Det seneste år har flere end 6.000 danskere fået stjålet deres nummerplade. Nu kan PayByPlate-kunder få forsikret deres nummerplader, når nummerpladetyven er på spil. Forsikringen er et resultat af et nyt strategisk samarbejde mellem BroBizz A/S og GF Forsikring. (Foto: iStock)
En nummerplade, der blev stjålet fra en personbil på Kongebrovej i Middelfart, er blevet fundet monteret på en anden bil i Fredericia.
Tyveriet fandt sted den mandag kl. 09.00, hvor bilens bagerste nummerplade blev fjernet.
Efter en undersøgelse har Fyns Politi lokaliseret nummerpladen på en Fiat Punto i Fredericia. Politiet efterforsker nu sagen for at finde ud af, hvordan nummerpladen er endt på den anden bil, og hvem der står bag tyveriet.
Tyveri af nummerplader er en kendt metode, der ofte bruges til at skjule identiteten på køretøjer i forbindelse med kriminelle aktiviteter.
På en solrig efterårsdag ved Båring Vig er en særlig begivenhed i gang: høstdagen på Rose Winery.
Vi finder Mikkel Rose Egelund, direktør og ejer af Rose Winery, midt i rækkerne af vinstokke, mens en gruppe frivillige hjælper med høsten.
– Det er jo en festdag for os, siger Mikkel, mens han kigger ud over markerne, hvor dagens druer til dessertvin og rosé skal samles ind.
– Vi synes, det er skønt at dele oplevelsen med både lokale og folk udefra. Der er noget helt specielt ved at høste på denne måde – med hænderne og med fællesskab.
Hans stemme afslører, hvor meget det betyder for ham at samle folk omkring det, der for mange lyder som en sydfransk eller italiensk drøm, men som for familien Rose Egelund er blevet en håndgribelig realitet på dansk jord.
De frivillige er udstyret med handsker og sakse, og bevæger sig roligt mellem vinstokkene. Små samtaler fylder luften, og de ligner nogle, der nyder dagens opgave, mens solen varmer skuldrene en smule. Høstdagen er selvfølgelig et vigtigt element i vinfremstillingen, men for Mikkel er det også en dag, hvor familien og frivillige samles om noget, der føles som lidt af en forlængelse af deres egen passion.
– Jeg bor i København til daglig og arbejder der, men det her projekt trækker mig hjem til familien. Det er super hyggeligt og skønt at have noget sammen, fortæller Mikkel.
– Det må ikke føles som arbejde, men vi vil også gerne lægge kærlighed i det, for ellers bliver det til knokkelarbejde.
En spontan idé skabte Rose Winery
Historien om Rose Winery begynder på en forårsaften, hvor familien Rose Egelund sad og kiggede ud over de marker, der dengang var dækket af juletræer. Rose Winery er en vingård, der har sine rødder i en spontan idé, der netop opstod under en samtale denne forårsaften.
– Der stod juletræer her før, fortæller Mikkel og ler, mens han tænker tilbage på den dag, det hele begyndte.
– En dag sagde en ven, at det ville da se pænere ud med en vinmark i stedet for juletræer.
Og den bemærkning satte gang i et projekt, der på få år skulle udvikle sig til noget meget større, end familien havde forestillet sig.
– Min familie og jeg kiggede på hinanden og tænkte, at det kunne være spændende. Så begyndte vi at undersøge, om man overhovedet kunne lave vin i Danmark.
Det blev starten på Rose Winery, hvor 4.800 vinstokke nu pryder markerne ved Båring Vig. Efter fire års arbejde har vingården i de seneste to år kunne tilbyde deres vine til velkendte steder som Kongebrogaarden, Hotel Sixtus, Hindsgavl Slot, samt lokale kroer.
At omfavne det danske klima
At dyrke vin i Danmark er ikke uden udfordringer, og klimaet kan være barskt for de sarte druer. Men Mikkel og hans familie har valgt at omfavne de vanskelige betingelser og bruge dem til deres fordel.
