Manglen på uddannet arbejdskraft truer velfærden, kan vi klare os de næste 3 til 5 år med nuværende ressourcer? udfordring ikke kan ikke ignoreres. Teknologiske løsninger og ældreplejens reformer giver os en midlertidig løsning. Det kræver handling, politisk og organisatorisk, for at undgå systemet knækker.
En stigende efterspørgsel på pleje og omsorg med en aldrende befolkning, gør der skal rekrutteres 23.000 sosu-ansatte inden 2035, ifølge KL. Samtidig håndterer vi i dag over 96.000 borgere over 65 år med demenssygdomme og arbejdskraftmangel kombineret med risici som omsorgstræthed og forråelse, truer kvaliteten i ældreplejen.
En årlig bevilling på én milliard kroner blev afsat til at styrke kvaliteten af plejen i januar 2024, og 30 mio. kroner blev øremærket til at forebygge forråelse gennem Sundhedsstyrelsens demensrejsehold. Derudover blev der i april 2024 indgået en aftale om at afsætte 376,1 mio. kr. i 2024 til udbredelse af faste teams i ældreplejen. Der er behov for en mere kontant langsigtet strategi.
Robotteknologi og digitale systemer kan overtage nogle rutineopgaver med begrænsninger og frigøre personalet, de kan ikke erstatte den menneskelige kontakt og empati, som er nødvendig i ældreplejen.
I Japan, har de taget velfærdsteknologi til et nyt niveau med robotter, der kan udføre fysisk krævende opgaver og overvåge ældre borgeres helbred. Men de har indset, at teknologi ikke kan stå alene. I Holland arbejdes med mindre, samfundsorienterede plejehjem, “Buurtzorg-modellen” som skaber tætte relationer mellem personale og borgere. Det giver et menneskeligt og respektfuldt arbejdsmiljø, der reducerer stress og omsorgstræthed blandt medarbejdere.
Trivsel og arbejdsglæde er nøglen til at løse mange af de udfordringer, vi står over for. Vi skal gøre ældreplejen til en attraktiv karrierevej med bedre løn, uddannelsesmuligheder og arbejdsforhold. Samtidig skal vi give medarbejderne mere handlefrihed og råderum til at prioritere relationer fremfor minutstyring.
En kombination af politiske reformer, teknologiske løsninger og en kulturændring, der fremmer empati og stolthed i arbejdet skal findes. Ældreplejereform er ord på papiret, ikke konkrete tiltag, der kan mærkes på beboer og personale.
Handler vi ikke nu, bliver fremtidens ældrepleje en skygge af, hvad vi har i dag. Lad os lære af udlandet, udnytte teknologiens potentiale og genopbygge stoltheden i plejesektoren. Det handler om mennesker også dig på sigt.
Poul Rand, kandidat til KV25, for Liberal Alliance
Fredericia Musicalteater slår snart dørene op for en ny forestilling, der lover en eventyrlig og ‘mææh’gtig’ oplevelse for hele familien. Søren Torpegaard Lund, en af Danmarks mest lovende musicalperformere, er tilbage i byen, hvor hans karriere tog fart. Han skal nemlig spille rollen som Mads, den største af de tre bukke bruse, i den kommende børnemusical, der har premiere den 8. februar.
Søren Torpegaard Lund, 26 år, stammer fra Oure ved Gudme på Sydfyn. Han blev uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia i 2019 og har siden optrådt på nogle af landets største scener. Med store roller i musicals som West Side Story, Dance of the Vampires og Kinky Boots har han etableret sig som en af sin generations store talenter. Nu vender han tilbage til Fredericia, og denne gang med en ny udfordring – børneteater.
Tilbage til rødderne i Fredericia
– Jeg har altid elsket de kreative fag i skolen og mærkede hurtigt, at det var meget naturligt for mig – modsat nogle af mine klassekammerater, som ikke fandt samme glæde i det. Jeg forstod ikke, hvorfor de ikke også syntes, at det var sjovt at lave teater, fortæller Søren med et smil og uddyber, hvordan hans barndom på en friskole fyldt med teater og musik banede vejen for hans karriere.
