i rendestenen. Da han var borgmester, opbyggede han et netværk, hvor personlige forbindelser og favorisering af nære venner blev hverdagskost. Et særligt graverende eksempel er sagen om den attraktive byggegrund, som Bjerregaard på magisk vis fik tildelt uden om de sædvanlige udbudsrunder.

Denne udbredte nepotisme er slående lig Hoffas egne lyssky aftaler og brug af positioner til at fremme personlige interesser. I Hoffas tid var det mafiabosser, der profiterede; i Fredericia var det Bjerregaard og hans tidligere inderkreds, der har formået at tilgodese egne interesser på byens bekostning.

Men det er ikke blot Bjerregaard, der har bidraget til den skandaløse kultur. Det er kun få år siden, at den socialdemokratiske byrådsgruppe fra 2017-2021 dækkede over skandalesagen med Lars Ejby Pedersen, der havde sin hustru siddende som topchef i kommunalforvaltningen, hvilket efter afsløringer om inhabilitet gjorde, at begge trak sig fra deres poster. Det er altså ikke nyt for socialdemokraterne, at der kan være problemer med armslængdeprincippet hos deres byrådsmedlemmer i forhold til forvaltningen.

Ligesom Hoffa omringede sig med ja-sigere og håndlangere, synes Ejby dengang at have været fast besluttet på at kvæle enhver kritik. Dette magtbegær har manifesteret sig i en organisation, der snarere ligner et broderskab end en demokratisk politisk bevægelse, hvor manipulation og skummel infrastruktur dominerer.

Og så er der Turan Savas, der har trukket sin egen del af skyggespillet. Weekendavisen kunne i september afsløre, at det socialdemokratiske byrådsmedlem havde flere kasketter på, når han både var medlem af borgmesterpartiet, Fredericia Tyrkisk Kulturforening og Fredericia Moské. Samtidigt er det kommet frem at den Tyrkiske kulturforening og Fredericia Moske ikke har ført særskilte regnskaber selvom at de har hver deres CVR nummer. Det vil altså sige, offentlige støtte midler til kulturforeningen også er gået til at støtte Fredericia Moske. Turans Savas dobbeltroller i Fredericias politiske og økonomiske landskab er dybt problematiske.

Som Hoffa, der blandede fagforeningsarbejde med kriminalitet, synes Savas at have spillet på flere heste. Hans rolle i sagen om den tyrkiske kulturforening og moskéen peger på en systematisk svækkelse af offentlig tillid og et kompromitteret politisk system.

Ej at forglemme Lise Nielson, hvis firma lukkede ved tvang: det nu tidligere byrådsmedlem overførte millioner af velgørenhedskroner til sig selv. Lise Nielsons tvangsopløste firma fik tilført penge, der ellers var øremærket velgørenhed og nødhjælp til udlandet. Som en loyal støttespiller til Bjerregaard og Ejby har hun bidraget til et miljø, hvor gennemsigtighed er blevet en sjældenhed.

Socialdemokratiets medlemmer i Fredericia har med andre ord skabt en giftig atmosfære, hvor personlig vinding og magtbegær er blevet sat over byens og borgernes bedste. Parallellen til Jimmy Hoffa og den måde, han ledte sin organisation på, er slående: Både i Fredericia og i Hoffas union var det ikke længere de mennesker, man skulle tjene, der var i fokus, men snarere en indre kreds af magthavere og deres egne interesser. Ligesom Hoffa til sidst blev opslugt af sine egne forbrydelser, ser vi nu konsekvenserne af de socialdemokratiske lederes skandaler skylle ind over Fredericia.

Fredericia fortjener bedre. Borgerne fortjener politikere, der sætter byens interesser først, og som ikke lader sig fange af det magtspil, der nu har skabt en troværdighedskrise for Socialdemokratiet. Den nuværende tilstand kan ikke opretholdes, hvis byen skal genvinde sin værdighed, husk det når i sætter jeres kryds til næste kommunalvalg.