– Vi står på lerjord, som er meget mineralholdig, så du får mange naturlige mineraler op i vinen, forklarer Mikkel og peger på jorden under de lange rækker af vinstokke.
Derudover er vingården placeret tæt på vandet, hvilket ifølge Mikkel og hans forældre, der begge har en baggrund som gartnere, er en vigtig faktor for druernes kvalitet.
– Det er jo ganske forfærdeligt på en måde, at vi har det fugtige og kolde klima, men vi føler, at hvis vi omfavner det nok, så kan det gå.
Det handler om at tilpasse sig og lære at bruge de forhold, der til tider kan virke ugunstige, som en styrke.
På trods af klimaets udfordringer har Rose Winery formået at skabe en vin, der har vakt opsigt. Interessen for dansk vin har været stigende de seneste år, og da Mikkel bliver spurgt ind til dette, deler han, hvordan folk ofte bliver overraskede, når de for første gang smager en dansk vin og oplever dens kvalitet.
– Når folk får serveret vinen og får at vide, at den er dansk, bliver de ofte overrasket. Men når de smager den, får de en aha-oplevelse: ‘Wow, kan vi virkelig lave sådan noget i Danmark?’
Reaktionen er blevet en tilbagevendende oplevelse for Mikkel, og det glæder ham at se, hvordan dansk vin langsomt vinder anerkendelse.
Men det er ikke kun vinens kvalitet, der skiller sig ud. For Rose Winery handler det også om at skabe et produkt, der afspejler deres egen passion og kærlighed til faget.
– Det må ikke blive et stykke masseproduktion. Vi gør det nænsomt og med respekt for hver eneste drue, siger Mikkel, mens han betragter de snorlige rækker af vinstokke.
Med en stigende interesse for dansk vin og et marked, der er ved at få øjnene op for de kvaliteter, dansk vin kan tilbyde, ser fremtiden lys ud for Rose Winery.
– Det skal være hyggeligt, og det skal føles naturligt. Ja, hyggeligt er et godt ord, slutter Mikkel.
Vinproduktion i Danmark er stadig i sin spæde fase, men med vingårde som Rose Winery ser det ud til, at dansk vin har en fremtid, der er lige så lys som den efterårssol, der i dag kaster sit varme skær over rækkerne af vinstokke ved Båring Vig.
En 54-årig mand fra Armenien, bosat i Danmark gennem 13 år, stod i går tiltalt i en domsmandsret i Odense for trusler og chikane mod en sagsbehandler fra Jobcenteret i Middelfart.
Ifølge TV2 Nyheder, der rapporterede sagen onsdag aften, havde manden efterladt 147 truende talebeskeder på sagsbehandlerens telefonsvarer over en periode på to måneder i 2021. Anklagerne inkluderede verbale angreb, hvor manden flere gange ytrede dødstrusler og grove fornærmelser rettet mod både sagsbehandleren og hendes familie.
Ifølge manden selv var han frustreret over sagsbehandlerens afslag på førtidspension, som en læge havde anbefalet. Han følte sig dårligt behandlet af jobcenteret og mente, at sagsbehandleren havde manipuleret dokumenter fra hans læge, så det fremstod, som om han ønskede at komme i arbejde frem for at modtage pension. Manden forklarede i retten, at de mange beskeder ikke var ment som trusler, men snarere som en måde at få sagsbehandleren til at forstå sandheden. Han hævdede desuden, at hans bemærkninger om, at sagsbehandleren skulle dø, var misforstået og en uheldig oversættelse fra armensk.
Sagen havde haft store personlige konsekvenser for sagsbehandleren, som under retssagen beskrev, hvordan hun følte sig utryg og konstant frygtede for sit liv. Hun havde efterfølgende modtaget psykologbehandling og var sygemeldt i flere måneder på grund af hændelsen.
På trods af anklagemyndighedens krav om en hårdere straf samt udvisning af Danmark, blev manden idømt fire måneders betinget fængsel. Retten lagde vægt på mandens baggrund og det tidsmæssige forløb. Dommen var dog ikke enstemmig, da én af dommerne mente, at straffen burde have været ubetinget. Manden kunne derfor forlade retsbygningen som en fri mand.