Sørens interesse for scenekunst voksede altså frem på friskolen, hvor han deltog i adskillige forestillinger, som senere banede vejen til lokale teaterprojekter på Fyn som Nyborg Voldspil. Et par år senere blev han optaget på Musicalakademiet i Fredericia, hvor han lagde grundlaget for sin professionelle karriere. I dag, seks år efter sin uddannelse, har han optrådt på nogle af landets største scener og markeret sig som en stor profil inden for musicalverdenen, og for Søren er det helt særligt nu at vende tilbage til byen, hvor hans rejse for alvor tog sin professionelle begyndelse.
– Jeg er virkelig glad for at være tilbage i Fredericia. Det er en by, jeg boede i under min uddannelse, og det er en særlig oplevelse at vende tilbage. Her er en ro og en afslappet stemning, som står i kontrast til livet i København, hvor tempoet er noget højere. Jeg har glædet mig meget til at tilbringe tid i Fredericia igen, gå ture ved vandet og bare nyde det.
En ledende, men kikset buk
I “De Tre Bukke Bruse” er der tre gedebukke, og selvom prøverne kun lige er begyndt, kan Søren allerede dele nogle tanker om dem:
– Det sjove ved forestillingen er, at vi spiller tre gedebukke – den lille, den mellemste og den store – og der er mange forskellige retninger, vi kan tage.
Søren indtager rollen som Mads, den største af de tre, og det er en karakter, der både rummer komiske nuancer og kræver masser af energi.
– Mads er lederen – i hvert fald i sit eget hoved. Han tror, han ved alt, men det gør han nok ikke helt. Det er det, der gør ham sjov og lidt kikset. Vi har kun lige startet prøverne, men jeg glæder mig til at finde ud af, hvordan vi kan gøre ham levende og forskellig fra de andre bukke. jeg tror, det kan blive rigtig sjovt at arbejde med, fortæller Søren.
Ud over det sjove ved at arbejde med de tre gedebukke, er der noget helt særligt ved denne produktion. Den byder på en særegen kombination af stepdans og musik, der ikke kun skaber en medrivende rytme, men også stiller store tekniske krav, da det er udfordrende at synge og steppe samtidig.
– Det mest spændende ved den her forestilling er, at det også er en stepforestilling, hvilket var en af grundene til, at jeg søgte rollen. Jeg elsker at steppe, fortæller Søren først og tilføjer:
– Der er ikke mange stepforestillinger i Danmark, så det er en sjælden mulighed. Det passer også perfekt til historien, fordi vi spiller bukke-bruse – geder – og selvfølgelig giver det derfor mening, at der er lyd i fødderne.
Børneteater som ny disciplin
Det, at produktionen er så underholdende, hænger måske også sammen med, at det er Sørens allerførste oplevelse med at arbejde på en børneforestilling.
– Jeg har aldrig prøvet at lave en børneforestilling før, så det er virkelig interessant og spændende. Det er også en af grundene til, at jeg synes, det er fantastisk at få lov til at være en del af det, siger Søren og erkender, at han tidligere havde fordomme om, at børneteater måske var en lettere genre.
– Det er det bestemt ikke. Du skal holde børnene fanget hele tiden, og deres opmærksomhed er på et helt andet niveau end voksne publikummer. Det kræver en enorm energi.
Søren glæder sig især til at mærke børnenes reaktioner på premiereaftenen.
– Jeg glæder mig utrolig meget til at få børn i salen. Jeg ved, hvordan voksne reagerer, men børn er uforudsigelige. Jeg håber, at børnene griner og bliver opslugt af historien, og jeg forventer, at de vil reagere langt mere direkte og spontant end voksne – det glæder jeg mig virkelig til. Måske får nogle af dem endda lyst til selv at prøve kræfter med teater en dag.
“De Tre Bukke Bruse” bliver Sørens første børneforestilling.
For Søren er det noget helt særligt at stå på scenen i en forestilling, der har potentiale til at inspirere børn.
– Det betyder meget for mig at kunne være med til måske at starte en teaterspire i nogle af børnene, ligesom det skete for mig. Jeg så enormt meget teater, friluftsteater og børneforestillinger, da jeg var lille, fordi min mor tog mig med, og fordi vi på min skole ofte tog rundt og så forestillinger. Jeg husker tydeligt, hvor opslugt jeg blev af det, og jeg håber, at nogle af børnene i salen får en lignende oplevelse. siger han.