Sune Nørgaard Jakobsen, Dansk Folkeparti

Autismecenter indviet

0

Torsdag blev Autismecenter Syddanmark officielt indviet i Fredericia. Det nyopførte center, der består af 21 specialdesignede boliger, skal huse voksne med autisme og er skabt med fokus på at skabe ro og trivsel i dagligdagen.

Pernelle Jensen (V), formand for Det Nære Sundhedsvæsen i Regionsrådet, var blandt de fremmødte ved indvielsen. Hun glæder sig over, at projektet nu står færdigt og fremhæver betydningen af de nye faciliteter, både for Fredericia og for regionens indsats på autismeområdet.

– Jeg er glad for, at det endelig er færdigt og ser flot ud, og så er jeg glad for, at det er placeret i Fredericia. Der kommer flere og flere af denne type botilbud, og behovet på autismeområdet stiger, udtaler Pernelle Jensen.

Skræddersyede rammer Centeret er bygget med særligt fokus på de behov, som mange med autisme har i deres dagligdag. Det indebærer alt fra lyd- og lugtdæmpende materialer til store vinduer, der giver et naturligt lysindfald.

– De nye boliger og rum er designet til mennesker med autisme, og de ligger i rolige omgivelser med udsigt til skoven, hvilket skaber en fredfyldt atmosfære. Det naturprægede miljø bidrager til den rolige stemning, forklarer hun videre.

Allerede inden indvielsen har der været stor efterspørgsel på de nye boliger. Centeret er næsten fuldt booket, og de opslåede stillinger har tiltrukket over 400 ansøgere til 50 pladser.

– Det er imponerende at se, hvor stor interessen har været – både for boligerne og for at blive en del af personalet. Det viser virkelig, hvor relevant og nødvendigt det her tilbud er, siger Pernelle.

Trods bump på vejen Byggeriet har ikke været uden udfordringer. En konkurs undervejs skabte usikkerhed omkring tidsplanen, men centeret er alligevel blevet færdiggjort til tiden.

– Selv med en konkurs undervejs har de formået at overholde tidsplanen for byggeriet, og det er virkelig imponerende, konstaterer Pernelle Jensen afsluttende.

Nu, hvor de nye boliger står klar til at tage imod de første beboere, kan Autismecenter Syddanmark se frem til at skabe en tryg og mere stabil hverdag for mennesker med autisme i de nye rammer.

Den kulturelle opskrift

0

Middelfart har meget at byde på. Derfor er vi også klar med et magasin fyldt af gode historier, der kan være med til at sætte fokus på byens kulturelle, historiske og erhvervsmæssige succes. At det er endt med de mange gode resultater rundt om i kommunen, skyldes ikke mindst de mange iværksættere, aktører og støtter. Det gælder også for dette magasin.

Middelfart Kommune er et sted, der er fyldt med gode historier. Mange af dem trænger til at blive fortalt, og det er vores mission, at de kommer frem til ikke blot folk i kommunen, men også turister og gæster. For det er ikke kun byens centrale beliggenhed i Danmark, der er i centrum. Også de mange solide borgere, der gennem årerne har gjort Middelfart til den perle, der er tale om.

I nyere tid er det ikke mindst evnen til at sætte en dagsorden og bringe nye folk til, der har defineret udviklingen. Eksempelvis med etableringen af et klimafolkemøde, der år efter år vokser. Denne udvikling bakker vi op om. Det gør vores annoncører også. Vi håber, at du vil støtte dem, ligesom de støtter os og sikrer dig et gratis magasin.

Vi er glade for at kunne annoncere en spændende nyhed: Danske Digitale Medier A/S har ansat en fast journalist dedikeret til at dække Middelfart sammen med vores team af journalister i hele mediet. Dette sker som en direkte respons på det store behov og ønske fra vores læsere om flere artikler og indslag om Middelfart. Vi har lyttet, og vi har valgt at investere i at styrke vores dækning af byen, så vi kan bringe jer endnu flere spændende, relevante og lokale nyheder.