Retten i Odense afgjorde også, at der ikke var grundlag for at udvise den tiltalte, da det ville kræve en dom på mindst fire til fem måneders ubetinget fængsel, en straf, han altså undgik.
En 37-årig mand fra Nordfyns Kommune er blevet sigtet for at have ført en personbil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer.
Hændelsen fandt sted på Rugårdsvej i Harndrup den onsdag omkring kl. 18.20.
Ifølge Fyns Politi kørte manden i sydøstlig retning, da han blev stoppet af politiet. Efter en nærmere undersøgelse blev det konstateret, at han var påvirket af stoffer, hvilket førte til, at han blev sigtet på stedet.
Sagen om Fredericia Tyrkisk Kulturforening og de kommunale tilskud har skabt politisk debat i Fredericia. Efter at foreningen har meddelt, at de frivilligt vil tilbagebetale de modtagne midler og trække sig som folkeoplysende forening, har Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Larsen, udtrykt sin støtte til beslutningen.
Turan Savas, byrådsmedlem for Socialdemokratiet og formand for Fredericia Tyrkisk Kulturforening, har stået i spidsen for foreningens beslutning om at tilbagebetale omkring 220.000 kroner i kommunale midler. Beslutningen kom efter et skærpet tilsyn fra Fredericia Kommune, der pegede på en sammenblanding af regnskaber mellem kulturforeningen og Fredericia Moské. Foreningen ønsker nu at rydde enhver tvivl af vejen ved at betale midlerne tilbage og stoppe med at modtage offentlige tilskud.
Søren Larsen mener, at det er positivt, at foreningen har taget ansvar i sagen:
– Jeg synes, det er godt, at hvis der er tvivl om, hvorvidt tingene er foregået korrekt, så tager de det ansvar, der skal til for at tilbagebetale, hvad der skal tilbagebetales, siger Larsen.
Selvom Turan Savas er en del af Socialdemokratiets byrådsgruppe, har sagen ikke været diskuteret internt i gruppen.
– Nej, det har vi ikke gjort på nogen måde. Vi har slet ikke diskuteret det i Byrådsgruppen, fordi hvis vi skulle tage en beslutning i Byrådssammenhæng, ville vi risikere at blive inhabil, så vi har slet ikke drøftet det i gruppen, siger Søren Larsen.
Søren Larsen understreger også, at han mener, foreningen har handlet i overensstemmelse med folkeoplysningsloven, men at de muligvis har haft vanskeligheder med at opfylde de krav, der følger med tilskuddene:
– Jeg tænker, at de har søgt om midler i henhold til folkeoplysningsloven, og de har modtaget dem på et tidspunkt. Måske har de haft problemer med at opfylde kravene, og så vælger de at tilbagebetale midlerne, slutter Søren Larsen.
Sagen har givet anledning til flere politiske overvejelser omkring brugen af kommunale midler til folkeoplysende foreninger og de krav, der stilles til deres regnskabsføring.
AVISEN har efter samtalen med Søren Larsen talt med Karsten Cordtz. Det kommer der en selvstændig artikel omkring.
Regeringens nye uddannelsesreform vækker både bekymring og eftertanke hos landets rektorer, og Jørgen Lassen, rektor ved Fredericia Gymnasium, er ingen undtagelse. Med en kritisk tilgang til reformens foreslåede ændringer frygter han, at de kan få vidtrækkende konsekvenser for både eleverne og hele uddannelsessystemet.
For Lassen er det særligt reformens fokus på ændringer af ungdomsuddannelserne, herunder højere adgangskrav til STX og lukningen af både HF og VUC, der skaber frustration. Efter at have deltaget i flere møder med blandt andre bestyrelsen for Danske Gymnasier og politikere fra både Konservative, Radikale Venstre og SF, er han klar i sin kritik.