En fortælling med humor og hjerte
Med tekst og musik fra det prisvindende makkerpar Stiles og Drewe, som også står bag De Tre Små Grise og Broadways Mary Poppins, lover forestillingen at være både sjov og rørende. Søren beskriver den som “Monty Python for børn” og fremhæver, hvordan den tager udgangspunkt i det velkendte eventyr, men med en moderne vinkel og en lille morale om, at græsset måske ikke altid er grønnere på den anden side.
Søren Torpegaard Lund håber, at børnene og deres familier går hjem med smil på læben og måske endda et par af de catchy melodier på hjernen.
– Musikken er så god, at jeg allerede nynner den efter første prøvedag, griner han afslutningsvis.
Panorama Middelfart inviterer til en stor operabegivenhed på søndag den 26. januar klokken 15.00, når Giuseppe Verdis Il Trovatore (Trubaduren) toner frem på det store lærred.
Gæsterne kan inden forestillingen nyde et glas vin, og biografen fremhæver, at stemningen til operaarrangementerne altid er noget helt særligt.
En grusom fortælling med Verdis storslåede musik
Il Trovatore bringer publikum ind i en intens fortælling om hævn, kærlighed og tragedie. Historien følger Azucena, der søger hævn for sin mor, som blev dømt til døden på bålet af en greve. I sit forsøg på hævn begår Azucena en fatal fejl, der udløser en kæde af begivenheder fyldt med had, begær og kærlighed – hvor ingen går fri.
Operaen er kendt for sine følelsesladede melodier og dramatik, som er indbegrebet af italiensk romantik.
En stjernespækket opsætning
Forestillingen dirigeres af den legendariske Zubin Mehta, mens Cesare Lievi står for instruktionen. Rollelisten er fyldt med nogle af de største navne inden for opera. Fabio Sartori, kendt for sine Verdi-fortolkninger, synger rollen som Manrico. Den unge mongolske baryton Amartuvshin Enkhbat, som har høstet store roser for sin præstation, giver liv til grev di Luna. Azucena spilles af Ekaterina Semenchuck, og María José Siri synger Leonora – begge rutinerede stjerner fra verdens største operascener.
Panorama Middelfart ser frem til at præsentere Verdis mesterværk i biografformatet. Arrangementet giver mulighed for at opleve operaens stemningsfulde univers, uanset om man er erfaren operagænger eller ny i genren.
Almene boligorganisationer kan fremover omdanne midlertidige studieboliger som containerboliger til permanente almene boliger.
Det oplyser Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. Initiativet skal bidrage til at skaffe flere billige boliger, især i landets større byer, hvor behovet er stort.
De senere år har midlertidige studieboliger, herunder containerboliger, vundet frem i byudviklingsområder. Når områderne videreudvikles i tråd med lokalplanerne, bliver disse boliger ofte overflødige. Med den nye fortolkning af almenboligloven slår ministeriet fast, at almene boligorganisationer kan opkøbe disse boliger og omdanne dem til f.eks. ungdomsboliger eller ældreboliger, så længe det er i overensstemmelse med lokalplanen.
Bæredygtighed og nytænkning
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen fremhæver, at initiativet både er nytænkende og bæredygtigt:
– Idéen om at transformere og genbruge eksisterende boliger fra et formål – og sted – til et andet er nytænkende og bæredygtig. Jeg er rigtig glad for, at vi med fortolkningen af loven kan slå fast, at det er muligt både at skaffe flere midlertidige studieboliger, hvor der er behov for dem, og flere hurtigt opførte almene boliger.
Der er nu også mulighed for at genanvende materialer og moduler fra containerboliger til nybyggeri andre steder i landet, hvis de oprindelige placeringer ikke længere er egnede. Ministeren understreger, at denne fleksibilitet ligger i tråd med regeringens grønne ambitioner:
– Da loven i sin tid blev skrevet, havde man ikke drømt om, at modulbyggeri og containerboliger i fremtiden ville udvikle sig til at være kvalitetssvarende boliger. Men det er de blevet. Derfor er det fuldstændig i tråd med regeringens ambitioner om et mere bæredygtigt byggeri også her at tænke i genbrug.