Vi ønsker at være din foretrukne kilde til lokale historier, og vi opfordrer dig til at kontakte os, hvis du har en god historie, vi bør kende til. Hvad enten det er små eller store begivenheder, lokale profiler, initiativer, kultur eller erhvervsliv – vi vil meget gerne høre fra dig. Dine idéer og input er med til at forme vores dækning og sikre, at vi skaber indhold, der betyder noget for dig og vores andre læsere i Middelfart. Du kan læse med dagligt på middelfartavisen.dk eller downloade vores app på avisen.nu/app

Men i første omgang, vil jeg ønsker jer god læselyst med Middelfart MAGASINET, der udkommer næste gang primo december.

Andreas D. Andreassen
Ansvarshavende Chefredaktør

Skærbækværket

0

Fredericias industrihistorie handler ikke kun om industri inde i byen. Industribygninger og produktionsvirksomheder findes endnu mange steder i området. De har alle en plads i vores industrihistorie, for de har sat deres store præg på landskabet og den historiske udvikling, samt ikke mindst skabt mange arbejdspladser. En af disse store virksomheder er stadig i brug, og findes ved Skærbæk.

Skærbæks historie handler i høj grad om landsbyens plads ved Lillebælt og om fiskeri. Omkring år 1900 var Skærbæk centrum for Lillebæltsfiskeriet. Kystfiskeriet gav gode muligheder for det lille samfund i Skærbæk med få hundrede indbyggere. I løbet af 1800-tallet var bådene dog efterhånden blevet så store, at det blev svært at fiske direkte fra kysten. De løste man ved, at man i 1919-1920 anlagde en egentlig fiskerihavn i Skærbæk med en dybde på 2,8 meter og længde på 300 m.

De gode havneforhold ved Skærbæk tillod selv store fartøjer at sejle tæt på kysten. Dette havde stor betydning, da man i 1940’erne begyndte at drøfte anlæggelsen af et elværk uden for Fredericia og Kolding. I 1945 stiftede kommunerne og oplandsselskaberne i Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Odder et interessentskab, og i 1946 var man kommet så vidt, at man nu begyndte på opførelsen af et elværk i Skærbæk. Byggeriet var stort og besværligt. Der var tilfælde med strejker blandt håndværkerne, og der skulle gå fem år, inden man kunne tage det nye elværk i brug i 1951. Dermed kunne man lukke de gamle elværker i Fredericia og Kolding, som slet ikke kunne levere nok el til det stigende forbrug. Det danske samfund blev mere og mere elektrificeret i løbet af første halvdel af 1900-tallet, og det skulle Skærbækværket være med til at løfte i de kommende årtier.

I de første årtier blev der på værket afbrændt store mængder af brunkul. Kulle­ne blev fragtet på lastbiler fra udgravningsområ­der syd for Herning, og der blev dagligt kørt ca. 100 vogntog gennem værkbyen. Det var en god økonomisk løsning med brunkul, og Skærbækværket blev flere gange udvidet, men det var også en beskidt og forurenende løsning. Der var meget larm, støv og røg, både for de ansatte på værket og for beboerne i Skærbæk.

Oprindeligt producerede Skærbækværket udelukkende el, men i 1986 begyndte man også at producere fjernvarme. I 1997 udfasede man endelig olie og kul til fordel for naturgas, og i 2017 blev der bygget en ny kraftvarmeblok, der fyrer med bæredygtig biomasse. Værket i Skærbæk er fortsat i dag en stor producent, der leverer fjernvarme svarende til ca. 60.000 husstande samt el til højspændingsnettet svarende til ca. 25.000 husstande.

Værket i Skærbæk kom i høj grad til at præge byen. På et tidspunkt var mere end 500 personer ansat på værket. Det skabte et stort behov for boliger, og hurtigt blev der derfor opført en hel lille by ved Skærbækværket. Den første byggeperiode blev gennemført i åre­ne 1949-1952, og bestod af to husblokke med fire lejligheder i hver samt 33 enfamiliehuse. Dertil kom en portnerbolig og to lejligheder i en fælles forsamlingsbygning, der blev kaldt Skærgården.