– Der er ingen tvivl om, at uddannelsesreformen er det helt store emne lige nu, siger Jørgen Lassen, som har fulgt debatten tæt.
EPX: Skepsis over for den nye uddannelse
Reformens nye uddannelse, EPX, som kombinerer teoretisk og praktisk undervisning, skal ifølge regeringen åbne dørene til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Men her stiller Lassen sig skeptisk over for, om EPX kan løfte den opgave, som HF tidligere har haft succes med.
– Jeg tror, vi alle er enige om, at vi mangler erhvervsuddannede unge. Men jeg er bekymret for, at vi forsøger at rette op på noget, der ikke fungerer, ved at ændre noget, der faktisk fungerer godt. Med de midler, der bruges her, kunne vi have løftet opgaven med HF, understreger han.
A- og B-hold: Forsøg på lighed kan forstærke forskelle
En af Lassens største bekymringer er den mulige opdeling af ungdomsuddannelserne i et nyt A- og B-hold. Mens regeringen forsøger at afskaffe denne forskel, frygter Lassen, at reformen i stedet vil skabe en endnu tydeligere opdeling mellem eleverne.
– Jeg er bekymret for, at Tesfayes tale om et opgør med A- og B-holdet kun vil forstærke forskellene. Jeg tvivler på, at EPX kan betragtes som en reel gymnasial uddannelse, og det vil stadig være finere at gå på STX, HTX eller HHX, forklarer Lassen.
Denne frygt bygger på en skævvridning af systemet, hvor de “finerere” gymnasieuddannelser vil blive prioriteret, mens EPX risikerer at stå tilbage som en mindre attraktiv vej for de unge.
Karakterkravet skaber ulighed
En anden bekymring hos Lassen er regeringens forslag om at hæve adgangskravet til gymnasiale uddannelser fra et gennemsnit på 5 til 6. Ifølge ham vil dette især ramme drengene hårdt, og det kan skabe en yderligere skævvridning i optaget på gymnasierne.
– Vi har tal, der viser, at hvis karakterkravet var 6, ville vi have mistet omkring 50 elever i 2023. Vi ville gå fra 207 til 160 elever, og kun 35 procent af drengene ville kunne klare det, forklarer han.
Dette vil få store konsekvenser for gymnasierne, især i mindre byer som Fredericia, hvor mange drenge klarer sig godt i løbet af gymnasieforløbet, selvom de måske starter med lavere karakterer.
Nedlæggelsen af HF og VUC vækker frustration
Fredericia Gymnasium har i mange år haft succes med at tilbyde HF, og i år har gymnasiet oprettet tre nye HF-klasser. Derfor vækker regeringens udspil om at afskaffe HF og VUC stor frustration hos Lassen.
– Det er sørgeligt, at man vil lukke VUC’erne, især de store som KVUC og Aarhus VUC. De løfter en sindssygt vigtig opgave med at give folk en ny chance, siger han.
Lukningen af VUC, som har været en vigtig institution for mange unge og voksne, der har brug for en ny chance i uddannelsessystemet, vil efter Lassens mening have store konsekvenser for lokalsamfundet og uddannelsessystemet som helhed.
En reform, der lyder godt på papiret
Reformen, som ifølge regeringen skal træde i kraft i 2030, har til formål at skabe bæredygtige gymnasieuddannelser i hele landet og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men Jørgen Lassen er ikke overbevist om, at reformen vil fungere i praksis.
– Det lyder godt på papiret, men det er svært at se, hvordan det reelt skal fungere – især i byer som Fredericia. Ministeren har meldt ud, at EPX’en højst sandsynligt skal placeres på en erhvervsuddannelse, forklarer han.
For Jørgen Lassen er det afgørende, at politikerne begynder at lytte til dem, der arbejder med ungdomsuddannelserne til daglig.
– Tesfaye siger, at vi skal have en ‘faglig krammer’, men det er ikke en krammer, vi har lyst til. Jeg håber, han begynder at lytte til os, der ved, hvordan det her system fungerer, afslutter Jørgen Lassen med en klar opfordring til politikerne om at lytte til fagfolkene i debatten om ungdomsuddannelserne.