Tiltaget skal især imødekomme efterspørgslen på boliger med lave huslejer.
Ledigheden i Danmark forblev stabil i december 2024 med 88.400 fuldtidsledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9. Det viser de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i dag.
Selvom antallet af fuldtidsledige steg marginalt med 100 personer sammenlignet med november, vurderer beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at tallene vidner om et stabilt arbejdsmarked.
– Vi sluttede 2024 af med stabil og meget lav ledighed. Det er virkelig positivt, men samtidig noget der forpligter politisk. Det er nu, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få de borgere, der af den ene eller anden grund er ledige, med ind på arbejdsmarkedet, siger ministeren.
Hun peger på, at regeringens initiativer som arbejdspligten og Ungeløftet skal styrke indsatsen over for ledige grupper, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.
Regionale forskelle bekymrer
Samtidig understreger ministeren, at de samlede tal ikke dækker over regionale forskelle i ledighedsniveauet.
– Det er dog samtidig vigtigt at pointere, at det ikke er alle dele af landet, der oplever den stabile ledighed, som har kendetegnet 2024. Vi ser desværre områder – særligt uden for de største byer, hvor ledigheden går den forkerte vej. Det understreger, hvor vigtigt det er hele tiden at arbejde for et land i balance i alt fra uddannelse, lokalt byliv og selvfølgelig arbejdspladser, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil offentliggøre ledighedstallene for januar 2025 den 20. februar. Dermed bliver det muligt at se, om udviklingen fortsætter i samme stabile spor i begyndelsen af det nye år.
To 31-årige mænd af rumænsk herkomst blev natten til søndag anholdt ved grænseovergangen i Padborg. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at mændene forsøgte at krydse grænsen til Tyskland med tyvekoster til en værdi af omkring 400.000 kroner.
Ifølge politiets pressemeddelelse blev mændene stoppet klokken 00.30 i et rumænsk registreret køretøj med en trailer. På traileren fandt politiet en minigraver, en pladevibrator og to mobile lysreguleringer, som efterfølgende blev identificeret som stjålet fra en byggeplads i Galten i Skanderborg Kommune.
De anholdte blev søndag klokken 12 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Her besluttede dommeren at varetægtsfængsle dem frem til den 14. februar, mens efterforskningen fortsætter.
Sydøstjyllands Politi har også delt oplysninger om sagen på det sociale medie X. I opslaget skriver de:
– To rumænske mænd blev natten til søndag anholdt ved grænsen til Tyskland med tyvekoster fra et tyveri i Galten til en værdi af 400.000 kroner. De er nu varetægtsfængslet frem til 14. februar.
Danmarks møbelbranche får i slutningen af april en ny fast begivenhed, når indkøbsmessen MESSE C FurnitureFair åbner dørene i Fredericia. Den nye fagmesse skal samle detailleddet og præsentere de nyeste trends i møbelverdenen, og initiativtagerne bag oplever allerede stor opbakning.
Samling af branchen centralt i landet
Henrik Ejstrup, en af initiativtagerne og møbelagent for blandt andet CASØ Furniture, ser frem til premieren og fremhæver messens centrale placering og faste årlige termin som klare fordele.
– Jeg synes, det er vigtigt at få samlet så meget af møbelbranchen som muligt ét sted, i stedet for at kunderne skal ligge og køre på kryds og tværs i landet. Nu har vi nogle fantastiske rammer, en placering helt centralt i landet og en fast termin, som hele branchen kan planlægge hen imod hvert år – det gør det meget nemmere for alle parter, fastslår Henrik Ejstrup i en meddelse.
Nyheder fra CASØ og andre mærker
Henrik Ejstrup repræsenterer CASØ Furniture, Matex og Design Møbler, og han lover, at de besøgende kan se frem til masser af spændende nyheder.
– Vi har en lang række nyheder med. Det er helt centralt, at når vi præsenterer os på messe, så skal der også være noget nyt at opleve, og det bliver der, understreger han.
Ejstrup forventer, at stort set alle danske kunder vil være til stede på messen, men der er også interesse fra udlandet.
– Vi ved, at der kommer gæster fra Norge og Island og sandsynligvis også Sverige. Og så er jeg spændt på, om ikke vi kan lokke nogle op fra det store nordtyske område; det kunne være interessant, påpeger han.