Boligerne var oprindeligt hovedsageligt udlejet til ansatte, der skulle betjene maskinerne på Skærbækværket i tre-holds-skift. Men også andet personale, som skulle kunne tilkaldes med kort varsel, fik til­kendt en bolig i værkbyen. Sammen med de første boliger blev der også opført tennisbane, legeplads, bibliotek, telefonboks og vaskeri til fælles afbenyttelse.

Senere er antallet af enfamiliehuse i værkbyen øget med yderligere 18 huse, og endnu senere er der foretaget både nybyggeri og nedrivninger i boligmassen. I tidens løb er kriterierne for at få bolig i værkbyen også ændret i takt med samfundets almindelige udvikling.

På samme vis har Skærbækværket ændret sig løbende i de godt 70 år, værket har været i funktion. Det oprindelige kraftværk er udvidet flere gange, bl.a. med nye produktionsen­heder i 1964 og 1970 samt i 1997. I kedlerne har der gennem den lange årrække været fyret med henholdsvis kul og olie og fra 1997 altså med naturgas. Siden 1986 har Skærbækværket produceret både elektricitet og fjernvarme. Hele produktionsanlægget er nu sty­ret af moderne it-teknologi, og værket er nu en del af energikoncernen Ørsted, efter en række af forskellige fusioner siden år 2000. Milliardforretningen Ørsted har nu sit hovedsæde i Skærbæk, som stadig er den lille landsby ved Lillebælt.

Middelfart Roklub høster medaljer

0
Billede: Middelfart Roklub.

I september deltog Middelfart Roklub i World Rowing Masters Regatta for scullere i Brandenburg, Tyskland, hvor der var cirka 5000 deltagere fra 52 forskellige lande og DM på Bagsværd Sø. Roerne Hardy Engelbrecht, Ole Bendtsen, Kaj Nissen, Diana Korsgaard og Susanne Mogensen, fik her kæmpet sig til flere medaljer, herunder både guld og sølv. Vi har i denne forbindelse talt med to af de mest erfarne roere, Ole Bendtsen og Hardy Engelbrecht, der deler deres oplevelser fra de seneste triumfer, og hvad det kræver at præstere på højeste niveau.

Ole Bendtsen fra Middelfart Roklub er ikke fremmed for store sejre på vandet, og sammen med sin faste makker fra Fredericia Roklub, har han roet sig ind i ro-historien endnu en gang. Ved World Rowing Masters Regatta i Brandenburg, Tyskland, tidligere på måneden, tog de guldet med hjem i dobbeltsculler, og Ole er ikke i tvivl om, hvorfor de igen står øverst på podiet.

– Jeg ror meget sammen med én fra Fredericia. Det har jeg gjort i snart over 20 år, siger Ole Bendtsen om sin langvarige makker Frede Nørskov. 

Sammen har de trænet intensivt og deltaget i stævner verden over, og netop den dedikation har båret frugt ved endnu en stor turnering. 

– Jo, man træner jo igennem hele sæsonen. Efterhånden som man kommer tættere på stævnet, intensiveres træningen, fordi man skal til at præstere og opnå resultater, forklarer han og fortsætter: 

– Omkring en måneds tid før begynder det virkelig at krible, og så bliver der lagt endnu mere træning på, for det skal jo helst fungere optimalt.

For Ole og hans holdkammerater har vejret også været på deres side denne sommer, hvilket har gjort træningen endnu mere intens og målrettet. 

– Vi har også været heldige med vejret her i august måned, hvor der var mange dage med stille vand, specielt om morgenen. Det har vi udnyttet, og både Hardy, Kai og Diana har også været meget, meget flittige, fortæller Ole.