Susanne Eilersen (O) mener at det er fint, at Fredericia Tyrkisk Kulturforening selv er kommet frem til at betale deres kommunale midler tilbage. Hun mener dog, at foreningen var kommet til at skulle tilbagebetale pengene ligemeget hvad.
Sagen om Fredericia Tyrkisk Kulturforening og deres beslutning om at tilbagebetale kommunale midler fortsætter med at skabe debat blandt politikerne i Fredericia.
Foreningen har trukket sig som folkeoplysende forening efter afsløringer om, at de har ført et fælles regnskab for både moskéen og kulturforeningen. Dansk Folkepartis gruppeformand, Susanne Eilersen, ser tilbagebetalingen som en naturlig konsekvens af foreningens regnskabspraksis.
– Det er fint nok, at de er kommet til den konklusion. Jeg har ikke noget imod det, for det er jo deres egen beslutning. Men jeg tænker også, at det er noget, de bliver nødt til at gøre, når de har kørt noget under ét CVR-nummer. Ellers er det jo ulovligt, og der kunne blive tale om en retssag. Jeg tror bare, de har indset, at de har gjort noget, som var regnskabsmæssigt forkert, og derfor tænker jeg, at det er den konklusion, alle ville nå frem til – at de bliver nødt til det, fortæller Eilersen.
Eilersen understreger, at selvom hun ikke har set regnskaberne, er det klart, at det ikke er lovligt at føre ét regnskab for to separate CVR-numre. Ifølge hende ville konklusionen om tilbagebetaling under alle omstændigheder være den samme, da regnskabsloven ikke tillader denne praksis.
– Det er i hvert fald ikke lovligt at lave ét regnskab for to CVR-numre, selvom jeg ikke har set regnskaberne. Men ifølge regnskabsloven må man ikke lave et fælles regnskab for to CVR-numre. Så om der er noget at komme efter, kan jeg ikke sige. Jeg er ikke jurist, men det er i hvert fald ikke regnskabsmæssigt lovligt. Derfor tænker jeg, at konklusionen under alle omstændigheder ville være, at de skulle betale pengene tilbage, siger Susanne Eilersen.
Hun ser denne sag som en mulighed for at gennemgå de procedurer, der bruges til at tildele midler til foreninger. Eilersen mener, at det er vigtigt at sikre, at foreninger giver tilstrækkelige tilbagemeldinger på, hvordan midlerne bruges, og at procedurerne er i overensstemmelse med loven.
– Jeg synes, at dette er en god anledning til at gennemgå procedurerne for, hvordan man tildeler midler til foreninger. Man bør også kigge på, hvilke tilbagemeldinger foreningerne skal give i forhold til de midler, de modtager. Jeg har aldrig siddet med det, så jeg ved det ikke præcist, men det giver i hvert fald anledning til at sikre, at vi får de nødvendige tilbagemeldinger og følger lovgivningen, siger Eilersen.
Eilersen understreger, at det er vigtigt at undgå, at kommunale midler går til politiske eller religiøse organisationer. Hun ser sagen som en påmindelse om at sikre, at procedurerne for tildeling af midler er i overensstemmelse med loven.
– Vi må jo ikke bruge kommunale kroner på politiske eller religiøse organisationer. Derfor må vi slet ikke give dem penge i det tilfælde. Når man står over for sådanne situationer, er det altid en god idé at gennemgå sine procedurer og sikre sig, at de er i overensstemmelse med loven, forklarer Susanne Eilersen.
Sagen om Fredericia Tyrkisk Kulturforening har rejst spørgsmål om økonomisk gennemsigtighed og de regler, der gælder for tildeling af kommunale midler. Med tilbagebetalingen af pengene ser Eilersen det som en nødvendighed for at rette op på den fejl, der blev begået.