Søndag bliver en travl dag
Ifølge Ejstrup kan messens første dag, søndag den 27. april, blive ekstra travl. Han har opfordret især de mindre butikker til at bruge søndagen som en firmaudflugt.
– Jeg har i al fald sagt til mange af især de lidt mindre butikker: Husk nu den søndag, hvor I alligevel har lukket. Så kan I lave en firmaudflugt, og I skal kun transportere jer selv og personalet over til os, indgang, forplejning etc. er jo betalt, forklarer han.
Ejstrup understreger opfordrer samtidig til at tage hele teamet med til messen.
– Jeg håber generelt, mange tager hele teamet med, for en ting er at få møblerne hjem på gulvet, men medarbejderne er mindst lige så vigtige – det er jo dem, der skal sælge produkterne, når de kommer hjem, konstaterer han.
For Henrik Ejstrup handler succesen for FurnitureFair om, at de besøgende går derfra med ny inspiration, en bedre forståelse for fremtidige satsninger og lyst til at vende tilbage til messen næste år.
– Så er vi nået langt, lyder det fra Ejstrup, som glæder sig til at byde møbelbranchen velkommen til MESSE C i Fredericia den 27.-30. april.
Kirstinebjergskolen, afdeling Havepladsvej, er blevet vurderet uegnet som fremtidigt plejehjem i Fredericia. Det er resultatet af 17.4-udvalgets arbejde, som har haft til opgave at undersøge muligheden for at omdanne skolebygningen, når den i fremtiden ikke længere skal bruges som folkeskole. Udvalgsformand Kirsten Hassing (C) understreger, at bygningens fremtid endnu er uafklaret.
Ikke egnet som plejehjem
Ifølge Kirsten Hassing har udvalget gennemgået bygningen og vurderet dens potentiale i forhold til de krav, fremtidens plejehjem stiller.
– Vores afrapportering har vist, at det ikke er egnet til at være et plejehjem, og vi har fået en gennemgang af bygningerne og haft drøftelser af, hvad fremtidens plejehjem skal kunne indeholde i fysiske rammer og hvordan plejen forventes at være. Vi har kigget på pladser, fysisk indretning og udførelse, siger hun.
Bygningen vil derfor ikke blive omdannet til plejehjem, men hvad den fremover skal bruges til, er endnu ikke besluttet.
– Der er ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske, fordi den indgår i kommunens bygningsmasse. Man skal etablere en ny skole, og derfor bliver den tom, forklarer Kirsten Hassing.
Bygningen rummer historie
Selvom Kirstinebjergskolen ikke skal huse et plejehjem, lægger Kirsten Hassing vægt på, at bygningen har en særlig betydning, der bør overvejes i fremtidige planer.
– Det er ikke en del af anbefalingen, men bygningen rummer historie, så vores holdning er, at man bør bevare den. Nu kan man sige, at der ikke skal være plejehjem og så overveje, hvad der skal være, siger hun.
Samtidig mener Kirsten, at 17.4-udvalgets arbejde har givet vigtig indsigt i, hvad fremtidens plejehjem skal kunne. Dette arbejde kan bruges i Senior- og Socialudvalgets videre planlægning, forklarer hun.
– Det interessante har været at få afdækket fremtidens plejehjem og hvad det skal kunne, og det kan man bruge i Senior- og Socialudvalget, når man ser, hvordan det skal ske. Vi skal have et på et tidspunkt, og i forbindelse med det har vi lavet et forarbejde til, siger Kirsten Hassing afsluttende.
I slutningen af 2025 skal fredericianerne stemme om hvem, de gerne vil have til at sidde i byrådet resten af dette årti. Traditionen tro vil mange af de lokale politikere begynde at markere sig for at gøre opmærksom på deres eksistens.
Meningsmålingerne er dystre for den siddende regering. Vil det smitte af på kommunal- og regionsvalget? Sandsynligvis. Men det betyder meget i lokalvalgene, at man er kendt lokalt. For en dels vedkommende er det relativt få stemmer, der afgører, om de kommer ind i byrådet. Et par hundrede og nogle stemmer kan i de tilfælde være lige med en plads blandt de 21 byrådsmedlemmer. Valgforbund spiller også en rolle, ligesom at de store partier kan hive en del folk med ombord alene på den samlede gevinst.