Erfaring og nye udfordringer

Hardy Engelbrecht fra Middelfart Roklub har også været en central figur i klubbens seneste succeser. Ved DM på Bagsværd Sø i september lykkedes det ham og hans nye makker, Kaj, at tage en sølvmedalje. Det var en særlig oplevelse for Hardy, der ser tilbage på resultatet med stolthed.

– Det specielle ved denne sølvmedalje var, at det var sammen med Kaj, som er en ny roer – én, der ikke har roet i mange år, fortæller Hardy. 

At slå tidligere landsholdsroere gav resultatet en ekstra dimension, og Hardy fremhæver samarbejdet med sin nye makker som en vigtig faktor. 

– Vi leverede et rigtig godt løb, velvidende at vi konkurrerede mod meget erfarne roere. Kaj er ny, og det gjorde oplevelsen lidt speciel. Man kan så diskutere, om jeg er god til at lære ham det, eller om han er god til at lære, men i mine øjne er det underordnet. Vi havde et super løb, og det er lige så meget værd som en sølvmedalje.

Træningen bag succesen

Hård træning er en fast bestanddel af hverdagen for Middelfart Roklubs roere. Både Ole og Hardy fremhæver den disciplin, det kræver at være på topniveau, selv efter mange år i sporten. 

– I de sidste to-tre år har vi roet hver morgen – helt vildt! siger Hardy Engelbrecht og fortsætter: 

– Vi har roet både i én- og to-mandsbåde på Lillebælt. Det har givet os både teknisk færdighed og kondition.

Og Lillebælt kommer dem til gode, når de er ude. Den øgede tekniske dygtighed skyldes nemlig også, at Middelfart Roklub er en såkaldt “havklub”:

–  I Danmark er de bedste roere typisk omkring søer som Bagsværd Sø, Sorø Sø, Brabrand Sø og Holstebro Sø. Det atypiske ved os i Middelfart er, at vi har haft flotte resultater på Lillebælt, som jo er et havområde. Vi har opnået internationale resultater siden 1980’erne, og mange kigger mod os for at se, hvordan vi gør det. En nøglefaktor er, at vi kan ro hver morgen, når vejret er stille. Senere på dagen blæser det op, og det har stor betydning på Lillebælt, men ikke på en sø. Hvis man tilpasser sig disse forhold, kan man godt blive god, selv i små klubber, men det kræver fleksibilitet.

For Ole er træningsrutinerne også en del af den succes, de oplever ved stævner. 

– Vi har næsten taget medaljer med hjem hvert år. Og det har vi gjort i næsten 20 år. Vi har også rejst stort set hele verden rundt til stævner – både Australien, Canada, USA og mange europæiske lande, fortæller han. 

– Når man starter, er man virkelig oppe i gear. Og når man så kommer først over målstregen, så er det en fantastisk følelse.

Fremtidige mål

Selvom Ole og Hardy har mange medaljer i bagagen, er de ikke færdige med at sætte nye mål. Hardy afslører deres næste ambitioner: 

– Vi vil meget gerne til Veteran-VM og Europamesterskaberne i Plovdiv næste år. Derudover har vi vores løb i løbet af sæsonen, hvor vi deltager i forskellige afdelinger hen over sommeren.

Det er tydeligt, at både Ole og Hardy fortsætter med at se fremad, selv efter mange års succes i roningens verden. Det stærke kammeratskab og den dedikerede træning er nøgleelementer i deres fortsatte triumfer på vandet.

Som Ole afslutter: 

– Når man krydser målstregen som nummer et, så er man helt oppe at køre. Det viser, at træningen giver resultater. Det er super fedt.

Til sidst har Hardy en opfordring til alle, der er nysgerrige på roning – uanset alder:

– Jeg vil bare opfordre alle, der har lyst til at prøve roning, til at komme forbi klubben. Det er en sport, der favner mange forskellige målgrupper. Man kan dyrke det på eliteplan, motionsplan eller bare for hyggens skyld. Det tror jeg ikke, alle er klar over, men det kan man. Vi har eksempelvis Bent, som er 81 år og stadig aktiv. Det er en sport for alle!