Nu hvor efterårsferien har ramt, er det ikke kun naturens knuder, der tager form i det smukke efterårssollys. På CLAY Keramikmuseum i Middelfart bliver knuder også omdannet til kunst, når formidlingsinspektør Anders Kolt Rasmussen byder gæsterne velkommen til en kreativ og fri workshop, hvor alle kan få ler mellem hænderne og skabe deres egne knudede kunstværker.
Vi møder Anders i museets lyse og indbydende havestue, hvor bordene er dækket op med små klumper af ler, værktøjer og keramikudsmykninger fra den aktuelle udstilling af kunstneren Martin Bodilsen Kaldahl. Solen skinner ind gennem de store vinduer, mens Anders forbereder dagens workshop med en gruppe børn og voksne.
”Det handler også om at få ler mellem hænderne”
Anders Kolt Rasmussen forklarer entusiastisk om dagens materiale, som er et særligt valg for workshoppen:
– Det, vi bruger i dag, hedder Fimo-ler. Det er ikke stentøjsler, som er mere traditionelt. Fimo-ler minder mere om modellervoks, hvilket gør det praktisk, fordi det kan bages i en almindelig ovn. Det skal bare have 10 minutter ved 110 grader, og så bliver det helt hårdt.
Det gør det muligt for deltagerne at tage deres kreationer med hjem – noget, der kan være særligt tillokkende, når man arbejder med mindre børn eller ønsker at opleve en hurtig forvandling fra råt materiale til færdigt kunstværk.
En åben fortolkning af lerets muligheder
Temaet for workshoppen, ‘Knuder i ler,’ er bredt og giver plads til en kreativ og eksperimenterende proces.
– Det er bevidst, at jeg holder det frit til fortolkning, siger Anders og fortsætter:
– Når man sidder og arbejder med leret, kan der opstå noget sjovt og spontant. Martins måde at arbejde på er meget eksperimenterende – han sætter forskellige elementer sammen, og pludselig opstår der en interessant form.
Martin Bodilsen Kaldahls aktuelle udstilling ‘Cuts, Stripes and Knots – a Ceramic Retrospective’, der er blevet præmieret af Statens Kunstfond.
Med inspiration fra udstillingen ‘Cuts, Stripes and Knots – a ceramic retrospective,’ der netop nu kan opleves på CLAY, giver Anders deltagerne mulighed for at udforske keramik på en måde, der ikke nødvendigvis følger de traditionelle veje.
– Mange skaber også skulpturer med finurlige former, der nærmest vokser ud af materialet som knuder og pølser, forklarer han og peger på et par af de små skulpturer, han allerede har fremstillet som eksempler.
Et kreativt rum for alle aldre
Workshoppen er for alle, og Anders understreger vigtigheden af at gøre det let tilgængeligt for både børn og voksne.
– Jeg lavede et lignende arrangement i påskeferien, og der kom mange bedsteforældre med deres børnebørn, men også unge, der syntes, det så spændende ud. Det er åbent for alle, og det er også derfor, det er vigtigt for mig, at det ikke koster noget, siger han.
– Brugerne arbejder med små projekter, så det er overkommeligt, og man kan tage noget med hjem.
Hvis deltagerne efterlader deres værker, sørger Anders for, at de bliver udstillet i havestuens vindueskarme – en hyggelig tradition, der startede i påsken og som blev vel modtaget af både gæster og personale.
– Mange tog deres ting med hjem, men for nogle var det fint bare at lave noget og lade det stå, bemærker han.
Efterårsaktiviteter for hele familien
For dem, der besøger museet i efterårsferien, er der også andre oplevelser at finde.
– Når man kommer, kan man i receptionen få udleveret en ‘formjagt’, fortæller Anders med et smil.
– Det er en skattejagt, hvor man skal finde bestemte former i vores samlingsudstilling, ‘Keramikens Magi.’ Det er en sjov aktivitet for både børn og voksne, og det handler om at gå rundt og tale om de ting, man lægger mærke til.