Her på AVISEN forsøger vi at facilitere debatten bedst muligt. Vi bringer gerne læserbreve, ligesom alle politikere ved, at de er velkomne, når de har noget på hjertet. Vi vil i år også lave en del læserafstemninger, hvilket nogle læsere nok har bemærket. Herunder spørger vi læserne, måned for måned, hvem de mon vil stemme på. Ligesom vi løbende spørger læserne om holdningen til konkrete emner, der fylder noget i byen. Alt dette gør vi uhøjtidligt. Meningen er at støtte op om meningsdannelsen. Vi er ikke så selvopblæste, at vi har travlt med at forsikre om, at vi garanterer demokratiets overlevelse, eller er de eneste sande bannerførerer. Det lader vi andre om.
Men vi vil gerne være folkets avis. Gratis, tilgængelig og direkte. Hver dag besøger tusinder af fredericianere AVISEN, og det er vi meget taknemmelige for. Som en fredericiansk virksomhed, har vi byens DNA i vores system. Når der i denne uge atter afholdes nytårskur, vil vi som altid deltage med glæde over, at det er muligt at samle erhvervslivet om byen. Nytårskuren er en anledning til at mødes, men også en markering af det fællesskab, der er skabt under Business Fredericia og Bent Jensens ledelse.
For Fredericia Kommunes 52.485 indbyggere er der dog grund til bekymring. For kommunen er en af de største arbejdsgivere i området. Vi lever med andre ord for meget af at klippe hinandens hår. Kommunen tjener jo ikke penge til byen; de bruger dem. Der er cirka 4000 ansatte på denne store arbejdsplads, hvor der er et strengt hierakisk ledelseslag. Dermed også en del stemmer i byen, der hver dag arbejder for kommunen. Kontrollen over denne enorme arbejdsplads ligger i hænderne på ganske få mennesker, der faktisk ikke bor i Fredericia. Samtidig er de folkevalgte ikke villige til at ansætte flere fredericianere i ledelsen. De følger den almene udvikling i Danmark, nemlig at lokalstyret er professionaliseret, således at det reelt ikke længere er lokalt. Ideen med lokalstyre var ellers, at man som borger skulle have stor indflydelse på nærmiljøet.
I dag kan man hæve en stor gage for at have ansvaret, og så ellers pendle ud af byen, hvis det man har ansvaret for, er noget lort.
Det er trist. Embedsfolkene vil naturligvis fremhæve, at det er “nødvendigt” med denne professionalisering. Men hvorfor etablerer danskerne da ikke bare en samlet politisk ledelse i København, der er professionel, og så får nedlagt kommunerne? Hvis kommunerne alligevel kun kan gøre, hvad “der er nødvendigt”, og resten må droppes? Hvad er så pointen med lokalstyret?
Fredericia Kommune er nummer 38 ud af 99 kommuner, baseret på befolkningsstørrelse. Vi er nummer 55 ud af 99 kommuner, baseret på gennemsnitsalder. Den gennemsnitsalder er 42,9 år i Fredericia. Der er 9.796 personer, der er 67 år eller ældre. Sagt med andre ord er vi en gennemsnitlig kommune med et pænt stort antal ældre, der iøvrigt har aftjent deres værnepligt på arbejdsmarkedet.
Der er cirka 3.500 virksomheder i Fredericia Kommune. Disse skal skaffe ressourcerne. Men belønner vi iværksættere i Danmark? Og hvordan kan en kommune som vores tiltrække flere iværksættere? Det er interessante spørgsmål her i valgåret. For resten af tyverne kommer vi til at leve med de politikere, der bliver valgt ind i november 2025. Tradtionen har været konsensuspolitik de sidste 12 år. Men den kan være brudt med det alternative flertal, der udenom socialdemokraterne smækkede kommunaldirektøren og hans udenbys chefer over hånden forrige år.
