Det er ikke kønt, hverken at kigge- eller høre på, når USA`s kommende præsident Donald Trump i klart sprog genfremsætter et gammelt amerikansk geopolitiske ønske om implementering af Grønland, som den 51. amerikanske delstat. Det er Poker taktik der skal håndteres med kløgt og is i maven. Trump er langt fra den eneste præsident der har ønsket at købe Grønland. Det første tilbud kom fra præsident Andrew Jackson i 1832 og er siden blevet genfremsat adskillige gange.
Der skal ikke mere end et kig til for at se, hvilken interesse Amerikanerne har i Grønland. Grønland besidder en uvurderlig skat af kostbare mineraler i undergrunden og et fiskerigt hav. Begge dele er vigtige ressourcer, som en stormagt meget gerne vil have kontrollen over. Grønland er nemlig meget mere end en sne- og isdækket kæmpe ø. Med klimaændringerne er der over tid skabt mulighed for sejlads rundt om Grønland året rundt. Det er en mulighed, der udfordres af bl.a. Kina og Rusland og dermed truer sikkerheden for Grønland. Grønland er også både geopolitisk og strategisk et enormt land, der helt ubevogtet udgør en ubehagelig flanketrussel for USA og Canada. Med Ruslands og Kinas aggressive adfærd er det legitimt, at USA ønsker at udvide sit militære engagement i Grønland.
Grønland ligger ubevogtet hen og den danske såkaldte suverænitetshåndhævelse i Grønland har desværre ikke anden effekt end de spor i sneen som to hundeslæder, to spand hunde og to soldater efterlader. Effekten af den indsats svarer til, at der på hele Sjælland kun er en politibetjent – på løbehjul.
Dansk overvågning fra luften er ikke eksisterende og den maritime overvågning udgør heller ikke en troværdig tilstedeværelse. Med fuld offentlighed om de danske inspektionsskibes placering og nedslidte tilstand er der ikke tale om noget, der bare ligner en troværdig indsat. Med fraværet af en bare minimal overvågning af Grønland og det omkringliggende hav, efterlader vi en komplet åben flanke mod øst.
Med Grønland efterladt alene af Danmark og fraværet af dansk kontrol i, over og omkring Grønland er de amerikanske ønsker forståelige.
Og nej, ”Grønland er ikke til salg”, som daværende danske statsminister Thorvald Stauning udtrykte det i Finansial Times 21. juli 1930. Men, der bør lyttes til amerikanerne og, de bør tilbydes konstruktive forhandlinger om etablering af baser. Det skal have en pris! Det bør forhandles, så de amerikanske baser giver Grønland et årligt og varigt og substantielt Dollar milliardbeløb. Grønland skal også kræve, at amerikanerne i forbindelse med amerikanernes baser giver fri adgang til basernes sundheds- og sygehusfaciliteter, etablering af skoler, alderdomshjem, fritidsfaciliteter, elektricitet, vand og infrastruktur for grønlænderne.
Danmark skal ikke afstå Grønland for nogen pris, men vi skal tage ejerskabet alvorligt.