CLAY Keramikmuseum tilbyder en bred vifte af oplevelser i efterårsferien, der spænder fra workshops i havestuen til at gå på opdagelse i keramikkens mangfoldige verden i museets udstillinger. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i workshoppen på de udvalgte tidspunkter, kan man stadig få en pose med materialer med hjem, så kreativiteten kan fortsætte derhjemme.
Foruden de workshops og aktiviteter, der finder sted i efterårsferien, byder CLAY på en række fascinerende udstillinger. En af de mest iøjnefaldende er ‘Lucie Rie: The Adventure of Pottery,’ hvor man i en særudstilling kan dykke ned i den østrigskfødte keramiker Lucie Ries modernistiske univers. Hendes ikoniske vaser, knapper og skåle udstilles side om side med hendes keramiske knapper, der i udstillingen nærmest fremstår som små juveler.
Men for Anders Kolt Rasmussen, handler det i bund og grund om én ting de næste tre dage:
– At få ler mellem hænderne og lade kreativiteten flyde.
De næste tre dage, fra tirsdag til torsdag, klokken 10.00-12.00, har man mulighed for at deltage i workshoppen.
Adskillige elkunder i Danmark har oplevet et ubehageligt chok, da de pludselig opdagede, at de var blevet overført til en ny elleverandør – uden deres vidende. En pressemeddelelse fra Green Power Denmark advarer nu forbrugerne om, at flere selskaber benytter sig af “en skruppelløs praksis”, hvor de overfører kunder uden deres samtykke.
Ifølge Green Power Denmark kan disse selskaber misbruge personlige oplysninger som adresse og CPR-nummer for at flytte elkunder til deres egne leverandørlister, uden at kunderne selv har bedt om det.
– Hvis man kender en forbrugers adresse og CPR-nummer – og er skruppelløs nok – kan man flytte en forbruger over til sit eget selskab, uden at forbrugeren ved det. Vi er bekendt med, at det er sket i en række tilfælde, og det er en praksis, som vi skal have stoppet, udtaler Martin Dam Wied, afdelingschef i Green Power Denmark, i pressemeddelelsen.
Hold øje med elregningen
Green Power Denmark opfordrer elkunder til at være ekstra opmærksomme på deres elregning. Hvis regningen pludselig kommer fra et ukendt elselskab, bør man reagere hurtigt.
– Hvis man har været udsat for denne type svindel, skal man hurtigst muligt skifte til en anden leverandør. Det er heldigvis altid muligt, forklarer Martin Dam Wied.
Forbrugere, der ufrivilligt er blevet flyttet til en ny elleverandør, opfordres til at tage kontakt til deres tidligere leverandør, som ofte kan hjælpe med at skifte tilbage. Desuden kan det være nødvendigt at klage til Forbrugerombudsmanden, især hvis flere oplever samme problem.
Ministeren på banen
Den uheldige tendens har også fået klima-, energi- og forsyningsministeren til at reagere. Ifølge Green Power Denmark har ministeren indledt en dialog med flere aktører, herunder Green Power Denmark, for at undersøge, hvordan nye regler kan indføres for at stoppe de brodne kar blandt elleverandørerne.
– Det er relativt let at etablere et selskab og begynde at sælge strøm, men enkelte selskaber er desværre ikke interesseret i at drive en seriøs forretning – til stor skade for kunderne og de seriøse elleverandører, lyder det fra Martin Dam Wied.
Vildledende telefonsalg er også et problem
Udover den ulovlige praksis med uønsket skift af elleverandører, har mange forbrugere også oplevet et stigende pres fra telefonsælgere, som forsøger at lokke dem over til nye elleverandører.
– Vi opfordrer forbrugerne til at klage til Forbrugerombudsmanden, hvis man uønsket er blevet flyttet over til et andet elselskab. Forbrugerombudsmanden plejer at tage sager op, hvis der er mange klager over de samme selskaber og deres adfærd, siger Martin Dam Wied.
Green Power Denmark håber, at der vil blive sat ind over for de selskaber, som misbruger forbrugernes tillid og ifølge dem skader hele branchen med deres metoder.