Hvem er de uansvarlige

0

Den socialdemokratiske ledelse i byrådsgruppen har meddelt, at de har lavet et ansvarligt budget selv. Skal det tolkes sådan, at flertallets budget er uansvarligt? Det skylder borgmesterpartiet at svare på.

Hvis den socialdemokratiske ledelse kan påvise konkret, hvordan et flertal, inklusive deres støttepartier, har udarbejdet et uansvarligt budget, må det være nu, tallene og fakta skal på bordet. Hvorfor vælger man at bruge ordet “ansvarligt”? I øvrigt udsendte man kort før forligspartiernes pressemøde det socialdemokratiske budget til pressen – via borgmesterkontoret. Det virkede ret akavet. Er det rimeligt, at Fredericia Kommune udsender mindretallets budgetforslag? Er det normalt?

Interessante spørgsmål. Når man taler om magtfuldkommenhed, arrogance og bedrevidenhed. Uanset hvad, så er det borgmesteren og hans gruppeformand, Søren Larsen, der skylder os en forklaring på, hvad der præcist er uansvarligt ved det, et flertal i byrådet nu har besluttet.

Vi venter spændt.

For alle andre, undtagen de mest troende, der mener, at det “kommer til at koste de røde støttepartier”, er det afviste sparekatalog et monument over den socialdemokratiske sparepolitik. Borgmesteren og gruppeformanden bør forklare, hvorfor de er utilfredse med, at et flertal ikke vil spare på de vitale dele af kernevelfærden i Fredericia. Ikke mindst, om det er det, de vil gå til valg på i 2025. Vi husker alle tydeligt, hvordan man under sidste valgkamp kørte med sloganet ‘velfærd’, ‘sammen’ og ‘fællesskab’.

Hvor er fællesskabet i jeres vision for Fredericia? Socialdemokratiet valgte at gennemføre nedskæringer to år i træk. Det gjorde man uden tøven, mens man hånede de partier, der ikke ville skære ned. At man nu forsøger at fremstå som “det ansvarlige parti”, når man reelt er blevet frataget magten, er komisk. I stedet for at reflektere over situationen, fortsætter man ufortrødent med at påtage sig lånte fjer. Sandheden er, at alle partierne i den nye koalition år efter år har taget ansvar for Fredericia, når de har deltaget i budgetaftalerne.

Det bør man indrømme nu, borgmester og gruppeformand.

Alle disse partier har år efter år forhandlet under en diktatorisk kultur, hvor embedsmændene har siddet helt tæt på beslutningsprocesserne. Hvem har insisteret på dette?

Borgmesterpartiet.

Nej, de uansvarlige er ledelsen i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Både i forhold til de mange fredericianere, man endnu engang havde tænkt sig at ramme med besparelser, medarbejderne i afdelingerne og i velfærdsområderne, men ikke mindst i forhold til den sammenhængskraft, der er nødvendig, hvis en by som Fredericia skal vokse. Partierne bag det nye budgetforlig har valgt at sige, at de “har investeret i fremtiden.”

Det ville klæde socialdemokraterne at gøre det samme.

Bilist standset på Strib Landevej

0

I de tidlige morgentimer søndag blev en bilist stoppet af politiet på Strib Landevej i Middelfart.

Klokken 01.53 førte føreren af køretøjet bilen, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer, hvilket resulterede i en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.

Fyns Politi bekræfter, at bilisten blev anholdt på stedet, og der blev foretaget de nødvendige undersøgelser for at fastslå graden af påvirkningen. Sagen vil nu blive overdraget til de juridiske myndigheder, som skal tage stilling til de videre konsekvenser for den sigtede.

Sammenstød i Vejle – bilist kørt til skadestuen

Sammenstød i Vejle – bilist kørt til skadestuen

0
KRIMI. Tirsdag aften rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Vejle, hvor to biler var involveret i et sammenstød. Uheldet skete klokken 18.10...