Det vil blive spændende at se, hvordan det udvikler sig. Men mens de interne opgør raser, bør befolkningen være opmærksomme på, at vi befinder os i en benhård konkurrence. Og selvom nytårskuren plejer at være et klap på egne skuldre, så skal vi have nyt blod ind udefra. Kort sagt. Vi skal kunne tiltrække nye aktører, og det kræver enorm dygtighed. Derfor er det afgørende, hvordan det kommende byråd vil blive sammensat.
Der er to store jokere i spil. Den ene er Liberal Alliance og spidskandidaten, Christian Jørgensen, der er en meget erfaren og dreven politiker, respekteret og vellidt blandt de fleste. Den anden er, chokerende nok (på grund af mange års loyalitet overfor socialdemokraterne), Cecilie Roed Schultz og Enhedslisten, der i 2024 forvandlede sig til en Leopard. Det er sjældent set at et enkelt mandat har givet så stor magt, men det er sket. Og det gør en eventuel konstituering i november 2025 dybt spændende. Sagen er den, at Enhedslisten har bevist, at de kan føre velfærdspolitik og holde de borgerlige i skak: Uden at logre for socialdemokraterne. Vil de sætte hårdt mod hårdt og vælge udenom blokpolitik for at beskytte deres kernevælgere?
Borgmesterpartiet vil naturligvis være på jagt efter hende og SF resten af 2025. Men det vil Peder Tind (V) også, og han er langt bedre til pragmatisme end den hårde kerne i Socialdemokratiet. Samtidig er Tommy Rachlitz Nielsen (C) utrolig driftig og villig til at indgå kompromiser, hvis det kan fjerne de selvsikre smil hos de socialdemokrater, der mener, at de alene har ret til at bestemme i kommunen. Han kan dog også vælge at lave en “Kolding-model” og måske blive borgmester, hvis Socialdemokratiet hellere vil samarbejde med ham end med Venstre. Det må tiden vise.
Men for alle er det snart tid til at åbne op for valgflæsket. Der er kort tid til at redde, hvad reddes kan.
Fra 24. marts vil det koste at overføre større beløb via MobilePay. Overførsler på op til 4.000 kroner per modtager inden for 24 timer vil fortsat være gratis, men beløb derover pålægges et gebyr på én procent. Eksempelvis vil en overførsel på 4.100 kroner udløse et gebyr på én krone.
Det oplyser Finans mandag. Mange brugere har muligvis allerede set nyheden, hvis de har åbnet deres app.
Ændringen sker som led i MobilePays arbejde med at skabe økonomisk balance. Ifølge Jeanette Hertzum, landechef for MobilePay i Danmark, har tjenesten været underskudsgivende siden lanceringen i 2013.
– Vi har valgt at introducere gebyret for privatpersoner nu, fordi vi ganske enkelt har et underskud, vi skal have vendt. Vi er nødt til at skabe overskud, hvis vi også ønsker et MobilePay i fremtiden, siger Jeanette Hertzum til Finans.
Ændrede beløbsgrænser og international implementering
Samtidig med gebyret fjernes den daglige beløbsgrænse på 10.000 kroner. I stedet indføres en ugentlig grænse på 100.000 kroner, mens den årlige beløbsgrænse på 300.000 kroner forbliver uændret.
Tiltaget rammer kun overførsler mellem private brugere. Betalinger i butikker påvirkes ikke af de nye regler.
Gebyrmodellen rulles også ud i MobilePays andre markeder, herunder Norge, Sverige og Finland, hvor lignende ordninger indføres.
Baggrunden for gebyret
Vipps MobilePay, der blev etableret efter en fusion i 2022, havde i 2023 et underskud på cirka 700 millioner kroner. Målet er at opnå overskud for hele 2026.
Ifølge MobilePay er den gennemsnitlige overførsel i dag på 422 kroner, og 98 procent af alle transaktioner ligger under 4.000 kroner. Ændringen forventes derfor kun at påvirke en mindre del af brugerne.
Brugerne vil modtage information om de nye regler via e-mail i løbet af uge 4.
Nye funktioner på vej
Udover gebyrerne arbejder MobilePay på en kontaktløs betalingsløsning, der skal konkurrere med Apple Pay og Google Pay. Denne funktion forventes klar til sommer.
Dansk Industri opfordrer Venstre og Konservative til at deltage aktivt i forhandlingerne om en ny regering efter folketingsvalget.
Mere end to uger efter valget er...
